Kolofon
Titel: Udvikling
Undertitel: Månedsavis om samarbejdet mellem Danmark og udviklingslandene
Resume: Det kan du læse i Udvikling nr. 6:
Danida blæser til kamp mod kamp mod korruption. Det betyder at alle, der arbejder for Danida i marken, skal følge et e-learningkursus om at bekæmpe brugen af bestikkelse. Kursisterne verden over skal blandt andet lære, at Danida nu skærper kraven om nul-tolerance over for korruption. Med et krav om nul-tolerance vil gå ud over kvaliteten af bistanden, advarer kritiker, der mener, at det i praksis vil blive meget vanskeligt at holde princippets fane højt, hvis der samtidig skal produceres resultater. Læs "Slut med mystiske, brune konvolutter", hvor du også kan se, hvor Danidas programsamarbejdslande i år blev placeret på organisationen Transparency Internationals indeks over udbredelsen af korruption i verdens lande.
Udvikling har også været en tur på skolebænken på Damagerskolen i Greve for at se på hvordan danske børn lærer om det liv, deres jævnaldrende i Bangladesh lever. Det sker i et tema på Udviklings midtersider, der ser på det billede, vi giver danske børn og unge af livet i u-landene. Udvikling har kigget to af de store, traditionsrige formidlere af u-landene, Børnenes U-landskalender og Operation Dagsværk, efter i sømmene. Læs "Måske har de ikke noget pengetrykkeri?"
Du kan også læse: - Danmark skal holde op med at opføre sig som klassens pæne dreng, siger Peter Skaarup (DF) Interview om Dansk Folkepartis fingeraftryk på den nye finanslov – herunder bistanden. Mette Knudsen er navnet på Danmarks nye ambassadør i Addis Ababa. Udvikling fulgte hende i en uge i den etiopiske hovedstad. Læs side 6. Et MS-støttet bistandsprojekt har gjort kvinder på landet i Kenya mere selvstændige. Men det har også ført til opløsning af de traditionelle mønstre og bundresultatet er mere vold mod kvinder i Yatta. Læs Helle Majs artikel "Når bistand gør skade". Folketingets finansudvalg har netop været på afskedsvisit i Indien, hvor Danmark stopper sin bistand efter 40 år. Udvikling talte med to folketingspolitikere, der vendte temmelig begejstrede hjem fra Indien, nemlig Jesper Langballe (DF) og Jann Sjursen(KD) "Læs Farvel, Indien". I foråret 2004 lancerede Danida et nyt erhvervsinitiativ, nemlig Offentlige Private Partnerskaber (OPP). Udvikling har besøgt det dansk-ejede bilfirma Kjaer Group Ltd. i Uganda, som har været en af de første virksomheder til at indgå et offentlig privat Partnerskab. Læs "Et skud med ansvarssprøjten" og "De bløde værdiers ambassadør".
Udgiver: Udenrigsministeriet
Forfatter: Udenrigsministeriet
Sprog: Dansk
URL: http://www.netpublikationer.dk/um/3937/index.htm
ISSN nr: 0106-0570
Version: 1
Versionsdato: 01-12-2004
Dataformater: html,htm,jpg,gif,pdf,css,js,doc
Udgiverkategori: statslig
Denne side er kolofonen til publikationen "Udvikling".
Version nr. 1 af 01-12-2004
Publikationen kan findes på adressen http://www.netpublikationer.dk/um/3937/index.htm
|