Gå til indhold

Afrikas jord på himmelflugt

FEATURE
ØSTAFRIKA

Denis Tumushabe er en mand fra fremtiden i Afrika: Han sælger jord. Eller rettere: Han formidler kontrakter mellem folk i Uganda, der vil købe jord, og dem, der vil sælge. Jord er i stadig højere grad blevet en vare i Afrika, og mens jagten på god jord i disse år intensiveres, stiger prisen dramatisk. Det kan være godt for afrikanerne.

TEKST OG FOTO AF PETER TYGESEN

”PRISERNE på jord går bare én vej, og det er opad. Især god, frugtbar jord til landbrug. Køberne er især tiltrukket af nærhed til en hovedvej, så de kan få varerne til et marked,” siger Denis Tumushabe, der arbejder med jordkøb.

BUTOGOTA/UGANDA - Provinsbyen Butogota er så langt væk fra en hovedstad, man næsten kan komme: helt nede i det fjerneste, sydvestlige hjørne af Uganda, bare et bøsseskud fra en uvejsom skov, der markerer nabolandet DR Congo.

Billige kinesiske ladmotorcykler efterlader skyer af støv på byens gade, en jordvej, der leder ind i og ud ad byens to rækker flade butikker. De fleste bilister når knap nok at opdage, at de overhovedet har været i Butogota, før de er ude igen.

Byen ligner derfor langtfra et boom for ejendomshandel, men midt i hovedgadens husrækker tilbyder Property Masters professionel hjælp til jordkøb. Inde i butikken fortæller ejeren, Denis Tumushabe, om en dramatisk forvandling, der i disse år ændrer Afrika for bestandigt:

”Priserne på jord går bare én vej, og det er opad. Især god, frugtbar jord til landbrug. Køberne er især tiltrukket af nærhed til en hovedvej, så de kan få varerne til et marked.”

Tumushabe havde ingen erfaring med ejendomshandel, før han kom til området som lastbilchauffør. ”Jeg kørte for et te-firma og kom tilfældigvis i snak med nogle fra et telefonselskab, der skulle bruge et godt sted til en mobilmast. Jeg fandt en god placering, snakkede med ejeren og formidlede kontakten til køberen. Det tjente jeg 10.000 shilling på og tænkte, at det kunne jeg måske gøre igen.”

Butogota ligger lige om hjørnet fra en af Ugandas smukkeste nationalparker, "den uigennemtrængelige Regnskov Bwindi", som huser den ene af Centralafrikas to bestande af bjerggorillaer. Jorden omkring parken er noget af Afrikas mest frugtbare, og de stejle dalsider får rigeligt med regn til et bugnende udbytte af bananer, bønner, korn, te og kaffe. Befolkningstætheden er derfor høj og voksende.

Kaffeopkøberen lidt længere oppe ad gaden, Joseph Safari, har boet der hele sit liv. Han siger: ”Det går rigtig stærkt nu. For ti år siden skulle man betale én ko for én acre; nu koster en acre ti køer.”

Det går rigtig stærkt nu. For ti år siden skulle man betale én ko for én acre; nu koster en acre ti køer.

Joseph Safari, kaffeopkøber

Flere mennesker, mindre jord

1.800 kilometer derfra, i Tanzanias sydlige udkant, tørrer Bonifas Muguini sveden af panden og fortæller en tilsvarende historie: ”For ti år siden kostede en acre her på egnen 30.000 shilling. Nu skal man betale 300.000.”

Fra Sydafrika, Zambia, Mozambique, Congo, Ghana, Sydsudan og Etiopien kommer enslydende meldinger: Prisen på jord er på vej opad med stor fart, og den stiger hurtigere end den almindelige inflation.

Tumushabes fortælling og flere af de andre øjenvidners beretninger om prisstigningerne er indsamlet som et led i et stort danskfinansieret forskningsprojekt, Agricultural Investors as Development Actors, AIDA, ledet af seniorforsker Helle Munk Ravnborg, Danmarks Institut for Internationale Studier, DIIS. Projektet undersøger konsekvenserne af især danske landbrugsinvesteringer i Afrika.

Prisstigninger på jord har mange årsager, men Afrikas stærke befolkningstilvækst er en af de vigtigste. Antallet af indbyggere på kontinentet vokser med mere end en halv million om ugen. Storbyerne vokser endnu hurtigere, og deres svulmende omkreds sluger konstant landbrugsjord til nye boligkvarterer, veje, arbejdspladser og institutioner. Samtidig stiger behovet i byerne for fødevarer tilsvarende, men befolkningens og byernes vækst medfører samlet, at der bliver endnu flere mennesker om stadig mindre landbrugsjord.

Prisstigningen er universel, men forstærkes gerne af lokale forhold. I Kenya har for eksempel forsoningen i marts mellem præsidenten og hans rival efter to konfliktfyldte valg ført til økonomisk stabilitet og dermed nye investeringer og stigende jordpriser: ”Jeg har længe villet købe en stump jord i min fædrene landsby,” fortæller Moses Kinyanjui fra den kenyanske provinsby Nyeri til nyhedsbureauet Xinhua. ”Før aftalen i marts kostede en kvart acre 20.000 dollar. Nu koster den 25.000 dollar!”

I Butogota vurderer ejendomsmægleren, Tumushabe, at jordprisen stiger som følge af mere moderne dyrkningsmetoder, gode priser på te og kaffe og safarifirmaers behov for overnatningssteder.

I Madaba i Tanzania fik priserne et ordentligt skub opad, da byen blev distriktscenter og fik flere offentligt ansatte, elektricitet og en ny vej.

