Farvel, Indien
- Enestående kanonsucces, siger Jann Sjursen og Jesper Langballe, der netop er vendt hjem fra Indien, hvor de sammen med Folketingets Udenrigsudvalg har set på danske bistandsprojekter. Efter 40 års bistand til Indien afvikler Danida nu sin støtte. – Rigtig og uundgåelig, kalder Sjursen og Langballe beslutningen om at stoppe nu.
Tekst og foto: Jørgen Harboe I august 1966 var Folketingets Finansudvalg i Sydindien med udenrigsminister Per Hækkerup i spidsen for at åbne Indiensgården i den sydindiske landsby Hessaragatta. Det var det første statslige danske bistandsprojekt i Indien overhovedet.
I november i år var Folketingets Udenrigsudvalg i Indien. Det skulle se, hvad der kom ud af den hjælp, Danida har givet, siden Hækkerup var i Hessaragatta.
Den bilaterale danske bistand til Indien synger nemlig på sidste vers, og ligesom Finansudvalgets rejse i 1966 markerede begyndelsen, signalerer Udenrigsudvalgets rejse i 2004 afslutningen.
Frem til 1990'erne var Indien et af de lande, der fik mest udviklingshjælp fra Danmark, men i maj 1998 gennemførte Indiens daværende regering en atomprøvesprængning.
Daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen sagde, at lande, der har råd til atombomber, ikke behøver udviklingsbistand. Han besluttede at lukke bistanden ned i en gradvis udfasning frem til 2008.
Inderne kom dog Danmark i forkøbet. I sommeren 2003 meddelte Delhi-regeringen høfligt Danmark og en række andre donorer, at Indien ikke længere ønskede udlandets hjælp. Derfor fremskyndede Danida udfasningen, der nu er i fuld gang. Efter planen lukker og slukker Danida for sit sidste bilaterale bistandsengagement i Indien 31. december 2005 (se boks).
Danske NGO'er giver dog stadig landet bistand med Danida-støtte, og Danmark bidrager også til Indiens udvikling via internationale organisationer.
Begejstring Så hvad kom der ud af de 40 år i Indien?
- Helt bestemt noget godt, hvis man skal tro to af deltagerne i Udenrigsudvalgets rejse.
Efter hjemkomsten talte Udvikling med udvalgets formand, kristendemokraten Jann Sjursen, og Jesper Langballe fra Dansk Folkeparti.
De udtalte sig ligefrem begejstret om frugterne af det bistandsarbejde, de så under det korte ophold i landet fra 3. til 8. november. Delegationen besøgte et afsluttet træningsprojekt for landbokvinder og et vand- og sanitetsprojekt. Begge i den sydindiske delstat Tamil Nadu.
De understregede dog også, at to projekter ikke tegner noget fuldstændigt billede af 40 års Danida-arbejde.
Og selv om indtrykket af den danske indsats var god og positiv, var de enige om, at beslutningen om at stoppe nu er rigtig og uundgåelig – under de givne politiske vilkår.
Enorm spredningseffekt I den sydindiske landsby Kelambakkam besøgte Udenrigsudvalget et Danida-projekt, der fra 1986 til 2003 havde lært næsten 100.000 landsbykvinder i Tamil Nadu at få mere ud af at dyrke jorden.
- Det enestående ved projektet var ikke bare de mange kvinder, der helt tydeligt havde fået gavn af træningen, siger Jann Sjursen. – Det var også, at projektet havde været med til at sprede idéen om landbrugsuddannelse til kvinder ud over hele Indien. På den måde havde Danidas arbejde i Tamil Nadu båret frugt langt uden for delstaten og haft indflydelse på indisk politik.
- Effekten er langtidsholdbar, siger Jann Sjursen. – Og i New Delhi hørte vi, at dansk bistand også har sat noget i gang i indisk udviklingspolitik på andre kvindeområder og omkring vaccinationsprogrammer. Det viser, at lille Danmark kan gøre en forskel i et kæmpeland som Indien.
Jesper Langballe er lige så positiv i sin vurdering af de to projekter, Udenrigsudvalget så i Tamil Nadu.
