|
Det Nordiske Afrika-Initiativ (NAI)
Efter sammenbruddet ved WTO-ministerkonferencen i Cancún i september 2003 satte Danmark en række initiativer i værk for at sætte nyt skub i Doha-udviklingsrunden.
Et af dem skete i fællesskab med de øvrige nordiske lande, Island, Norge, Sverige og Finland, og fik navnet Det Nordiske Afrika-Initiativ. Formålet var at styrke dialogen mellem de to landegrupper og øge de afrikanske landes forståelse for, at deres interesser bedst imødekommes ved en aktiv og konstruktiv deltagelse i Doha-runden. Samarbejdet omfatter også handelsrelateret bistand, der skal hjælpe udviklingslandene med at drage fordel af handelsliberaliseringen.
Som et led i initiativet er der blevet afholdt to konferencer, begge i Dar es Salaam i Tanzania:
I november 2004 med ledende embedsfolk og i januar i år med ministre.
Jesper Heldgaard er freelancejournalist. heldgaard@post7.tele.dk
Denne side er kapitel 19 af 37 til publikationen "Udvikling nr. 1".
Publikationen kan findes på adressen http://www.netpublikationer.dk/um/4580/index.htm
|