Donorbekymringer i Uganda

På vegne af Ugandas donorlande har Nederlandenes ambassadør i Kampala, Yoka Brandt, givet udtryk for donorernes stigende bekymring om korruption og demokratisk fodslæberi i Uganda. Ifølge Yoka Brandt gør regeringen ikke nok for at forhindre korrupt opførsel i blandt andet hæren, der beskyldes for plyndringer i Congo. Desuden kritiseres Ugandas regering for bevidst at underbemande og underfinansiere det registreringscenter, der står for at registrere nye politiske partier inden det næste valg, som snart ventes udskrevet.

/tb




Denne side er kapitel 21 af 33 til publikationen "Udvikling".

Publikationen kan findes på adressen http://www.netpublikationer.dk/um/4141/index.htm

 

 
 
 
  © | www.um.dk