Så rent vand har de aldrig drukket før!

Den danske stats nødhjælp til det tsunami-ramte Sri Lanka handler blandt andet om at skaffe rent vand til tusindvis af hjemløse. Udvikling har fulgt vandfolkene på nærmeste hold.

Tekst og fotos: Poul Kjar, Sri Lanka
"Bang!", siger det, da ét af de danske vandrensningsanlæg rammer den srilankanske asfalt. Svinget er blevet for skarpt.

    Supervisor Poul Erik Andersen fra MT Højgaards kontor på Sri Lanka, der helt gratis har stillet sig til rådighed for den danske nødhjælpsmission, og montør Jens Skovgaard fra firmaet HoH Vand og Miljø, der har leveret vandrensningsanlæggene, stopper bilen og får bakset anlægget, der tilsyneladende har overlevet med et par ydre knubs, tilbage på ladet.

   - Den havde sgu mere topvægt, end jeg havde regnet med, siger Poul Erik Andersen.

- Ja, den var ikke god, gnækker Jens Skovgaard, og så fortsætter de to mænd til Kadolgalla-templet, hvor et par hundrede hjemløse srilankanere er blevet indlogeret efter tsunamiens skånselsløse hærgen. De fleste er fattige fiskere eller ansatte i turistindustrien, der indtil den 26. december var en blomstrende forretning ikke mindst ved byen Matara i det sydlige Sri Lanka. Tsunamien har alene i Sri Lanka kostet omkring 40.000 mennesker livet og gjort en halv million hjemløse.

   Der er ikke tid til at klynke over biluheldet, som er en af mange småsten på vejen for at skaffe rent drikkevand til det katastroferamte land. De to usentimentale herrer er heller ikke uddannet i rundbordssnak og gruppeevaluering, men i teknik og maskiner. Ved templets brønd skal de i gang med at installere vandrensningsanlæggene, en pumpe og en generator til at forsyne det hele med strøm.      

   Forinden har civilingeniør Jan Møller Hansen fra Bistandsfaglig Tjeneste (BFT) i Danida og Henning Jensen, kolonnechef for Beredskabsstyrelsen Sydjylland,  der i samarbejde med Forsvaret står for nødhjælpsindsatsen i Sri Lanka, holdt møde med chefen for Mataras lokale vandmyndigheder om distriktets behov for vandrensning.

    Mr. Sunivan er en lille tynd mand med store briller, der gemmer sig bag store papirstakke. Telefonerne ringer i ét væk, men han lytter intenst til Jan Møller Hansen fra Danida, der fortæller, at Danmark på anmodning fra den srilankanske regering har sendt to fly til Sri Lanka med 39 vandrensningsanlæg.

Danskerne vil tilbyde Matara-distriktet 11 af disse vandrensningsanlæg.

- Anlæggene kan  aflaste mine folk, der kører vand i tankbiler ud til flygtningelejrene, siger Mr. Sunivan og fremviser en liste over de steder, hvor der er størst behov for vandrensning. Det bliver besluttet at starte ved Kadolgalla-templet.

Jan Møller Hansen og Henning Jensen er positivt overraskede. Delegationen har haft problemer med de lokale vandmyndigheder langs østkysten, hvor ti soldater fra det danske forsvar og fire mand fra Beredskabsstyrelsen er i færd med at opstille vandrensningsanlæg og oplære lokale i brug og vedligeholdelse.

Det vender vi tilbage til.

Jens Skovgaard brokker sig over, at flygtningelejrens teenagedrenge står nede i den åbne brønd og bruger løs af det kostbare vand, der løber ud i jorden. Han får endnu mere at ærgre sig over, da det kort efter begynder at regne. I første omgang ignoreres regnen, og arbejdet fortsættes.

- De kan da ikke lime tingene sammen i regnvejr, knurrer han lidt senere, da en af de lokale hjælpere er ved at montere PVC-rør fra anlæggene til aftapningstanke.

- Jo, i Sri Lanka kan man alt, svarer Poul Erik Andersen, der kender til de lokale forhold.

Kort efter bliver regnvejret tropisk. Vandet står ned i tove. De to danske vandeksperter sætter sig ind i pickup’en, mens flygtningene løber ind under templets halvtag. En gruppe børn leger i regnen, og en buddhistisk munk i orange går rundt og smiler af hele situationen.

