Gå til indhold

Diaspora – ”Jeg føler mig også forpligtet til at give noget igen”

REPORTAGE
TENDENS

360° har mødt en pakistaner, en somalier og en libaneser, der bruger deres danske uddannelse og værdier til at forbedre forholdene i deres hjemland. Minoriteter med både dansk og anden etnisk baggrund, også kaldet diasporas, er et vigtigt bidrag til udviklingen i deres oprindelseslande.

AF KASPER TVEDEN
FOTOS: ONE CHILD AT THE TIME, HOPES FOUNDATION

DEN danske organisation One Child At a Time arbejder i Libanon, hvor de hjælper børn og unge til at få en skolegang via danske sponsorater.

21-årige Yusef Mubeen gik i 2010 rundt på Nørrebro med en raslebøsse for at samle penge ind til ofrene for oversvømmelserne i Pakistan på vegne af Red Barnet. Midt mellem de sporadiske bidrag fra forbipasserende tænkte han, hvorfor samle ind for andre, når han selv kunne gøre en direkte indsats?

Grundstenen til Hopes Foundation var dermed lagt, og allerede samme år tog Yusef Mubeen og en anden danskpakistaner til Pakistans nordvestlige Charsadda-distrikt.

”Vi kom, lige efter at vandstanden var faldet til normal højde, men det var stadig tydeligt at se, hvordan vandet havde oversvømmet nogle huse helt op til taget. En anden ting, vi bemærkede var, at der stort set ikke var nogen husdyr tilbage, selvom landbrug er den primære beskæftigelse i landsbyen,” erindrer Yusef Mubeen.

I september 2017 var Yusef og fem andre fra Hopes Foundation igen tilbage og besøge landsbyen Landi Daudzai, hvor de driver skoleprojektet i samarbejde med den lokale hjælpeorganisation Adam Foundation.

”Den ting, jeg bemærkede mest, var, at vi blev mødt af eleverne på engelsk. Første gang jeg var der, kunne de kun tale deres lokale dialekt og ikke engang det nationale sprog urdu. En anden ting var, at landsbyerne omkring skolen i dag efterspørger at få deres børn ind på skolen.”

”Det kunne have været mig”

Selvom Yusef Mubeen aldrig har boet i Pakistan, var han fra første gang i Landi Daudzai grebet af følelsen af, at det kunne have været ham selv, han så på gaderne mellem de ødelagte huse, uden mad og rent drikkevand.

Samme følelse går igen hos Roba Al-Sharkawi, der er næstformand i organisationen One Child At a Time, når hun er i Libanon for at besøge de unge, organisationen hjælper til at få en skolegang via danske sponsorater.

”Når jeg er i Libanon, kigger jeg på pigerne på min egen alder og ser mig selv i dem. Nu har jeg fået det gode liv og mulighederne i Danmark, så jeg føler mig også forpligtet til at give noget igen,” siger 26-årige Roba Al-Sharkawi. Hendes forældre, der har palæstinensiske rødder, kom til Danmark som flygtninge fra Libanon i 1989.

Uddannelse fra Danmark

Yusef Mubeen er uddannet inden for it og markedsføring, en uddannelse, han bruger aktivt i Hopes Foundation. De øvrige bestyrelsesmedlemmer tæller tre læger og en civilingeniør.

Alle har de bragt deres faglighed fra Danmark ind i organisationen, hvilket også har været et stort aktiv for de lokale samarbejdspartnere.

”De har en virkelig god tilgang, når de kommer her, og man kan mærke, at de er meget dedikerede,” siger Mansoor Qaisar, der har været den lokale samarbejdspartner for Hopes Foundation siden 2010.

Personligt har de også været en stor hjælp og inspiration for mig til at bruge eksempelvis sociale medier i mit arbejde,” siger Mansoor Qaisar.

Ud over at Yusef Mubeen og de andre i Hopes Foundation bruger deres danske uddannelse i deres arbejde, er et andet fælles træk for diasporaorganisationerne, at deres aktiviteter foregår på frivillig basis.

”Vi skal have vendt brain drain til brain gain, og her spiller immigranter en stor rolle i at opbygge deres oprindelseslande.”

Jacob Jørgensen,
International Organization for Migration

En overset ressource

Ifølge Jacob Jørgensen, der er dansk repræsentant for International Organization for Migration, IOM, repræsenterer diasporas en unik mulighed for at bygge bro til udviklingen i deres hjemlande.

”Desværre bliver der alt for ofte kun fokuseret på de negative aspekter ved immigration i stedet for at se på diasporas som en ressource. De er vokset op med danske værdier som lighed mellem kønnene, og de har må ske endda fået sig en længerevarende uddannelse her i landet. Samtidig har de stadig en stærk relation til deres oprindelsesland, selvom de har boet i Danmark hele deres liv,” siger Jacob Jørgensen.

