Gå til indhold

Radikalisering – ”Hvordan ved man, at ønsket om at dræbe en vantro eller blive martyr ikke stadig rumsterer i mændenes bevidsthed?”

REPORTAGE
SYRIEN

Denne sommeraften har sheik Humaydis gæster taget plads på terrassen i hans palads. Flere af dem har ”en fortid”. Det betyder, at de har kæmpet for Islamisk Stat. Sheiken bruger sin magt til uden videre at give dem amnesti. De syriske tidligere Islamisk Stat-krigere er afgørende for Syriens stabilitet og fremtid.

AF TORE RØRBÆK
FOTO: SEBASTIAN BACKHAUS

IFØLGE en af soldaterne i Sanadid-styrkerne er de tidligere IS-krigere de bedste soldater, de har i deres hær.

ROJAVA, SYRIEN - Det er lige her, det sker. Sheik Humaydi peger frem for sig. Han sidder på en pude for enden af en overdækket terrasse foran sit enorme palads, der er forskanset bag adskillige voldgrave, sandsække og checkpoints i Syriens nordøstlige hjørne, Rojava.

”Først afsværger mændene Daeshs (Islamisk Stat, red.) radikale forståelse af islam, og så snakker vi sammen. Hvis jeg stoler på dem, kan de komme tilbage. Det hele afhænger af samtalen, og hvad jeg ellers ved om dem.”

Det, der reelt tales om, når sheik Humaydi siger ”komme tilbage”, er amnesti – og de folk, der opsøger sheiken for en ”samtale”, har alle en fortid i terrororganisationen Islamisk Stat.

Et par kilometer herfra, på den anden side af grænsen til Irak, kan den irakiske anti-terrorlovgivning give fængsel på livstid alene for at have været medlem af en terrororganisation. Her i det nordlige Syrien – også kaldet Rojava – ser man anderledes nådigt på den slags. Rojavas folkedomstole lægger især vægt på motivationen for at gå ind i organisationen og på, hvad man har gjort i dens navn. Men ét aspekt af retsopgøret med tidligere IS-krigere er dog særligt iøjnefaldende: Sheik Humaydi har som stammeleder magten til at bringe tidligere IS-krigere under sin beskyttelse – ergo en form for de facto-amnesti, udelukkende baseret på hans egen dømmekraft og efterretninger. Der er intet krav om retsproces, strafferamme eller afradikalisering.

EN FN-rapport fra august 2018 vurderer, at antallet af IS-krigere i Syrien er omkring 14.000. Nogle af de tidligere IS-krigere kommer til Sheik Humaydi for at få amnesti.

SHAMMAR-STAMMEN

har sin rod på Den Arabiske Halvø, hvor Shammar-dynastiet konkurrerede om magten med familien Saud. Det endte i 1921 med et nederlag, og en del af stammen flygtede efterfølgende til den nordlige del af Irak og Syrien. I Irak skønnes Shammar-stammen at have ca. halvanden million medlemmer, mens der er lidt færre i Syrien.

Sheik Humaydi og hans stamme er en magtfaktor i det nordlige Syrien. Stammen har længe haft et godt forhold til både det syriske regime og de syriske kurdere, men har altid været fjende af Islamisk Stat.

Sheik Humaydi har desuden været den ene af to præsidenter for Rojavas Jazira-kanton og har således bestredet en høj politisk post i Rojava. Shammarstammen holder primært til i områderne Yarubiya og Jeza, tæt på grænsen til både Tyrkiet og Irak.

Hvad der sker i disse områder, er definerende for, om vi får et stabilt Syrien i fremtiden, men det er klart, at en af grundene til, at vi hører så lidt fra disse egne, er, at de er farlige for journalister at opholde sig i.

Dawn Chatty, professor emeritus i antropologi ved University of Oxford

Saddam Hussein til te

Sheik Humaydis gæster sidder denne hede sommeraften langs siderne af den overdækkede terrasse. Mændene er alle arabere, klædt i den traditionelle thawb-kåbe, der går dem til anklerne. Uden på kåben bærer flere en læderstrop omkring skuldrene, som holder en pistol på plads under deres armhule. Shammar-stammen er beduiner, og en gammel syrisk tradition har givet beduiner mulighed for at bære våben – så længe de befinder sig i egne områder i ørkenen. Gæsterne hos sheiken taler kun lavmælt med hinanden, mens en dreng i et slidt joggingsæt serverer dem te. Sheiken er den eneste, der taler højt.

