FASTE SIDER

Anmeldelse: BAG BURMA MED GEJST OG DYBDE

Mette Holm og Mogens Lykketoft rammer med deres nye Burma-bog plet ved både at indfange gruen under det tidligere regime, håbet under det nuværende og meget af det, der ligger ind imellem.

AF SUSANNE KEMPEL

Omslag fra bogen: Burma/Myanmar

BURMA/MYANMAR – FORTÆLLINGER FRA ET LAND I FORANDRING

Forfattere: Mette Holm og Mogens Lykketoft, People's Press (2012), 216 s., 250 kr. (vejl.).

Kært land, mange navne. “Det gyldne land”, “Diktaturets udpost”, “Landet med de mange smil”. Burma – eller Myanmar, som det nu kaldes – har længe fascineret og fortryllet omverdenen. Det seneste kapitel i historien skrives i disse år, hvor skræmmebilledet af et brutalt torturregime nemt forvandles til et glansbillede farvet af forandringer og reformer.

I Mette Holms og Mogens Lykketofts nye bog Burma/Myanmar – fortællinger fra et land i forandring tages vi med om bag begivenhederne og ned under overfladen. Vi rejser tilbage i tiden og får i et levende sprog serveret landets historie. Det er dog først, da bogens forfattere bringer førstehåndsfortællinger fra deres adskillige besøg i landet, at bogen får rigtig gejst, dybde og leverer et mere nuanceret og fascinerende syn på Myanmar end det gængse.

VANDBÆRERE OG EN STJERNE

I disse lange passager lykkes det på fin vis bogens forfattere at reflektere landets virkelighed og dets forandringer gennem de hverdagspersonligheder – og et enkelt demokrati-ikon, Aung San Suu Kyi – som de møder på deres vej. En tidligere journalist af indisk afstamning, der nu er nattevagt, en agtværdig munk, en ældre diplomat, en hiphop-stjerne, en prominent studenterleder og landets politiske komiker og samfundsrevser Zarganar.

Snarere end en rejsefortælling er bogen en levende beskrevet historiefortælling. Og den opgave klarer den til fulde, uden at læseren – for hvem Myanmar måske er en ny størrelse – finder sig fortabt i årstal og begivenheder. For den mere erfarne læser kunne man dog god ønske sig mindre baggrund og mere forgrund. Altså flere fortællinger fortalt af “folket” selv og på første parket, og færre af dem observeret på afstand, gennem historiebøgerne og filtreret af forfatterne selv.


Det er ikke en nem opgave at skrive en bog midt i et vadested, hvor sandet flytter sig under skribentens fødder.

MENS HISTORIEN SKRIVES

Det er ikke en nem opgave at skrive en bog midt i et vadested, hvor sandet flytter sig under skribentens fødder – og historien helt konkret skrives, mens fortællingen tager form. Men bogens forfattere evner at skue både bagud, kigge fremad og fange meget af Myanmar anno 2012 inklusive de “det-havde-ikke-kunnet-lade-sig-gøre-for-et-øjeblik-siden”-begivenheder, som kendetegner landets nuværende reformproces. Livet på landet, som er virkeligheden for 75 procent af befolkningen, og som ikke har oplevet megen forandring, glider en tak i baggrunden. Men det er skønhedspletter på en ellers velskrevet, underholdende og begavet fortælling om et land i forandring.

Susanne Kempel er bosat i Myanmar og arbejder som konsulent for internationale organisationer. Hun har beskæftiget sig med landet siden 1994.

Kronik: AMBASSADENS MØDRE

Syv forskellige ambassadører har arkivaren og administrationsassistenten på Danmarks ambassade i Tanzania arbejdet under. De kalder tiden på ambassaden for en lang, men uforglemmelig rejse: “Vi vil nyde vores arbejde, til vi går på pension.”

Foto af Mary Fernandes

Mary Fernandes
Administrationsassistent ved
Danmarks ambassade i Tanzania

Foto af Augusta Fernandes

Augusta Fernandes
Arkivar ved Danmarks
ambassade i Tanzania

Siden 1980’erne har Mary og jeg (Augusta) arbejdet på den danske ambassade i Dar es- Salaam i Tanzania. Det har frem til nu været en lang, men uforglemmelig rejse.