En kvinde med et sovende barn på armen får tårer i øjnene, da hun fortæller sin historie. Hun var på hospitalet med sin datter den 26. december om morgenen, resten af familien omkom. Et ældre ægtepar sidder på gulvet i templet. Kvinden er i gang med at koge ris over et lille gasblus. Manden kigger ud på den tropiske regn - og tre lastbiler fra den schweiziske regering, der i det samme ruller ind foran templet med gul-ternede madrasser, kopper, tallerkner etc. 

Regnen holder op, og vandrensningsanlægget er tæt på at kunne levere rent vand til beboerne, men de danske vandeksperter mangler en sidste ting: Et forfilter.

Det er Beredskabsstyrelsen, der har stået for indkøb af udstyret, og Henning Jensen lægger ikke skjul på, at teknologien i anlæggene fra firmaet HoH Vand og Miljø ikke er helt tilpasset en katastrofesituation.

- Det skulle gå meget stærkt, og man har ikke kunne skaffe andre anlæg. Forsvarets anlæg passer bedre til felten, forklarer han.

Jan Møller Hansen fra Danida tilføjer:

- Efter omstændighederne har vi fået en fornuftig udnyttelse af anlæggene. Vi har fået afsat flere anlæg til landets hospitaler, hvor den avancerede teknologi og anvendelse virkelig kommer til sin ret.

To hospitaler på østkysten og en muslimsk pigeskole ved byen Nintavur har fået anlæg stillet til rådighed. Pigeskolen fungerer som erstatning for det rigtige hospital, der blev jævnet med jorden. Tilmed har den danske delegation uddelt vacciner og dehydreringstabletter til hospitalerne.

- Jeg nægter at spise ris og curry, siger Jens Skovbjerg i bilen på vejen tilbage til gæstehuset, hvor vandeksperterne er indlogeret. Huset ligger på en lille bakke, cirka 500 meter fra kysten, og er helt uberørt af katastrofen.

    - Hvad så med bøf bearnaise, svarer Poul Erik Andersen, og det griner de af, lige indtil værtinden serverer kylling, ris og curry – og som en formildende omstændighed, pommes frittes.

     Da morgendagens opgaver er fordelt, falder snakken på motorcykler, en lidenskab, der deles af vanddelegationens fire mandlige medlemmer.

Dagen efter har regeringen udsendt en meddelelse om, at landets skoler skal genåbnes inden for ti dage, og at alle flygtninge i templer, skoler og andre lokaliteter skal overflyttes til større lejre. Og så er vi tilbage ved problemerne med kommunikationen og koordineringen af nødhjælpen. For hvad sker nu med anlæggene ved Kadolgalla-templet? Bliver de overflødige, når stedet tømmes for flygtninge?

   - De lokale myndigheder kan selv pille udstyret ned og stille det op igen. Og de vil altid kunne få gavn af stumperne - generatorer, pumper etc., svarer Henning Jensen. Og tilføjer:

- Men det har hele tiden været et problem at få koordineret indsatsen med myndighederne, og det har især været et stort problem på østkysten. Det har virket demotiverende for vores folk, der i starten slet ikke kunne finde afsætning til anlæggene.

    - Jeg synes ikke, at man kan kritisere myndighederne for at have overreageret – situationen var helt uoverskuelig, flere hospitaler var sat ud af drift, og der var mangel på rent drikkevand i de første dage efter katastrofen. Og ved at levere rent drikkevand har vi netop forebygget eventuelle epidemier som kolera og dysenteri, siger Jan Møller Hansen fra Danida. Han tilføjer, at efter omstændighederne har samarbejdet mellem de lokale myndigheder og donorerne været fornuftigt.

    Mr. Sunivan fra de lokale vandmyndigheder i Matara stiller i hvert fald ikke spørgsmålstegn ved nytten af de danske anlæg – selv om det akutte behov nu er dækket ind. 

- Mine folk har lært at betjene anlæggene. De kommer også til at indgå i vores fremtidige kriseberedskab, og vi ser frem til at samarbejde med danskerne om genopbygningen af vores vandsystemer, siger han. 

Ved templet kan den danske vandmission byde flygtningene på den første kop rene vand. Ingen tør dog tage imod, før Jan Møller Hansen vover pelsen og drikker løs.