AFRAPPORTERING 2010

AFRAPPORTERING - den danske indsats i Afghanistan 2010

INDLEDNING

Afghanistan har oplevet årtier med krig og konflikt. Situationen i landet er stadig alvorlig og kompleks – og Afghanistan betegnes fortsat som en skrøbelig stat. Trods høje økonomiske vækstrater - også i 2010 - er Afghanistan fortsat ét af verdens fattigste lande.

Det er sket flere positive fremskridt. Udviklingsindsatsen virker. En nylig meningsmåling fra Asia Fundation viser (november 2010), at flere afghanere generelt mener, at udviklingen i landet går den rigtige vej. Dette begrundes i forbedret sikkerhed, genopbygning og serviceydelser såsom uddannelse. Samtidig fremhæves fortsatte udfordringer inden for sikkerhed, korruption og arbejdsløshed. Samlet set viser målingerne, at partnerskabet med afghanerne skaber positive resultater, men også at det vil kræve en langsigtet indsats fra Danmarks og det internationale samfunds side for at sikre stabilitet, sikkerhed og en bæredygtig udvikling i Afghanistan.

Det er nødvendigt at være realistisk i forhold til, hvor hurtigt de overordnede resultater af udviklingsaktiviteter viser sig, særligt i en skrøbelig stat som Afghanistan, hvor kamphandlinger stadigvæk pågår i flere dele af landet. Det er fx relativt nemt at dokumentere konkrete resultater i form af nye skoler eller boring af nye brønde. Men skoler eller klasselokaler er ikke mål i sig selv. Det umiddelbare mål er at sikre befolkningen rent drikkevand og styrke de afghanske rammer for uddannelse. Men endnu mere overordnet og langsigtet er målet at bidrage til forbedret sundhedstilstand i samfundet og et styrket uddannelsesniveau.

Den politiske udvikling i Afghanistan har i 2010 været præget af en række større begivenheder: London-konferencen i januar, fredsjirgaen i Kabul i juni, Kabul-konferencen i juli, parlamentsvalget i september og endelig NATO-topmødet i november. Særligt NATO-topmødet udgjorde et markant vendepunkt i forholdet mellem den afghanske regering og det internationale samfund, idet alle parter nu er enige om udgangen af 2014 som målsætningen for afghanernes overtagelse af sikkerhedsansvaret.

Iværksættelsen af ansvarsoverdragelsen til afghanerne og det internationale samfunds omfattende engagement kræver en tæt og kontinuerlig dialog mellem de mest centrale spillere i landet: FN, NATO/ISAF og EU. Danmark har i løbet af 2010 arbejdet for at styrke koordinationen af den internationale indsats samt støttet en mere effektiv international struktur, bygget op omkring FNs rolle som den primære politiske koordinator i Afghanistan. Dette er blandt andet sket gennem støtte til FN Generalsekretærens særlige repræsentant (SRSG) de Mistura på det internationale samfunds ugentlige koordinationsmøder. På udviklingssiden har Danmark også støttet op om FNs mandat i rollen som koordinator af den internationale bistand og i forhold til varetagelsen af dialogmøder med regeringen. Desværre forbliver FNs rolle ude i provinserne og distrikterne beskeden, og det forventes ikke forbedret i de kommende år. Det skyldes såvel FNs begrænsede ressourcer som sikkerhedssituationen i udsatte områder.

Samtidig har Danmark i 2010 udsendt personale med henblik på at styrke NATOs senior civile repræsentant (SCR) i ISAF-hovedkvarteret. Dette har bidraget til at styrke koordinationen mellem ISAF og FN. Derudover har Danmark spillet en fremtrædende rolle i partnerskab med den nyudnævnte særlige repræsentant for EU på afgørende områder inden for valg, reintegration, politireform og menneskerettigheder. Som resultat har EU opnået en mere central og troværdig rolle i Afghanistan.

For at fremme effektiviteten af den danske indsats i Afghanistan fokuseres på enkelte indsatsområder – konkret støttes statsopbygning, uddannelse og forbedring af levevilkår. Det danske engagement understøtter målsætningerne i afghanernes egen udviklingsstrategi (ANDS), der dækker perioden 2008-2013. Strategien er den afghanske regerings instrument til at styre og prioritere politikker, strategier, investeringer og budgetter. Samtidig bakker Danmark og EU op om principperne fra Kabul-konferencen i juli 2010 om at sikre øget afghansk ejerskab og kapacitet. I tråd hermed skal donorernes aktiviteter tilpasses nationale programmer, og størstedelen af den internationale donorstøtte skal kanaliseres gennem statens budget.

I det følgende gennemgås de opnåede resultater af den danske indsats i Afghanistan, herunder også i Helmand, i 2010. Først afrapporteres på sikkerhedssituationen og den militære indsats, dernæst den danske stabiliserings- og udviklingsindsats. Til sidst i annekset afrapporteres der på benchmarks for indsatsen i Helmand.

