Danmarks samarbejdslande

På de følgende sider gennemgås Danmarks programsamarbejdslande samt Afghanistan. Programsamarbejdslandene er 15 lande, hvor Danmark har koncentreret en stor bistand over mange år .

For hvert land gennemgås, hvorfor landets situation retfærdiggør, at Danmark giver udviklingsbistand. Herefter beskrives udviklingssamarbejdet samt de vigtigste projekter og programmer, ligesom der knyttes et par ord til fremtidsperspektiverne.

Der indgår basale data om areal, befolkning, befolkningsvækst, areal og BNI for landene. Tallene stammer fra Verdensbanken http://www.worldbank.org. Der er tale om tal fra 2008 eller, hvor disse ikke er tilgængelige, tal fra 2007.

Der gives også nogle sociale indikatorer: Forventet levealder, børnedødelighed, andel af børn i grundskole og andelen af befolkningen, der har adgang til rent drikkevand. De tre sidstnævnte indikatorer er officielle 2015 Mål-indikatorer, som offentliggøres på FN’s 2015 Måls hjemmeside http://mdgs.un.org.

For 2015 Mål-indikatorerne er der angivet et gammelt tal og det nyest tilgængelige, således at man får en idé om nogle af landets fremskridt mod målene. Så vidt muligt er årstallet 1990 anvendt som det gamle tal. Det er det årstal, der bruges som benchmark for 2015 Målene (når 2015 Målene f.eks. angiver, at børnedødeligheden skal reduceres med to tredjedele i 2015, er det i forhold til niveauet fra 1990).

For børnedødeligheden er der konsekvent tal fra 1990, mens det for ”adgang til rent drikkevand” ikke alle steder har været muligt at skaffe tallet for 1990. For indskrivning i grundskole har det ingen steder været muligt at skaffe tal for 1990. De steder, hvor 1990-tallet ikke har kunnet skaffes, er det ældst tilgængelige tal brugt.

Endelig er Danmarks samlede bilaterale bistand samt de vigtigste bilaterale bistandsprogrammer angivet for hvert land.

Afghanistan

Flag: Afghanistan

Areal 625.090 km²
Befolkning 226,3 mio.
Årlig befolkningstilvækst ingen data
BNI pr. indbygger ingen data
Udenlandsk bistand pr. indbygger ingen data
Forventet levealder 44 år
Børnedødelighed under fem år pr. 1.000 (1990/2007) 260/257
Procentdel børn, der er indskrevet i grundskole ingen data
Procentdel af befolkningen, der har adgang til rent drikkevand (nyeste tal er 2006) 21(1995)/ 22
Dansk bilateral bistand 2009 i mio. kr. (udbetalinger) 456,5
Danske bilaterale programmer 2009
· Uddannelse
· Statsopbygning
· Forbedring af levevilkår

Kort: Afghanistan

Hvorfor udviklingssamarbejde er nødvendigt
Landbrug er grundpillen i Afghanistans økonomi. Det omfatter desværre også i stort omfang den ulovlige opiumsdyrkning. De senere år har Afghanistan haft en høj årlig økonomisk vækst på 10 pct. bl.a. på grund af en mere produktiv landbrugssektor, men også afledte effekter af den internationale militære tilstedeværelse.

Der er ingen pålidelig statistik i Afghanistan. F.eks. fandt den seneste og kun delvise folketælling sted for mere end 30 år siden. Derfor er det svært at beskrive fattigdomssituationen præcist.

Det afghanske finansministerium vurderer selv, måske for optimistisk, at landets nationale indtægter vil blive fordoblet i løbet af de kommende fire år. Men situationen er usikker: Kampen mod Taliban er i en kritisk fase, og i 2009 blev Præsident Karzai genvalgt ved et valg præget af betydelig svindel.

Hvis den generelle udvikling i landet skal vendes, må regeringen markant forbedre sine serviceydelser til befolkningen og effektivt bremse korruption og magtmisbrug.

Udviklingssamarbejdet
Fraregnet sikkerhedssektoren går det meste af den internationale udviklingsbistand til følgende tre sektorer: infrastruktur/naturressourcer, landbrug/ lokal udvikling og god regeringsførelse/retssektor.

