|
WHO og FN-fond beskyldt for tusinder af børns død
’Skyldig i medicinsk fejlbehandling og titusinder af børns død.’ Skarp artikel ruskede op i de internationale organisationers malariapolitik.
FN’s fond til bekæmpelse af aids, tuberkulose og malaria (GFATM) fortsatte med at finansiere mange u-landes malariaprojekter med det forældede middel klorokin helt frem til 2003. Det gjorde de med Verdenssundhedsorganisationen WHO’s godkendelse. Også selvom WHO siden 2001 havde dømt klorokin for virkningsløs i mange af landene.
’Mindst titusinder af børn dør som et direkte resultat’, lød beskyldningerne mod WHO og GFATM fra en gruppe anerkendte malariaforskere i en artikel i det respekterede internationale lægetidsskrift, The Lancet, i januar 2004.
Hårde ord med stor effekt
Kort efter artiklen i The Lancet indvilgede GFATM i en uafhængig, kritisk gennemgang af alle sine projekter. Undersøgelsen blev foretaget af den danske læge Lasse Vestergaard i samarbejde med WHO. Det førte til, at klorokin i en lang række projekter blev erstattet med det effektive, men mere end ti gange så dyre ACT.
Dr. Umberto d’Alessandro er en af forfatterne til artiklen. Til daglig er han leder af Epidemi- og Parasit-afdelingen på Prince Leopold Instituttet for tropesygdomme i Belgien. Han siger til Udvikling:
- Vi prøvede bevidst at være så provokerende som muligt for at få en reaktion fra GFATM og WHO. Og det virkede. Efter dette begyndte mange lande at sætte spørgsmålstegn ved deres brug af klorokin. Flere skiftede lige efter denne artikel til ACT.
Lægens dilemma
Simpel hovedregning tyder ellers på, at man med begrænsede ressourcer stadig redder flere liv med klorokin end med ACT.
For ti kroner kan man behandle ti malariapatienter med klorokin. I et typisk afrikansk land ville man kurere de tre, fordi de syv andre har en malaria, der er resistent mod klorokin.
Behandler man derimod med ACT, vil man for de samme ti kroner kun kunne behandle én af de ti patienter med ACT.
Hertil siger Umberto d’Alessandro:
- Man kan godt argumentere sådan. Men effektiv behandling er en ret for enhver. For en læge er det uacceptabelt at give medicin, der ikke virker på syv af ti patienter.
U-lande lokkes i fælde
Danida er ikke overbevist om det hensigtsmæssige i Umberto d’Alessandros lægeetik og vil ikke argumentere ensidigt for ACT. Seniorrådgiver Jørn Heldrup forklarer:
- Landene bliver lokket i en fælde i øjeblikket, fordi der kommer så mange nye dyre initiativer. Hvert initiativ er ikke en katastrofe isoleret set. Men når der er 20 initiativer samtidig, bliver det let en fordobling af sundhedsbudgettet i fattige lande. Det er der ingen lande, der kan holde til.
Jørn Heldrup peger på to andre problemer ved at satse ensidigt på ACT. Det ene er forsyningen.
- Allerede nu er der mangel på ACT. Forsyningen kan ikke følge med, og priserne stiger yderligere.
Jørn Heldrup regner med, at det vil tage flere år før forsyningen med ACT kan følge med efterspørgslen.
- Jo flere lande der indfører ACT, des større bliver manglen, siger han.
Et andet problem er, at modtagerlandenes sundhedssystemer ikke kan følge med.
- Man skyder sig selv i foden, hvis man prøver massivt at indføre nye metoder uden at have de menneskelige og finansielle ressourcer og systemer på plads. Man er nødt til at lave en tiårig fremskrivning af, hvad der er råd til. Så kan du lave et valg. I øjeblikket laver man ikke valg, man laver kortslutninger, siger han med henvisning til WHO’s og GFATM’s ensidige satsning på ACT.
/seifert
Denne side er kapitel 23 af 37 til publikationen "Udvikling nr. 1".
Publikationen kan findes på adressen http://www.netpublikationer.dk/um/4580/index.htm
|
