Gammel gæld forgår ikke så nemt

Danmark har aflyst stort set al u-landenes gæld til os. EU følger trop. Og Verdensbanken drøfter, hvor meget den fremover vil give i gavebistand i stedet for lån. Men er det nok til, at u-landene kommer ud af gældsfælden?

Af Miriam Katz

- Intet civiliseret land skal kræve gæld ind fra lande, hvis befolkninger dør af sult, sygdom og fattigdom. Hvis ikke de rige lande totalt aflyser gælden, foreslår jeg, at I selv tager affære og holder op med at betale tilbage på jeres lån.
Sådan lød det kontroversielle råd fra Jeffrey Sachs, chefen for FN’s 2015-projekt, til deltagerne på Den Afrikanske Unions årsmøde i sommer.
Men FN-chefens kontante ud­melding til trods er der ikke udsigt til kollektiv betalingsnægtelse i de afrikanske lande, der hører til blandt verdens fattigste og dybest forgældede.
Tværtimod betaler mange fattige lande stadig mere tilbage på deres lån til de rige lande, end de bruger på at skaffe befolkningerne rent vand og sundhedspleje.
Sådan er situationen otte år efter, at kampagnen Jubilee 2000 med rockstjernen Bono i spidsen slog på tromme for at gøre verden op­mærksom på problemet. Kampagnen var en global græsrodssucces uden lige og blev et væsentligt startskud til det såkaldte HIPC-gældslettelses-initiativ (se boks), som Verdensbanken og Den Internationale Valutafond (IMF) iværksatte samme år.
Initiativet giver verdens fattigste lande gældslettelse på særlige vilkår, blandt andet skal landene indføre politiske og økonomiske reformer i overensstemmelse med en national fattigdomsstrategi.
Så hvordan går det nu, hvor FN’s 2015 Mål sætter nyt fokus på behovet for at lette u-landenes gældsbyrde?
Ser man på de seneste rapporter og opgørelser fra blandt andet Verdensbanken, FN, private tænketanke og NGO’er, er svaret, at der er sket fremskridt, men at de dybest forgældede landes gæld stadig vokser. Især landene syd for Sahara sidder fast i gældsfælden.

En ond cirkel

Paradoksalt nok skyldes det, at mange u-lande er nødt til at optage nye lån for at få råd til at gennemføre de økonomiske reformer, som Verdensbanken og IMF kræver, før de vil give gældslettelse via HIPC-initiativet.
Reformerne indebærer blandt andet, at u-landene skal sikre balance i statsbudgetterne, som ofte kører med enorme underskud. U-landene må altså optage nye lån, så de kan få orden i statsbudgettet. På den måde kvalificerer de sig efter et bestemt tidsrum til at få droppet deres gamle gæld. Men i mellemtiden vokser ny gæld frem, som der skal betales renter og afdrag på.
Den onde cirkel betyder, at mange lande, for eksempel Zambia, ikke kan foretage de investeringer i uddannelses- og sundhedssektorerne, som er afgørende, hvis de skal gøre sig håb om bare delvist at nå 2015 Målene.
For zambianerne er konsekvensen katastrofal: “For at kvalificere sig til en længe udsat gældslettelse er Zambia tvunget til at standse ansættelser af de lærere og det sundhedspersonale, som landet så desperat behøver”, skriver Global Campaign for Education, en sammenslutning af NGO’er fra hele verden i en policy-briefing fra i år, der forsøger at gøre de rige lande opmærksom på de fattigste landes behov for total og omgående gældslettelse.

Danmark eftergiver gæld

Så langt er verdens rige lande dog endnu ikke parat til at gå. Men flere af de store kreditorer har på det seneste bebudet nye gældslettelser.
EU har annonceret, at man vil aflyse al gæld til HIPC-landene.
Tidligere på året lovede Storbritanien, at landet vil betale 10 procent af den multilaterale gæld, som de 32 fattigste u-lande skylder Verdensbanken og Den Afrikanske Udviklingsbank. Det beløber sig til cirka en milliard kroner om året indtil 2015.
Det britiske  løfte blev givet i håb om at lægge pres på andre store kreditorer, vigtigst Japan og USA, om at droppe deres tilgodehavender i u-landene. Og præsident Bush blev da også umiddelbart efter finansminister Browns udmelding refereret af britiske  medier for at støtte Storbritanniens  plan.
Danmark har – ligesom flere andre lande – eftergivet stort set al den bilaterale gæld, u-landene skylder os. I tørre tal er der tale om eftergivelse af statslån på 4,6 milliarder kroner. Hertil kommer eksportkreditter for 467 millioner kroner og multilateral gæld for over en halv milliard kroner.
I de kommende år forventer Danmark at eftergive gæld for yderligere milliarder af kroner i den fortsatte HIPC-proces.
Samlet anslås de 27 lande, der indtil nu har kvalificeret sig til at få gældslettelse via HIPC-initiativet, at ville få reduceret deres gæld med to tredjedele, fra 77 milliarder dollars til 26 milliarder dollars. I alt er der blevet eftergivet multilateral gæld for cirka 55 milliarder dollars via HIPC-intiativet.