I 1984 blev jeg udvalgt til stillingen som receptionist på Danidas repræsentation. Jeg var receptionist i mange år, men for fem år siden blev jeg forfremmet til jobbet som arkivar. Mary har været administrationsassistent siden 1988. Vi er stolte over at kunne sige, at vi i denne periode har arbejdet sammen med seks til syv forskellige ambassadører, som alle var meget engagerede i Tanzanias udvikling, og som hver især har haft deres egen tilgang og beslutsomhed i forhold til at nå målene.

Mary og jeg har oplevet, hvad god ledelse er. Før vi kom til den danske ambassade som receptionist og administrationsassistent, havde vi aldrig oplevet, hvad “ledelse” virkelig betyder. Selv om der er sket en stor social udvikling i Tanzania på kort tid, tager det stadig tid for tanzaniske kontorledere at blive ledere og lære, hvordan man praktiserer “god ledelse”. Det er alt sammen noget, der kommer med tiden. Mary og jeg har lært meget om dansk kontorkultur og ledelse. Vi vil nu kort fortælle om nogle af de gode oplevelser med ledelse, vi har haft på den danske ambassade – vi mener, at tanzaniere kan lære meget.

Foto: Læs beskrivelse herunder
DRONNING MARGRETHE OG PRINSGEMALENS BESØG I TANZANIA I 2008 HAR VÆRET ET AF HØJDEPUNKTERNE I KARRIEREN FOR KRONIKØRERNE.
FOTO: KELD NAVNTOFT/SCANPIX


Før vi kom til den danske ambassade som receptionist og administrationsassistent, havde vi aldrig oplevet, hvad “ledelse” virkelig betyder.

FLYGTNINGE OVER MUREN

Kort over Afrika med Tanzania fremhævet

Mit arbejde som receptionist var travlt, men dejligt. Jeg skulle tage mig af rigtig mange besøgende, både danskere og lokale, og jeg skulle vide en masse ting om mange forskellige emner: pas, projekter, intern og ekstern korrespondance, og der var også folk, som kom for at få økonomisk bistand.

Dengang var sikkerheden ikke så høj, som den er nu, og jeg havde nogle skræmmende oplevelser. Som dengang fem mozambiquiske flygtninge sprang over muren og brød ind på kontoret. Heldigvis angreb de os ikke, men var kun interesseret i at undslippe immigrationspolitiet, fordi de ikke havde de nødvendige indrejsedokumenter. De fem flygtninge opholdt sig i receptionsområdet i en uge, og alle medarbejderne måtte bruge bagdøren, når de kom og gik. Hoveddøren i receptionen var aflåst.

På det tidspunkt havde vi en ambassadør, som var en ægte diplomat. Folk var så bange, at de begyndte at sige til ambassadøren, at han hellere måtte ringe til politiet, men det afslog han blankt, fordi han vidste, at det ikke var menneskekærligt at gøre det. Han sikrede sig, at flygtningene fik mad og vand at drikke hver dag, mens han forsøgte at finde én, der kunne tale med dem og nå til en mindelig løsning. Med hjælp fra den danske ambassadør, som på det tidspunkt var Flemming Bjørk Pedersen, overgav de sig til det tanzaniske politi, og de fik asyl og lov at blive i Tanzania.

DRONNINGEN HOLDT MIG VÅGEN

Mary synes, at et godt eksempel på god ledelse var, dengang dronning Margrethe den Anden af Danmark og prinsgemalen besøgte Tanzania i november 2008. Det var en hektisk periode for ledelsen, da besøget skulle arrangeres, især fordi der skulle laves aftaler med de tanzaniske myndigheder og præsidenten og arrangeres ture til nogle af projekterne i forskellige områder, herunder naturligvis også til det verdensberømte Ngoro-ngoro Krater. Men den daværende ambassadør, Bjarne Sørensen, havde en indflydelse og beslutsomhed, som med hjælp fra ambassadens medarbejdere gjorde, at de fleste aftaler kom i stand. Da ambassadøren fortalte, at Danmarks dronning kom til Tanzania, blev vi alle meget begejstrede.

For mig betød det, at jeg den dag, hun skulle komme, var så glad og spændt, at jeg slet ikke kunne sove natten før bare ved tanken om, at vi alle ville få mulighed for at hilse på hende. Vi havde prøver, hvor vi lærte, hvordan man bukker, når man hilser på Hendes Majestæt. Alle, både danske og tanzaniske medarbejdere, var meget berørte over at skulle møde Hendes Majestæt. Selv om danskerne havde været i Danmark, var det ikke alle, som havde hilst på hende. Også for dem var det en mulighed for at møde hende ansigt til ansigt.

