Slut med mystiske, brune konvolutter

Nul-tolerance over for korruption, fastslår Danida, der nu introducerer et nyt adfærdskodeks med ti gyldne regler mod penge under bordet – uanset beløbet. Men det vil gå ud over kvaliteten af bistanden, spår kritiker.

Af Stefan Kati´c
Nul-tolerance over for korruption.

    Det er rygraden i Danidas nye slagplan for bekæmpelse af korruptio. Nul-tolerancen fremgår af et code-of-conduct, altså et adfærdskodeks med ti regler.

    Kodekset mod korruption er nu sammen med en mere fyldig handlingsplan på vej ud i verden til ambassaderne og siden hen til de regeringer, Danida samarbejder med.

    Danida har tidligere især bekæmpet korruption gennem programmer for god regeringsførelse, men i 2003 lancerede Danida for første gang en samlet plan for kampen mod korruption.

    Danida har nu søsat et globalt e-learning-kursus, som samtlige danske og udenlandske Danida-ansatte verden over skal gennemgå. Medarbejderne i marken skal lære, at det hedder nul-tolerance over for misbrug af Danidas midler. Men på sigt skal budskabet endnu længere ud.

    Planen er først at gøre de nye retningslinjer mod korruption kendt på ambassaderne, derefter hos Danidas partnere og endelig ude i det øvrige samfund. Princippet er, at ikke én dansk bistandskrone må gå til korruption.

    Men hov, bliver det i praksis så ikke svært at manøvrere i u-lande som Bolivia, Kenya og Bangladesh – der med en placering i år som henholdsvis nummer 122, 129 og 145 på Transparency Internationals indeks – må betegnes som bundskrabere.

    - Hvis Danida opretter et kontor et sted, og man ikke kan få en telefonlinje uden korruption, ja så bør man arbejde med de midler, man har. Det vil principielt sige undvære telefonen og så tage sagen op længere oppe i systemet i det pågældende lande, fastslår Ib Petersen, der er bilateral chef i Danida.

    - Men den korruption, der virkelig betyder noget, handler om penge under bordet ved ansættelse. Om returkommission, det vil sige penge tilbage fra entreprenøren til den, der giver opgaven. Altså om de store summer, siger han og fastslår, at ’nul-tolerance ikke kan gradbøjes.’

    - Men kan man ikke få en telefon installeret på et projektkontor i fire måneder, så forsinkes arbejdet og dermed resultaterne? Hvad vil systemet sige til meldingen: "Vi nåede ikke det vi, skulle i år, fordi vi ikke ville ’smøre’ telefonmontøren?"

    - Det vil vise sig. Der er ingen tvivl om, at vi vil komme ind i mange gråzoner og dilemmaer, der ikke har en entydig løsning. Men det er en balance, som særligt den enkelte leder må vurdere, svarer Ib Petersen, der også peger på, at kampen mod korruption efterhånden er blevet et legalt emne, man godt kan tale med partnerlandene om. Han tvivler dog ikke på, at nul-tolerancen i visse tilfælde vil føre til konfrontationer og understreger, at Danida også er forberedt på at tage konsekvenserne. Også selv om det i et vist omfang vil gøre hverdagen mere besværlig og konfliktfuld for de udsendte danskere, som arbejder med bistanden.

    - Hvis en medarbejder har en container fra Danmark, der venter i havnen, så må vedkommende ikke betale penge for at få den hurtigere gennem tolden. Det er dog stadig tilladt at give drikkepenge. Og det er forsat tilladt at modtage symbolske gaver a la et lille stykke kunsthåndværk.

    Ib Petersen spår, at det først og fremmest vil blive de lokalansatte medarbejdere på ambassaderne, der vil komme til at mærke vanskeligheder som følge af Danidas nye nul-tolerance linje. For det er dem, der bliver skubbet til for at opnå fordele.

    Det har dog ikke skræmt Danidas lokalansatte.

    - Det allermest positive feedback, vi har fået på kurset i anti-korruption, er kommet fra ambassaden i Dhaka i Bangladesh – inklusive de lokalansatte, slutter Ib Petersen. Næppe noget tilfælde, netop bangalerne er trætte af korruption.

    For Bangladesh er det af de 15 danske programsamarbejdslande, der ligger lavest i Transparency Internationalt kodeks for 2004. Kun Haïti ligger lavere.

Kom ned fra den høje hest
I konsulentbranchen er der blandede meninger om nul-tolerance-dogmet.

    - Hvor store drikkepenge skal der til, før der er tale om korruption?, spørger Mads Peter Gede, der er international direktør i Foreningen af Rådgivende Ingeniører og medlem af Danidas Styrelse – og som i øvrigt selv arbejder på at formulere et anti-korruptionskodeks for branchen.

    - Det er nemt nok at sætte sig op på den høje hest og råbe ’nul-tolerance’. Men prøv at forklare Danida, at kvaliteten af dit arbejde blev lavere, fordi du valgte at holde din sti helt ren, så det tog fire måneder at få en telefon på kontoret. Den køber de ikke. I sidste ende er det firmaet, der sidder med ansvaret for, at kvaliteten er i orden, siger Mads Peter Gede.

    Og hvad med projektets tarv? Hvis broen er halvt færdig, og regntiden – der vil skylle hele den hidtidige investering væk – er på vej? Skal et uberettiget krav om 1.000 kroner betyde, at u-landet taber en infrastrukturinvestering til 50 millioner kroner på gulvet? Der er behov for flere nuancer, fastslår han. Overordnet set mener Mads Peter Gede dog, at det er en god idé, at Danida nu laver en handlingsplan på området.

    Det samme mener Carl Bro a/s, et rådgiverfirma, der i flere år har haft sit eget anti-korruptions-kodeks som en del af sin firmapolitik. Kodekset indgår i alle firmaets standardkontrakter.

    - Danske virksomheder er, håber vi, relativt clean i verden, men vi lider under, at beslutninger om tildeling af projekter og kontrakter i stigende grad lægges ud til u-landene – det er principielt godt, men øger risikoen for korruption. Det er bedst at konkurrere på lige vilkår, og derfor er jeg som en del af den danske konsulentbranche positiv over for at få skærpet opmærksomheden på korruption, siger Jens Lillebæk, der er chef for miljøafdelingen i Carl Bro.

    - Men hvad hvis I har et kontor et sted i verden og ikke kan få monteret en telefon uden brug af korruption?

    - Problemet er, at det er en glidebane, hvis man begynder at ’smøre’. Vi må stå sammen og vente noget længere på telefonen eller på at få udstyret igennem tolden, så går det igennem alligevel, siger Jens Lillebæk. Han peger på, at det også kan blive en bekvem sovepude at råbe ’korruption’, hver gang man har et problem eller ikke vinder et udbud. Det kunne jo være, fordi tilbuddet ikke var godt nok.

Stefan Kati´c er redaktør for Udvikling.
stekat@um.dk