DEN DANSKE MILITÆRE OG POLITIMÆSSIGE INDSATS

Situationen i Afghanistan er gået ind i en ny og afgørende fase. Det skyldes dels beslutningen om at ændre den militære tilgang til oprørsbekæmpelse og dels tilførslen af flere ressourcer til indsatsen i Afghanistan. I tråd med strategien for oprørsbekæmpelse skiftede fokus for indsatsen i 2010 således fra at opsøge oprørsstyrkerne og bekæmpe dem direkte til at beskytte den afghanske befolkning i de tættest befolkede områder. Samtidig fik ISAF tilført ca. 50.000 ekstra tropper, hvoraf hovedparten var amerikanske. ISAF har nu bidrag fra 49 lande. Sideløbende har ISAF intensiveret trænings- og uddannelsesindsatsen af afghanske sikkerhedsstyrker, hvilket har ført til et øget antal afghanske styrker. ISAF og de afghanske sikkerhedsstyrker har dermed i højere grad kunnet gennemføre fælles operationer, hvilket har vist sig at have en positiv effekt, bl.a. i forhold til kontakten med lokalbefolkningen.

Sammen med ISAF har de afghanske myndigheder i 2010 intensiveret presset på oprørerne, især i Helmand og Kandahar. Effekten af styrkeforøgelsen, der blev gennemført hen over sommeren og først blev tilendebragt ved udgangen af 2010, er begyndt at vise sig. Et vigtigt element i operationerne har været en tæt koordination med afghanske ministerier i både planlægnings- og udførelsesfaserne. Denne tilgang har bl.a. muliggjort, at levering af basale serviceydelser til gavn for lokalbefolkningen finder sted sideløbende med de militære operationer.

Det øgede antal styrker har muliggjort et større antal militære indsatser i det seneste år. Dette har gradvist presset oprørsstyrkerne væk fra flere befolkningstætte områder, hvilket generelt har øget antallet af sikkerhedshændelser. På samme tid har ISAFs målrettede angreb på centrale oprørsledere reduceret oprørsstyrkernes evne til at planlægge og gennemføre større koordinerede angreb. I oktober 2010 vurderede NATOs generalsekretær, at NATOs mål om at genvinde initiativet var nået.

Der udestår dog fortsat store sikkerhedsmæssige udfordringer, særligt i det sydlige Afghanistan. De tilbageværende oprørsgruppers evne til at operere autonomt har medført et stigende antal mindre og mere sporadiske angreb mod ISAF og de afghanske sikkerhedsstyrker, herunder anvendelse af vejsidebomber, der også rammer den afghanske befolkning. Derudover anvender oprørsstyrkerne i stigende grad intimidering og likvideringer som et middel til at afskrække den afghanske befolkning og ikke mindst myndighedspersoner. Samlet set må sikkerhedssituationen i den sydlige del af Afghanistan fortsat betegnes som alvorlig.

Målsætningen om, at afghanske sikkerhedsstyrker selvstændigt kan varetage sikkerheden, er i 2010 søgt opnået ved at opbygge flere afghanske sikkerhedsstyrker. ISAFs støtte til opbygning af afghanske sikkerhedsstyrker er i 2010 forløbet bedre end planlagt i forhold til de opstillede målsætninger. De planlagte styrketal for oktober på 134.000 afghanske soldater og 109.000 afghanske politibetjente blev allerede opfyldt i august. Opbygningen af de afghanske sikkerhedsstyrker er i midlertidig ikke kun et spørgsmål om at øge antallet af tropper, men også om at styrke kvaliteten. I 2010 har ISAF og de afghanske myndigheder derfor indført et evalueringssystem, som vurderer både kvantitet og kvalitet under udvikling af de afghanske enheder. Herigennem vil træningsindsatsen fremadrettet også være fokuseret på at øge kvaliteten hos de afghanske sikkerhedsstyrker.

Den markante tilgang af såvel ISAF - som afghanske styrker til Helmandprovinsen har naturligt påvirket situationen i og omkring det danske operationsområde. Blandt andet medførte tilførslen af ISAF-styrker til det sydlige Afghanistan, at ISAFs sydlige regional-kommando blev delt op i to. Den danske kampgruppe har således siden juni 2010 hørt under ISAFs sydvestlige regionalkommando, fortsat i rammen af den britisk ledede Task Force Helmand.

Danmark har også i 2010 bidraget med et styrkebidrag af en størrelsesorden, der i kredsen af ISAF-lande placerer Danmark som en af de største bidragsydere pr. indbygger. Dette bemærkes og anerkendes. Den danske indsats har dog ikke været uden omkostninger. I 2010 er ni danske soldater faldet som følge af kamphandlinger i Afghanistan, hvilket bringer det samlede tal op på 40. Dertil kommer, at 86 soldater blev såret i 2010, hvilket giver et samlet tal på 150. Fra 1. januar 2010 har Forsvaret ændret registreringsmetoden således, at man ikke kun inkluderer hårdt sårede, men også lettere sårede i statistikken. Sammenlignet med tidligere har dette medført en stigning i antallet af sårede i 2010.

Hovedparten af kampgruppen har siden sommeren 2010 været engageret i den militære kapacitetsopbygning af afghanske sikkerhedsstyrker. I april 2010 ankom de første afghanske soldater fra 3. kandak (afghansk enhed af bataljons-størrelse), der siden har samarbejdet med den danske kampgruppe i og omkring Gereshk. Den afghanske kandak opererer ud fra Camp Gereshk, der ligger lige uden for den danske hovedlejr, Camp Price. I 2010 ankom endvidere afghanske soldater fra 6. highway kandak, der - støttet af bl.a. amerikanske og britiske enheder underlagt den danske kampgruppe - har været indsat langs den øst-vest gående hovedvej 1, der passerer tæt forbi Gereshk by.