”I 1959 sad Saddam Hussein der, hvor du sidder. Han kom hertil sammen med fem andre efter et fejlslagent kup mod daværende premierminister Abd al-Karim Qasim. Saddam var blevet såret i benet. Jeg var kun en dreng, og jeg fik at vide, at gæstevenskabet var vores folks stolthed. Saddam var vores gæst. Vi tager os af vores gæster, men vi tager os især af vores egne, selvfølgelig gør vi det – også selvom de har en fortid.”

Gæsterne på begge sider af sheiken nikker anerkendende mod ham, indtil han slår ud med armen mod forsamlingen: ”Flere lige her iblandt os har en fortid. Du kan bare spørge dem.”

Blikkene i forsamlingen vender sig i alle retninger. Det lader ikke til, at en fortid i Islamisk Stat ligefrem er noget adelsmærke. Ingen blikke møder vores. For sheiken er mandatet til at udstede amnesti en kilde til prestige, men det synes omvendt ikke at være forbundet med anseelse at skulle snakke om sin fortid som benådet IS-kriger.

Som vestlig journalist er det ikke betryggende at se sig selv blandt bevæbnede mænd med en fortid hos Islamisk Stat. Hvordan ved man, at ønsket om at dræbe en vantro eller blive martyr ikke stadig rumsterer i mændenes bevidsthed? Det hjælper ikke, at vores tolk er yezidi. En minoritet, som Islamisk Stat anser som djævletilbedere og udsatte for et folkemord i 2014 kun få kilometer herfra. Tusinde af kvindelige yezidier forsvandt i den sammenhæng og holdes stadig som sexslaver af Islamisk Stat. Der er ikke så meget at gøre andet end at læne sig op ad sheik Humaydis dømmekraft.

Islamisk Stat er presset i Syrien. Territoriet under organisationens kontrol er svundet ind til stort set ingenting, og tilstrømningen af udenlandske krigere er tørret ud, men organisationen er stadig en enorm destabiliserende faktor i landet. En FN-rapport fra august 2018 vurderer, at antallet af IS-krigere i Syrien er omkring 14.000.

ABDUL Hamid Alaskkar kan ikke beskrive et konkret program for afradikalisering, men siger, at alle i Shammar-stammen ved, at de er forpligtede til at supervisere og inkludere frafaldne med en ”fortid” og bringe dem tilbage til stammens værdier og levevis.

Stammen tæller mange millioner

Sheik Humaydi Dham Al-Hadi er leder af den syriske gren af den arabiske Shammar-stamme, en stamme, der er blandt den arabiske verdens største, og som regionalt tæller mange millioner.

Sheik Humaydi kan ikke komme stammens størrelse i Syrien nærmere, men hans søn Bandar, der leder stammens hær, The Sanadid Forces, forklarer, at de har 8.000 mand under våben og 45.000 i reserve.

Sheik Humaydi og hans stamme er en magtfaktor i det nordlige Syrien, som ikke er til at komme uden om. Hans forhold til de forskellige magtinstitutioner har været skiftende, men han har altid haft et tæt samarbejde med kurderne. Som tidligere co-præsident i Rojavas Jazira-kanton har han selv været en del af ”det kurdiske magtapparat”, som han kalder det. Den gode relation til kurderne er da også forventelig, da områderne Yarubiya og Jeza, hvor Shammar-stammen lever, ligger i kurdiskkontrollerede områder.

For kurderne er sheikens gode forhold til det syriske regime ikke så betryggende. Men et meget vigtigt element i kurdernes samarbejde med sheiken er Shammar-stammens solide position som fjende af Islamisk Stat.

"DE tilfangetagne IS-krigere sorteres. Hvis de har været involveret i massakrer eller har meget blod på hænderne, udleveres de til kurderne, men ellers bringes de til sheiken. Tilfangetagne med høj social rank prioriteres højere end menige," siger Abdul Hamid Alaskkar fra sheik Humaydis mediecenter.

Tidligere IS-krigere kan afgøre Syriens fremtid

Syriens fremtidige stabilitet hviler blandt andet på, om krigere fra radikale islamiske grupperinger – herunder især Islamisk Stat – bliver reintegreret i samfundet. Derfor er dette aspekt en meget vigtig del af konflikten i Syrien, understreger professor emeritus i antropologi ved University of Oxford Dawn Chatty. Hun har studeret stammesamfundet i Syrien gennem årtier.

