Gå til indhold

Ørkenen kan blive grøn igen

REPORTAGE
JORDAN

Ørkenen breder sig over alt på kloden og tvinger millioner af mennesker på flugt. Men hvad der i dag er en stigende trussel, kan i morgen blive til en gylden mulighed.

TEKST OG FOTO AF RASMUS BØGESKOV LARSEN

WADI ARABA, JORDAN – Frank Utsola vil ikke kalde sig selv for magiker. Men han er nødt til at indrømme, at det, han har gang i her i Jordans ørken, strider imod de flestes opfattelse af, hvad der er menneskeligt muligt.

Den norske ingeniør går rundt i et specialdesignet drivhus og tilser sine 1.920 agurkeplanter, der kun netop er begyndt at spire frem, og se sig omkring på omgivelserne.

Er man en agurk, ligner det ikke umiddelbart det bedste sted at skulle vokse op. Uden for drivhusets beskyttende glas strækker der sig et endeløst gulligt landskab, hvor der ikke er andet at se end silhuetterne af nogle enkelte stædige akacietræer, der står foroverbøjede med ryggen vendt mod den hårtørreragtige ørkenvind.

Dette er et af de mest vandfattige steder på jordkloden. Der kan sagtens gå det meste af et år, uden at det regner her, og om sommeren stiger temperaturen til op mod 45 grader. 90 procent af Jordan består af ørken, og sandet indtager langsomt mere og mere land som et resultat af klimaforandringer og menneskelig adfærd.

Det, vi forsøger at gøre, er at udnytte de tre ressourcer, der er masser af på jordkloden; nemlig sol, saltvand og ørkenjord, for at producere det, vi mangler; nemlig ferskvand, energi og fødevarer.

Frank Utsola, ingeniør, Sahara Forest Project


ULEMPEN VED SALTVAND

  • Det er ikke uden problemer at dyrke planter i vand med et højere saltindhold end ferskvand. Det vil efterlade salt, som både påvirker kvaliteten af jorden og kan synke ned i grundvandet.
     
  • Sahara Forest Project udnytter dog det overskydende saltholdige brakvand ved at lede det over i et åbent bassin, hvor solen fordamper den sidste væske. Tilbage bliver ren salt, som kan sælges til kommerciel saltproduktion.
     
  • En anden måde at gøre brug af brakvand på er ved at oprette fiskefarme sammen med landbruget, hvilket også giver landmændene en ekstra indtægt.

Tør fremtid i møde

Jordans fremtidsudsigter er særdeles dystre. Et nyt studie fra Stanford University har beregnet, at temperaturerne i Jordan vil stige med op imod 4,5 grader inden for de næste 50 år, mens nedbøren vil falde med 30 procent, og tilstrømningen af vand fra den livsvigtige Yarmouk-flod vil mindskes med op til 75 procent.

Det virker derfor skørt at ville dyrke agurker netop her – og det lyder decideret vanvittigt at lancere et projekt med navnet Sahara Forest Project. Man siger om en dygtig sælger, at han kan sælge sand i Sahara. Men mindst lige så imponerende må det da være, hvis man kan sælge en ide om at dyrke træer, grøntsager og blomster i en ørken.

Det har mændene og kvinderne bag Sahara Forest Project imidlertid allerede haft en del succes med. Det norske pionerprojekt er et samarbejde mellem klimaaktivister, forretningsmænd og forskere, som har rejst 65 millioner kroner fra den norske stat og blandt andre EU og USAID. Det har gjort det muligt for dem efter et forsøgsprojekt i Qatar at starte et lille landbrug op i det sydlige Jordan.

Nu skal Frank Utsola forsøge at overbevise nye investorer om, at det ikke blot kan lade sig gøre at dyrke agurker i en ørken med bæredygtige metoder, men at det også er en god forretning.

”Det lyder simpelthen for godt til at være sandt. Derfor er vi nødt til at bevise for alle, at det kan lade sig gøre,” siger Frank Utsola.

Lære naturens tricks

Ifølge FN’s beregninger vokser ørkenerne 30 gange hurtigere end på noget andet tidspunkt i historien. Det tvinger millioner af mennesker til at opgive at dyrke deres jorde og søge nye græsgange til deres husdyr.

Hyppigere og kraftigere tørker i vandfattige områder får jorden til at dø ud. Reelt bliver den kvalt i salt, som er det eneste, der bliver tilovers fra vandet, når det fordamper i varmen. Den ufrugtbare jord smuldrer og bliver langsomt forvandlet til sand.