Ud over dette uformelle besøg var der også en stor offentlig festligholdelse af besøget i politiets lokaler, hvor ambassadens medarbejdere og diplomater fra de nordiske lande var særligt inviterede. Det var ambassadør Bjarne Sørensen, som sørgede for, at de udstationerede og lokale medarbejdere også blev inviteret. Der var mad og drikke, og et berømt dansk band spillede. For os tanzaniere var det vigtigste den ære, det var personligt at blive budt velkommen af dronningen og få mulighed for at veksle et par ord med hende og trykke hendes hånd. Mary og jeg blev fotograferet sammen med hende, og vi har begge hængt billedet op på vores opslagstavle.

MØDES ALTID MED SMIL

Et godt forhold mellem medarbejdere og arbejdsgiver betyder, at vi skal respektere hinanden på trods af vores forskellige kulturer. Vi skal dele viden og udvise solidaritet. Hvis nogen er i tvivl om noget eller har brug for hjælp, skal vi ikke tøve med at hjælpe. Specielt når der kommer nye folk til ambassaden, skal de alle behandles ens og uden diskrimination, uanset om det er en lokal eller dansk elev eller endda en ny ambassadør eller en rådgiver. Indtil nu har jeg og mine kollegaer uden overdrivelse nydt godt af ovennævnte. Når man kommer ind på udsendte medarbejderes kontor, mødes man for eksempel altid med et smil. Vi har aldrig nogensinde oplevet nogen konflikter.

Arbejdet på ambassaden giver Mary og mig en følelse af sikkerhed (en diplomatisk repræsentation) og prestige. Vi nyder også godt af en stor fleksibilitet, det vil sige, at man for eksempel kan møde en time senere og blive en time ekstra, så man alligevel arbejder samme antal timer. Det er vigtigt, og det betyder rigtig meget, især hvis der er problemer i familien eller andre tvingende eller uforudsete omstændigheder.

På et tidspunkt i slutningen af 1980’erne var der akut mangel på vand, og strømmen var rationeret.

På ambassaden var man så hensynsfulde at udlevere dunke til alle lokale medarbejdere, og vi fik lov at tage vand med hjem fra ambassaden. Og hvad angår strømrationeringen, fik alle lokale medarbejdere udleveret lommelygter, batterier og kogeblus.

Det rørte os, og vi følte, at nogen tog sig af os.

En anden episode var i forbindelse med bombesprængningerne i Mbagala og Ubungo sidste år, som berørte en af vores kollegaer. Nogle af hendes vigtige ejendele brændte, og ambassaden hjalp hende og gav hende nogle fridage, så hun kunne komme sig over chokket.

Eller hvis en medarbejder bliver syg eller dør og skal begraves, så samles vi alle og støtter de efterladte. Det omfatter også økonomisk bistand fra ambassaden. Inden for de seneste tre år har vi mistet to medarbejdere på ambassaden, og deres familier er blevet behandlet med stor medfølelse. Blandt andet deltog vi i begravelserne, som fandt sted i landsbyer, der lå langt fra ambassaden. I denne forbindelse skylder vi vores tidligere ambassadør og ledelsen en stor tak for deres medfølelse og menneskelighed.

Det er et privilegium at arbejde på en ambassade, og verden omkring os respekterer os og misunder os de muligheder, vi har for at arbejde sammen med andre kulturer. Vi arbejder på vores egne kontorer, man har tillid til os, og vi får lov at udføre vores arbejde, for vi har alle hver vores ansvarsområder og arbejder disciplineret sammen som et team. Alle disse år, hvor Mary og jeg har arbejdet på ambassaden, har været virkeligt gode og uforglemmelige, og vi vil nyde vores arbejde, til vi går på pension.

STEMMER FRA VERDEN

I anledning af Danidas 50-års jubilæum i år er lokalt ansatte på de danske ambassader i udviklingslandene blevet inviteret til at deltage i en kronikkonkurrence.

Vinderkronikken Græsrodskamp mod korruption blev trykt 16. marts 2012 i Morgenavisen Jyllands-Posten.