Lokale "fremmede" køber

Tidligere var der jord nok de fleste steder i Afrika. Meget af den jord, der ofte omtales som "ledig" og "ubrugt", leverer imidlertid nødvendigheder til landsbylivet som frugt, urter, jagtbytte og byggematerialer, eller den restitueres som braklagt. Men overalt er stadig mere af denne jord inddraget som permanent dyrket landbrugsjord. I dag ligger Madaba på en frontlinje i det sydvestlige udkantshjørne af Tanzania for denne omdannelse til landbrugsjord.

Fra byen ser man i det fjerne en bjergkæde. Halvvejs derude ankom bondeenken Apostuna Mdama for 19 år siden, da hun og hendes mand købte 10 acres af landsbyen, så de kunne flytte fra den regionale hovedby Njombe. ”Endnu længere ude, der hvor der ikke er vand, kan man stadig få lidt jord,” fortæller hun. På Google Earth ses, hvordan markernes firkanter i dag næsten har nået bjergene.

Forskning viser, at langt de største opkøbere af jord i Afrika er den lokale elite. Tumushabe genkender billedet: ”Mine købere her i Butogota er først og fremmest folk fra Kampala eller de andre store byer. De vil have jord til græsning eller andet landbrug, de bygger huse eller starter virksomheder. Desuden er der en del congolesere, der søger herover for at undgå uro og ustabiliteten i deres eget land.”

Lokale småbønder køber også jord. Nogle af dem tjener penge på markedsafgrøder som te, kaffe eller tømmer, og de ser muligheden for at udvide produktionen på nogle ekstra acres. De bruger ikke Tumushabe til at købe jord – de kender deres naboer og ved, hvem der vil sælge hvornår.

På DIIS fortæller seniorforsker Rasmus Hundsbæk Pedersen, at han har set det samme i sine feltstudier i den nordøstlige del af Tanzania: ”Det er hovedsagelig andre småbønder samt investorer fra byerne, der opkøber jord.”

Sælgerne er ofte fattigfolk, som har fået svært ved at betale faste udgifter som skolepenge eller er blevet ramt af en krise som sygdom og dødsfald.

“Folk vil helst ikke af med deres jord,” fortæller kaffeopkøberen Joseph Safari. ”De kan lide at eje jord, og de vil gerne investere i jord, hvis de har penge tilovers. Det er en populær form for opsparing. Så kan man altid sælge igen, hvis man får brug for kontanter.”

TEPLUKKERPIGE i Bwindiregionen.

Småbønder bliver rigere

Prisstigningen har negative, men sandsynligvis også positive konsekvenser.

”Sårbare grupper får vanskeligere ved at få adgang til jord,” fortæller Hundsbæk: ”Tidligere var det sådan, at kom man i en prekær situation, så kunne man som regel få noget jord at leve af. En skilt kvinde kunne vende tilbage til sin landsby, og hendes børn kunne også få jord.”

Til gengæld kan prisstigningen få den positive konsekvens, at jorden udnyttes bedre. Produktiviteten, altså mængden af afgrøder per areal, har længe stået stille i Afrika, mens den er steget støt alle andre steder.

Hundsbæk forklarer: ”Der er ikke meget forskning i følgerne af, at det bliver dyrere at købe jord, men vi ved ret meget om, hvad der sker, hvis det bliver muligt at leje landbrugsjord, og det sker i stigende omfang. Det giver mulighed for at de, som har behov eller er dygtige, kan få adgang til jord, og det medfører umiddelbart stigende produktivitet.”

Dermed følger udviklingen den generelle konsekvens af kommercialiseringen af afrikanske småbønders landbrug: Deres adgang til markeder, også et marked for jord, kan bidrage til at øge produktiviteten i landbruget.

Dette er ikke bare velkomment, men nødvendigt: FN’s fødevareorganisation, FAO, oplyser, at for hver gang produktiviteten hæves med en procent, falder antallet af fattige med 0,7 procent. I Asien steg produktiviteten med mere end 100 procent på bare 30 år, fra 1980 til 2010, og stigningen var en væsentlig årsag til det dramatiske fald i fattigdom i denne verdensdel.

I Afrika vokser antallet af fattige imidlertid støt, og vækst i smålandbrugets indtjening er en vigtig faktor til bekæmpelse af fattigdom. Langt de fleste fattige bor på landet og er afhængige af landbrug. Langt de fleste fødevarer produceres af småbønder.

Hundsbæk peger på endnu en positiv konsekvens af prisstigningerne: ”Mange afrikanere bor jo på landet og har jord. Når jordprisen stiger, bliver de som gruppe i princippet rigere.”

SMÅBØNDERNE DYRKER VERDENS MAD

Mere end halvdelen af alle verdens fødevarer produceres af småbønder med jordlodder på mindre end to hektar (cirka fem acres/fire tønder land). I Kina har det gennemsnitlige landbrug bare 0,3 hektar til rådighed, i Tanzanias frodige højland råder familierne gennemsnitligt over en acre (0,4 hektar). En højere produktivitet er en nøgle til at mindske fattigdom. I Asien medførte den såkaldte "grønne revolution" med bedre såsæd og dyrkningsmetoder, at produktiviteten blev mere end fordoblet på mindre end 30 år.

Så let vil det næppe gå i Afrika. Afrika er langt mere varieret og kompliceret. Langt de fleste afrikanske småbrug har ingen mulighed for overrisling. Samtidig dyrker afrikanske bønder langt flere forskellige afgrøder. Afrika har derfor brug for en mere sammensat strategi end Asien, men først og fremmest er der brug for, siger FAO og Verdensbanken, at afrikanske regeringer prioriterer landbruget højere.

 

Top

Denne side er artikel 13 af 24 til publikationen "360° – Verden i Udvikling – Nr. 4 · september 2018".
Version nr. 1.0 af 25-09-2018
Publikationen kan findes på adressen http://www.netpublikationer.dk/um/360sept18/index.html