Åh nej, endnu en konference!

Mange var skeptiske forud for den nordisk-afrikanske konference i Dar es Salaam om handel og udvikling. Men konferencen kan være med til at puste mere liv i de vanskelige WTO-forhandlinger.

Tekst og foto: Jesper Heldgaard, Dar es Salaam
- Jeg var noget skeptisk, da jeg første gang hørte de nordiske landes idé om at invitere ministre og embedsfolk fra 20 afrikanske lande til konference om handel og udvikling. De fem nordiske lande taler jo ikke engang med én stemme i Verdenshandelsorganisationen (WTO). Sverige, Danmark og Finland har EU til at tale på deres vegne, mens Norge og Island står uden for EU, så hvorfor overhovedet mødes i den kreds? spurgte Kenyas handelsminister, Mukhisa Kituyi, sig selv. Alligevel mødte han op i Tanzania den 19. – 20. januar. Og var godt tilfreds.

- Det har faktisk vist sig at være en fordel at mødes uden at skulle træffe bindende beslutninger, for så kan vi frit lufte vore ønsker og bekymringer. Dertil kommer, at netop de nordiske lande har den samme tilgang til WTO som de afrikanske lande. Mere handel er ikke et mål i sig selv. Vi ønsker mere handel for at skabe udvikling og reducere fattigdom, og det er vigtigt, at den linie styrkes i WTO, sagde den kenyanske minister efter konferencen.

Og mange var enige med ham. Også selveste generaldirektøren for WTO, Supachai Panitchpakdi, som var med i Tanzania som en af hovedtalerne:

- Grundlæggende brød WTO-ministerkonferencen i Cancún i 2003 sammen, fordi der ikke var tilstrækkelig tillid mellem rige og fattige lande. En konference som denne kan være med til at genopbygge tilliden, og den kommer på et meget vigtigt tidspunkt. Der er igen ved at komme skred i forhandlingerne i Doha Udviklingsrunden, men der er stadig mange udestående spørgsmål, der skal klares, hvis den kommende ministerkonference i Hongkong i december skal ende med et godt resultat, og denne konference kan være med til at bygge bro, sagde Supachai.

Bedre skattesystemer

At mange afrikanske lande af og til kan føle sig koblet af WTO-forhandlingerne, kunne Malawis handelsminister, Eunice Kazembe, berette om:

- Vi har ikke råd til at have en fast repræsentant i Genève, hvor WTO har hovedsæde, så vi har svært ved at følge med i de mange vigtige møder. Derfor er en konference som denne en god mulighed for os til at blive informeret og give vore holdninger til kende.

Burkina Fasos handelsminister, Benoît Ouattara, var også glad for muligheden for at møde sine kolleger fra det østlige og det sydlige Afrika:

- Jeg har måttet via Europa for at komme fra Vest- til Østafrika og rejst i 36 timer i alt. Det er besværligt at mødes i Afrika, konstaterede den vestafrikanske minister.

Selv om der ikke skulle forhandles, så blev der markeret skarpe holdninger under konferencen:

- De rige lande presser vældigt på for at fjerne forhindringerne for den frie handel. Men sjovt nok hører vi næsten kun om, hvordan udviklingslandene skal lette importen af varer. Sjældent om, hvordan vores eksport kan glide lettere, mente for eksempel Benins handelsminister, Fatiou Akplogan, og tilføjede, at enhver handelslettelse pr. definition vil gavne dem, der har et overskud at afsætte, altså de rige lande.

Flere afrikanske ministre hæftede sig også ved de rige landes fortsatte milliardstøtte til landbruget, også i EU, og ved at udviklingslandenes i forvejen slunkne statskasser tømmes, når de skal sætte tolden ned for at fremme handlen. Hele 34 procent af afrikanske staters indtægter stammer fra told. I Danmark er det 0,3 procent.

- Her peger de på et reelt problem, fastslog Danidas chef, Carsten Staur, og kom med et tilbud: Vi bistår allerede flere lande med at reformere og forbedre deres skattesystemer, så de kan skaffe alternative indtægter til den told, der skal sættes ned, hvis handlen skal blomstre, og den bistand vil vi gerne øge.

Carsten Staur mente også, at Danmark og andre donorer har fokuseret vel meget på de sociale sektorer de seneste år:

- Det er en naturlig følge af det kraftige fokus på 2015 Målene, men det er nok gået for meget ud over bistanden til landbruget og andre produktive sektorer. Den balance skal vi have genoprettet.

Ingen planer om opfølgning

Konferencen endte med en sluterklæring, der blandt andet opfordrede til, at Doha Udviklingsrunden skal føre til mærkbare forbedringer for Afrika og udviklingslandene, særligt de mindst udviklede lande.

Og der er et stykke vej endnu, mente en af deltagerne, Kamal Malhotra fra FN’s Udviklingsprogram (UNDP). Han var hovedforfatter til en kritisk rapport fra 2003, Making Global Trade Work for People:

- Det her med, at den igangværende forhandlingsrunde skal være en udviklingsrunde, er fortsat kun et mål. De rige lande skal komme med flere indrømmelser, hvis runden skal leve op til sit navn. Konferencen har været god, men den egentlige lakmusprøve bliver, om de nordiske EU-medlemmer kan presse EU til konkrete indrømmelser, lød hans dom.

 Skal konferencen følges op? Ja, mente de fleste afrikanske deltagere. Alligevel har donorerne, de fem nordiske lande, ingen konkrete planer om en opfølgning.