Freden og flodbølgen

De nordiske våbenhvileobservatører i Sri Lanka overlevede flodbølgen – men spørgsmålet er,  om flodbølgen smadrede mulighederne for fred. 

Tekst og foto: Poul Kjar, Sri Lanka
Søndag den 26. december 2004, kl. 9.30.

Lis Hansen er på vej ned for at spise morgenmad. Den 65-årige danske våbenhvileobservatør er indlogeret på et  lille hotel ved byen Trincomalee på østkysten i Sri Lanka. Hun undrer sig over, at fiskerne på stranden råber højere, end de normalt gør. Få sekunder senere, da den første flodbølge på omkring syv meter hamrer ind over hotellet, får hun svaret.

Lis Hansen er i sikkerhed på hotellets anden sal, men nedenfor kæmper to af hendes svenske kollegaer mod vandmasserne i deres bungalows.

- Det hele var som i slowmotion – jeg mærkede, at jeg var bange, men reagerede rationelt og tog mig efterfølgende af de to svenskere, der overlevede, fortæller den danske våbenhvileobservatør. 

Lis Hansen og hendes kollegaer indgår i den fælles nordiske observatørmission Sri Lanka Monitoring Mission (SLMM), der overvåger,

at våbenhvilen overholdes mellem regeringen og separatist-bevægelsen Liberation Tigers of Tamil Eelam – De Tamilske Tigere. Våbenhvilen blev indgået i februar 2002 efter mere end 20 års blodig borgerkrig, men siden er fredsprocessen og forhandlingerne om tamilsk selvstyre gået i stå.

I dagene efter flodbølgen gav billeder af singhalesiske regeringssoldater, der donerede blod til tamilere, håb om, at flodbølgen kunne være med til at løsne knuderne op i landets etniske og religiøse kludetæppe, der foruden det singhalesiske flertal (buddhister) består af tamilere (overvejende hinduer og kristne) samt muslimer.

Præsident Chandrika Bandanaraike Kumaratunga udtalte, at katastrofen betød, at regeringen og De Tamilske Tigere begge følte et stort behov for at genoptage fredsforhandlingerne – og at parterne skulle stå skulder ved skulder i nødhjælpsindsatsen.

Men den 4. januar udsendte præsidenten et dekret om, at hæren og politiets Special Task Force skulle administrere og uddele nødhjælpen i alle de berørte områder - også de tamilsk kontrollerede. Et dekret, der af tamilerne blev opfattet som en magtdemonstration og et udtryk for, at regeringen ikke agtede at samarbejde og bruge flodbølgen til at arbejde for fred. 

Præsidenten hældte yderligere salt i såret, da hun ikke lod Kofi Annan besøge de tamilsk-kontrollerede områder under FN-generalsekretærens helikopterrundtur til de berørte områder den 9. januar.

Tilmed rapporteres om gentagne eksempler på nødhjælp, der holdes tilbage af hæren med den begrundelse, at lastbilerne ikke er koordineret af regeringen.

Det er ikke kun tamilerne selv, der føler, at regeringen bruger flodbølgen og nødhjælpsindsatsen som et gidsel i konflikten. 

Ifølge Jan Møller Hansen fra Danidas bistandsfaglige tjeneste (BFT) mødte den danske nødhjælpsdelegation modstand, da den kort efter ankomsten til Sri Lanka holdt møde med myndighederne om den danske støtte til vandrensning. En modstand, der er helt uforenelig med den grundlæggende præmis for al international nødhjælp. Jan Møller Hansen siger:

- I første omgang blev de tamilske områder slet ikke nævnt som en mulighed – og da vi insisterede på at arbejde i det tamilsk-kontrollerede og meget konfliktfyldte Trincomalee, fik vi besked på at arbejde gennem regeringens sikkerhedsstyrker og ikke gennem de tamilske hjælpeorganisationer.

I forbindelse med selve installeringen af vandrensningsanlæggene i Trincomalee har Beredskabsstyrelsens folk været øjenvidner til forskelsbehandlingen.

- I de tamilsk-kontrollerede områder har vi ikke set nogen nødhjælp fra regeringen og langt færre internationale organisationer end længere sydpå i de regerings-kontrollerede områder, hvor man kan tække huse med international nødhjælp, siger Finn Bram fra Beredskabsstyrelsen, der er udstationeret i to uger langs den srilankanske østkyst.