Hovedparten af den debat, vi hører om u-landsforhold, udgår fra personer i Danmark – her er chancen for at høre virkeligheden set fra syd, når Udvikling bringer i alt tre bidrag fra konkurrencen.

De første to kronikker blev bragt i Udvikling nr. 4 og nr. 5. Dette er den tredje og sidste kronik i serien.

Læs alle kronikker under “Danida 50 år” på http://www.danida.dk

DEBAT

LÆSERNES MENING

Send debatindlæg på 150-300 ord til udvikling@um.dk

Om forskerhjerner

AF KLAUS WINKEL, TIDLIGERE CHEF FOR DANIDA-KONTORET FOR EVALUERING OG FORSKNING

Tværsnit af en hjerne

I UDVIKLINGS nummer fra okt./nov. 2012 er der på side 5 en artikel om, hvordan det er lykkedes for et forskningsbistandsprogram at undgå hjerneflugt. 90 procent af de 44 ph.d.-uddannede er nemlig blevet i deres eget land efter uddannelsen.

Historien handler om et svejtsisk program – og den kunne være blevet langt bedre, hvis den havde handlet om et Danida-program: Under Enreca-programmet blev omkring 150 forskere fra vore samarbejdslande uddannet til en ph.d. – og 98 procent af dem arbejder i deres hjemlande. Med til den historie hører, at det svejtsiske program bygger på erfaringer fra Enreca-programmet.

Udvikling handler fortsat om stort set alt muligt andet end resultaterne af dansk bistand – med meget få undtagelser. Uanset redaktionens ambition om at være Danmarks globale magasin, kan det ikke undgås, at mange læsere forventer, at et blad, der er udgivet og (rundhåndet) finansieret af Danida, holder danskerne ordentligt orienterede om dansk bistand. Det er ærgerligt, at magasinet forpassede en så oplagt anledning til at fortælle om en Danida-succes.

Hjælp – børn dør af sult!

AF KJELD KRAGESKOV, TIDLIGERE U-LANDSARBEJDER I AFRIKA

Foto af afrikansk barn, der kigger ud gennem hullet myggenet
FOTO: MIKKEL ØSTERGAARD/SCANPIX/DANIDA

Danida og de private hjælpeorganisationer kan ikke acceptere, at omverdenen ikke reagerer, når børns liv igen, igen står på spil! Det handler om sultkatastroferne i Afrika.

Hovedårsagerne til, at så mange børn dør af sult i for eksempel Afrika, er (også), at korrupte styrer sammen med naive og konfliktsky hjælpeorganisationer i Danmark gennem mere end 40 år ikke har haft mod til at tage problemet med befolkningstilvækst tilstrækkeligt alvorligt!

Jeg anklager eksempelvis De Radikale for ikke at have brugt den viden, de havde/har om emnet helt tilbage fra 1960’erne. En viden, som tydeligt pegede på, at den katastrofalt høje befolkningstilvækst i området ville føre til, at mange børn fortsat ville dø af sult og underernæring.

Dette blev forstærket af, at udviklings- og lægehjælpen til området er øget meget fra 1960’erne og frem. Herved overlevede flere børn, som blev voksne og så selv satte mange børn i verden.

Kære udviklingsminister: Her i jubilæumsåret for Danida bør du gøre noget mere ved dette vigtige, men forsømte emne.

/Forkortet af red. Læs hele indlægget på http://www.udvikling.dk

Udvikling og Foreign Affairs

AF HANNE LENI ANDERSEN, UDVIKLINGSSOCIOLOG OG FREELANCEJOURNALIST

Hovedartiklen i udviklings seneste nummer handler om “mafiastater”. Forfatter er den venezuelanske økonom Moíses Naím fra den amerikanske tænketank Carnegie, der skal fremme USA's superpowerinteresser politisk, økonomisk og militært. Naím udråber blandt andet sit fædreland Venezuela til “mafiastat” og præsident Hugo Chávez og hans forsvarsminister til “narkobaroner”, ganske voldsomme beskyldninger mod en nyligt genvalgt regering med stor folkelig opbakning.

Måske vidner det om hans ærgrelse over ikke selv at være kommet i regering. Naím har været minister i Perez' regering og er en velkendt fjende af Chávez' folkelige Bolivarianske Revolution, som gennem de seneste otte år har løftet de fattigste ud af fattigdommen og ind i skole- og sociale programmer, som når helt ud i de fjerneste bjergegne og med bæredygtig udvikling som et mantra (..).

