Gå til indhold

Digitalt – Unumed vil revolutionere afrikanske hospitaler

TECH-PORTRÆT
NÆSTE SKRIDT KUNSTIG INTELLIGENS

Den danske startup Unumed hjælper afrikanske hospitaler med at registrere patienter med en irisscanner. Men det lå ikke i kortene, at Henrik Albertsen skulle modernisere sundhedssektoren på det afrikanske kontinent.

AF JAKOB LINDMARK FRIER
FOTO: UNUMED

SOM barn blev Henrik Albertsen svimmel og utilpas, hver gang han så blod. Det blev ikke nemmere af, at hans far var reservelæge og derfor flyttede fra hospital til hospital, og familien flyttede med. Faren havde vagter på skæve tider af døgnet, og det var ikke usædvanligt, at Henrik Albertsen måtte følge med sin far på arbejde. I den periode blev det klart for Henrik, at han ikke ville følge i sin fars fodspor.

I stedet indskrev han sig på Danmarks Tekniske Universitet i starten af 1980'erne. Senest har han siddet i spidsen for investeringsfonden Nordic Venture Partners i knap 13 år og polstret mere end 50 virksomheder med kapital og håndteret mere end 350 transaktioner. Men fonden blev solgt i 2013, og den it-kyndige forretningsmand begav sig på jagt efter det næste eventyr.

Paradoksalt pegede pilen mod sundhedssektoren på det afrikanske kontinent.

”For mig handlede det om, hvilket problem jeg kunne løse for så mange mennesker som muligt med den viden og de ressourcer, jeg og vi i Danmark har,” siger Henrik Albertsen og fortsætter:

”Oprindeligt var det tanken at etablere en fond og finansiere udviklingsprojekter. Men dem er der nok af. Under mine rejser til Afrika blev det tydeligt for mig, at sundhedssektoren var meget belastet af gammeldags, analoge arbejdsgange. Det blev en øjenåbner for mig.”

Irisscanner

Mange steder i regionen syd for Afrikas Sahara er det ikke almindeligt, at man har en officiel fødselsdato. Det gør det svært for hospitaler at identificere patienter og ajourføre patientjournaler – journaler bliver derfor ofte skrevet på papir og arkiveret i kasser blandt titusinder andre.

De skrøbelige, ikkedigitale sundhedssystemer koster liv. Ifølge Røde Kors dør 13 millioner mennesker hvert år i udviklingslande som følge af ikkesmitsomme sygdomme. Men man anslår også, at to ud af tre dødsfald kan forebygges, hvis lægerne får adgang til oplysninger om patienternes kroniske sygdomme.

Henrik Albertsen så muligheden i digitalisering og stiftede i 2013 Unumed med det mål at tilbyde hospitalerne elektroniske patientjournaler og finansiel digital administration.

Ved hjælp af en irisscanner kan hospitaler på få sekunder identificere patienterne. Hurtigt kan de se, om den pågældende har været under behandling før, lokalisere journalen – eller oprette én, hvis det er første besøg – og få overblik over, hvilke forsikringer patienten har tegnet. Når patienterne har gennemgået et behandlingsforløb, bliver det registreret i en patientjournal og lagt i skyen – nemt tilgængelig for andre hospitaler.

Det gør en stor forskel for patienterne, at deres data er i skyen. De får en hurtigere og mere præcis behandling, næste gang de går til lægen. Men lige så vigtigt er det, at hospitalerne på platformen kan se, hvilke forsikringer patienten har. ”De kan også administrere vagtplaner og se lagerbeholdning af medicin og andet medicinsk udstyr,” fortæller Henrik Albertsen.

Det betyder også, at platformen kan overvåge sygdomstilstanden i specifikke områder, hvor de bruger Unumeds løsning. I skrivende stund har Unumed fire sundhedsinstitutioner i Afrika som kunder, og flere kommer til. Inden længe vil de første aftaler i Sri Lanka blive implementeret.

Vi er hele tiden gået efter en løsning, vi kunne tegne på bagsiden af en konvolut og sælge så billigt, at vi stadig kunne tjene penge på det og samtidig skabe værdi for befolkningen i udviklingslandene.