Gaver i stedet for lån

Mens en del af gælden altså droppes, har de globale kreditorer tilsyneladende erkendt, at selve gæld­s­lettelses-processen i HIPC-ini­tia­tivet øger u-landenes gældsbyrde.
Derfor har Verdensbanken og IMF for nylig lanceret et nyt kriterium, der fremover skal bruges i lånepolitikken: Gælds-bæredygtighed. Det betyder, at Verdensbanken vil give gavebistand, hvis den skønner, at et land ikke kan håndtere ny gæld.
- Udfordringen for disse lande er at sikre, at gælden holdes på et bæredygtigt niveau, samtidig med at man skaffer de ressourcer, der skal til for at opfylde 2015 Målene, sagde direktør for Verdensbankens gældsafdeling Vikram Nehru i september.
- I lande, der fører en fornuftig politik, men hvor det eksisterende gældsniveau betyder, at nye lån vil ødelægge bæredygtigheden af landets gæld, foreslås det, at lånene gives på mere favorable vilkår eller i form af gaver, lød de nye toner fra Verdensbanken.
De færreste tror dog, at mere gavebistand er en mirakelkur, der kan få de fattigste lande ud af gældsfælden. Den nuværende gældseftergivelse er heller ikke nok. Som det danske udenrigsministe­rium skriver i et notat: “Trods den betragtelige gældslettelse melder spørgsmålet sig allerede nu, om gældslettelsen har været tilstrækkelig.” Total og omgående gældseftergivelse er der dog som tidligere nævnt ikke udsigt til. Derfor står FN’s Jeffrey Sachs og hans lakoniske konklu­sion tilbage:
- De fattigste lande har ikke en jordisk chance for både at betale deres gæld tilbage og samtidig opfylde 2015 Målene.

På vej ud af gældsfælden?

42 lande er blevet kategoriseret som HIPC (Heavily Indebted Poor Countries):
15 lande har nået afslutningstidspunktet, hvor de får eftergivet den aftalte gæld: Benin, Bolivia, Burkina Faso, Etiopien, Ghana, Guyana, Madagaskar, Mali, ­Mauritanien, Mozambique, ­Nicaragua, Niger, Senegal, Tanzania og Uganda.
12 lande har nået beslutningstidspunktet, hvor der er afgivet løfte om gældseftergivelse, og om at renter og afdrag eftergives frem til afslutningstidspunktet, såfremt landene blandt andet gennemfører fattigdomsstrategier: Came­roun, Chad, DR Congo, Gambia, Guinea, Guinea-Bissau, Honduras, Malawi, Rwanda, Sao Tomé & Principe, Sierra Leone og Zambia.
11 lande har ikke nået beslutningstidspunktet på grund af interne konflikter kombineret med manglende vilje/mulighed for at gennemføre reformer: Burma, Burundi, Den Central­afrikanske Republik, Comorerne, Republikken Congo, Côte d’Ivoire (Elfenbenskysten), Laos, ­Liberia,Somalia, Sudan og Togo.
4 lande skønnes at kunne nå ned på en overkommelig gæld med traditionelle gældslettelses­mekanismer:  Angola, Kenya, Vietnam og Yemen.
Af de 42 lande har de 27 af dem indledt sanering af deres gæld på HIPC-vilkår, fastsat af Verdensbanken og Den Internationale Valutafond (IMF). Vilkårene indebærer blandt andet, at land­ene skal gennemføre politiske og ­økonomiske reformer i overens­stemmelse med en national fattigdoms­strategi.

Kilder: Fokus på gæld, Udenrigsministeriet 2004, og Jubilee Research 2004.