”Man regner med, at 12-15 procent af den syriske befolkning betragter sig selv som beduiner. Det er en stor og vigtig gruppe i det syriske samfund. Det er velkendt, at den syriske borgerkrig startede med regeringens undertrykkelse af fredelige demonstrationer i Deraa, som hurtigt spredte sig til Homs og Hama. Det er dog ikke velkendt, at samfundene i alle de tre byer har stærke forbindelser til Syriens beduinsamfund, og at disse samfund har følt sig belejret af staten i årtier. Beduinerne var blandt de første, der tyede til væbnet modstand, da urolighederne blev til borgerkrig,” fortæller professoren.

Det er i de tyndt beboede ørkenområder i Syrien, at Islamisk Stat stadig står. Det er der, de har været stærkest, og det er der, de eventuelt vil rejse sig fra igen. Mediernes fokus på tidligere IS-krigere fra europæiske lande og deres eventuelle tilbagevenden til vestlige samfund har fået meget opmærksomhed. Men vi ved næsten intet om, hvad der bliver af tidligere IS-krigere fra regionen. Det er trods alt dem, og ikke de vestlige jihadister, der er afgø rende for det fremtidige Syrien. ”Hvad der sker i disse områder, er definerende for, om vi får et stabilt Syrien i fremtiden, men det er klart, at en af grundene til, at vi hører så lidt fra disse egne, er, at de er farlige for journalister at opholde sig i,” fortæller professor Chatty, der før borgerkrigen selv har lavet feltarbejde i Syriens badia (ørken).

”Vi marcherer på den røde død”

På sheik Humaydis overdækkede terrasse er der opbrud. Med sheiken og hans sønner forrest er forsamlingen begyndt at bevæge sig indenfor, og vi kan benytte lejligheden til at hive en af stammens amnesterede IS-krigere til side.

Han er en fåmælt mand sidst i 30'erne, som svarer i meget korte sætninger. Han vil ikke oplyse sit navn, men fotos kan han godt gå med til. Han fortæller, at hans opgaver hos Islamisk Stat udelukkende var administrative og ikke indebar krigsførelse.

Alligevel påstår han at have haft en høj rang.

Det er velkendt, at IS uddeler titler, på baggrund af at man beviser sin loyalitet, ofte ved at henrette fanger.

Har han henrettet fanger?

”Nej,” erklærer han bestemt og gestikulerer med hænderne.

Hans øjne flakker. På intet tidspunkt mødes vores blikke. Han smiler, indtil ansigtet stivner i en utilpas grimasse.

Han vil gerne videre ind i sheikens gemakker sammen med resten af forsamlingen. Vi får et sidste spørgsmål:

Har han været igennem et forløb, efter at han kom tilbage og blev benådet?

Han svarer ikke direkte, men siger: ”Jeg har taget Shammar-ideologien til mig.” Herefter drejer han om på hælen og går indenfor.

Indenfor sidder sheiken i midten af et stort aflangt rum med sofaer langs væggen. Gulv, vægge og søjler er af marmor. En trappe fører videre op til et værelse med persiske tæpper og stole af imiteret guld. Sheikens officielle og mere intime modtagelsesrum. Rummets indgangsparti er flankeret af en udstoppet hare på en træstub, der angribes af to afpillede rovfugle. Et makabert syn, der måske taler til sheikens og Shammarstammens selvforståelse, men som på alle måder er en kontrast til den fyrstelighed, stedet ellers udstråler.

Sheiken troner under et stort rødt våbenskjold med gul påskrift. Det er Sanadid-styrkernes symbol. Den røde farve repræsenterer blod, den gule lys, mens mottoet lyder: Vi marcherer på den røde død.

Sheik Humaydi vil gerne indkredse, hvad denne ideologi betyder: ”Shammar-ideologien lægger vægt på stammens enhed. Den er antifundamentalistisk og pragmatisk og, meget vigtigt, i opposition til den saudiske wahabisme, der har skabt Islamisk Stat. Den er ren medicin.”

SHEIK Humaydi hævder, at han ikke optager tidligere IS-krigere, der har begået grusomheder. Han vil dog ikke svare på, om han nogensinde har nægtet at optage en tidligere IS-kriger.

