Gå til indhold

Arkitektur – ”Vi ønsker at give børn deres liv tilbage”

REPORTAGE
JORDAN

Arkitektur befinder sig for 95 procents vedkommende i den rige verden, men det vil organisationen Emergency Architecture & Human Rights ændre. Arkitektur kan skabe modstandskraft og stimulere udvikling efter krige og kriser. I en støvet ørkenby i Østjordan styrker en ny skole i sand syriske flygtningebørns tro på fremtiden.

AF DENIZ SERINCI
FOTO: DENIZ SERINCI OG MARTINA BO RUBINO

DEN danske arkitekt-organisation Emergency Architecture & Human Rights (EAHR) har bygget en skole for syriske flygtningebørn i Jordan. tanken bag skolen er, at skolens særlige arkitektur er med til at stimulere børnenes udvikling til trods for deres situation.

Zarqa, Jordan – De ti teenagere giver sig hen i dansen, piger og drenge side om side, hånd i hånd og skulder ved skulder. Fodtrinnene og armbevægelserne kopieres videre i kæden, en efter en. Eleverne er i gang med dabke, den arabiske kædedans, i skolegården i den støvede ørkenby Zarqa i det østlige Jordan.

Foran dem er der en lille skolegård, hvor nogle drenge og piger er i gang med at gynge eller sidder på hvide havestole iført deres shemaghen-tørklæder med røde mønstre og gør klar til at stimle sammen i en lang kø op til den kvindelige skoleleder, Nofa Faiq.

Eleverne er alle flygtninge på flugt fra den syriske borgerkrig og har sidste skoledag inden ferien. Nofa Faiq fisker pakker op fra orange poser for at give hver elev en gave. Inde i klasselokalet skriver den 11-årige pige Rahab Homsi sit højeste ønske, ”Jeg ønsker at blive tandlæge”, på tavlen på engelsk.

Især rige møder arkitektur

Bag skolen står arkitekter fra den danske organisation Emergency Architecture & Human Rights (EAHR), der opstod i oktober 2015 i København, hvor den også har kontor.

Jorge Lobos, en af stifterne, forklarer, at et mindretal af verdens mennesker møder arkitektur: ”Arkitekturen befinder sig for 95 procents vedkommende i den rige verden. Den kommer derfor især det rige samfund til gode. En stor del af verdens befolkning, især den sårbare del, har dermed ingen kontakt til professionel arkitektur. Vi vil udbrede arkitekturen til de grupper,” siger han.

Ifølge holdet bag EAHR må ”arkitekturområdet ikke glemme de mest sårbare mennesker i verden og den betydelige effekt, som arkitektur kan have på at skabe modstandskraft og stimulere udvikling før og efter nødsituationer.”

I Jordan kan arkitektur give de syriske flygtningebørn noget særligt, mener Jorge Lobos.

“Arkitekturen tilfører de sårbare grupper værdighed, fordi de her får en skole, hvor de kan føle, at stedet stimulerer deres kreativitet.”

I september 2017 færdiggjorde EAHR den første skole i Zaatari-landsbyen i Nordjordan i samarbejde med en lokal organisation. Omkring nytår afsluttede EAHR skolebyggeriet i Azraq.

Arkitekturområdet må ikke glemme de mest sårbare mennesker i verden og den betydelige effekt, som arkitektur kan have på at skabe modstandskraft og stimulere udvikling før og efter nødsituationer.

Emergency Architecture & Human Rights

Børn arbejdede frem for at studere

Idéen med at bygge skolerne fik EAHR efter et besøg i flygtningelejren i Zaatari i det nordlige Jordan, der har modtaget over 70.000 syriske flygtninge. Jordan har taget imod cirka 1,3 millioner syrere, hvoraf omkring 655.000 er registreret som flygtninge ved UNHCR, FN's flygtningeorganisation.

”Vores indledende research viste, at to ud af tre flygtningebørn droppede studierne på grund af manglen på skoler i nærheden, og fordi forældrene ikke havde råd til transport. De sendte derfor børnene i arbejde,” fortæller Michele Di Marco, der er arkitekt og står i spidsen for EAHR's internationale opgaver.

Researchen viste, at cirka 60 procent af midlerne til de syriske flygtninge gik til flygtninge i lejrene, selvom et flertal af dem bor uden for dem. Dermed kom hjælpen ikke flygtningebørnene til gode.