Kun der hvor der er vand i undergrunden, kan man kompensere for den manglende nedbør. Men det er ikke holdbart på sigt, for verdens grundvandsreservoirer er ved at blive udtømt i et faretruende tempo, viser satellitbilleder fra det amerikanske rumfartsagentur, NASA.

Selv hvis den globale opvarmning blev mindsket, har kloden med dens voksende befolkning med sikkerhed brug for at producere flere fødevarer i en tid med mindre ferskvandsressourcer og et varmere klima.

Derfor jagtes der over hele verden nye måder at bremse ørkendannelse på. I Kina og i Afrika bliver der bygget ”grønne mure” i form af bælter af træer og vegetation, der skal bremse ørkenernes fremmarch. I Israel tester man konstant nye metoder for desalinering af havvand, og i Saudi-Arabien pumper de olierige prinser masser af penge i forskning i plantegenetik.

SAHARA FOREST PROJECT er et samarbejde mellem klimaaktivister, forretningsmænd og forskere, som har rejst 65 millioner kroner fra den norske stat og blandt andre EU og USAID.

Ifølge professor Mark Tester fra King Abdullah University bør vi vende problemet med ørkener på hovedet. For der gror jo rent faktisk planter i ørkener, og det er ikke blot krumryggede akacietræer. Midt i de golde terræner kan man pludselig finde tårnhøje palmer og farverige blomster, og efter et sjældent regnskyl kan den nøgne ørkenjord på rekordtid blive til grønne enge.

Så måske handler det bare om, at vi skal lære af disse planter.

”Der er masser af tricks, vi kan lære af naturen, som den har udviklet helt af sig selv,” siger Mark Tester, der leder universitetets såkaldte Salt Lab.

Igennem tusinder af år har mennesket avlet planter med det mål at få dem til at give størst muligt afkast. Vi har skabt planter, som er superproduktive og kontrollerede, men som til gengæld har måttet give afkald på deres evne til at gro i vækstbetingelser, som ikke er optimale. De er følsomme planter, som kun kan klare sig, fordi vi mennesker skaber nogle unaturligt gode forhold for dem.

”Det er på ingen måde unormalt for planter at gro i tørre områder. Men det er kun de vilde slægtninge, som ved, hvordan man gør. Vores avlede planter har mistet den evne,” siger Mark Tester.

ØRKENER

  • Der er 44 lande i verden med ørken eller semiørken. I Afrika dækker ørkenområder 65 procent af kontinentet. En tredjedel er ørkener, som er stort set ubeboede, mens de øvrige to tredjedele er befolket.
     
  • Ifølge FN er mellem 100 og 200 millioner menneskers liv truet af ørkendannelse, og det forventes, at 50 millioner vil være tvunget til at forlade deres hjem de næste ti år.
     
  • Ikke alle ørkenområder oplever mindre nedbør end tidligere. Men nedbøren falder nu ofte i så intense regnskyl, at den skyller den næringsrige topjord væk og dermed ikke er til gavn for landmændene.
     
  • Befolkningstilvækst og flere husdyr skaber også nye ørkenområder. I vandfattige områder kan jorden ikke holde til presset fra dyr, der tramper hen over den og spiser planterne. Uden planter er der ikke noget til at holde sammen på jorden, som begynder at smuldre.

Smart kølesystem

Skal man opdyrke ørkenen, kræver det selvsagt vand, og når der er så lidt ferskvand at tage af, må man nødvendigvis gøre brug af havvand. Den store udfordring er imidlertid, at det er både omkostningstungt og forurenende at desalinere havvand. Det sker i dag som oftest ved brug af fossile brændstoffer, og dermed er man altså med til at bidrage til det CO2-udslip, som er årsagen til, at man overhovedet overvejer at anvende havvand.

Sahara Forest Project mener dog at have fundet en løsning på dette. Ikke blot anvender de udelukkende solenergi, men de har også designet drivhuset i Jordan sådan, at de får mest muligt ud af hver eneste dråbe vand. Frank Utsola hævder, at han er blevet så god til at spare på vandet, at han kun bruger det halve af, hvad et konventionelt drivhus forbruger. Og det brakvand, som bliver tilovers fra agurkeproduktionen, fører han uden for drivhuset og anvender det en gang mere til at dyrke deciderede ørkenplanter.