Samarbejdet gennemføres efter partnerskabsprincippet, der bedst kan beskrives som en sidemandsoplæring, hvor de afghanske soldater uddannes gennem ligeværdig løsning af opgaver sammen med kampgruppens soldater. Herved øges den afghanske enheds kompetence og evne til opgaveløsning gradvist. Udover partnerskabsindsatsen har man fra dansk side fokuseret på at forbedre de generelle vilkår for de afghanske sikkerhedsstyrker for at imødegå fastholdelsesproblemer. Der er bl.a. gennemført forbedringer af lejrfaciliteter for 3. kandak tilknyttet den danske kampgruppe, samt ved hovedlejren for den afghanske brigade og det korps, som kandakken er underlagt. Derudover gennemfører det danske garnisonstræningshold uddannelse af de afghanske sikkerhedsstyrker i lejrdrift, herunder logistik, sikkerhed m.v., i den afghanske Shorabak-lejr.

De afghanske partnerenheder har i 2010 gradvist udviklet evnen til at operere selvstændigt, men der er størst fremskidt på de lavere niveauer, hvorimod de væsentligste udfordringer er på den ledelsesmæssige side. Fremskridtene viste sig bl.a. under afholdelse af det afghanske parlamentsvalg i efteråret 2010, hvor det trods adskillige forsøg fra oprørsgruppernes side ikke lykkedes at gennemføre mere komplekse angreb. ISAFs øgede fokus på træning af afghanske sikkerhedsstyrker og beskyttelse af de befolkningstætte områder har medført større behov for omlægning til mere fleksible operationsmønstre til fordel for stationære opstillinger. Bl.a. derfor besluttede den britiske chef for Task Force Helmand i samråd med provinsguvernør Mangal i oktober 2010 at lukke den fremskudte Budwan-lejr i det danske operationsområde. Lukning af lejren var en større opgave, der først afsluttedes ind i 2011. Til grund for den mere manøvreorienterede tilgang ligger også, at kampen mod oprørsstyrkerne er et stadig kapløb om at beholde initiativet, hvilket netop sker ved løbende at tilpasse operationsmønsteret.

Kropsvisitering er del af kampen mod selvmordsbomber.
Kropsvisitering er del af kampen mod selvmordsbomber. Foto: Casper Klynge

De danske kampvogne har i 2010 vist sig som en relevant kapacitet, der bl.a. har været efterspurgt ved britiske og amerikanske enheder. Kampvognene indsættes bl.a. fra det højtliggende terræn på begge sider af Helmandfloddalen. Herfra kan de til støtte for soldater indsat til fods i det tæt bevoksede område langs floden observere og levere præcis våbenvirkning på lange afstande. I dele af juli måned 2010 var den danske kampgruppe forstærket af ca. 20 jægersoldater med henblik på at styrke soldaternes sikkerhed. I rammen af kampgruppens normale operationer var jægersoldaternes opgave bl.a. at imødegå de oprørsstyrker, der udlagde vejsidebomber omkring den fremskudte Budwan-lejr og dermed medvirke til at reducere danske tab.

I september 2010 godkendte det bosniske parlament udsendelsen af en bosnisk bevogtningsenhed på 45 mand i rammen af den danske kampgruppe i Helmand. Den bosniske bevogtningsenhed blev udsendt til Helmand-provinsen i oktober 2010. På samme vis som det danske bevogtningsbidrag fra hjemmeværnet, har den bosniske bevogtningsenhed frigjort danske soldater til et mere fleksibelt operationsmønster.

Danmark har siden august 2010 bidraget med et polititræningshold (POMLT), som er sammensat af to danske polititjenestemænd fra Rigspolitiet, tre militærpolitisoldater og 16 soldater. Polititræningsholdets arbejde fokuserer primært på rådgivning og vejledning af de lokale ledere af det afghanske politi, inkl. distriktspolitichefen. Enheden har på kort tid opnået meget gode resultater - og betegnes bl.a. fra NATOs side som det hidtil bedste eksempel på polititræning.

I 2010 blev lanceret en ny lokal politistyrke, Afghan Local Police (ALP). Initiativet sigter mod at stabilisere udsatte områder og etableres med betydelig amerikansk støtte. Tanken bag ALP er at forbedre sikkerheden og lokalbefolkningens opfattelse af de afghanske myndigheder gennem beskyttelse af landsbysamfund i områder, hvor der kun er begrænset tilstedeværelse af øvrige afghanske sikkerhedsstyrker. De første ALP-enheder er allerede etableret, og der planlægges oprettet ALP-enheder i fem af Helmands 14 distrikter, herunder også i Nahr-e-Saraj, hvor den danske kampgruppe opererer. Et vigtigt kriterium for oprettelse af lokale ALP-enheder er, at lokalsamfundet selv ytrer ønske om tilstedeværelse af sådanne enheder og bl.a. bidrager til udpegning af de enkelte ALP-medlemmer.