”Så vi indså, at vores primære fokus burde være uddannelsesmæssige faciliteter uden for lejrene,” siger Michele Di Marco.

EAHR arbejder med arkitektur i udsatte områder rundtomkring i verden. organisationen har bygget humanitære projekter i Mozambique, Chile, Italien, Libanon, Nepal, spanien og på Vestbredden.

Skoler af sand

EAHR begyndte derefter at introducere sit 100 Classrooms and Football fieldsprojekt, der blandt andet går ud på at bygge skoler i den jordanske ørken. Til formålet designede de skoler, der arkitektonisk skilte sig ud fra mængden. Det var skoler bygget af sand. Det er der en økonomisk fordel ved.

”Med sand er det meget billigere at bygge skoler,” pointerer Jorge Lobos, der kommer fra Chile, men bor i København.

”Det er en ældre teknik, der tillader os at bygge en skole for kun 5.000 euro (cirka 37.337 kr.).” Normalt vil det koste 24.000 euro (cirka 179.220 kr.) at bygge en skole, oplyser han.

Der er nu 150 elever på skolen i Azraq i alderen seks til 17 år. Skolen i Azraq består af seks klasseværelser, inklusive klasseværelser, herunder et bibliotek, et it-lokale, et køkken, et sted til at hvile sig og en fodboldbane. Det er lavet med såkaldte ”stabiliserede komprimerede jordsten”. Bygningerne er forbundet via en korridor, hvor væggene har forskellige mønstre.

EAHR finansieres via crowdfunding, støtte fra private fonde samt via kontrakter med store firmaer om projekter.

Ret til uddannelse

EAHR arbejder med arkitektur i udsatte områder rundtomkring i verden: “Vi arbejder for folk og med folk, som har brug for humanitær hjælp.

Disse mennesker har ofte ikke adgang til uddannelse og skolegang. Vi ønsker at støtte alle menneskers ret til uddannelse og til at kunne gå i skole,” siger Jorge Lobos.

Organisationen har bygget humanitære projekter i Mozambique, Chile, Italien, Libanon, Nepal, Spanien og på Vestbredden. EAHR finansieres via crowdfunding, støtte fra private fonde samt via kontrakter med store firmaer om projekter.

EMERGENCY ARCHITECTURE & HUMAN RIGHTS (EAHR)

Emergency Architecture & Human Rights (EAHR) blev officielt stiftet i oktober 2015 i København. Samme år så EAHR's søsterorganisation Arquitectura Emergencia y Derechos Humanos dagens lys i Chile.

Efter jordskælvet og tsunamien i Det Indiske Ocean i 2004, der kostede hundredtusinder af mennesker livet, mente holdet bag EAHR, at arkitekturområdet havde glemt de mest sårbare mennesker i verden.

Organisationen beskriver sig selv som en nonprofitorganisation ”der bygger for dem, der står over for humanitære nødsituationer, kulturelle konflikter, ulighed og krænkelser af menneskerettigheder.”

Organisationen har bygget humanitære projekter i Mozambique, Chile, Italien, Libanon, Nepal, Spanien og på Vestbredden. Og holdt mere end 25 workshops om arkitektur på universiteter i Asien, Europa, Afrika og Latinamerika.

Tager fokus væk fra krig

Skolens gule sandfarve og runde form er noget, man får øje på, forklarer Nofa Faiq, leder af South Azraq Women Association, SAWA. Mens EAHR faciliterer bygningerne, så leder Nofa Faiq skolerne og står for det sociale arbejde.

”Skolen skiller sig ud med denne specielle arkitektur. Det får eleverne til at fokusere på det og ikke på krigen. De bliver gladere,” siger den midaldrende kvinde, der er iført sort hovedslør, og fortsætter: ”Og så er den lavet af sand. Det passer godt til en ørkenstat og geografien her. Kig ud! Der er sand overalt!”

Ifølge Michele Di Marco er et af formålene netop at få børnene til at fokusere på noget andet end krig.

”Hvis de kun sidder derhjemme og i flygtningelejre og ser syrisk tv, som ofte viser krigen og andre ting, som ikke er sundt for børn, skaber det en risiko for radikalisering,” siger arkitekten, der stammer fra Italien, men har boet i Danmark i fem år.