Det er dog ikke kun regeringen, der bruger flodbølgen og nødhjælpen som politisk agitation. TRO arbejder også i de regeringskontrollerede områder, hvor der er mange tamiler, for at vinde tamilernes hjerte for tigernes sag.

- Sikkerhedsstyrkerne står for sikkerheden i lejrene, og de tamilske hjælpeorganisationer koordinerer nødhjælpen. Vi har kun været ude for små uenigheder, siger Sten Jørgensen fra det nordiske våbenhvilekorps i byen Batticaloa i et af de tamilske områder.

Dermed lever hæren op til præsidentens dekret om, at de skal kontrollere nødhjælpen og flygtningelejrene – uden dog at blande sig i tamilernes hjælpearbejde. Det er overvejende fra centralt politisk hold, at nødhjælpsindsatsen bliver brugt som et led i den politiske propaganda. Både af præsidenten og af regeringskoalitionens yderligtgående singhalesiske og marxistiske parti, JVP.

JVP er til stede i langt de fleste flygtningelejre i det singhalesiske syd og uddeler helt åbenlyst nødhjælp indsvøbt i  politisk valgmateriale og partibannere.     

Præsidentens politiske fremtid afhænger af JVP, som hendes politiske bagland indgik i regeringskoalition med efter valget i januar 2004. Samarbejdet blev indgået til trods for præsidentens dårlige erfaringer med yderligtgående singhalesiske grupper, der dræbte hendes far i 1959, da han var premierminister, og hendes mand i 1989.

JVP-partiet går ind for en centralistisk, singhalesisk styring af landet. Partiet er imod selvstyre til de tamilske områder – og dermed hele grundlaget for fredsforhandlingerne mellem den tidligere regering og De Tamilske Tigere.

JVP ønsker de norske fredsmæglere og det nordiske våbenhvilekorps sendt til Svalbard – og som det eneste sted i verden har man i Sri Lanka kunnet opleve, at buddhistiske munke svøbt i orange har stået for afbrænding af det norske flag.

- Men da regeringen fokuserede mere på sit parlamentariske flertal end på at hjælpe den nødstedte befolkning, fik det desværre den modsatte effekt, siger Chandru Para-rajasingham fra den tamilske hjælpeorganisation  – som klamrer sig til håbet om, at der kan komme gang i fredsprocessen med nordmændene som mæglere.

Den norske chefforhandler, Erik Solheim, besøgte Sri Lanka i slutningen af januar for at lave en aftale mellem regeringen og tamilerne om fordelingen af genopbygningsbistanden, og han udtrykte sig efterfølgende forsigtigt, men dog positivt om forhandlingsviljen hos parterne. Den danske stabschef for våbenhvilemissionen, Wagn Winkel, siger:

- En hvilken som helst aftale mellem parterne om genopbygning af landet ville være positiv i den nuværende situation. Genopbygningsbistanden kan komme til at spille en væsentlig rolle for freden, hvis det internationale samfund vælger at betinge sig, at parterne sætter sig til forhandlingsbordet.

Foreløbig har regeringen lavet en national plan for genopbygningen, mens tamilerne har lavet deres egen plan for nord- og østkysten.

Det tidligere Ceylon ser ikke ud til at være kommet tættere på fred. Tværtimod.

    Danske våbenhvileobservatører indgår i den nordiske Sri Lanka Monitoring Mission (SLMM) på 70 mænd og kvinder, der overvåger våbenhvilen.   

    Danish Demining Group laver humanitær minerydning og er med til at sikre flygtninges og internt fordrevnes tilbagevenden til deres tidligere landsbyer. Borgerkrigen resulterede i 800.000 internt fordrevne srilankanere, hvoraf halvdelen hverken er vendt tilbage til deres gamle områder eller til nye permanente områder. De har nu fået følgeskab af omkring en halv million hjemløse efter flodbølgen.

    Dansk Flygtningehjælp og fire FN organisationer står for genbosætning af internt fordrevne fra borgerkrigen.

    Genopbygningsbistanden inkluderer også menneskerettigheds- og demokratiseringsprojekter med fokus på lokale medier.