Politiets opgaver er hovedsagelig fokuseret på sikkerhed, men skal i stigende grad også omfatte efterforskning og andre almindelige politiopgaver.
Politiets opgaver er hovedsagelig fokuseret på sikkerhed, men skal i stigende grad også omfatte efterforskning og andre almindelige politiopgaver.

DEN DANSKE CIVILE INDSATS

Den samlede danske udviklingsbistand til Afghanistan var i 2010 på i alt 400 mio. DKK. Hertil kommer indsatsen gennem danske NGO’er på i alt 44 mio. DKK. I fordelingen af den danske bistand lægges særlig vægt på afghansk ejerskab og prioritering, fleksibilitet og nødvendig absorptionskapacitet. Der er ligeledes et stort fokus på kapacitetsopbygning på alle niveauer af den offentlige administration og af civilsamfundet for at sikre afghansk ejerskab og øget kapacitet til udvikling. Hovedparten af den danske bistand går til nationale programmer, der fremmer stabilitet og udvikling i hele landet, herunder Helmand, samt i form af programstøtte til uddannelsessektoren. På den baggrund er Danmark på forkant med det afghanske ønske fra Kabul-konferencen om, at mindst 50 pct. af den internationale donorstøtte til Afghanistan inden for en periode af to år bliver ydet til regeringens budget.

Tabellen nedenfor viser fordelingen på de danske indsatsområder:

INDSATSOMRÅDE MIO. KR. (BUDGET)
Statsopbygning 100
Uddannelse 120
Forbedrede levevilkår 85
Nærområdeinitiativer 75
Mindre lokale projekter 10
Andet inkl. Pakistan 10
I ALT 400

STATSOPBYGNING

Præsident Karzai og den afghanske regering har endnu ikke levet op til løfter afgivet i 2010 (primært på London og Kabul konferencerne) om forbedret regeringsførelse. Den afghanske statsog provinsadministration lider generelt under stærkt begrænset kapacitet, uafklarede kompetenceforhold, svag ledelse, korruption og magtmisbrug. Det er derfor fortsat en udfordring at sikre, at den afghanske regering sætter handling bag politiske udmeldinger, og at befolkningens tillid til den afghanske regering dermed øges.

Den danske statsopbygningsindsats på 100 mio. DKK i 2010 har hovedsageligt været rettet mod opbygning af det afghanske politi, kapacitetsopbygning af ministerier og andre offentlige myndigheder, korruptionsbekæmpelse og forbedring af menneskerettigheder. Den generelle støtte gives via Afghanistan-genopbygningsfonden (Afghanistan Reconstruction Trust Fund, ARTF), som administreres af Verdensbanken. ARTF finansierer en stor del af regeringens udviklingsbudget, herunder offentlige lønninger og investeringer, som led i gennemførelsen af Afghanistans udviklingsstrategi.

Som bidrag til stabiliseringsindsatsen i Helmand har Danmark udsendt en senior civil repræsentant (SCR) til PRTet, der sammen med de britiske og amerikanske SCRer bl.a. koordinerer koalitionens civile indsats i provinsen i samarbejde med de afghanske myndigheder og ISAF. Desuden er der tre danske stabiliseringsrådgivere udstationeret i Gereshk via PRTet, hvor de har bidraget til at styrke kapacitetsopbygning på distriktsniveau samt sikret koordinering og prioritering af de militære og civile indsatser i Nahr-e-Saraj.

REGERINGSFØRELSE

Med henblik på at forbedre de afghanske myndigheder på både provins- og distriktsniveau har Danmark i samarbejde med andre lande støttet den afghanske regerings program District Delivery Programme (DDP), der skal hjælpe afghanske distriktsmyndigheder til at højne kvaliteten og pålideligheden af deres administration og serviceydelser, og dermed skabe tillid hos befolkningen. Programmet er netop iværksat i Helmand. I Helmand er der sket fremskridt, særligt i kraft af provinsguvernør Mangal, som har iværksat flere positive tiltag på distriktsniveau: forbedrede levevilkår, uddannelse, bekæmpelse af narkotikaøkonomien og regeringsførelse. I 2010 er der distriktsguvernører i 11 af 14 distrikter. De største fremskridt er opnået i de distrikter, hvor sikkerhedssituationen er mærkbart forbedret. Distriktsrådet i Nar-e-Saraj (Gereshk) er allerede begyndt at fungere som beslutningstagende. Omend fremskridtene kommer langsomt, synes det at gå i den rigtige retning.

KORRUPTIONSBEKÆMPELSE

Afghanistan-strategien lægger vægt på styrkelse af god regeringsførelse og ikke mindst korruptionsbekæmpelse. Danmark har også i 2010 støttet bekæmpelse af korruption igennem FN-programmet UNDP ACT. Programmet støtter afghanske institutioner i kampen mod korruption, bl.a. gennem kapacitetsopbygning af et anti-korruptionsorgan (High Office of Oversight) og Monitoring and Evaluation Committee (MEC), uddannelse af embedsmænd, revision af anti-korruptionslovning, samt træning af journalister og civilsamfundsorganisationer. Danmark støtter desuden konkret det afghanske undervisningsministeriums tiltag for at håndtere korruption, herunder nyetablerede udbudsprocedurer og en lønreform for ministeriets ansatte samt skolelærerne. Programmet bidrager også til at oprette klageinstanser i Finans-, Indenrigs- og Undervisningsministeriet.

