Folkepartiets fingeraftryk

- Det kan være med til at sikre danskernes opbakning til u-landsbistanden, at vi truer med at skære i bevillingerne til de lande, som ikke vil modtage afviste asylansøgere, siger Peter Skaarup, Dansk Folkepartis udenrigspolitiske ordfører.

Af Poul Kjar
Den nye finanslovsaftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti skærper muligheden for at skære i udviklingsbistanden til de lande, der ikke samarbejder om en hurtig og effektiv modtagelse af egne borgere, der er blevet afvist som asylansøgere i Danmark.

    Fire gange om året skal regeringen og Dansk Folkeparti mødes for at drøfte de enkelte landes samarbejdsvilje og på den baggrund vurdere, om truslen skal udmøntes i en konkret nedskæring af udviklingsbistanden.

    De lande, hvor det ifølge aftalen mellem Dansk Folkeparti og regeringen kan komme på tale at indføre bistandssanktioner, er Irak, Afghanistan, Kenya (somaliske flygtninge), Kosovo, Armenien, Somalia, Iran og Etiopien.

    - Landene må forstå, at vi stiller krav til deres velvilje i forhold til at modtage deres egne statsborgere, og sammenhængen mellem integrationspolitik og udviklingsbistand er uhyre vigtig også i forhold til at legitimere den danske hjælp til u-landene, siger Peter Skaarup fra Dansk Folkeparti.

    Men risikerer man ikke at straffe fattige og uskyldige mennesker for vrangvillige regeringers ugerninger?

    - Jo, det er en risiko, og det er derfor vigtigt at målrette vores indsats, så den rammer regeringerne og ikke befolkningerne. Man må kunne overføre princippet om smart sanctions til det her område, og man kan inddrage diplomatiske trusler, siger Peter Skaarup(DF) og nævner som et eksempel, at vi kan undlade at vise velvilje over for Armenien, der ønsker optagelse i en række internationale organisationer.

    Integrationsminister og udviklingsminister Bertel Haarder(V) siger:

    - Det er helt i overensstemmelse med regeringens politik, når Danmark kæder hjemsendelse af asylansøgere sammen med udviklingsbistand til modtagerlandene, og der er ikke noget odiøst i at forlange, at civiliserede nationer tager deres egne statsborgere retur.

    Ifølge ministeren vil Danmark for eksempel kunne skære i støtten til Afghanistan, hvis ikke den afghanske regering lever op til aftalerne om at tage imod landets egne statsborgere. Den danske regerings trussel om at skære i udviklingsbistanden til Afghanistan er blevet luftet over for landets myndigheder ved flere lejligheder – senest af Bertel Haarder i september 2004.

    - Men truslen om at skære i bistanden er jo til for ikke at blive brugt. Hvis vi for eksempel droppede al bistand til Afghanistan, så ville vi ikke få sendt så meget som én afvist asylsøger tilbage, og det ved Dansk Folkeparti godt, siger Bertel Haarder. 

    Integrationsministeriet afsluttede i oktober 2004 forhandlingerne med Afghanistan om at tage egne statsborgere tilbage til sikre provinser omkring hovedstaden Kabul. I Irak forhindrer sikkerhedssituationen, at Danmark kan sende afviste asylansøgere retur. I begge lande støtter Danida bistandsaktiviteter til gavn for lokalbefolkningen og hjemvendte flygtninge.

    Danida forbereder derudover nærområdeindsatser i Kenya og Somalia, der blandt andet går ud på at styrke myndighedernes indsats for at håndtere nuværende og fremtidige flygtningeproblemer. I Kosovo støtter Danida fremme af erhvervsudviklingen for at gøre det lettere for returnerede flygtninge at finde et arbejde. I Armenien forberedes støtte til en reintegrationsindsats inden for rammerne af regeringens ’Kaukasusprogram 2005-2007’.

    Endelig udarbejdes opfølgningsplaner for Iran, Etiopien og i forhold til statsløse palæstinensere, der rejser retur til Libanon.

Poul Kjar er journalist på Udvikling.
poukja@um.dk