/Forkortet af red. Læs hele indlægget på http://www.udvikling.dk

NAVNE

5 der rykker

Foto af THOMAS E. PEDERSEN

THOMAS E. PEDERSEN, 38, er ny formand for Dansk Folkehjælp. Thomas E. Pedersen er uddannet isenkræmmer og har været en del af organisationen siden 1991. Han har tidligere været formand for Dansk Førstehjælpsråd.

Foto af FRÉDÉRIC SOMAILA CABORÉ

FRÉDÉRIC SOMAILA CABORÉ, 57, er ansat til at lede Børnefonden i Benin. Caboré er født og opvokset i Burkina Faso og har 20 års erfaring med udviklingsarbejde. Han har tidligere været regionsdirektør for Vestafrika i den britiske ngo International Service.

Foto af MARIANNE FREDERIKSEN

MARIANNE FREDERIKSEN, 56, er ny international leder i Danske Handicaporganisationer (DH). Hun er uddannet journalist og har både været udsendt til Sydafrika og Uganda for DH. Derudover er hun tidligere direktør i Muskelsvindfonden.

Foto af JENS VEDSTED-HANSEN

JENS VEDSTED-HANSEN, 59, der til daglig er juraprofessor på Aarhus Universitet, er Danmarks nye repræsentant i bestyrelsen for EU's Agentur for Grundlæggende Rettigheder. Her skal han fremover være med til at sikre friheds- og menneskerettigheder for europæerne. Han er også i bestyrelsen for Institut for Menneskerettigheder.

Foto af BIRGITTE BREKKE

BIRGITTE BREKKE, 58, er udpeget som international sekretær for Frelsens Hær Europa. Birgitte Brekke har tidligere gjort tjeneste i blandt andet Bangladesh, Sri Lanka og Pakistan og været primus motor på Frelsens Hærs eget fair trade-koncept: Sally Ann.

Til kamp for somaliske kvinder

AF MARIE SJØDIN GRÆSHOLM

Foto af Hawa Aden Mohamed
FOTO: UNHCR

Det er et utrætteligt arbejde for somaliske kvinders rettigheder, der har indbragt somaliske Hawa Aden Mohamed FN’s Flygtningehøjkommissariat UNHCR’s prestigefyldte Nansenpris på 100.000 dollars, som uddeles hvert år for en særlig indsats for flygtninge.

63-årige Hawa Aden Mohamed var blandt de to millioner mennesker, der flygtede fra Somalia, da militærdiktatoren Siad Barre blev styrtet i 1991. Men allerede i 1995 vendte hun tilbage. Efter at have levet som flygtning i blandt andet Canada, USA og Kenya havde hun set, hvordan kvinder rundt om i verden deltager i at opbygge deres lande på lige fod med mænd. Det samme ønskede hun, skulle ske i Somalia.

UDDANNELSE ER VIGTIGST

Kun 24 procent af de somaliske piger kommer i skole, men Mohamed var en af de heldige få, fordi hendes far prioriterede skolegangen for både drenge og piger. Siden er det blevet til to universitetsgrader i ernæring og børns udvikling.

Skolegangen er siden blevet en mærkesag i kampen for at forbedre kvinders og pigers liv i Somalia. Efter at have endt sin uddannelse blev hun leder af et center for kvinders uddannelse i det somaliske uddannelsesministerium. Og da hun vendte hjem til Somalia efter sin tid som flygtning, oprettede hun Galkayo Uddannelsescenter for Fred og Udvikling i Puntland i det nordøstlige Somalia. Omkring 400 piger går i dag i centerets grundskole, og mere end 3.000 kvinder bliver undervist i spørgsmål om for eksempel sundhed, ernæring og kvinders arbejdsbyrder. Ifølge Unicef er andelen af piger, der har modtaget undervisning i distriktet, hvor centeret ligger, steget fra syv til 40 procent, mens centeret har eksisteret.

TIL KAMP MOD OMSKÆRING

Galkayo Uddannelsescenter kæmper mod kvindelig omskæring og arbejder for, at kvinder bliver bevidste om deres basale rettigheder. Det anslås, at 96 procent af de somaliske kvinder er omskårede. Før Mohamed blev født, døde hendes ældre søster af en infektion efter en omskæring.