Cirka 10 pct. af den internationale støtte til Afghanistan gives som budgetstøtte. Yderligere knap 10 pct. kanaliseres gennem trust funds på en måde, der minder om budgetstøtte.

Danmark er i øjeblikket den 11.-største bilaterale donor i Afghanistan. Den danske udviklingsbistand fokuserer på uddannelsessektoren og de to bredere sektorer levevilkår og statsopbygning.

Danmark støtter uddannelsessektoren med 100 mio. kr. årligt. Støtten går bl.a. til trykning af skolebøger og bygning af decentrale varehuse til bøger, bygning af skoler, samt støtte til administrativ reform- og budget- og finansstyringssystemer.

I Helmand omfatter støtten byggeri af skoler og sovesale, bidrag til kapacitetsopbygning samt et stipendieprogram for elever fra usikre områder.

Danmark støttede i 2009 sektoren ’levevilkår’ med 110 mio. kr. Støtten omfattede bidrag til fire nationale regeringsprogrammer inden for mikrofinansiering, landsbyudvikling, distriktsudvikling og udvikling af lokale forretningsinitiativer på landet. Derudover støttes renovering og opgradering af et vandkraftværk samt et program for introduktion af alternative afgrøder til opiumsproduktion, begge i Helmand.

Den danske støtte til statsopbygning omfatter god regeringsførelse, herunder korruptionsbekæmpelse, demokratiudvikling, afholdelse af valg, fremme af menneskerettigheder med særligt fokus på kvinders rettigheder, ytringsfrihed og et levedygtigt civilsamfund samt stabiliseringsindsatser og opbygning af det afghanske politi. Støtten til sektoren er cirka 110 mio. kr. årligt.

Budgettet for nærområdeprogrammet var på 65 mio. kr. i 2009. Aktiviteterne støtter, at afghanske flygtninge kan vende hjem til Afghanistan.

Det såkaldte Joint Monitoring and Coordination Board, som omfatter repræsentanter fra FN og den afghanske regering, koordinerer den internationale støtte. Enkelte sektorer, f.eks. uddannelse har også et sektorforum for donorkoordinering, hvor Danmark deltager.

Den danske støtte gives inden for rammerne af Afghanistans nationale udviklingsstrategi, ligesom støtten til de enkelte sektorer følger nationale sektorplaner. I 2009 blev cirka 17 pct. af den direkte danske bistand brugt i Helmandprovinsen i det sydlige Afghanistan.

Den danske udviklingsbistand planlægges videreført i hvert fald frem til 2012 både hvad angår fokus og volumen.

Fremtiden
Hvis den afghanske økonomi udvikler sig positivt, og det nuværende niveau for international støtte fastholdes, er der gode udsigter for udvikling og fattigdomsbekæmpelse. Men det kræver, at landet bliver mere stabilt, og samtidig at regeringen får større evne og vilje til at udvikle landet til gavn for befolkningen.

Bangladesh

Flag: Bangladesh

Areal 144.000 km²
Befolkning 160 mio.
Årlig befolkningstilvækst 1,4 %
BNI pr. indbygger 470 US $
Udenlandsk bistand pr. indbygger 10,0 US $
Forventet levealder 66,3 år
Børnedødelighed under fem år pr. 1.000 (1990/2007) 151/61
Procentdel børn, der er indskrevet i grundskole 90(2005)/90(2006)
Procentdel af befolkningen, der har adgang til rent drikkevand (nyeste tal er 2006) 78(1990)/80
Dansk bilateral bistand 2009 i mio. kr. (udbetalinger) 253,5
Danske bilaterale programmer 2009
· Vand og sanitet
· Landbrug
· God regeringsførelse og menneskerettigheder

Kort: Bangladesh

Hvorfor udviklingssamarbejde er nødvendigt
Tekstilindustrien udgør 79 pct. af landets eksport. Den voksende industrisektor og landbruget udgør tilsammen omkring halvdelen af BNP og servicesektoren den anden halvdel. Den bengalske økonomi havde en stabil vækst på 5-6 pct. i 2009 trods den økonomiske krise.

Bangladesh oplever på nogle punkter en positiv social udvikling. Landet er på vej til at indfri 2015 Målene for spædbørns- og børnedødelighed og har allerede opnået målene for lige adgang for piger og drenge i folkeskolen.