Erfaringerne inden for anti-korruptionsområdet har været blandede. Der er fremskridt i forhold til at styrke institutioner og civilsamfundsorganisationer, hvis formål er at bekæmpe korruption, men samtidig har der på øverste, politiske niveau været eksempler på, at flere ledere i Afghanistan ikke er tilstrækkeligt dedikerede til indsatsen og forsøger at påvirke enkeltsager.

MENNESKERETTIGHEDER OG CIVILSAMFUND

Overtrædelser af menneskerettigheder udgør fortsat et stort problem i Afghanistan. Danmark gør – ofte i samarbejde med EU og nordiske lande – en stor indsats for at sætte menneskerettighederne på den politiske dagsorden i Afghanistan og i udviklingssamarbejdet. Danmark støtter fortsat den afghanske uafhængige menneskerettighedskommission, Afghan Independent Human Rights Commission (AIHRC), som i tiltagende grad er med til at holde regeringen fast på dens forpligtelser. Mere end 33.000 afghanere har deltaget i AIHRCs aktiviteter, heraf godt 40 pct. kvinder. Kommissionen modtager årligt omkring 1.000 sager om påståede menneskerettighedskrænkelser. Herudover har Danmark i 2010 støttet oprettelsen af et menneskerettighedskontor i det afghanske Justitsministerium, som blev indviet i oktober.

Det afghanske civilsamfund spiller en central rolle, når vanskelige emner som menneskerettigheder, kvinders retsstilling og korruptionsbekæmpelse skal fremmes. Danmark har i 2010 været en af initiativtagerne bag en fælles fond (sammen med de nordiske lande og Storbritannien), som skal finansiere forskellige civilsamfundsinitiativer, herunder forbedring af kvinders adgang til retsprocesser og fortalervirksomhed. Herudover er der i 2010 fortsat ydet støtte til det afghanske menneskerettighedsnetværk, Civil Society and Human Rights Network (CSHRN), der nu består af mere end 70 medlemsorganisationer. Netværkets øgede fokus på fortalervirksomhed har vist positive resultater. Eksempelvist kan nævnes, at det afghanske ministerium for Refugees and Internally Displaced Persons har accepteret netværkets anbefalinger vedr. flygtninges og internt fordrevnes rettigheder og integreret rettighederne i de nationale strategier. Netværket har også opnået positive resultater med en kampagne i Herat-provinsen med fokus på vold mod kvinder i hjemmet, som nu videreføres i andre provinser. For at fremme pressefriheden har Danmark desuden støttet træning af mere end 80 journalister i kritisk journalistik og personlig sikkerhed.

Afghanske kvinder deltager i en konference om forsvar for deres rettigheder og forebyggelse af vold mod kvinder.
Afghanske kvinder deltager i en konference om forsvar for deres rettigheder og forebyggelse af vold mod kvinder. Foto: UNAMA

Danmark tager sammen med de nordiske lande løbende initiativ til debatmøder og netværksaktiviteter for kvinder. Herudover samarbejder Danmark tæt med UNIFEM og støtter den særlige fond for støtte til civil-samfundsorganisationer, der arbejder med eliminering af vold mod kvinder (EVAW Special Fund). I Helmand har Danmark i samarbejde med den amerikanske udenrigsminister igangsat et samarbejdsinitiativ, der fokuserer på at forbedre kvinders adgang til retssystemet i Helmand-provinsen. Danmark har siden 2007, og også i 2010, støttet den afghanske civilsamfundsorganisation Da Qanoon Ghushtonky (DQG). DQG yder gratis retlig støtte til kvinder via forsvarsadvokater og dækker 17 provinser. Organisationen har støttet anklagede kvinder og unge i mere end 8.000 sager, hvor 50 pct. af sagerne har medført løsladelse eller en anden form for løsning.

RETSSTAT- OG SIKKERHEDSSEKTOROPBYGNING

En fungerende retsstatssektor, herunder en troværdig politistyrke, udgør et kerneelement i stabiliseringen af landet og den gradvise overdragelse til de afghanske sikkerhedsstyrker. Derfor har opbygning og reform af det afghanske nationale politi og retsvæsenet også haft fokus i 2010.

Danmark har i 2010 støttet den nationale planlægning og koordination af polititræningsindsatsen primært gennem et koordinationsforum (International Police Coordination Board, IPCB), hvor Danmark varetager sekretariatsposten. Her sidder bl.a. repræsentanter fra det afghanske Indenrigsministerium samt centrale internationale aktører, bl.a. UNAMA, EUPOL og ISAF. For at begrænse tilskyndelsen til korruption i politistyrken har Danmark også i 2010 støttet FNs program LOTFA (Law and Order Trust Fund), der bl.a. er med til at sikre regelmæssig lønudbetaling til politiet.

Endvidere har Danmark i 2010 fastholdt sit høje engagement i EUs politimission (EUPOL Afghanistan).

