Strategi for den danske indsats mod pirateri 2011-2014

Fraværet af en fungerende centralmagt og sammenbruddet i lov og orden i Somalia, kombineret med stor fattigdom, har ført til en stærk stigning i piraterivirksomheden ud for Somalias 1800 sømil lange kystlinje - og siden 2009 også i det Arabiske Hav og det Indiske Ocean. Den øgede pirataktivitet har store personlige omkostninger for de mennesker, der holdes som gidsler, og deres pårørende. Også de personer, der udfører deres arbejde om bord på de skibe, som passerer farvandet, er berørte. Dertil kommer, at pirateriet har haft en betydelig negativ indvirkning på den internationale kommercielle skibsfart og samhandel, hvilket også har stor betydning for de afrikanske lande, der oplever faldende handel og stigende varepriser.

Pirateriet er en udfordring af globalt omfang. For en søfartsnation som Danmark, der står for ca. 10 pct. af den globale transport på verdenshavene målt i værdi, er problemet mærkbart. Indsatsen mod pirateri er derfor af høj prioritet for den danske regering.

Regeringen vil med denne strategi skabe en sammenhængende, flerårig ramme for den bredspektrede danske indsats mod pirateri. Samtidigt sættes den danske indsats ind i en international kontekst. Det overordnede formål med den danske indsats er at bidrage til, at farvandene ud for Afrikas Horn og det Indiske Ocean er sikre og sejlbare for dansk og international skibsfart. Indsatsen omfatter bilaterale og multilaterale politiske, militære, juridiske og kapacitetsopbyggende tiltag. Pirateristrategien ligger i forlængelse af det danske Somalia politik papir, som sætter Danmarks politiske og bistandsmæssige engagement i Somalia ind i en strategisk ramme.


Indholdsfortegnelse:


RESUMÉ
INDLEDNING
SITUATIONEN OG UDFORDRINGERNE
STRATEGISKE OVERVEJELSER
DEN INTERNATIONALE RAMME
BEKÆMPELSE AF PIRATERIET
BESKYTTELSE AF SKIBSFARTEN
KAPACITETSOPBYGNING
RISIKOELEMENTER
AFRAPPORTERING


Kolofonen


Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2
1448 København K
Danmark

Tlf: 33920000
Fax: 32540533
E-mail: um@um.dk


Denne side er forsiden til publikationen "Strategi for den danske indsats mod pirateri 2011-2014".
Version nr. 1.0 af 31-05-2011
Publikationen kan findes på adressen http://www.netpublikationer.dk/um/11050/index.htm

 

 
 
 
  Udenrigsministeriet © | www.um.dk