Der er dog stadig udbredt fattigdom. Omkring 38 pct. af befolkningen lever under fattigdomsgrænsen, forskellen mellem rig og fattig er stærkt stigende, og der er store forskelle i levevilkår mellem kvinder og mænd.

Eksporten i 2009 var stigende, hvilket hovedsagelig skyldtes tekstilindustrien. Den økonomiske udvikling vil afhænge af regeringens evne til at tiltrække flere både udenlandske og nationale investeringer inden for produktive sektorer, men også af de internationale konjunkturer.

Bangladesh gennemførte valg i december 2008. Den nuværende koalitionsregering har et solidt flertal i parlamentet. Samarbejdet mellem regering og opposition er traditionelt anstrengt. Sikkerhedssituationen er god trods den stigende sociale ulighed og mange radikale religiøse organisationer i landet.

Udviklingssamarbejdet
De internationale udviklingspartnere, herunder Danmark, støtter regeringens nationale fattigdomsstrategi, som lægger vægt på økonomisk og social udvikling, herunder bl.a. infrastruktur, energi, landbrug, vandressourcer, uddannelse, miljø- og klima, menneskerettigheder og god regeringsførelse samt støtte til erhvervslivet. Den Asiatiske Udviklingsbank gav budgetstøtte på ca. 647 mio. US dollars i 2009, hvilket svarer til ca. en femtedel af den samlede bistand til Bangladesh i 2009. Danmark og de fleste andre donorer yder ikke budgetstøtte til Bangladesh.

Den danske bilaterale bistand går til sektorprogrammerne for landbrug og vandforsyning/sanitet. Programmerne arbejder især med forbedring af serviceydelser og styrkelse af de lokale myndigheder.

Landbrugsprogrammet omfatter aktiviteter inden for dambrug og husdyrhold, afgrødeproduktion og vedligeholdelse af biveje. Programmet omfatter også kapacitetsopbygning og samarbejde med lokale myndigheder. Den danske støtte til programmet var på ca. 78 mio. kr. i 2009.

Programmet for vandforsyning og sanitet har fokus på forbedret hygiejne samt drikkevand og hygiejnisk sanitet i landområder og mindre byer. Derudover gives der støtte til kapacitetsopbygning og gennemførelse af sektorpolitikker og strategier. Den danske støtte hertil var på 63 mio. kr. i 2009.

Derudover støttedes programmet for menneskerettigheder og god regeringsførelse med 63 mio. kr. i 2009. Dette program har fokus på offentlige forvaltningssystemer, anti-korruption, ligestilling og oprindelige folks rettigheder.

Danmark støttede B2B-Programmet med 12 mio. kr. i 2009. Programmet fremmer samarbejde mellem bengalske og danske virksomheder og støtter projekter inden for klimatilpasning.

Danmark støtter, i samarbejde med den bengalske regering og 14 andre udviklingspartnere, udarbejdelse af en fælles landestrategi for Bangladesh, som har til formål at forbedre bistandseffektiviteten og sikre et tættere og bedre samarbejde mellem udviklingspartnerne. Strategien skal også sikre tilpasning af bistanden til de nationale institutioner og systemer. Derudover ydes der dansk støtte på 1,8 mio. kr. til en fælles donorfond, der skal styrke finansministeriet og dets særlige enhed for bistandseffektivitet.

Fremtiden
Bangladesh har et stort økonomisk potentiale, men landet står over for udfordringer. Den offentlige sektor skal moderniseres, korruptionen bekæmpes, der skal tiltrækkes investeringer og skabes nye job. Infrastrukturen skal udvikles, befolkningstilvæksten skal under kontrol, og udviklingen i det lavtliggende land skal tilpasses fremtidige klimaforandringer. Niveau og sektorer for den danske bistand forventes ikke ændret væsentligt i de kommende år.

Se også “Udefra” om Bangladesh på s. 43.

