Dansk bistand til ’stan-landene’

Efter 11. september har verden for alvor fået øjnene op for konflikterne i Centralasien. Problemerne stammer tilbage fra Sovjetunionens opløsning. Danida giver nu 10,7 millioner kroner til terrorforebyggelse i de såkaldte stan-lande.

Af Kalika Bro-Jørgensen
- Mange regeringer har brugt ’krigen mod terror’ til at dække over brud på borgernes menneskerettigheder. Den type statsterror forsøger vi også at bekæmpe, siger Claus Folden, der arbejder som koordinator for den Genève-baserede International Organization for Migration (IOM).

    Danida har netop bevilget 10,7 millioner kroner til terrorforebyggelse i de centralasiatiske republikker – et projekt, der ledes af IOM i samarbejde med Dansk Flygtningehjælp og Dansk Institut for Menneskerettigheder.

    Efter 11. september har NGO’erne i de overvejende muslimske republikker Tadsjikistan, Turkmenistan, Kasakhstan, Usbekistan og Kirgisistan oplevet et øget fokus fra omverdenen. Donorerne har hævet deres bevillinger til IOM fra under én million dollars i 2001 til over fem millioner dollars i år.

    Men de konflikter, Claus Folden ønsker at løse, stammer ikke fra Al-Qaeda, men tilbage fra Sovjetunionens opløsning.

Mindretal og migranter
Det er et utal af uløste problemer ligger til grund for konflikterne i de centralasiatiske republikker. Men løsrivelsen fra Sovjetunionen i 1991 antændte gløder, der længe havde ligget og ulmet.

    Regeringerne indførte med ét grænsekontrol i en region, hvor folk var vant til at færdes frit. Mindretal blev fanget på de forkerte sider af grænserne, og migranter strømmede over dem. Senere kom også flygtninge fra Afghanistan, Pakistan og Kina.

    Da arbejdsløsheden samtidig steg, og de sociale ydelser faldt, fik fattigdommen de ’fremmede’ til at virke som en trussel. Deres status blev forringet, og grænsekontrollen skærpet. Dette ledte til opstande, der – selv om de var små – blev slået hårdt ned på af regeringerne.

    Virkningen var modsat hensigten, og konflikterne eskalerede til voldelige oprør og terrorisme. Regeringerne blev kun hårdere i filten og brugte terrortruslen som påskud for ikke at gennemføre tiltrængte politiske og økonomiske reformer.

    - Vores projekt bygger på en klar formodning om, at konflikterne bunder i manglende dialog mellem civilsamfundet og staten. Er der ingen eller ringe plads til at udtrykke politiske holdninger, marginaliseres folk, siger Claus Folden og fortsætter:

    - Vi prøver ikke at bekæmpe terrorisme direkte, men derimod at skabe en bedre økonomisk og politisk situation. En desillusioneret, undertrykt befolkning er godt rekrutteringspotentiale for militser.

Kun benzinen mangler   
Planen med projektet er at reformere domstole, politi og anklagemyndigheder. Der skal oplyses bredt i befolkningen – men også blandt grænsevagterne – om menneskerettigheder. Og et netværk af lokale NGO’er skal opbygges.

    Det kan lyde som et umuligt projekt – ikke mindst de begrænsede midler taget i betragtning. Men Claus Folden er fortrøstningsfuld. IOM har været baseret i Centralasien siden midten af 1990’erne, så netværket og kontakterne er skabt, og der bliver ingen etableringsudgifter.

    - Vi har bilerne, det er kun benzinen, der mangler, som han selv udtrykker det.

    - Vi har også tillid og legitimitet hos befolkningen såvel som autoriteterne. Og det åbner en masse døre for vores partnere (Dansk Flygtningehjælp og Institut for Menneskerettigheder, red.), der dermed får lettere ved at etablere egne kontakter, siger Claus Folden.

    Alle tre parter har de seneste par år arbejdet sammen om lignende projekter i Centralasien – men i mindre målestok.

Kalika Bro-Jørgensen er journalistpraktikant i Udenrigsministeriets Kommunikationsenhed (kalbro@um.dk).

Læs mere om det lokale NGO netværk på: http://www.dolinamira.org
IOM på: http://www.iom.int
Dansk Flygtningehjælp på: http://www.flygtning.dk
Dansk Institut for Menneskerettigheder på: http://www.humanrights.dk