I Somalias nye forfatning fra juni 2012 er første skridt mod stop for brugen af omskæring taget: “Omskæring af piger er en grusom og nedværdigende praksis og ensbetydende med tortur. Omskæring af piger er forbudt.”

Nansenprisen blev uddelt første gang i 1954 (til Eleanor Roosevelt) og er oprettet til ære for FN’s første højkommissær for flygtninge, nordmanden Fridtjof Hansen.

ASIATISK PLADS: KORT NYT OM DANIDA

Foto af Udenrigsministeriet

AKTUELT

  • Burma: Danmark åbnede den 4. november et nyt repræsentationskontor i Yangon. Åbningen af kontoret markerer et nyt kapitel i Danmarks forhold til det tidligere isolerede Burma, som over det seneste års tid har taget betydelige skridt mod demokrati, reformer og mere åbenhed over for omverdenen.
     
  • Mozambique: Udviklingsminister Christian Friis Bach og Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse Mary rejste 8. november til Mozambique. Rejsen havde fokus på Afrikas bredere udviklingspolitiske forhold og de konkrete problemer forbundet med reproduktiv sundhed og rettigheder.
     
  • Evalueringspris: Danidas tidligere evalueringschef Niels Dabelstein har modtaget prisen Outstanding Evaluation Award – evalueringsverdenens “Oscar”. Prisen gik til hele holdet bag den største evaluering af udviklingsbistand nogensinde, evalueringen af Paris-erklæringen, der blev styret af et sekretariat på Dansk Institut for Internationale Studier med Dabelstein i spidsen.

http://www.danida.dk

EVALUERINGER

Følgende evaluering offentliggøres i løbet af oktober/november 2012:

  • Public Financial Management: Evalueringen søger at afdække resultaterne af reformer af den offentlige finansforvaltning i Burkina Faso, Ghana og Malawi i perioden 2001-2010, samt hvilken rolle international støtte har spillet.

Følgende evalueringer er under færdiggørelse og forventes offentliggjort i november/december 2012:

  • Adgang til retslige serviceydelser i Zambia: Fokuserer på erfaringer med støtte til retsvæsenet og sikring af bedre adgang til retslige serviceydelser i Zambia.
     
  • Danidas Fellowship Program: Undersøger erfaringer med og resultater af Danidas Fellowship Program.
     
  • Civilsamfundsorganisationers engagement i politik-dialog: Fokuserer på erfaringer med støtte til civilsamfundsorganisationers forsøg på at påvirke politik-processer i blandt andet Mozambique, Uganda og Bangladesh.

http://www.evaluering.dk

STYRELSEN

På sit møde i oktober tiltrådte Danidas Styrelse følgende bevillinger:

  • Mozambique: Sektorprogram for sundhed og ernæring, fase V – 450 mio. kr.
     
  • Burkina Faso: Landbrugssektorprogram, fase III – 380 mio. kr.
     
  • Indonesien: Miljø-, energi- og klimaprogram, fase III – 270 mio. kr.
     
  • Klima: Etablering af klimainvesteringsfond (KIF) – 100 mio. kr.
     
  • Centralamerika: Fremme af menneskerettigheder i Centralamerika med fokus på Honduras, Guatemala, og Nicaragua – 50 mio. kr.
     
  • Klimapuljen 2012 (den globale ramme): 1) Energisektorprogram for Vietnam – 65 mio. kr. 2) Energisektorprogram for Sydafrika – 40 mio. kr.
     
  • Sydafrika: Regionalt dansk program til fremme af fred og sikkerhed, demokrati og økonomisk integration i det sydlige Afrika – 20 mio. kr.

På sit møde i november tiltrådte Danidas Styrelse følgende bevillinger:

  • Afrikas Horn: Fødevaresikkerhed og modstandskraft (IGAD, FAO etc.) – 200 mio. kr.
     
  • Ramallah: Direkte økonomisk støtte til det palæstinensiske selvstyre gennem EU – 120 mio. kr.
     
  • Opfølgning på Rio +20 konferencen: Bæredygtig Energi for Alle (SE4ALL) – 83,4 mio. kr.
     
  • Klimapuljen 2012: Verdensbanken – bidrag til Climate Investment Fund – 47 mio. kr.
     
  • UNEP og Verdensbanken: Jord- og vandprogram (støtte til bæredygtig vandforvaltning) – 40 mio. kr.
     
