Danske vindmøller til Filippinerne

Dansker bosat i Filippinerne står bag Sydøstasiens første vindmøllepark, der rejses med støtte fra Danidas Blandede Kreditter.

Af Lars Møller, Filippinerne
15 danske vindmøller fra Vestas skal gøre Filippinerne til et foregangsland i Sydøstasien inden for vindenergi.

    Den danske vindmøllepark skyder 70 meter i vejret på nordkysten af hovedøen Luzon, hvor en vedvarende blæst fra Det Sydkinesiske Hav skal sikre en stabil elforsyning til forbrugerne.

    Bag vindmølleparken står et filippinsk selskab, NorthWind Power Development Corp., med en dansk maskinmester, Niels Jacobsen, i spidsen. Niels Jacobsen har boet og arbejdet i Filippinerne siden 1993, først for B&W Scandinavian Contractors, siden som selvstændig konsulent for flere af Filippinernes mange private elselskaber.

    I Filippinerne producerer elværkerne strøm med kul og olie. Ingen har tidligere seriøst forsøgt at producere vindenergi i stor skala, så med sin danske baggrund kunne Niels Jacobsen se både behovet og muligheden for et vindmølleeventyr på den sydøstasiatiske øgruppe. Der manglede bare en effektivt ledet projektorganisation, der selv kunne realisere de første spadestik til udviklingsprojektet.

    Niels Jacobsen tog initiativ til at oprette NorthWind Power Development Corp., der i dag foruden ham selv tæller 11 filippinske investorer. Personligt har Niels Jacobsen investeret både sin egen tid og familiens opsparing i projektet. For ham handler det dog ikke bare om at gøre en god forretning, men også om ’at gøre en forskel’, som han siger. ’Så jeg kan se mine børn i øjnene og sige: Det har jeg været med til.’

    Det danskproducerede vindkraftværk bliver Sydøstasiens første egentlige vindmøllepark, med en samlet ydelse på 25 megawatt. Til sammenligning producerer de 20 vindmøller i Øresund ud for Københavns havn 40 megawatt. Den samlede anlægspris løber op i cirka 290 millioner kroner, som først og fremmest finansieres gennem Danidas Blandede Kreditter med et kontraktlån på 180 millioner kroner og rentestøtte med mere på omkring 70 millioner dollars.

    Som en særlig krølle på finansieringen låner Vestas selv penge til NorthWind Power Development Corp.’s egenfinansiering – et favorabelt lån på 8,5 millioner kroner, der skal betales tilbage over fem år.

    - På den måde viser leverandøren, at han tror på projektet, siger Niels Jacobsen.

    Kontrakten med Vestas inkluderer fem års garanti, service og vedligeholdelse af mølleparken.

Opbakning fra Danida
- Projektet har fra første færd fået en varm modtagelse af Danida og al den opbakning fra Danidas konsulenter, som man kan ønske sig, siger Niels Jacobsen.

    Vindmølleprojektet opfylder på flere måder Danidas udviklingsmål. Først og fremmest sætter det skub i udviklingen af en miljørigtig energiproduktion. For det andet er projektet funderet i privatsektoren – gennem samarbejdet med uafhængige private elselskaber.

    Og endelig påpeger Niels Jacobsen, at projektet på flere måder er fattigdomsorienteret. NorthWind Power Development Corp. garanterer det lokale elselskab i Ilcos Norte-provinsen strøm til fem procent under markedsprisen. Strømmen distribueres gennem områdets kooperative elselskab, der nu kan levere strøm til forbrugerne til tilsvarende lavere elpriser.

    Vigtigere er det imidlertid, at vindmøllerne sikrer den nordlige del af Ilcos Norte-provinsen en stabil elforsyning. I dag tilhører området ved Bangui Bay den yderste ende af forsyningsnettet, hvilket betyder et fald i spændingen fra 220 volt ned til 170 volt.

    - Med en så dårlig elkvalitet er der ingen, der vil investere i området. Investorerne holder sig væk, siger Niels Jacobsen.

