Afrika har fået sit eget EU

Europa har EU, Afrika har AU. Og Den Afrikanske Union er opbygget som en tro model af EU – men med knap så mange ressourcer. Alligevel er forventningerne til AU skyhøje – og Darfur bliver AU’s svære udfordring.

Tekst og foto: Hanne Mølby Henriksen
- AU … puster taxachaufføren, mens han småløber ved siden af sin lyseblå Lada. Tre tørre host sparker motoren i gang. Han springer ind og giver fuld gas.

    - Er det et hotel eller et kontor?

    Solen hænger tungt over Addis Ababa, hvor myldretiden for længst er begyndt. Ikke mange mennesker i Etiopiens hovedstad kender til Den Afrikanske Union, der ellers har hovedsæde klos op ad byens centrum i en monstrøs bygning med vagter, flag og en mandshøj mur hele vejen rundt. Det har den haft i to år.

    - Vi arbejder på at øge den folkelige forankring, oplyser AU’s informationschef Desmond Orjiako fra sit kontor på 2. sal. – Det er ét af vores fokusområder.

    Og fokusområder har organisationen nok af.

    Afrikanerne har oprettet AU for at hjælpe hinanden med at løse kontinentets problemer med alt fra fattigdom over aids til krige og konflikter. I opbygningen har de kopieret den europæiske model med blandt andet ministerråd, kommission og parlament. Men i praksis står kapaciteten i organisationen ikke helt mål med ambitionerne. AU har endnu kun 200 ansatte, der næsten alle er gået i arv fra unionens knap så dynamiske forgænger, Den afrikanske Enhedsorganisation (OAU). Der er således ikke mange kræfter at trække på i forhold til størrelsen af Afrikas problemer.

Positive donorer
I informationsafdelingen er chefen også sin egen eneste medarbejder. Desmond Orjiakos skrivebord vakler under et bjerg af papir. Mellem lagene kimer to telefoner konstant.

    - Ring senere. Ring i morgen, afbryder han ved hver eneste afbrydelse.

    AU planlægger at udvide medarbejderstaben til 800 i løbet af to år. Så står styrken mål med byrden, mener den pressede informationschef.

    Han fortæller, at kommissionen netop har foreslået at fastsætte næste års budget til 600 millioner amerikanske dollar. Et beløb, der rager godt op over de 43 millioner dollar, som det tidligere OAU kunne skrabe sammen til budgettet dengang, hvor langt størstedelen var finansieret af medlemslandene selv.

    Hvor de mange ekstra penge til den nye union skal komme fra, har de afrikanske politikere endnu ikke diskuteret, fortæller Desmond Orjiako.

    - Men vi har et godt samarbejde med forskellige venner af AU og med donorlande, oplyser han med en ikke ubegrundet optimisme.

    Holdningen til den nye union er nemlig vældig positiv i donormiljøet. EU’s ambassadør i Addis Ababa Tim Clarke lægger ikke skjul på, at han har store forventninger til dens virke og betydning for det afrikanske kontinent.

    - AU bliver drevet af nogle meget visionære mennesker af høj kvalitet, siger han om kommissionens formand Alpha Oumar Konare og hans kommissærer. Han tilføjer:

    - Problemerne i Afrika er kolossale. Men med lidt held, god vilje og hjælp både fra medlemslande og donorer kan AU godt vende udviklingen, tror jeg. Det kan meget muligt blive en ny chance for Afrika.

Darfur bliver afgørende
Gennem Danidas nyligt lancerede ’Afrikaprogram for Fred’ er også Danmark blevet én af AU’s mange nye sponsorer. Den danske ambassadør i Etiopien Mette Knudsen følger således udviklingen i AU meget tæt og deler en god del af Tim Clarkes optimisme.

    Men hvor EU-ambassadøren fremhæver afrikanernes vilje til at løse egne problemer og selv styre ud af kriser som den i Darfur-provinsen i Sudan, udtrykker den danske ambassadør tillige bekymring over det samme.

    - Der er meget høje forventninger til, hvad AU skal spille med i. Måske også for store i forhold til, hvad sådan en organisation kan efter kun to år, siger Mette Knudsen med henvisning til AU’s stab på kun 200.

    Hun mener, at krisen i Darfur bliver en afgørende prøve for AU, der selv skal stå i spidsen for missionen på 3000 mand.

    - Derfor synes jeg, at det er lidt af et problem, at man fra Vestens side presser så meget på for at få indsat så stor en mission. Det er selvfølgelig foranlediget af de meget påtrængende behov i Sudan. Men altså… forhåbentlig ender det ikke med, at AU knækker halsen, siger Mette Knudsen.

    Bag stakkene på sit skrivebord forsikrer AU’s informationschef, at det nok skal gå alt sammen.

    - Vi må bare hjælpe hinanden med at løse problemerne. Verden har brug for Afrika, og Afrika har brug for verden. Vi er nødt til at arbejde sammen, lige meget hvordan vi så end fordeler læsset, siger Desmond Orjiako.

Læs mere på: http://www.african-union.org




Denne side er kapitel 12 af 39 til publikationen "Udvikling".
Version nr. 1 af 01-12-2004
Publikationen kan findes på adressen http://www.netpublikationer.dk/um/3937/index.htm

 

 
 
 
  © | www.um.dk