  • Natur: Kernebidrag til den Internationale Sammenslutning for naturbevarelse (IUCN) – 40 mio. kr.
     
  • Arbejdsrettigheder: Bidrag til Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO) – 40 mio. kr.

Danidas Styrelse er rådgivende organ for udviklingsministeren. Styrelsen drøfter og indstiller nye programmer, strategier og handlingsplaner.

61/

IndVikling: VERDENS FARLIGSTE BILISTER

Hvem kører mest råddent i trafikken? Grækere? Italienere? Nej – hvis du er draget af hårrejsende trafikuheld, skal du tage til Den Centralafrikanske Republik.

AF LASSE HØJSGAARD

Illustration af trafikkaos
ILLUSTRATION: LOUISE THRANE JENSEN

At brokke sig over sine medtrafikanter går aldrig af mode. De unge i dag kører som gale, kvinder bag rattet er kilde til evig usikkerhed, indvandrere i bil er fartbøller, og gamle mennesker burde konsekvent give kørekortet i bytte for pensionen.

Helt galt bliver det, når vi kommer syd for grænsen. Motoriserede italienere kører på lige dele benzin og adrenalin. Græske veje er den rene kampzone.

Men hvem er egentlig verdens farligste bilister? Svært at fastslå, vil nogen måske sige. Nej, slet ikke. Statistikken giver os nemlig et utvetydigt svar.

Verdens farligste bilister bor i det dybeste Afrika – i Den Centralafrikanske Republik.

LILLE VOGNFLÅDE – STOR RAVAGE

Vejsikkerheden i den tidligere franske kolonistat kan beskrives på følgende måde: Hvis du sætter dig i en bil med de nationale kendingsbogstaver RCA, er risikoen for, at du ikke stiger ud af den i levende live, 1.700 gange større, end hvis der står DK på bagsmækken.

I verdenssundhedsorganisationen WHO’s seneste rapport om trafikale dødsulykker kan man læse, at der er små 6.000 køretøjer indregistreret i Den Centralafrikanske Republik, og samtidig estimerer rapporten, at der hvert år dør 1.400 mennesker i trafikken. Altså et årligt dødsfald for hvert fjerde køretøj. At en så lille vognflåde kan skabe så meget ravage, er dybt skræmmende, men også en smule fascinerende.

Nu kan man selvfølgelig overveje, om de centralafrikanske indregistreringsmyndigheder er lige så effektive som de danske. 6.000 biler lyder ikke af meget i et land med 4,5 millioner indbyggere. Nå, lad nu det ligge.

HÅRREJSENDE TRAFIK

Det er ret generelt, at selen skal strammes godt til, når man kører på de afrikanske veje. Lande som Etiopien og Liberia gør sig også rigtig uheldigt bemærket med de indregistrerede bilers årlige “dødsrater” – begge over 10 procent – og de følges af en lang række centralafrikanske lande. De fleste Afrika-farende kan da også fortælle om personlige oplevelser med overfyldte, faldefærdige køretøjer på ligeledes nedbrudte veje.

Europamestrene i livsfarlig kørsel er Ukraine, mens Belgien er det vesteuropæiske land, der først viser sig på den uheldige liste.

Og hvad kan man så bruge alle disse hårrejsende tal til? Tja, som dansker kan man jo glæde sig over en forholdsvis sikker trafiksituation herhjemme, og så kan man erindre endnu en statistik – nemlig den fra Statens Institut for Folkesundhed, der siger, at langt de fleste dødsulykker sker i hjemmet – fem gange så mange som i trafikken. Så bare se at komme ud ad døren, før det går galt!

/Lasse Højsgaard er freelancejournalist.

FREMBLIK

AF MARIE SJØDIN GRÆSHOLM

21. DECEMBER 2012
VERDENS ENDE

Foto af maya-kalender

Mange religioner og kulturer har profetier om verdens undergang, men særligt én tiltrækker sig opmærksomhed. Den gamle præcolombianske maya-kalender, hvis startdato er år 3.114 før vor tid, udløber nemlig 21. december 2012. Det tolkes af nogle som et tegn på, at verden vil forandre sig dramatisk denne dag.

http://www.instituteofmayastudies.org

1. JANUAR 2013
FIRE ÅRTIER MED EUROPA

Plakat for 'stem ja til E F i morgen!'

