Gå til indhold

360° – Verden i Udvikling

Nr. 3 · juni 2019

Resumé

Kære læser,

Nej tak til våben, tobak og fossile brændstoffer. Det er kernen i den nye danske startup Matter. De to stiftere har skabt en grønnere pension til folk, der vil investere bæredygtigt, men som ikke har særlig meget forstand på investeringer. Danskerne har en nettoformue på over fire milliarder kr. – den største pulje af investeringsparate midler, og mange pensioner er langt fra grønne. Mød stifterne i det nye nummer af Magasinet 360°.

Du kan også kan læse om en intelligent skraldespand mod madspil, hvordan hvide snefnug bliver til grøn energi og om en app, der finder de oversete magtfulde historiske kvinder.

Strategisk voldtægt er nu udbredt i moderne krigsførelse, og ofrene bliver yngre og yngre.

”Da jeg vågnede, havde de lagt bunker af strå rundt om os for at sætte ild til os. De var gået udenfor, og sammen med to andre piger, der også var kommet til bevidsthed, lykkedes det mig at flygte.” Sådan lyder ordene fra en 18-årig Rohingya pige, der blev udsat for en massevoldtægt af soldater fra Myanmars styre. En ny FN-resolution skal stoppe brugen af det grufulde våben, men er under massiv kritik.

Etiopien er det helt store trafikknudepunkt for mennesker i bevægelse – migranter, flygtninge og internt fordrevne. Mens Europa har dæmmet op for migrantstrømmen, skruer smuglere og trafficking-netværk op for brutaliteten og aktiviteten på nye ruter. Følg med 360° til nogle af dem, der er verdens farligste.

Mennesker på flugt kan beskrives på mange måder. En dansk forfatter og tegner har taget nye midler i brug: Med en tegneserie skildrer de yazidiernes flugt fra terrorgruppen Islamisk Stat til bjerget Sinjar for at få nye nuancer og viden frem i forløbet.

Og skal man hindre Islamisk Stat i at hverve nye unge til deres rækker, skal man starte i klasseværelset. En dansk ngo samarbejder med Jordans regering om at undervise lærere i moderat islam. Jordan var det land, der i forhold til indbyggertal leverede flest såkaldte foreign fighters til Islamisk Stat.

God læselyst!

Indhold

POLITIK & RETTIGHEDER

KLIMA, SIKKERHED & MIGRATION

BUSINESS, TECH OG INNOVATION

IDEER, KUNST OG KULTUR

Bestil et gratis abonnement, tilmeld nyhedsbrev eller kontakt redaktionen på
www.magasinet360.dk
Følg os på Facebook, Instagram og Twitter som @magasinet360

Top

Denne side er forsiden til publikationen "360° – Verden i Udvikling – Nr. 3 · juni 2019".
Version nr. 1.0 af 11-06-2019
Publikationen kan findes på adressen http://www.netpublikationer.dk/um/360jun19/index.html