”Vi ønsker at give børn deres liv tilbage,” siger han og bakkes op af kollegaen Jorge Lobos:

”Krigen har varet i syv år. Det er mange år uden uddannelse. Så landet, der før var et de mest udviklede i regionen, risikerer at miste en generation. Uddannelse er en basal grundsten i et demokrati og en basal menneskerettighed. Dermed har vi forbundet arkitektur med menneskerettigheder.”

IDÉEN med at bygge skolerne fik EAHR efter et besøg i flygtningelejren i Zaatari i det nordlige Jordan, der har modtaget over 70.000 syriske flygtninge. Jordan har taget imod cirka 1,3 millioner syrere, hvoraf omkring 655.000 er registreret som flygtninge ved UNHCR, FN's flygtningeorganisation.

Bygget af flygtninge

En dreng, der har genvundet evnen til at skrive og læse efter at have mistet den delvist, er 14-årige Sami al-Hazza. Han flygtede med familien fra Homs i Syrien til Jordan i 2012.

”Jeg lærer så meget her. Før det havde jeg lidt glemt at læse og skrive.”

Organisationens skoler er bygget af flygtninge selv. EAHR's folk tog til Zaatari og Azraq og valgte en hurtig og billig teknik. Flygtningene havde ikke erfaring med at bygge, men de kendte til temperaturen og teknikken, og EAHR's folk trænede dem i at bygge.

Jorge Lobos fortæller, at 200 mennesker, det vil sige 30 familier, fik løn fra organisationen for at bygge. De er syriske flygtninge og lokale jordanere, ”fordi vi prøver at integrere flygtninge.”

På grund af krigen er der mange singlekvinder med børn. I starten sendte flere flygtningemødre deres børn i arbejde for at tjene penge. Derfor kom børnene ikke i skole.

”Så for at nedsætte pengebehovet gav vi honorar til flygtningeforældrene, så de kunne bygge disse klasserum,” siger Michele Di Marco.

Desuden byggede EAHR også et køkken på skolen i Zaatari. Den nye skole i Azraq skal også have et køkken, hvor 10-15 syriske og jordanske kvinder, der er hyret af lokale organisationer, skal lave mad til børnene. Det aktiverer mødrene, håber de danskbaserede arkitekter.

”Mødrene behøver ikke at blive hjemme og tage sig af børnene hele tiden, men kan komme ud,” siger Michele Di Marco. ”Det er vigtigt at skabe mulighed for, at kvinder kommer uden for hjemmet.”

SKOLELEDER Nofa Faiq deler gaver ud på sidste skoledag inden juleferie på skolen i Azraq. skolen er designet af danske EAHR.

At skabe en fremtid

EAHR har indtil videre bygget syv klasserum i Jordan. De skal bygge 100. Så virksomheden mangler 93. Til februar åbner den netop færdiggjorte skole i Azraq. En af dem, der vil undervise der, er Rina Bidou, en ung engelsklærerinde på EAHR's skole. Hun har tidligere undervist børnene i Zaatari. Hun er samtidig glad for, at nogle elever, der ved ankomsten og starten i skolen var så chokerede efter den syriske krig, at de ikke talte, nu er begyndt at tale.

Men der er stadig udfordringer. For nogle elever er fysisk eller psykisk skadet af krigen og har derfor indlæringsproblemer, fortæller hun.

”Atter andre har mistet noget af hørelsen eller synet,” siger Rina Bidou. ”Så vi mangler speciallærere,” tilføjer læreren, inden hun rejser sig op og går ud og følger elevernes dabke-dans med øjnene.

Rahab Homsi, den 11-årige, der har skrevet sit ønske for fremtiden på tavlen, udtrykker glæde over det danske projekt i Azraq:

”Jeg er meget glad for skolen, fordi den kan hjælpe mig med at skabe en fremtid,” siger hun og går så ud for at modtage sin gave.

En af dem, der kigger på børnene i den lange kø, er familiemoren Alia Khalaf. Hun stammer fra Homs i Syrien og flygtede hertil i 2013 sammen med fire børn, to piger og to drenge. Manden bor stadigvæk i Syrien. Hendes fire børn går på den danskdesignede skole.

”Jeg frygtede for mine børns psykiske tilstand, da vi ankom til Jordan,” siger hun. ”Nu, efter at de er startet på skolen, virker de gladere.”

 

Top

Denne side er artikel 6 af 21 til publikationen "360° – Verden i Udvikling – Nr. 1 · februar 2019".
Version nr. 1.0 af 22-02-2019
Publikationen kan findes på adressen http://www.netpublikationer.dk/um/360feb19/index.html