2013 bliver skudt i gang med et 40-års jubilæum. På årets allerførste dag er det fyrre år siden, at Danmark trådte ind i den europæiske union. Dermed gik Danmark også ind i et samarbejde, der siden fik betydning for verdens fattige: EU er i dag verdens største donor af udviklingsbistand.

http://www.europa.eu

18. DECEMBER 2012
20 ÅRS MINORITETSRETTIGHEDER

I år er det 20 år siden, at FN styrkede beskyttelsen af minoriteter. Det skete i 1992, da FN vedtog sin "Erklæring om personer der tilhører nationale eller etniske, religiøse og sproglige minoriteter".

http://www.un.org

2013
QUINOAENS TID

Foto af quinoa plante

1. januar starter et FN-sanktioneret æresår for risen og bulgurens lækre lillebror: quinoa. Det spises særligt i Peru og Bolivia, hvor planten dyrkes. I Danmark er det først og fremmest de små frø, man bruger i madlavning, men også bladene er en lækker salatspise, hvis man alligevel er i Sydamerika.

http://www.un.org

7. FEBRUAR–23. FEBRUAR 2013
KUNSTNERE I KARAVANE

plakat for den trettende udgave af ørkenfestival

Tag med på en musisk rejse gennem Sahel. En kunstnerkaravane for fred og national forening vil fra starten af februar rejse gennem Mali, Mauretanien, Niger og Algeriet for til sidst at ende i Burkina Faso. Til sidst kan du opleve folkemusikere fra samtlige lande til festival i ørkenen.

http://www.festival-au-desert.org

RETTELSE

I artiklen Verdens nye Picasso er kineser i seneste nummer af Udvikling fremgår det, at Indien ikke har noget statsfinansieret museum for moderne kunst. Dette er ikke korrekt. Kunstmuseet National Gallery of Modern Art i New Delhi udstiller både moderne kunst og samtidskunst. Vi beklager fejlen.

Se museet på http://www.ngmaindia.gov.in

P.S. FRA UDVIKLING

FILM, DER FOTJENER ET PUBLIKUM

For elskere af dokumentarfilm var højdepunktet dette efterår uden tvivl filmfestivalen CPH:DOX, der bød på et hav af tankevækkende, kryptiske og bevægende film. En del af disse film skildrer den "udkantsverden", som de fattige lande, Udvikling skriver om, lever i.

Derfor har det været oplagt for Udvikling og CPH:DOX – for andet år i træk – at indgå et makkerskab, hvor magasinet i al beskedenhed fik sit eget verdensfilmprogram på festivalen: Udvikling udvalgte fire film, der fortjener en særlig opmærksomhed. Det skete ved at arrangere paneldebatter, live musik og interview med instruktørerne i forbindelse med visning af filmen. Og så selvfølgelig bruge Udvikling til at slå på tromme for arrangementet.

Udkantsdanmark har fyldt meget i debatten det seneste år. Det gav inspiration til temaet for dette års Udvikling-verdensfilmprogram: “udkantsverden”: De udvalgte film handlede i år om steder og mennesker i Moldova, Rusland, Tchad og Afghanistan.

I filmen Living/Building blev der bygget en motorvej igennem ørkenen i Tchad. I My Afghanistan mødte vi de mennesker og det hverdagsliv, der udspiller sig på grænsen til krigszonen. I Fortress kom vi til landet Transnistrien, der har eget pas og møntfod, men som ingen dog officielt anderkender. Tomorrow viser os, hvordan kunsten kan være med til at skabe samfundsforandringer, også hvor der ingen midler er.

Fire gode arrangementer, der bød på helt forskellige verdener.

Især arrangementet om udbryderrepublikken Transnistrien bød på en helt særlig stemning. Den propfyldte sal sitrede af kærlighed til de gamle østlande og en interesse for vores “brødre” i et hjørne af Europa, der er overset.

Som magasin er det værdifuldt at komme i dialog med vores læsere, for det er vigtigt at vide, hvem man skriver til. Vi glæder os til at møde jer til årets læserarrangementer i 2013.

Redaktionen

Reklame: Danidas Oplysningsbevilling (http://www.oplysningsbevilling.um.dk)




Denne side er kapitel 5 af 5 til publikationen "Udvikling".
Version nr. 1.0 af 10-12-2012
Publikationen kan findes på adressen http://www.netpublikationer.dk/um/11189/index.htm

 

 
 
 
  Udenrigsministeriet © | www.um.dk