Benin

Flag: Benin

Areal 112.620 km²
Befolkning 8,6 mio.
Årlig befolkningstilvækst 3,2 %
BNI pr. indbygger 690 US $
Udenlandsk bistand pr. indbygger 56,0 US $
Forventet levealder 61,6 år
Børnedødelighed under fem år pr. 1.000 (1990/2007) 184/123
Procentdel børn, der er indskrevet i grundskole 41(1991)/83(2006)
Procentdel af befolkningen, der har adgang til rent drikkevand (nyeste tal er 2006) 63(1990)/65
Dansk bilateral bistand 2009 i mio. kr. (udbetalinger) 274,6
Danske bilaterale programmer 2009
· Uddannelse
· Vand og sanitet
· Transport
· Landbrug
· God regeringsførelse og menneskerettigheder

Kort: Benin

Hvorfor udviklingssamarbejde er nødvendigt
Benins dominerende indtægtskilder er bomuldseksport, havnen i Cotonou, andre aktiviteter knyttet til transithandel samt pengeoverførsler fra beninere i udlandet.

Benin har haft pæn økonomisk vækst i de senere år, som aktuelt dog er for nedadgående. Det skyldes den aktuelle globale finanskrise, men også fraværet af målrettede indsatser fra regeringen for de produktive sektorer.

Fattigdomssituationen er stort set uændret siden 2001. Godt en tredjedel af befolkningen lever under fattigdomsgrænsen. Hvis det skal ændres, kræver det gennemførelse af regeringens fattigdomsstrategi. Det vil indebære gennemgribende reformer i den offentlige administration, som på grund af modstand fra de offentligt ansattes fagforeninger næppe lader sig gennemføre før præsident- og parlamentsvalgene i marts 2011.

De demokratiske institutioner er i princippet på plads, men de demokratiske processer er præget af manglende tillid mellem de politiske aktører. Lovgivningsarbejdet i parlamentet har i lange perioder ligget stille på grund af oppositionens forsøg på at miskreditere regeringen forud for valgene i 2011.

Udviklingssamarbejdet
Der er kun få internationale donorer i Benin. Indsatserne er koncentreret om de sociale sektorer, landbrug og infrastruktur. Der er stigende fokus på den private sektor. Cirka en tredjedel af den internationale bistand er budgetstøtte.

Danmark er blandt de største bilaterale udviklingspartnere, og det nuværende danske program omfatter støtte til produktive og sociale sektorer, foruden støtte til god regeringsførelse, demokrati og ligestilling.

Generelt når programmerne deres mål. En undtagelse er dog grundskoleuddannelse, hvor regeringen ikke har været i stand til fuldt at udnytte donorbidragene på grund af kapacitetsproblemer.

Støtten til landbrug og agroindustri på 27 mio. kr. i 2009 bidrager til at øge produktivitet, kvalitet og markedsføring af små bønders produkter. Det sker bl.a. gennem faglig assistance til bondesammenslutninger og ved forbedret adgang til finansiering. Danmark støtter også landbrugsforskning.

Danmark støttede transportsektoren med 161 mio. kr. i 2009. Fokus er på den sydlige del af landet, hvor der arbejdes på reparation af hovedveje og biveje, sidstnævnte med arbejdsintensive metoder.

Inden for uddannelse støtter Danmark regeringens politik om universel adgang til grundskole. Danmark støtter også handikappedes skolegang og erhvervsfaglige uddannelser. Danmark støttede i 2009 uddannelse med 14 mio. kr.

Dansk støtte til vandforsyning har bidraget til at skaffe rent vand til 100.000 mennesker på landet. Danmark støtter også bygning af latriner og hygiejneundervisning i skoler. Danmark støttede vandsektoren med knap 32 mio. kr.

Danmark har støttet god regeringsførelse, demokrati, ligestilling samt gennemførelse af fattigdomsstrategien med 38 mio. kr. Det omfatter støtte til reformer og decentralisering i den offentlige sektor, ombudsmandsinstitution, presse og parlament.

Koordinering af den internationale bistand foregår i sektor- eller tematiske grupper med aktiv deltagelse af de ansvarlige myndigheder. Der er dog fortsat behov for at styrke det lokale ejerskab.

Fremtiden
Benin har gode udviklingsmuligheder inden for landbrug og transport. På disse områder kan der skabes beskæftigelse, og det vil kunne reducere fattigdommen.

Normalisering af det politiske liv med et fungerende parlament, der kan gennemføre de nødvendige reformer, er dog en forudsætning.

Den fremtidige danske støtte vil i endnu højere grad fokusere på vækst og beskæftigelse, uddannelse samt god regeringsførelse og demokrati.