Danmark har ved udgangen af 2010 14 udsendte politifolk samt 2 rådgivere i Kabul. EUPOL leverer vigtig træning og rådgivning på det ledelsesmæssige niveau i Kabul. I samarbejde med de afghanske myndigheder har EUPOL været med til at udvikle planer for at forbedre sikkerheden for de centrale byområder i Afghanistan. Med etableringen af en sikkerhedsring rundt om Kabul by har EUPOL bidraget til en forbedret kontrol, som har været med til at reducere antallet af angreb i hovedstaden.

En velfungerende politistyrke er ikke mindst vigtig i de ustabile områder, herunder Helmand. Danmark har i 2010 støttet opførelsen af et nyt polititræningscenter i Lashkar Gah. Formålet har været at skabe rammer for en velstruktureret politiuddannelse, der skal højne kvaliteten og effektiviteten af det afghanske politis arbejde i Helmand.

Træningscenteret uddannede i 2010 ca. 1.600 politifolk.

Endelig har Danmark i 2010 bidraget med et dansk polititræningshold, sammensat af to danske polititjenestemænd fra Rigspolitiet, tre militærpolitifolk og 16 soldater. Holdet indgår i et tæt partnerskab med afghanske kolleger, hvor arbejdet fokuserer på træning og rådgivning af de lokale politiledere og distriktspolitichefen. Enheden har på kort tid opnået meget gode og synlige resultater - og betegnes bl.a. fra NATOs side som det hidtil bedste eksempel på polititræning.

VALG

I september 2010 blev der afholdt parlamentsvalg i Afghanistan. Valget gik efter afghanske standarder relativt godt. De afghanske valginstitutioner gjorde et godt stykke arbejde i forhold til at sikre, at den valgsvindel, der uundgåeligt fandt sted på lokalt niveau, blev identificeret og de falske stemmer annulleret. Næsten to tredjedele af parlamentarikerne blev skiftet ud ved valget – et signal fra vælgerne om, at de afghanske politikere kan gøre det bedre.

Valgdeltagelsen var som i 2009 lav. Den samlede valgdeltagelse blev på 4,03 mio.. Det svarer i alt til ca. 35 procent. Det var det første parlamentsvalg siden 1960erne, der blev håndteret af de afghanske valginstitutioner og de afghanske sikkerhedsstyrker i første række.

Medarbejdere fra den uafhængige valgkommission (IEC) i Herat starter optælling af stemmerne ved parlamentsvalget d. 18. september 2010
Medarbejdere fra den uafhængige valgkommission (IEC) i Herat starter optælling af stemmerne ved parlamentsvalget d. 18. september 2010. Foto UNAMA

Parlamentets sammensætning er ikke umiddelbart, som præsident Karzai havde håbet, hvilket bl.a. sås i hans bestræbelser på at få ændret det oprindelige resultat i Ghazni-provinsen, så det sikrede pashtunsk repræsentation samt i den senere krise omkring indsættelsen af parlamentet. Tadsjiker og hazaraer udgør nu tilsammen et flertal i parlamentet. Blandt disse befolkningsgrupper findes der dog også støtter af regeringen, og Karzai ventes også i det nye parlament fra sag til sag at kunne få sin politik igennem.

Både i Kabul og Helmand deltog udsendt dansk personale som valgobservatører. Samtidig støttede Danmark den største afghanske valgobservatørmission, Free and Fair Election Foundation of Afghanistan (FEFA), der gennemførte valgobservation af valget. FEFA have godt 7.000 afghanske observatører ude på valgstederne, herunder i Helmand. Dertil støttede Danmark FNs valgstøtteprogram, ELECT, der bistod den afghanske valgkommission med den tekniske og logistiske afholdelse af valget. Endeligt gav Danmark støtte til Afghan Women’s Network (AWN). Det er en mindre afghansk netværks NGO med medlemsorganisationer i 29 provinser, inklusiv Helmand. Organisationen styrkede kvinders deltagelse i parlamentsvalget, bl.a. gennem plakater, radio- og TV-spots og workshops. AWN træner også kvindelige parlamentarikere, bl.a. i hvordan de efter valget kan styrke deres stemme i det nye parlament. Der er nu skabt et fundament, der kan bygges videre på ved fremtidige valg.

FORSONING OG REINTEGRATIONSPROCESSEN

Der er bred enighed om, at konflikten i Afghanistan ikke kan løses med militære midler, men må suppleres med en politisk proces, der med tiden kan skabe grundlag for et kompromis om fremtidig magtdeling i det afghanske samfund. For at støtte processen har Danmark i 2010 bidraget med 15 mio. DKK til den afghanske regerings reintegrationsfond. Pengene kanaliseres igennem FN og vil blive brugt til at støtte ’outreach’, demobilisering og reintegrationsaktiviteter.

UDDANNELSE

Uddannelsesområdet nævnes af en stor del af befolkningen som årsagen til deres stigende optimisme for fremtiden. I 2010 er endnu flere børn kommet i skole, og flere nye skoler er etableret på landsplan.

Danmarks støttede i 2010 uddannelsessektoren med 120 mio. DKK. Støtten kanaliseres direkte ind i det nationale budget og anvendes efter afghanske planer og prioriteringer til primært grundskoleuddannelse, læse-planer, læreruddannelse, bøger og skolebyggeri.

