Før: Gule Danida-foldere. Nu: DR’s ’Rabatten i Kairo’

Da Danida kom i øjenhøjde

Forbrugermagasinet Rabatten fra Kairo og Lægens bord fra Kenya. Det kan da kaldes u-landsoplysning i øjenhøjde. Danida på vej væk fra sin berøringsangst over for folkeligt tv.

Af Poul Kjar

Tv har en ma­gisk tiltræk­ningskraft på største de­len af den danske befolkning. Mange drømmer om at komme på tv. Det samme gælder for Danida.
Men i Danida har man aldrig tænkt specielt offensivt i forhold til at få sig eksponeret på tv. Ud over u-landskalenderen er det aldrig rigtigt lykkedes at finde et bæredygtigt tv-koncept. Men nu har Danida som en del af en ny kommunikationsstrategi for alvor indstillet sigtet på tv, og det begynder at give bonus. Tv-serien ’Bubber i Verden’ var en storstilet satsning, der dog fik en lidt stedmoderlig behandling af TV2, hvor programmerne ganske vist blev sendt i den bedste sendetid, men hen over sommerferien over for VM-fodbold og Tour de France på Danmarks Radio. Og nu er Danidas Oplysningsbevilling be­gyndt at støtte forskellige populære tv-formater, der således får en u-landsvinkel.
I november sendte DR’s forbrugermagasin Rabatten fra Kairo – med støtte fra Danidas oplysningsbevilling. Programværten Henrik Dahl – de prisbevidste forbrugeres mand – var taget på krejlerefteruddannelse i Egyptens hovedstad på jagt efter lokale varer på byens markeder. Han handlede sig til et billigt Coca-Coca-emaljeskilt, en vandpibe, et sølvsmykke, et kelimtæppe og var på kamelmarkedet, hvor han tog ved lære af de hårdeste hunde i det egyptiske handelsliv, kamelhandlerne. Undervejs fik han også lige nævnt Danida i forbindelse med en smagskonkurrence afholdt på en lokal café mellem en brieost, produceret lokalt med støtte fra Danidas PS-program, og en fransk Le President brie. Konkurrencen faldt knebent ud til dansk-egyptisk fordel.
Og hvad er det så lige, at Danida får ud af at støtte Rabatten-Special fra Kairo med 97.000 kroner? Der indgår jo reelt set ikke en eneste oplysning om dansk udviklings­bistand. Ikke et ord om sektorprogrammer og menneskerettighedsprojekter. Ikke en lyd om partnerskab, fattigdomsstrategier, gældslettelse etc. Det eneste, der smager af Danida, er ost.
Jo, seeren – og her taler vi vel at mærke om fru Jensen i Montanagade, der ikke abonnerer på hverken Information, Kristeligt Dagblad eller Politiken og da slet ikke Udvikling – bliver præsenteret for arabisk kultur og arabiske handlende. Det sker på en markedsplads, hvor der ikke er faldet ­bomber, og hvor der ikke ligger søn­derlemmede kroppe. Med andre ord, den mest almindelige markedssituation i såvel den arabiske verden som alle mulige andre steder. Fru Jensen ser noget, der ligner en normal fortælling af det ’fremmede’. En fortælling, der kommer til at indgå i hendes erfaringsunivers og forståelse af verden uden for Montanagade. Hun får en indsigt, der kan være en lille brik i en bedre kulturel forståelse af ’de andre’. En indsigt, der også kan være med til at skabe forståelse for støtten til fattige lande.
Selvfølgelig kan man indvende, at det er en overfladisk forståelse, og at programmet ikke viser billeder af fattige egyptere, der virkelig har brug for den danske udviklingsbistand. At værten i programmet taler ned til de lokale handelsfolk og dermed fremstår etnocentrisk. At Danida hellere skulle bruge oplysningskronerne på pjecer, der informerer klart og præcist om udviklingsbistanden. Problemet er bare, at Danida dermed prædiker for de allerede om­vendte, der ser DR2 og læser de kloge aviser.
Danida skal netop møde folk i øjenhøjde og ikke belære dem om verdens fattigdom fra et skolekateter. Seeren bruger blandt andet populærkulturen i form af prime-time-tv til at søge identitet og lære om livet. Populærkulturens fortællinger bliver en del af snakken i familien og i andre fællesskaber, hvor folk ser tv.
Det betyder naturligvis ikke, at Danida i sin oplysning kun skal satse på populærkulturelle produkter som Rabatten og Lægens bord – der med støtte fra oplysningsbevillingen blev sendt fra Kenya i midten af december. Men det er nødvendigt at inddrage populærkulturen for at få kommunikeret fortællinger fra udviklingslandene til fru Jensen i Montanagade – og alle hendes naboer.

Poul Kjar er journalist på Udvikling. poukja@um.dk