- Det var dybt rørende at komme ind i disse landsbyer og møde jublende børn og voksne. Der var virkelig tale om to kanonsucceser, siger han og giver et eksempel:
- Landboprojektet har gjort kvinderne selvhjulpne, så de er sluppet ud af kløerne på de lånehajer, der kræver 50-200 procent i årlig rente og binder familier i livslangt gældsslaveri. Nu har kvinderne lavet selvhjælpsgrupper og sparer op på grundlag af et øget høstudbytte. Bankerne yder dem rimelige lån, fordi de betaler tilbage til tiden. Danida har virkelig gjort en forskel, fastslår han.
Selvbevidst stormagt Men succes eller ej. Bistanden stopper.
- Sådan har Indien jo villet det. Det er deres afgørelse, siger Jesper Langballe.
Jann Sjursen er enig.
- På regeringsniveau ser inderne Indien som stormagt og bistandsgiver, ikke som modtager med hatten i hånden. Deres selvbevidsthed er enorm, siger han.
– Jeg har været med Udenrigsudvalget i Afrika, og der føler vi somme tider, at regeringer bukker og skraber og taler os efter munden. Det oplevede vi ikke i Indien!, siger Sjursen.
Jann Sjursen gætter på, at Danmarks kritik af Indiens atomprøvesprængning kan have stødt stormagten på manchetterne og bidraget til, at Indien hellere ville undvære vores bistand end høre på formaninger.
Ingen løse penge Sjursen og Langballe er altså enige om, at løbet er kørt for bilateral dansk bistand til Indien. Men dermed er enigheden slut.
For de penge, den danske regering sparer i Indien, kan jo enten bruges et andet sted eller stikkes ned i foret.
Jesper Langballe peger på det sidste.
- Der er ingen, der siger, at man absolut skal finde en ny modtager, siger han.
Jann Sjursen siger, at pengene burde bruges til at øge den danske indsats for at nå de otte 2015 Mål (også kendt som FN’s Millennium-mål).
- Nogle af dem kunne med fordel gå til danske NGO-programmer for kasteløse i Indien, siger han.
- Problemet er bare, at der ikke er nogen løse penge! Udenrigsministeriets publikation ’Sikkerhed, vækst – udvikling’ viser, at regeringen har øremærket alle midler frem til 2008. Også dem, der skulle være gået til Indien, siger Jann Sjursen.
Jørgen Harboe er freelancejournalist og har fulgt dansk bistand til Indien i 40 år. jharboe@webspeed.dk
10, 9, 8, 7, 6 … Det foregår lidt som en nedtælling hos NASA, når Danida udfaser sin udviklingsbistand i Indien. Danmark trækker sig ud af det ene projekt efter det andet, og til sidst vil der ikke være ét Danida-projekt tilbage. Alt er overgivet til inderne.
Den bilaterale danske statsbistand til Indien var på 150 mio. kr. i 2001, på 140 mio. kr. i 2002 og 117 mio. i 2003. De finansielle rammer er 60 mio. i 2004 og 15 mio. i 2005.
Hvis nedtællingen går efter planen, er det hele slut 1. januar 2006.
Her er de projekter, Danida siger farvel til i år og næste år:
| 2004 |
Slutter |
| Projekt |
afsluttet |
| Kvægavl i delstaten Tamil Nadu |
afsluttet |
| Drikkevand og sanitet i Tamil Nadu |
afsluttet |
| Jordbevaring i delstaten Karnataka |
afsluttet |
| Medicinplanter i det sydlige Indien |
afsluttet |
| Prøvestation for vindmølleturbiner |
afsluttet |
| Primær sundhed i delstaten Madhya Pradesh |
31. december |
|
2005
|
|
| Jordbevaring i delstaten Orissa |
31. marts |
| Træning for landbokvinder i Karnataka |
31. maj |
| Træning for landbokvinder i Madhya Pradesh |
31. december |
| Primær sundhed i delstaten Chhattisgarh |
31. december |
| Tuberkulosebekæmpelse i Orissa |
31. december |
| Drikkevand og sanitet i Karnataka |
31. december |
| Jordbevaring i Madhya Pradesh |
31. december |
Kilde: Danidas Asienskontor.
Denne side er kapitel 18 af 39 til publikationen "Udvikling".
Version nr. 1 af 01-12-2004
Publikationen kan findes på adressen http://www.netpublikationer.dk/um/3937/index.htm
|