I Helmand, hvor der tidligere ikke fandtes lærebøger, er der nu uddelt bøger til mere end 90.000 elever. Dette vil bidrage til et betydeligt kvalitetsløft i undervisningen. Uddannelsesstøtten til Helmand blev i 2010 fuldt integreret i det nationale uddannelsesprogram. Med danske midler blev der via det danske uddannelsesprogram åbnet yderligere seks skoler samt et gymnasium for piger, samlet set med plads til mere end 4.500 børn. Skolerne er bygget efter tæt dialog med lokalbefolkningen, der hvor behovene er størst og sikkerheden er tilstrækkelig.

I Helmand, hvor der ikke tidligere fandtes lærebøger, er der nu uddelt bøger til mere end 90.000 elever.
Distribution af de mere end 100 millioner skolebøger finansieret af Danmark og USA kom for alvor i gang i løbet af 2010. Bøgerne er fordelt til hele landet. I Helmand, hvor der ikke tidligere fandtes lærebøger, er der nu uddelt bøger til mere end 90.000 elever. Foto: UNAMA

Samarbejdet mellem Helmand-provinsen og Undervisningsministeriet understøttes yderligere af danskfinansierede nationale og internationale uddannelsesrådgivere i PRT-Helmand. Rådgiverne arbejder bl.a. med sidemandsoplæring af uddannelseskyndige teknikere og ingeniører. Et dansk stipendieprogram har endvidere givet op til 2.000 børn i Helmand mulighed for at komme i skole.

Den danske støtte har bidraget til, at Helmand nu har 115 fungerende skoler, hvor 100.000 studerende modtager undervisning, heraf er godt 24.000 piger. Det er et stort fremskridt sammenlignet med 2001, hvor ingen piger gik i skole, 5.200 piger i 2005 og 13.000 i 2007.

I 2010 har der været rejst spørgsmål om udbetaling af beskyttelsespenge til Taliban samt angreb på et dansk finansieret skolebyggeri i Helmand. En nærmere undersøgelse har imidlertid vist, at der ikke kunne findes belæg for, at Taliban skulle have modtaget bistandsmidler. Skoleangrebet blev gennemført af kriminelle bander, der forsøgte at drage fordel af den usikkerhed, der på et tidspunkt fandtes i området, herunder bl.a. ved afpresning af byggeentreprenøren. Det afghanske politi fulgte op på sagen og arresterede de mistænkte.

FORBEDRING AF LEVEVILKÅR

Afghanistan er fortsat ét af verdens fattigste lande, og selvom der i 2010 har været fremskridt, må det samtidig erkendes, at der er lang vej igen. Hovedudfordringen har også i 2010 været at udbrede de nationale programmer til de mest usikre provinser, herunder Helmand.

Danmark støttede i 2010 forbedring af levevilkår med 85 mio. DKK. Den danske indsats til fattigdomsbekæmpelse går gennem en række nationale udviklingsprogrammer. Den væsentligste er fortsat det nationale solidaritetsprogram (National Solidarity Programme, NSP), der giver bloktilskud til landsbyers lokale udviklingsprojekter efter etablering af demokratisk valgte lokale udviklingsråd. Der er over hele landet etableret godt 22.300 råd, hvilket svarer til 2/3 af alle landsbyer Studier viser, at NSPs lokale udviklingsråd har bidraget til en betydelig forbedring i lokaladministrationen, forbedret befolkningens adgang til serviceydelser og forøget deltagelse af kvinder på en række områder. Siden programmets start er der gennemført over 41.000 udviklingsprojekter inden for bl.a. uddannelse, kunstvanding, energiforsyning og transport, hvilket har bidraget til økonomisk udvikling og skabt et stort antal arbejdspladser. Programmet har finansieret ca. 6.000 uddannelsesprojekter, 8.000 kunstvandingsprojekter, 6.300 projekter inden for energisektoren og 11.500 transportsektorprojekter.

Økonomisk udvikling er afgørende for en langvarig stabilitet. Danmark hjælper små virksomheder i gang med bl.a. mikrolån.
Økonomisk udvikling er afgørende for en langvarig stabilitet. Danmark hjælper små virksomheder i gang med bl.a. mikrolån. Foto: UNAMA

Programmet er også aktivt i Helmand, men i varierende grad i de forskellige distrikter som følge af sikkerhedssituationen. Partnerorganisationerne har for nuværende forladt provinsen og projekterne er p.t. suspenderet i de landsbyer, der deltager i projektet i Helmand. Forventningen er, at programmet gennem nye partnere vil blive genoptaget i løbet af 2011.

I 2010 fortsatte Danmark støtten til det nationale lokaludviklingsprogram (National Area Based Development Programme, NABDP), der koordinerer udvikling af infrastruktur og kapacitetsopbygning på distriktsniveau. Som et vigtigt bidrag til styrkelse af lokal administration og kanalisering af ressourcer har NABDP etableret og trænet mere end 350 distriktsudviklingsråd. Med anvendelse af danske midler har NABDP ligeledes bidraget til styrkelse af tilliden til den lokale administration i Marjah i Helmand gennem renovering af infrastruktur umiddelbart efter afslutningen af den militære kampagne i foråret 2010.

