Positiv. Esthers bog

Millioner af mennesker i den fattige verden lever med dødsdommen hiv. Journalisten Kim Faber zoomer ind på en enkelt af dem – Esther fra Uganda.

Af Morten Seifert
Esthers Bog er beretningen om 30-årige Esther, én blandt verdens millioner af hiv-smittede. Det er en positiv historie om livet på trods. Esthers mand er i øvrigt også hiv-positiv. Og måske hendes fire børn. De er bare ikke blevet testet endnu.

    Overalt sætter hiv og aids sit præg på Uganda, hvor Esther lever. Samfundet er inficeret.

    Og vi andre kan næppe fatte det, men livet går videre.

    Kim Faber fremlægger ikke de ufattelige statistikker over sygdommen, der løber løbsk i det meste af verden. Eller det absurde faktum, at vi de sidste 10 år har haft dræberen under fuld kontrol i den vestlige verden og lader de andre om at dø.

    I stedet zoomer han ind på en enkelt skæbne: Esther. Og Esther overlever ikke bare med hiv. Hun lever. Hun har drømme og ønsker for sig selv, sin fremtid og sine børn.

    Kim Faber har fulgt Esther i flere korte perioder. Det er blevet til en række interviews og reportager i dagbladet Politiken, nu samlet i Esthers Bog. Mellem kapitlerne om Esther har Kim Faber indflettet tre interviews med nøglepersoner i den internationale kamp mod aids. Herigennem giver han det globale perspektiv på sygdommen.

    Men først og fremmest stiller han skarpt på Esthers afrikanske hverdag.

    Esther fungerer fysisk normalt, men af en 30-årig at være gør hun sig mange tanker om døden. Der er medicin, der skal tages, og undersøgelser hos lægen.

    Men der er også far og mor. Der er det lille stykke jord, hun har købt til sine børn. Her vil hun bygge et hus til dem for at sikre dem, når hun snart selv er borte.

    Der er ægteskabet, som skranter. Fortielser og frustration. Bevidstheden om, at det er Esthers mand Michael, der har smittet hende og måske også dødsstemplet børnene, tager hårdt på den lille familie.

    Kim Faber fokuserer på Esthers stålsatte vilje til en anstændig hverdag. Uanset hvor kort tid der måtte være tilbage. I et enkelt og præcist sprog formidler han livskraften midt i katastrofen.

    Kim Faber forsøger ikke at trænge ind i Esthers sjæl eller skabe et spændende portræt. Esther er almindelig. Og det er naturligvis en del af pointen; det kunne have været dig eller mig. Vi er blot født et heldigere sted på kloden. Men det er også et problem for fortællingen. For den bliver ikke rigtig interessant.

    For den, der kender til Afrika, er der også lidt rigeligt med beskrivelser af hverdagsliv. Iagttagelser, som det er fristende at skrive om for den, der besøger kontinentet første gang.

    Thomas Borberg har taget bogens alt for få fine sort-hvide billeder. Flere billeder kunne med fordel have erstattet noget af hverdagsbeskrivelsen.

    Det er først og fremmest bogen om, hvad der får almindelige mennesker til at insistere på liv og værdighed mod alle odds.

    Dén lille historie formidler Kim Faber let og usentimentalt.

Morten Seifert er cand. scient. i geografi og har arbejdet med udviklingsbistand i 12 år.