Har han henrettet fanger? ”Nej,” erklærer han bestemt og gestikulerer med hænderne.
Hans øjne flakker. På intet tidspunkt mødes vores blikke. Han smiler, indtil ansigtet stivner i en utilpas grimasse.

Sortering af krigere

Det er denne ideologi, der er sheikens svar på antiradikalisering. Sheik Humaydi hævder, at han ikke optager tidligere IS-krigere, der har begået grusomheder, og at han bruger sit stammenetværk til at hente information om den pågældende. Han vil dog ikke svare på, om han nogensinde har nægtet at optage en tidligere IS-kriger.

Ifølge Abdul Hamid Alaskkar fra sheik Humaydis mediecenter, har der allerede fundet en sortering sted, inden en tidligere IS-kriger bringes for sheiken.

”De tilfangetagne IS-krigere sorteres. Hvis de har været involveret i massakrer eller har meget blod på hænderne, udleveres de til kurderne, men ellers bringes de til sheiken. Tilfangetagne med høj social rank prioriteres højere end menige.” Ifølge Abdul Hamid Alaskkar findes der ingen formelle aftaler om fangeudlevering. Det håndteres gennem netværk og involverer Sanadid-styrkernes eget efterretningsvæsen, men han bekræfter, at tidligere IS-krigere også er blevet udleveret fra kurderne.

”De tidligere IS-krigere kommer primært fra Irak og Saudi-Arabien. Jeg regner med, at der er omkring 150 af dem omkring sheikens palads. De kommer fra stammer, der er i forbund med eller under beskyttelse af Shammar-stammen. Disse folk kan være fattige, men også være drevet af religiøs overbevisning,” fortæller han.

Abdul Hamid Alaskkar kan ikke beskrive et konkret program for afradikalisering, men siger, at alle i Shammar-stammen ved, at de er forpligtede på at supervisere og inkludere frafaldne med en ”fortid” og bringe dem tilbage til stammens værdier og levevis.

Professor Dawn Chatty mener, at stammelederes mandat til at udstede amnestier kan have en positiv indflydelse på landets fremtidige stabilitet: ”Det i sig selv viser, at der er en tribal og social sammenhængskraft, og at et etisk kodeks fortsat er i spil.”

Man kunne frygte, at de radikaliserede individer forbliver radikaliseret og har kontakt til IS-terrorceller eller vil slutte sig til, hvis en ny islamistisk bevægelse som Islamisk Stat skulle rejse sig.

Helle Malmvig, seniorforsker ved DIIS, mener, at det er svært at sige noget entydigt om, hvorvidt sheikens amnestier kan påvirke fremtidig stabilitet.

”Ser man pragmatisk på det, kan det jo være bedre, at de er socialt forankret i stammen, hvis alternativet er, at de er socialt og økonomisk marginaliserede og mere tilgængelige for oprørs- eller yderligtgående radikale grupper.”

Næste dag bliver vi hentet af en af Sanadid-styrkernes soldater. Vi skal se sheikens araberheste. På vej til staldene kører vi gennem små landsbyer med faldefærdige lerhuse. Der er voldgrave og checkpoints flere steder. Soldaten peger på landsbyer i horisonten: ”Der var IS, og der var Nusra, og vi var lige her. De var over det hele, men de fik os aldrig.”

Vi spørger ham, hvordan han har det med, at nogle af hans soldaterkammerater har kæmpet for Islamisk Stat.

”Det er intet problem. Folk har mange praktiske grunde til at tilslutte sig. Folk her er ikke som de udenlandske krigere, der er drevet af religion. Nogle bliver truet på livet, nogle mangler penge, mens andre bare tilslutter sig, fordi deres landsby gør det. Det handler om overlevelse.”

Er de tidligere IS-krigere så også gode soldater i jeres hær?

”Det er de bedste soldater, vi har.”

ISLAMISK STAT I SYRIEN

Ifølge en FN-rapport fra august 2018 er der 14.000 IS-krigere i Syrien. Om landet bliver stabiliseret på sigt, afhænger i høj grad af lokale faktorer, bl.a. hvad skæbnen bliver for de mange lokale syrere og irakere, der stadig er i IS, fængslet eller er deserteret fra organisationen.

 

Top

Denne side er artikel 5 af 24 til publikationen "360° – Verden i Udvikling – Nr. 4 · september 2018".
Version nr. 1.0 af 25-09-2018
Publikationen kan findes på adressen http://www.netpublikationer.dk/um/360sept18/index.html