Gå til indhold

Update: Nyt Fra Nærområderne

FOTOS: ASGER LADEFOGED, JØRGEN STJERNEKLAR

Endnu en fare truer rohingyaer: elefanter

I COX BAZAR i Bangladesh møder to helt forskellige kriser hinanden.

De udryddelsestruede wwhar svært ved at finde føde og har brug for hvert år at migrere over grænsen til skovene i Myanmar. Men nu er der pludselig 700.000 flygtninge, som har slået sig ned på elefanternes rute.

De ligeledes udryddelsestruede rohingyaer er flygtet fra den brutale forfølgelse i Myanmar og har søgt tilflugt i den konstant voksende Kutupalong-flygtningelejr i Bangladesh.

Det har skabt en farlig konflikt mellem mennesker og natur. I det seneste halve år har mindst 12 møder mellem landjordens største pattedyr og rohingya-flygtninge kostet liv. Derfor er der nu opført vagttårne og etableret frivilliggrupper, der holder udgik efter elefanterne.

/RBL

 

Zambia går imod den globale trend

AF RASMUS BØGESKOV LARSEN

BORGERKRIGEN i Den Demokratiske Republik Congo sender hver uge hundreder af mennesker på flugt til nabolandene. Det kan især mærkes i Zambia, hvor flygtningelejrene vokser, og flere og flere congolesere slår sig ned i de større byer. Men hvor sådan en tilstrømning i andre lande kunne have ført til lovstramninger og forstærket grænsekontrol, har reaktionen været den modsatte i Zambia. Flygtningene har fået flere rettigheder snarere end færre.

Udviklingen begyndte allerede nogle år tilbage, da flygtninge fra Angola og Rwanda blev tildelt permanente opholdstilladelser. Dernæst fik nytilkomne flygtninge lov til at bosætte sig i byerne, og i år har Zambia skrevet under på FN’s Comprehensive Refugee Response Framework, som promoverer reformer inden for flygtningepolitik.

Udviklingen er dog ikke uden hager for FN og andre flygtningeorganisationer. Den nødvendiggør et tæt samarbejde med Zambias præsident, Edgar Lungu, hvis støtte til flygtninge ikke kun handler om hans panafrikanske ideologi. Det handler også om at sikre sig international opbakning og dermed imødegå kritik af hans autoritære tendenser.


 

Colombiansk gæstfrihed ved at nå sin grænse

I LØBET AF det seneste år tabte den gennemsnitlige venezuelaner sig 11 kilo. Det er resultatet af, hvad venezuelanerne med en god portion sort humor kalder for "Maduro-kuren", opkaldt efter landets præsident Nicolás Maduro, som har ført landet på grænsen til statsbankerot.

Venezuelanerne flygter derfor fra deres land i omtrent samme antal som syrere og rohingyaer. Landet har ingen blodig krig, men økonomiens sammenbrud har konsekvenser, der ofte er lige så store. Størstedelen flygter til nabolandet Colombia, som alene i årets første fem måneder tog imod mindst 400.000.

Men gæstfriheden er ved at ebbe ud i grænsebyerne. Der er stadig velmenende mennesker, men der er også kyniske gangstere, som åbner "open air"-hoteller i gader og parker, hvor flygtninge betaler for den service at blive ladt i fred.

Colombias regering har gjort det vanskeligere for venezuelanere at opnå visum i et forsøg på at bremse tilstrømningen. Men det har indtil videre blot haft den effekt, at tusindvis krydser grænsen illegalt af de såkaldte "trochas" – junglestier, som er blevet anvendt af smuglere gennem årtier.

Flygtningestrømmen kan skabe rystelser på et tidspunkt, hvor Colombia økonomisk og politisk går en svær balancegang på grund af faldende oliepriser og en følsom fredsproces. Det frygtes, at krisen i Venezuela også kan ende med at destabilisere nabolandet.

/RBL

 

Top

Denne side er artikel 16 af 24 til publikationen "360° – Verden i Udvikling – Nr. 4 · september 2018".
Version nr. 1.0 af 25-09-2018
Publikationen kan findes på adressen http://www.netpublikationer.dk/um/360sept18/index.html