Den barske virkelighed

Virkeligheden i udviklingslandene er ofte barsk, men ikke desto mindre skal der undervises i emnet i de danske folkeskoler. Eleverne skal forstå alvoren – uden at få mareridt om natten.

Af Kalika Bro-Jørgensen
Når der skal undervises om u-lande i folkeskolen, støtter mange lærere sig til det undervisningsmateriale, der udgives af Danida i forbindelse med Børnenes U-landskalender. Det består i år af en børnebog, en lærervejledning og en dvd. Det er  rettet mod børn i 1.-4. klasse og  handler om det land, som overskuddet fra salget af kalenderen går til.

    Bistandsråd i Udenrigsministeriet Kirsten Selsmark fik i 1991 ideen til bøgerne og har siden fungeret som redaktør. Udvikling har spurgt hende, hvordan man formidler de komplicerede og barske emner på en børnevenlig måde.

- Hvordan fik du ideen til, at Danida skulle udgive undervisningsmateriale om udviklingspolitik?

- Hvert år var der lærere, der ringede og spurgte, om ikke Danida havde noget materiale om det projekt, Børnenes U-landskalender støttede. Jeg fornemmede, at der virkelig var behov for noget materiale  til indskolingen om børns livsvilkår i et u-land. Og at det var oplagt at tage afsæt i Børnenes U-landskalender.

- Hvad skal undervisningsmaterialet først og fremmest kunne?

- Det er mig meget magtpåliggende, at børnene oplever at børn i udviklingslande også spiser, leger og sover – har glæder, sorger og drømme. At hovedpersonen lige så godt kunne være én selv, éns søster eller veninde, og kun de ulige grundvilkår gør forskellen. Hvis de gør det og samtidig får det hele serveret på en læseværdig måde, så opmærksomheden bliver fanget – ja, så skal de nok selv sætte sig ind i alt det større senere.

- Hvilke emner har været særligt vanskelige at formidle?

- I år hedder hovedpersonen i bogen Mayna, og hun er en børnearbejder i Bangladesh. Børnearbejde er utrolig barskt i sig selv. Det omfatter jo også forældre, der sælger deres egne børn til prostitution, og den slags er virkelig svært at få skrevet på en måde, der egner sig til undervisning. I det første manus til bogen om Mayna var det meget tydeligt, at hendes far havde solgt hendes søster. Det var efter min bedste overbevisning for svært at kapere for målgruppen. Her følte jeg mig nødsaget til at bede forfatteren skrive om. Forfatteren mente, at børn kan tåle langt mere, end vi tror. Og det kan de måske også. De får jo så meget at se i tv.

- Men hvorfor så ikke lade forfatterne skrive helt uden indblanding?

- Man skal huske på, at det her er undervisningsmateriale. Det er begrænset, hvor meget tid læreren har til hvert enkelt barn. Og for at børn i den alder kan forholde sig til at blive præsenteret for så barske problemstillinger, er det vigtigt, at der er tid til at få talt det helt igennem med en voksen. Desuden er børneprostitution nævnt i lærervejledningen, så den enkelte lærer kan vælge, om det er noget, klassen kan håndtere.

- Hvordan har reaktionerne så været på bogen om Mayna?

- Jeg var faktisk bange for, at den endelige version også var for barsk. Men tilbagemeldingerne har været rigtig gode. For eksempel har Bog Marked skrevet en anmeldelse, der roser bogen og afslutter med, at ’her er ingen sentimentalitet eller klynk’. Og det skal jo heller ikke ende som en gang sødsuppe. Virkeligheden for børnearbejdere – i dette tilfælde i Bangladesh – er barsk

Kalika Bro-Jørgensen er journalistpraktikant i Udenrigsministeriets Kommunikationsenhed. kalbro@um.dk

På http://www.u-landskalender.dk  findes der flere oplysninger om årets projekt samt spil og aktiviteter for både børn og voksne.

Læs også Bøger side 16.