Gå til indhold

Grøn omstilling – Indonesien vil ikke mere være skraldestat

REPORTAGE

TEKST: MIKKEL KELDORF
FOTO: MIKKEL KELDORF, WASTE4CHANGE, BANTAR GEBANG LANDFILL

Indonesien udgør med sine 260 millioner indbyggere verdens fjerdestørste befolkning. De seneste årtier har landet oplevet en massiv økonomisk vækst, hvilket har fået forbruget til at eksplodere i det sydøstasiatiske land. Og jo mere hjulene drejer rundt på markedet, desto mere skrald kommer der i byerne. Skrald, som alt for ofte ender ude i naturen – blandt andet i havet, hvor Indonesien hvert år udleder 1 million ton plastik.

Problemet ses måske allertydeligst på skraldepladsen Bantar Gebang i udkanten af hovedstaden, Jakarta. Hver eneste dag kommer karavaner af orange lastbiler buldrende ind på skraldepladsen med 6.000 ton skrald.

6.000 ton, hver dag. Skraldet ankommer til pladsen usorteret. Det betyder for det første, at miljøskadelige materialer som plastik og metaller uden videre dumpes under den åbne himmel. Men samtidig giver det et marked for samlere, der leder efter værdier i det aflæssede skrald.

Værst er det, når regnen kommer, fortæller samlerne. Så begynder hele bjerget at opløses, og åer af ildelugtende skraldevand løber ned langs skråningerne.

WASte4chANGe lancerer et samarbejde med Coca-Cola kaldet ”Plastic Reborn”, hvor de indsamler plastikflasker på 100 skoler rundtom i Jakarta for så at lave tasker ud af den genanvendelige plastik.

Den enes skrald er den andens guld

6.000 mennesker anslås at bo og arbejde på skraldepladsen Bantar Gebang. Fra morgen til aften vandrer de rundt i skraldet fra de 30 millioner mennesker, som bor i Jakarta om omegn.

Plastik er den mest almindelige ”ressource”, de kan finde. Er plastikken i god kvalitet, sælger de den videre til mellemmænd, der holder til omkring skraldepladsen. De sælger den så senere videre til genanvendelse – med fortjeneste selvfølgelig. Gennemsnitslønnen for samlerne er på omkring 1.500 kroner om måneden. Det svarer til mindstelønnen i Indonesien. Men for den løn sætter samlerne hver dag deres helbred på spil i et miljø, hvor metangasser fra komposteringsprocessen kan eksplodere, skarpe genstande kan penetrere fødder og hænder, bakterier fra afføring, hygiejnebind og madrester kan spredes i kroppen, og flere gange om året dør samlere i massive jordskred fra skraldebjergene.

Bantar Gebang spreder sig over 1 kvadratkilometer – det er så langt, som øjet rækker. Men synet er ikke det eneste, der er overvældende på skraldepladsen. Lugten overgår alt andet. Gennemsnitstemperaturen i Jakarta er konsekvent over 30 grader, hvilket gør stanken mere markant, samtidig med at sveden på kroppen gør, at den hænger ved. Værst er det, når regnen kommer, fortæller samlerne. Så begynder hele bjerget at opløses, og åer af ildelugtende skraldevand løber ned langs skråningerne.

DEN sociale startupvirksomhed Waste-4Change er inspireret af den danske genanvendelsesmodel.

Grønne vinde blæser over Indonesien

Men Indonesien vil sit skraldede image til livs og har med et nyt præsidentielt dekret opsat nogle ambitiøse målsætninger: Affaldsmængderne skal reduceres med 30 procent, og affaldshåndteringen øges med 70 procent inden 2025. Og det skal Danmark hjælpe med. Den danske Miljøstyrelse og direktoratet for affaldshåndtering i Indonesien samarbejder om at øge Indonesiens kapacitet til at reducere mængden af organisk affald i affaldsstrømmen, bidrage til en cirkulær økonomi ved at behandle affaldet med biogas og kompost og bidrage til, at Indonesien indsamler og får flere og bedre affaldsdata.

I november 2017 var statsminister Lars Løkke Rasmussen på besøg i Indonesien, hvor han blandt andet mødtes med organisationen Indonesia Solid Waste Association (InSWA) og diskuterede vigtigheden af en holdbar affaldshåndtering. Samarbejdet bygger videre på det Danida-støttede Env ironmental Support Programme, der har iværksat en lang række indsatser inden for bæredygtig energi, affald og biodiversitet i Indonesien.

Hos den sociale startupvirksomhed Waste4Change er man, blandt andet inspireret af den danske genanvendelsesmodel, i gang med at vende udviklingen. Iværksætterne laver nationale kampagner, konsulentarbejde hos skoler og virksomheder, indsamling af skrald og efterfølgende sortering og genanvendelse. Senest har Waste-4Change lanceret et samarbejde med Coca-Cola kaldet ”Plastic Reborn”, hvor de indsamler plastikflasker på 100 skoler rundtom i Jakarta for så at lave tasker ud af den genanvendelige plastik.

"Udfordringen er at ændre indstillingen til og opfattelsen af skrald. Mange forstår ikke problemerne ved at behandle al skrald på samme måde. Vi ved, at hver type skrald kan genbruges, og derfor er det vores opgave at lære folk, at de ikke bare smider alt i én skraldespand, men bruger specifikke skraldespande til hver type. Vi tror på en cirkulær økonomi, hvor genbrugsskrald har værdi," siger Waste4Changes operations manager, Annisa Paramita.

HVER eneste dag kommer karavaner af orange lastbiler buldrende ind på skraldepladsen med 6.000 ton skrald.
Annonce: Odsherred Efterskole (www.odsherredsefterskole.dk)
Annonce: Merkur Andelskasse (www.merkur.dk)

 

Top

Denne side er artikel 18 af 27 til publikationen "360° – Verden i Udvikling – Nr. 3 · juni 2018".
Version nr. 1.0 af 11-06-2018
Publikationen kan findes på adressen http://www.netpublikationer.dk/um/360juni18/index.html