Det måske allermest unikke ved projektet er dog, at han ikke kun anvender vandet til at slukke planternes tørst med, men også til at køle drivhuset ned med.

I et normalt drivhus ville der skulle bruges meget elektricitet på nedkøling, når ørkensolen bager. Men Sahara Forest Project har bygget et lavteknologisk kølesystem, som de har gennemtestet så grundigt, at de ganske præcist kan styre temperaturen i drivhuset året rundt.

De har fjernet glasvæggen i den ene ende af drivhuset og erstattet den med en tyk papvæg med bikubeformede huller i, som de overrisler med saltvand. Når ørkenvinden blæser gennem de fugtige huller, bliver luften på næsten magisk vis nedkølet med op til 15 grader.

Dermed er det muligt for Frank Utsola med blot et par enkelte solcellepaneler at producere agurker midt i ørkenen i samtlige af årets måneder.

”Det, vi forsøger at gøre, er at udnytte de tre ressourcer, der er masser af på jordkloden; nemlig sol, saltvand og ørkenjord, for at producere det, vi mangler; nemlig ferskvand, energi og fødevarer,” forklarer ingeniøren.

I KINA OG I AFRIKA findes der projekter, der forsøger at inddæmme ørkenen med en lang grøn mur. Den består af træer og andre planter, der gror i en lang række på kanten af en ørken. Muren forhindrer ørkensandet i at sprede sig, samtidig med at den skaber læ for de marker, der ligger på den anden side. Var træerne der ikke, ville vinden blæse den næringsrige topjord væk, og ørkensandet ville indtage markerne.

Hjælp Fra vilde slægtninge

Men selvom Frank Utsola har gjort fremskridt i Jordan, er det ikke sikkert, det er nok til at løfte den store vision om at gøre Sahara grøn. Det vil kræve enorme investeringer at etablere den slags anlæg på en stor skala, og derfor er konceptet nødt til ikke blot at være bæredygtigt, men også rentabelt.

Frank Utsola kan lige nu godt få solgt sine agurker på det lokale marked i byen Aqaba, men han skal have bragt omkostningerne endnu længere ned, hvis det skal være en god forretning.

Sahara Forest Project kan dog meget vel komme til at drage fordel af andres innovation. Solcellepaneler bliver billigere for hvert år, der går. Udviklingen af mindre energikrævende desalineringsanlæg er godt undervejs. Og så er der selve planterne, som Mark Tester mener kan hjælpe os på vej.

For hvad hvis nu planten selv kan fjerne saltet fra vandet uden hjælp fra mennesker? Det gør eksempelvis en tomatplante på Galapagos-øerne, som gror langs kysten og bliver oversprøjtet med havvand, når bølgerne slår mod klipperne. Og det gør en særlig slags ris, som gror i sydøstasiatiske mangrover, samt en art afghansk hvede og en irakisk byg, som findes i ørkenområder.

Ingen har hidtil interesseret sig meget for disse vilde planter, da de er svære at dyrke for mennesker og ikke giver noget stort eller særligt velsmagende afkast. Men med moderne genetik mener Mark Tester, at han kan krydse de hårdføre vilde planter med vores avlede, produktive afgrøder.

”Hovedårsagen til, at vi ikke kan anvende det meste af verdens vand, er, at det er for saltholdigt. Derfor studerer vi den naturlige variation over for saltvand. De opdagelser kan vi bruge til at give vores nuværende afgrøder den evne til at tolerere salt, som de har mistet gennem 10.000 års avl,” forklarer den australske professor.

Med disse mere sejlivede planter vil landmænd potentielt kunne begynde igen at dyrke de udtørrede jorde, som de har måttet forlade. For hovedproblemet i tørkeramte områder er ikke som sådan, at der er mangel på vand, men at vandet bliver saltet, jo mere der fordamper af det. Kan man få mere salttolerante planter til at gro i disse områder, vil man kunne bremse ørkenens indtog.

”Det er et afgørende mål for os, at nye planter og nye metoder bliver så nemme og billige at adoptere, at de kan anvendes af landmænd over hele kloden,” siger Mark Tester.

 

Top

Denne side er artikel 8 af 25 til publikationen "360° – Verden i Udvikling – Nr. 1 · februar 2018".
Version nr. 1.0 af 22-02-2018
Publikationen kan findes på adressen http://www.netpublikationer.dk/um/360_verden_i_udvikling_feb_2018/index.html