Henrik Albertsen, stifter af Unumed

 ”DER er så stor mangel på klinisk mandskab i udviklingslandene, at kunstig intelligens som hjælpemiddel er den eneste vej frem,” siger Henrik Albertsen.

Data i skyen

Normalt er vestlig teknologi dyr i afrikansk målestok. Men ifølge Henrik Albertsen er der intet, der retfærdiggør, at det skal være dyrt og utilgængeligt, hvis man bygger det med moderne teknologi. Unumeds hardwareinfrastruktur er billig, og platformen kan køre på Raspberry Pi, der er en simpel computer på størrelse med et kreditkort og typisk koster mellem 200 og 300 kroner.

”Vi er hele tiden gået efter en simpel løsning, som vi kunne tegne på bagsiden af en konvolut og sælge så billigt, at vi stadig kunne tjene penge på det og samtidig skabe værdi for befolkningen i udviklingslandene,” siger Henrik Albertsen.

Uagtet hvor i verden man er, skal et effektivt og pålideligt sundhedssystem have styr på sine finanser, så de kan drives som en virksomhed.

“Når man taler med repræsentanter fra hospitalerne i Afrika, finder man hurtigt ud af, at de taber mange penge på ikke at have styr på deres lagerfaciliteter og håndtering af patienters forsikringer. Hvis du skal have penge af et forsikringsselskab, skal du have god dokumentation for behandlingsforløbet. Hvis data kun er tilgængelig i papirformat, så kræver det mange flere ressourcer, end hvis data kan trækkes ned fra skyen,” siger Henrik Albertsen. Ifølge Henrik Albertsen er det afgørende, at hospitalerne lærer at drive forretning på niveau med resten af den vestlige verden.

”For mig at se skal vi væk fra almisser og skabe forretning og sameksistens med resten af verden. Det klassiske eksempel er at sende gratis tøj. Det stopper afrikanernes mulighed for at udvikle alle kompetencerne ved at producere på egen hånd. Mange af de projekter, der modtager finansiering, skævvrider dybest set folks fokus og kompetencer. Det er næsten som at sige, at afrikanske lande ikke kan bidrage med noget på egen hånd.”

SAMARBEJDE MED RØDE KORS

Unumeds platform er designet, så den kan bruges på mange slags klinikker og hospitaler. Det gælder også flygtningelejre, hvor man har arbejdet tæt sammen med Dansk og kenyansk Røde Kors. Når de flytter fra papir til elektronisk sundhed, får de adgang til information, som var usynlig før. Det betyder, at de kan bruge kræfterne bedre – og overvåge tegn på epidemier, før de spreder sig.

UNUMED

Ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO) lever omkring 12 procent af verdens befolkning i Afrika syd for Sahara, men regionen har 27 procent af verdens samlede sygdomsbyrde.

Unumed er en sundhedsplatform, som vi kender den fra Danmark. Unumed sælger software (Saas – software as a service) til sundhedsinstitutioner på abonnementsbasis, og i dag benytter fire kunder sig af softwaren.

Kunstig intelligens

Det næste skridt for Unumed og Henrik Albertsen bliver at udvikle platformen med flere komponenter og ny teknologi.

”Kunstig intelligens er næste skridt. Når vi får teknologien på plads, vil den præge alle kliniske arbejdspladser, der er forbundet med sundhedsplatformen. Der er så stor mangel på klinisk mandskab i udviklingslandene, at kunstig intelligens som hjælpemiddel er den eneste vej frem,” siger Henrik Albertsen og nævner Nigeria som eksempel.

Man anslår, at det vil tage landet 300 år at uddanne nok klinisk personale svarende til populationen, hvis de uddanner den samme mængde, som de gør i dag. Det kan kunstig intelligens ændre på, og det er ambitionen, at platformen skal kunne forudsige epidemier.

 

Top

Denne side er artikel 4 af 24 til publikationen "360° – Verden i Udvikling – Nr. 4 · september 2018".
Version nr. 1.0 af 25-09-2018
Publikationen kan findes på adressen http://www.netpublikationer.dk/um/360sept18/index.html