IOM støtter blandt andet projekter i Somalia, hvor somaliere med bopæl og sundhedsuddannelse fra et af de nordiske lande tager tilbage i længere perioder og bruger deres uddannelse og viden til at opbygge sundhedssektoren i landet.

”Immigration og udvikling hænger godt sammen. Vi skal have vendt brain drain til brain gain, og her spiller immigranter en stor rolle i at opbygge deres oprindelseslande,” siger han.

At fordrevne er en ressource for både oprindelses- og modtagerlande er også en erkendelse som Dansk Flygtningehjælp har gjort sig. De har siden 2010 bygget partnerskaber med diasporaer i Danmark for at styrke deres rolle i at forbedre den samlede virkning af nødhjælp, rehabilitering og udviklingsindsats.

Den største indsats ligger i Somalia og Afghanistan gennem det Danidafinansierede Diaspora Project Support, hvor somaliske og afghanske diasporaorganisationer i Danmark kan søge om midler til at gennemføre nødhjælp-, rehabiliterings- og udviklingsprojekter i deres oprindelseslande. Flygtningehjælpens tilstedeværelse i disse lande gør det muligt at støtte og overvåge de diaspora-ledede projekter ift. projektdesign og -styring og dermed forbedre deres kapacitet til at udvikle bæredygtige og effektive projekter til gavn for afghanske og somaliske folk.

Og der skal lokal forankring til, hvis udviklingsprojekter skal blive bæredygtige, mener Martin Paldam, professor i økonomi på Aarhus Universitet.

”Hvis der ikke er et lokalt forankret ejerskab til de enkelte projekter, så sidder de lokale ofte og venter på, at der kommer nogen og klarer situationen for dem,” siger han. Han mener dog, at udviklingsprojekter i de senere år i højere grad bliver forankret lokalt og ofte med hjælp fra diasporamiljøerne i Danmark, der kommer til at have en rolle som brobyggere.

DEN dansk-pakistanske organisation Hopes Foundation driver et skoleprojekt i i landsbyen Landi Daudzai i Pakistan i samarbejde med den lokale hjælpeorganisation Adam Foundation.

Remitter spiller stor rolle

Mange organisationer som Hopes Foundation og One Child At a Time fundraiser selv til deres arbejde.

Nauja Kleist, seniorforsker ved DIIS, har speciale i danske diasporamiljøer og deres udviklingsprojekter.

”Vi ved, at remitter (pengeoverførsler, red) spiller en betydelig rolle. Alene i Somalia er millioner af mennesker afhængige af remitter for at overleve,” siger seniorforskeren.

Ifølge en FN-rapport fra 2017 anslås det, at der i perioden 2015-2030 vil blive sendt 42.560 milliarder kroner tilbage til lav- og mellemindkomstlande fra migranter. Det beløb svarer til tre gange verdens samlede udviklingsbistand.

”Ved siden af kommer de her udviklingsprojekter, som vi ser i de forskellige diasporamiljøer, der bidrager til lokal udvikling eksempelvis gennem opbygning af skoler,” siger hun.

"Jeg vil gerne give tilbage"

Foruden de deciderede udviklingsprojekter med en humanitær profil findes der også flere eksempler på immigranter, der bruger deres ben i begge lejre til at bygge bro mellem danske virksomheder og nye vækstmarkeder.

En af dem er somaliskfødte Said Hussein, der kom til Danmark med sine forældre som seksårig.

”Mit engagement begyndte i 2003, hvor jeg som 16-årig var tilbage i Somalia og med egne øjne erfarede, hvor fattigt folk levede og uden håb for fremtiden. Samtidig erfarede jeg, hvor meget jeg kunne udrette med mine erfaringer og min kulturforståelse fra Danmark,” siger Said Hussein. Når han i Somalia, ser han sig selv som ambassadør for Danmark.

”Jeg har nogle helt andre muligheder end en etnisk hvid dansker, når jeg rejser rundt i Somalia,” fortæller han. ”Jeg kan meget bedre gennemskue de lokales forskellige interesser, og så kan jeg komme rundt uden et stort sikkerhedsopbud og bo lokalt.”

Hvor de første projekter udelukkende havde fokus på humanitære aspekter, har Said Hussein hen over årene opbygget et stærkt netværk blandt danske virksomheder og ngo’er, som han bistår med at komme ind på det somaliske og afrikanske marked generelt via sit konsulentfirma, Somadvice.

”Jeg gør ikke det her for at få en stor løn, men for at være med til at genopbygge mit hjemland og samtidig give noget tilbage til Danmark, som har givet mig de muligheder, jeg har i dag”.

Annonce: VR Travel (www.vr-travel.com)

 

Top

Denne side er artikel 19 af 27 til publikationen "360° – Verden i Udvikling – Nr. 3 · juni 2018".
Version nr. 1.0 af 11-06-2018
Publikationen kan findes på adressen http://www.netpublikationer.dk/um/360juni18/index.html