Bhutan

Flag: Bhutan

Areal 47.000 km²
Befolkning 0,7 mio.
Årlig befolkningstilvækst 1,6 %
BNI pr. indbygger 1900 US $
Udenlandsk bistand pr. indbygger 132,0 US $
Forventet levealder 66,2 år
Børnedødelighed under fem år pr. 1.000 (1990/2007) 148/84
Procentdel børn, der er indskrevet i grundskole 56(1999)/80(2006)
Procentdel af befolkningen, der har adgang til rent drikkevand (nyeste tal er 2006) 81(2000)/81
Dansk bilateral bistand 2009 i mio. kr. (udbetalinger) 65,4
Danske bilaterale programmer 2009
· Miljø og byudvikling
· Sociale sektorer (sundhed og uddannelse)
· God regeringsførelse

Kort: Bhutan

Hvorfor udviklingssamarbejde er nødvendigt
Bhutan er et landbrugssamfund, og 80 pct. af befolkningen bor på landet. Næsten 70 pct. af eksportindtægterne og 45 pct. af statens indtægter kommer fra salg af vandkraftbaseret elektricitet til Indien. Med store investeringer i vandkraftsektoren er økonomien vokset stabilt med ca. 7 pct. årligt fra 1990-2007. Den globale økonomiske krise har ikke ramt Bhutan hårdt, da økonomien er ret lukket. Med yderligere investeringer i vandkraft forventes Bhutans økonomi fortsat at vokse.

Fattigdommen er nedbragt fra 31 til 23 pct. over fem år og findes især på landet. De sociale fremskridt er betydelige. Der er gratis adgang til sundhedsydelser og medicin. Levealderen er steget fra 47 til 66 år på 25 år. Indskrivning i skolerne er næsten 90 pct., og der er lige mange drenge og piger i grundskolen.

I 2008 gennemgik landet en fredelig overgang fra oplyst monarki til parlamentarisk, forfatningsbaseret demokrati med 79 pct. valgdeltagelse.

Partiet DPT (Lyksalighedspartiet) vandt en overvældende valgsejr. En moderne forfatning med magtadskillelse og kongen som nationalt samlingspunkt er vedtaget. Medierne har udviklet sig kraftigt med fem aviser, lokalradioer og internet. Situationen for Nepali-mindretallet i syd er blevet forbedret, bl.a. ved genåbning af skoler.

Udviklingssamarbejdet
Indien er langt den største donor med især infrastrukturbistand. Danmark, Japan, Østrig, FN og Verdensbanken støtter kapacitetsudvikling, miljø, god regeringsførelse og sociale sektorer. Danmark er den næststørste bilaterale donor med i alt 65 mio. kr. i 2009.

Indien og Nederlandene yder generel budgetstøtte, men i begrænset omfang. Danmark gav 13 mio. kr. i sektorbudgetstøtte til sociale sektorer og til kommunalt bloktilskud.

Danmark støtter sundhed og uddannelse gennem socialsektorprogrammet med 14 mio. kr. i 2009. Herunder ydes teknisk støtte til faglige uddannelser, hvor den private sektor inddrages.

Danmark støtter god regeringsførelse med 9 mio. kr. årligt. Støtten går til retsvæsenet, en national jordkommission, et fælles kommunalstøtte-program og til opbygning af civilsamfundet.

I 2009 iværksatte regeringen en bloktilskudsordning til kommunernes investeringer, og oprettede en myndighed for registrering af NGO’er begge dele med dansk støtte på i alt 5 mio. kr.

Med støtte til miljø- og byudvikling på 27 mio. kr. bidrog Danmark til videreudvikling af den Nationale Miljøkommission og til etablering af rensningsanlæg og vandforsyning i fem distriktsbyer.

Fra den lokale bevilling på 6 mio. kr. støtter Danmark bl.a. finansministeriets budgetplanlægning, forskning, demokrati og kultur.

Regeringens såkaldte Bruttonationallykke-Kommission forestår donorkoordinering. Alle danske programmer gennemføres af de bhutanesiske myndigheder og følger de nationale procedurer (planer, regnskab og revision). Alle programmer gennemgås årligt sammen med regeringen og andre udviklingspartnere.