Danmark har i 2010 også støttet nyetablering af små og mellemstore virksomheder gennem programmet (Afghanistan Rural Enterprise Development Programme, AREDP). AREDP fremmer udvikling af nye virksomheder på landet gennem forretningstræning og facilitering af lån. I 2010 har programmet etableret lokale centre, hvorfra det fremtidige arbejde kan udvikle sig.

Danmark støtter fortsat et nationalt mikrofinansieringsprogram (Microfinance Investment Support Facility for Afghanistan, MISFA), der er et landsdækkende program med stor betydning for den fattigste del af befolkningen, herunder specielt kvinder og deres muligheder for at starte små forretningsinitiativer. Ved udgangen af 2010 er der på landsplan godt 435.000 aktive klienter, hvoraf 60 pct. er kvinder. Der er næsten 6.000 aktive klienter i Helmand. Studier viser, at mikrofinansieringsprogrammet har positiv indflydelse på kvinders deltagelse i det økonomiske liv, og at det medfører en række forbedringer i kvinders liv generelt fx i form af øget respekt – og selvrespekt.

I 2010 har Danmark også støttet narkotikabekæmpelse bl.a. gennem et pilotprojekt i grænseområderne mod Iran under FNs organisation for narkotikabekæmpelse (UNODC). Her introduceres lokalbefolkningen også til sikre alternative landbrugsaktiviteter, der skal afholde dem fra at engagere sig i den grænsekrydsende narkotikahandel. Der er endnu ikke målbare resultater, men projektet har vakt stor interesse, og det er planen over de næste par år at udbrede konceptet til flere grænseområder.

NÆROMRÅDEINDSATSEN

40 personer såres eller dræbes hver måned af landminer eller ueksploderet ammunition.
40 personer såres eller dræbes hver måned af landminer eller ueksploderet ammunition. Selv om det kun er en fjerdedel i forhold til for 3 år siden, er det stadig blandt det højeste antal i verden. Gennem organisationen Danish Demining Group bidrager Danmark fortsat til minerydningen. Organisationens solide arbejde har tiltrukket nye donorer og betydet at DDG kunne udvide sin kapacitet fra 600 mand til 1000 mand og udvide aktiviteterne til to nye provinser. Foto: UNAMA

Siden 2001 er mere end 5 mio. afghanere hjemvendt, mens ca. 2 mio. fortsat er flygtninge i Iran og Pakistan. Danmark har i 2010 gennem nærområdeinitiativet fortsat støttet programmer for bæredygtig reintegration af flygtninge samt lokalsamfundenes evne til at modtage disse. Indsatsen dækker over helt elementære behov for hjemvendte flygtninge såsom boliger og sikring af basale rettigheder, men også målrettede aktiviteter, bl.a. faglig træning af tilbagevendte, igangsætterydelser og styrkelse af Flygtningeministeriets arbejde med særligt sårbare tilbagevendte.

Fra den humanitære bistand er der også i 2010 gennemført humanitær minerydning gennem Danish Demining Group (DDG). Siden 1999 har DDG ryddet ca. 18.000 miner, 1 mio. ueksploderede genstande og renset store landarealer over hele Afghanistan.

DANSKE NGOERS INDSATS

I AFGHANISTAN Danske NGOer har i 2010 modtaget i alt 44 mio. DKK til humanitært arbejde med fokus på at forbedre fødevaresikkerhed, ernæring, sundhed og landbrug. Arbejdet foregår primært i de mere stabile dele af landet, og organisationerne har i 2010 ikke opereret i Helmandprovinsen.

Arbejdet har bl.a. resulteret i, at en større gruppe kvinder i Herat-provinsen deltager i fødselsforberedelse, hvilket er med til at mindske det høje antal af kvinder, som omkommer i forbindelse med barsel. Arbejdet er udført af Dansk Afghanistan Komité (DAC), og deres programmer skal være model for et lignende initiativ i de nationale sundhedsstrategier. Et distriktssygehus, drevet af DAC, blev i 2009 kåret til modeldistriktssygehus for hele landet.

DACAARs arbejde har i 2010 bl.a. sikret, at over 175.000 personer har rent drikkevand gennem installering af sandfiltre og reparation af 800 ældre brønde. Endvidere blev over 2.000 latriner etableret.

Mission Øst har med fokus på særligt sårbare befolkningsgrupper gennemført en række levevilkårsforbedringer i det nordøstlige Afghanistan. Her fik mere end 10.000 mennesker rent drikkevand, 8.400 mennesker fik latriner eller uddannelse i hygiejne og godt 10.000 mennesker modtog træning i grønsagsproduktion samt produktion af honning.

Produktion af sandfilter.
Produktion af sandfilter. Foto: Gulf news

SE FLERE RESULTATER PÅ ORGANISATIONERNES EGNE HJEMMESIDER:




Denne side er kapitel 8 af 9 til publikationen "HELMAND-PLANEN 2011-2012".
Version nr. 1.0 af 25-02-2011
Publikationen kan findes på adressen http://www.netpublikationer.dk/um/10973/index.htm

 

 
 
 
  Udenrigsministeriet © | www.um.dk