    Med anlæggelsen af vindmølleparken, en 57 kilometer transmissionsledning og en transformatorstation er en stabil 220 volt-elforsyning sikret til hele området.

God vind fra alle sider
I Filippinerne har projektet fået fuld opbakning, især fra Energiministeriet. Lokalt støttes vindmølleparken af provinsguvernøren, Ferdinand Marcos Jr., søn af landets mangeårige præsident og diktator Ferdinand Marcos.

    Den filippinske afdeling af Verdensnaturfonden, WWF, ser NorthWind-projektet som en murbrækker for udviklingen af en decentraliseret og partnerskabsbaseret energiplanlægning. Går alt efter planen, snurrer vindmøllerne allerede fra 1. februar 2005. Vingerne og de 15 møllehuse ankom fra Danmark midt i oktober, mens mølletårnene blev afskibet fra Vietnam.

    Når Bangui Bay er udvalgt blandt ørigets utallige kyster, skyldes det de særligt gode vindforhold. Gennem tre år er vinden blevet målt, og et Danida-finansieret studie udpegede i maj 2002 Bangui Bay som den optimale lokalitet ud af syv mulige.

    Projektet kom i udbud i juni året efter, og her var kun Vestas og NEG-Micon med i opløbet. NEG-Micon løb med kontrakten. Efterfølgende fusionerede de to virksomheder og blev til det nye Vestas.

    En forudsætning for at modtage Danidas blandede kreditter er, at møllerne produceres i Danmark. En anden forudsætning er, at Danidas konsulenter tilknyttes projektet, hvilket for NorthWind Power Development Corp. har været fantastisk hjælpsomt. At udbud, regnskabsføring og afrapportering underlægges de danske ministerielle krav til gennemsigtighed, er ligefrem blevet brugt som benchmarking (parameter) i et land plaget af korruption.

ASEAN’s første CO₂-kvoter
Med vindmølleparken bliver Filippinerne det første land i Sydøstasien, der underskriver en kontrakt med Verdensbanken om salg af CO₂-kvoter. Det er de såkaldte Certified Emission Reductions under Kyoto-protokollen, det vil sige betaling for at skære CO₂-udslippet ned.

    Den mængde strøm, som de 15 vindmøller i Bangui Bay vil producere, svarer til, at de kul- og oliefyrede værker kan nedsætte produktionen med 75.000 gigawatt timer om året, hvad der svarer til 53.000 tons mindre CO₂-udslip om året.

    Som aftalt i Kyoto-protokollen kan sådanne CO₂-reduktioner sælges på det internationale marked, således at – typisk de rige lande – køber retten til at forurene fra fattigere lande. Handelen sker med Verdensbanken som mellemled.

    NorthWind Power Development Corp. har udsigt til en årlig ekstraindtægt 212.000 dollar. En ton reduceret CO₂-udslip honoreres med 25 kroner om året, i op til syv år, hvorefter aftalen skal til revision.

Flere Vestas-møller på vej
Vestas bliver utvivlsomt leverandør til projektets næste trin. Fem-syv ekstra møller – også finansieret gennem blandede kreditter – skal efter planen bringe den samlede energiproduktion op på 34-37 megawatt.

    Vestas er desuden prækvalificeret (Det vil sige blive udvalgt til at give et tilbud, red.) sammen med tre andre vindmøllefabrikker til at byde på Filippinernes næste vindmølleeventyr – en 40 megawatt vindmøllepark knap 10 kilometer vest for Bangui Bay. Det er det nationale olieselskab The Philippine National Oil Co., der står bag, finansieret af et såkaldt blødt lån fra den japanske regering.

    Olieselskabet forudser en udbygning af vindmølleparken til 120 megawatt, hvilket kun er en brøkdel af Filippinernes samlede vindkraftpotentiale, som af Energiministeriet anslås til 70.000 megawatt.

Lars Møller er freelancejournalist.