Samarbejdet med regeringen fungerer godt, administrationen er effektiv, og Bhutans rigsrevision er af høj kvalitet.

Fremtiden
Hvis vandkraftsektorens udvikling fortsætter, er de økonomiske udsigter positive. Nogle af Bhutans store udfordringer er beskæftigelse af de unge veluddannede og den kraftige urbanisering. Halvdelen af befolkningen ventes at bo i byer om 10 år.

På grund af den positive udvikling udfaser Danmark sin bistand til Bhutan frem mod 2015.

Bolivia

Flag: Bolivia

Areal 1.098.580 km²
Befolkning 9,7 mio.
Årlig befolkningstilvækst 1,7 %
BNI pr. indbygger 1460 US $
Udenlandsk bistand pr. indbygger 50 US $
Forventet levealder 65,5 år
Børnedødelighed under fem år pr. 1.000 (1990/2007) 125/57
Procentdel børn, der er indskrevet i grundskole 96(1999)/95(2007)
Procentdel af befolkningen, der har adgang til rent drikkevand (nyeste tal er 2006) 72(1990)/86
Dansk bilateral bistand 2009 i mio. kr. (udbetalinger) 183,5
Danske bilaterale programmer 2009
· Miljø
· Uddannelse
· Landbrug
· Program for konflikthåndtering, antikorruption, menneske rettigheder og ligestilling
· Oprindelige folk
· Reformer af offentlig sektor

Kort: Bolivia

Hvorfor udviklingssamarbejde er nødvendigt
Naturgas udgør 50 pct. af Bolivias eksport, minedrift og forarbejdningsindustri udgør knap 50 pct. af økonomien, men det er den uformelle økonomi, der er vigtigst for beskæftigelsen.

Den økonomiske vækst var i 2009 på ca. 2,5 pct. mod 4-6 pct. i 2005-2008. Opbremsningen skyldes fald i priserne på Bolivias hovedeksportvarer natur gas og mineraler og faldende investeringer.

Bolivia er et af verdens mest ulige samfund, og to tredjedele af befolkningen lever i fattigdom. Fattigdommen rammer især den oprindelige befolkning og kvinder.

Den økonomiske situation i Bolivia er ret robust, men afhængighed af råvarer og en ringe diversificering af økonomien udgør en risiko, ligesom private og offentlige investeringer er for lave til at sikre fortsat vækst. Klimaforandringerne giver store udfordringer. Svigtende nedbør og afsmeltning af gletsjere ventes at ramme landbrugsproduktion og vandforsyning i mange områder.

Efter politiske kriser og voldelige konflikter blev en ny forfatning vedtaget ved folkeafstemning i 2009. Det giver håb om politisk stabilitet. Ved præsidentvalget i december 2009 blev Evo Morales genvalgt med overvældede tilslutning, idet han opnåede 64 pct. af alle afgivne stemmer efter en relativt fredelig valgproces. Omkring 93 pct. af vælgerne deltog i afstemningen, hvilket vidner om stor opbakning til den demokratiske udvikling. Etablering af en forfatningsdomstol og udvikling af en effektiv uafhængig retssektor er imidlertid centrale udfordringer.

Udviklingssamarbejdet
Grundpillerne i den internationale udviklingsbistand er infrastruktur, produktive sektorer, miljø, uddannelse og god regeringsførelse samt menneskerettigheder.

Det forventes, at der inden for de kommende par år vil kunne ydes sektorbudgetstøtte bl.a. til uddannelsessektoren. Danmark er blandt de 10 største donorer.

Den danske landbrugsbistand på 32 mio. kr. årligt bidrager til at øge produktivitet og indtægter for små bønder, bl.a. ved at styrke organiseringen med inspiration fra den danske andelsbevægelse.

Der er dog udfordringer for landbrugsudviklingen. Den institutionelle kapacitet i de offentlige og private institutioner er lav, og produktionen er vanskelig på grund af omskiftelige vejrforhold med både tørke og oversvømmelser. Danmark er i dialog med regeringen om, hvorledes diversificeringen i landbruget og bæredygtig udvikling kan fremmes.

