Operation vanddunk

Civilt-militært samarbejde på Sri Lanka

De danske soldater fra Jægerkorpset måtte kæmpe med en mafiaagtig kommandant og blev afvist af Tysk Røde Kors - men derefter kom der gang i vandrensningen.

Af Poul Kjar, Sri Lanka
Ikke kun Danida leverede vandet efter tsunamien. Også ti ubevæbnede soldater fra det danske forsvar deltog i det humanitære hjælpearbejde i Sri Lanka. 

Soldaterne - heraf fire fra Jægerkorpset og resten fra Hærens Logistikskole, Ingeniørregimentet og Flyvevåbnet – har slået teltlejr med feltsenge, frysetørret mad, norske økotoiletter etc. i tre forskellige byer i Ampara-distriktet på østkysten. Et af de værst ramte områder, hvor flere end 10.000 mennesker er omkommet, og over 100.000 er blevet hjemløse.

De renser vand fra søer og brønde med forsvarets egne anlæg og leverer det til folk i flygtningelejre, og hvem der ellers kommer forbi deres forlægninger. Men det har ikke været uden problemer.   

Lagunen, der er områdets mest oplagte vandressource, er blå og fuld af frisk vand. Men folk vil ikke drikke det. Hver dag dukker nemlig nye lig op. Og her tre uger efter flodbølgen, da Udvikling besøger lejren, vil befolkningen heller ikke drikke renset havvand, endsige nærme sig det hav, der har smadret deres tilværelse.

På tigernes dødsliste
Den danske soldaterdeling ved byen Komari – der blev skyllet helt væk af flodbølgen – bliver ved ankomsten mødt af en ifølge soldaterne mafiaagtig kommandant – fra det srilankanske politis Special Task Force.

- Kommandanten forlangte, at vores generator, der leverer strøm til rensningsanlægget, blev opstillet i hans militærforlægning. Men det skulle han overhovedet ikke bestemme, fastslår oversergent Claus Larsen.

Kommandanten i Komari er heller ikke særlig behjælpelig med at levere diesel til de danske soldater, selv om han angiveligt har rigeligt til sine egne køretøjer, der patruljerer i området. Området er tamilsk domineret, og der hersker ifølge de danske soldater en spændt stemning.

- Kommandanten sagde, at han var på tigernes dødsliste, og at han havde slået mange af dem ihjel, fortæller en af de menige soldater.

Røde Kors sagde nej

Forsvarets to andre lejre ved byerne Pottuvil og Tirrukkovil har til gengæld et fint samarbejde med de lokale kommandanter fra Special Task Force – men de har vanskeligt ved at få vandet transporteret ud til de nødstedte.

I Tirrukkovil får soldaterne fat i en traktor med lad, som de kan bruge til transport. Soldaterne assisteres af Special Task Force-folkene under alle transporterne, mens de tamilske hjælpeorganisationer står for koordinering af nødhjælpsarbejdet i lejrene.

I Pottuvil anmoder de danske soldater Tysk Røde Kors om at låne drikkedunke, som flygtningene kan bruge til at transportere vandet. Men Røde Kors afslår med henvisning til deres princip om ikke at samarbejde med soldater i uniform. I stedet skaffer soldaterne vanddunke ad andre kanaler.

- Vi har jo en fælles sag om at hjælpe de her mennesker, siger oversergent Claus Larsen om episoden med Røde Kors.

Foruden forsvarets tre delinger har fire mand fra Beredskabsstyrelsen opstillet vandrensningsanlæg og generatorer langs østkysten. Beredskabsstyrelsens folk har ikke problemer med at samarbejde med forsvaret i en katastrofesituation. Men da de samles med soldaterne, og overkonstabel Michael Nielsen fra Jægerkorpset siger, at han havde følt sig mere sikker med en pistol i bæltet – og i øvrigt bakkes op af de andre soldater – fastslår Beredskabsstyrelsen:

- Så bliver det uden os. Det strider mod vores humanitære principper. Når man bærer våben, udgør man også et mål. 

Således kommer de folkeretlige og principielle problemstillinger omkring civil-militært samarbejde i en katastrofesituation på bordet under kokospalmerne i Sri Lanka.




Denne side er kapitel 13 af 37 til publikationen "Udvikling nr. 1".

Publikationen kan findes på adressen http://www.netpublikationer.dk/um/4580/index.htm

 

 
 
 
 
  © | www.um.dk  
 

 

 

 

and iLõ