Dansk støtte på ca. 35 mio. kr. årligt til uddannelsessektoren bidrager til at øge skolegang og forbedre kvaliteten af undervisningen, bl.a. tosproglig og interkulturel undervisning. Programmet har været en succes med stor søgning.

Danmark støtter udvikling af demokrati, retssamfund og god regeringsførelse med 27 mio. kr. årligt. Støtten går til en ombudsmandsinstitution, til korruptionsbekæmpelse og til reformer af den offentlige sektor.

Danmark støtter miljøsektoren med 30 mio. kr. årligt. Støtten er gået til nationale miljø-NGO’er og har betydet, at de har fået en væsentlig indflydelse på en ny forfatning, der blev vedtaget i januar 2009.

Danmarks støtte til fremme af oprindelige folks rettigheder er gået til sikring af kollektive jordrettigheder. Den danske støtte på 25 mio. kr. årligt har bidraget til, at der over fem år er udstedt skøder til et areal på tre gange Danmarks størrelse.

Danmark yder en aktiv indsats for at forbedre donorernes arbejdsdeling og koordinering af bistanden til Bolivia og for at sikre bedre dialog med regeringen.

Fremtiden
Øgede eksportindtægter og offentlige indtægter har styrket makroøkonomien og medvirket til at mindske fattigdommen. Men afhængigheden af råvarer giver usikkerhed om statens indtægter i fremtiden. Det er også usikkert, om investeringer i den produktive sektor vil stige fra det nuværende lave niveau.

Danmarks indsats vil have fokus på landbrug/ privatsektor, miljø/klima, demokrati, retssamfund, god regeringsførelse samt uddannelse. Ligestilling og oprindelige folks rettigheder ændres fra at være et selvstændigt program til at blive integreret som tværgående hensyn i alle øvrige indsatser.

Se også “Udefra” om Bolivia på s. 20.

Burkina faso

Flag: Burkina Faso

Areal 274.000 km²
Befolkning 15,2 mio.
Årlig befolkningstilvækst 2,9 %
BNI pr. indbygger 480 US $
Udenlandsk bistand pr. indbygger 63 US $
Forventet levealder 52,2 år
Børnedødelighed under fem år pr. 1.000 (1990/2007) 260/191
Procentdel børn, der er indskrevet i grundskole 25(1991)/53(2007)
Procentdel af befolkningen, der har adgang til rent drikkevand (nyeste tal er 2006) 34(1990)/72
Dansk bilateral bistand 2009 i mio. kr. (udbetalinger) 192,7
Danske bilaterale programmer 2009
· Uddannelse
· Landbrug
· God regeringsførelse og menneskerettigheder
· Makroøkonomiske reformer
· Hiv/aids

Kort: Burkina Faso

Hvorfor udviklingssamarbejde er nødvendigt
Landbruget beskæftiger op mod 80 pct. af befolkningen, og bomuld udgør 60 pct. af eksporten. På grund af den internationale krise er efterspørgslen på bomuld faldet, og den økonomiske udvikling
er vendt, så væksten kun lige er på størrelse med befolkningstilvæksten. Fattigdommen er stigende og berører næsten halvdelen af befolkningen.

Burkina Faso er meget afhængig af de internationale konjunkturer og især af efterspørgsel og priser på bomuld. En voksende eksport af guld erstatter
i begrænset omfang faldet i eksporten af bomuld. På trods af bestræbelser på at diversificere økonomien er Burkina Faso stadig dybt afhængig af priserne på bomuld og guld.

Burkina Fasos politiske situation er stabil og fredelig. Landet har haft den samme præsident i de sidste 22 år støttet af et altdominerende politisk parti, der sidder tungt på statsapparatet og misbruger statens ressourcer under valgkampagnerne. Præsidenten tog først magten ved et militærkup, men er siden blevet valgt. Oppositionen er svag og består af mange små partier. Der er derfor udsigt til, at præsidenten bliver genvalgt i 2010. Derefter kan han ifølge den burkinske grundlov ikke opstille mere. Medmindre grundloven ændres med henblik på at tillade præsidenten at stille op igen, vil det senest ved præsidentvalget i 2015 vise sig, om Burkina Faso er i stand til at gennemføre et fredeligt magtskifte uden konflikter og konfrontationer.

Udviklingssamarbejdet
Den internationale bistand støtter alle sociale og økonomiske sektorer i landet. Ca. 20 pct. af den internationale bistand er budgetstøtte. Danmark er blandt de fem største bilaterale udviklingspartnere.

Den største danske indsats er støtten til vandsektoren på ca. 60 mio. kr. årligt. Det vigtigste element er vandforsyning i landområderne, men der ydes også støtte til byernes vandforsyning og til sanitet. Endvidere ydes støtte til integreret forvaltning af vandressourcerne med henblik på at sikre bæredygtighed, samt fordeling til mange forskellige brugere.

Landbrugsudvikling støttes med et årligt bidrag på ca. 40 mio. kr. Størstedelen går til finansiering af mindre projekter i tre regioner. Projekterne fremmer produktion, forarbejdning og markedsføring af produkter som f.eks. sesam, jordnødder, hirse og oksekød.

Den danske støtte på årligt 20 mio. kr. til uddannelsessektoren går til gennemførelse af den nationale uddannelsesplan, som sigter på både at få flere børn i skole og på at forbedre kvaliteten af undervisningen. Det danskfinansierede program støtter ligeledes udviklingen af faglige uddannelser især inden for landbrugs- og håndværksfag.

Danmark støtter et program for god regeringsførelse med 20 mio. kr. årligt. Programmet omfatter decentralisering, menneskerettigheder og ligestilling.

Danmark arbejder på at tilpasse bistanden til de nationale strategier og anvende nationale procedurer. I samarbejde med Sverige og EU-Kommissionen har Danmark i 2009 udarbejdet et fælles program til sektorbudgetstøtte i vandsektoren, som iværksættes i starten af 2010.

I de senere år har den danske bistandsindsats fokuseret på færre aktiviteter. Således er støtten til energisektoren udfaset i løbet af 2009.

Fremtiden
Meget vil afhænge af udviklingen i verdensøkonomien, og i hvilken udstrækning regeringen er i stand til at fremme en diversificering af økonomien. En ny national udviklingsstrategi er under udarbejdelse. Her er det vigtigt, at målsætningen om fattigdomsbekæmpelse fortsat er i centrum.

Ghana

Flag: Ghana

Areal 238.540 km²
Befolkning 23,6 mio.
Årlig befolkningstilvækst 2,1 %
BNI pr. indbygger 670 US $
Udenlandsk bistand pr. indbygger 50,0 US $
Forventet levealder 56,8 år
Børnedødelighed under fem år pr. 1.000 (1990/2007) 120/115
Procentdel børn, der er indskrevet i grundskole 54(1991)/72 (2007)
Procentdel af befolkningen, der har adgang til rent drikkevand (nyeste tal er 2006) 56(1990)/80
Dansk bilateral bistand 2009 i mio. kr. (udbetalinger) 472,0
Danske bilaterale programmer 2009
· Erhverv
· Sundhed
· God regeringsførelse og menneskerettigheder
· Generel budgetstøtte
· Decentralisering

Kort: Ghana

Hvorfor udviklingssamarbejde er nødvendigt
Knap en tredjedel af Ghanas befolkning lever i fattigdom, heraf omkring 10 pct. i ekstrem fattigdom, og ungdomsarbejdsløsheden er stor. Fundet af olie ud for Ghanas kyst har skabt forventning om, at Ghanas økonomi vil forbedres i de kommende år. Det kræver imidlertid, at udvindingen gennemføres, så gevinsten investeres i jobskabelse.

Omkring halvdelen af Ghanas befolkning er beskæftiget i landbruget, som bidrager med en tredjedel af BNP. Blandt de vigtigste eksportvarer er kakao, guld og tømmer. Ghana havde i 2008 en økonomisk vækst på omkring 7,3 pct. trods den begyndende globale økonomiske krise. Væksten har været betydelig lavere i 2009.

Den politiske situation i Ghana er stabil. I december 2008 forløb præsidentvalget uden større problemer, selvom oppositionen vandt. Barack Obamas besøg i juli 2009 satte internationalt fokus på Ghanas positive demokratiske udvikling.

Udviklingssamarbejdet
Samarbejdet mellem Ghana og Danmark går godt. Det samme gælder samarbejdet imellem Ghanas udviklingspartnere. Danmarks bidrag udgør knap 5 pct. af den samlede internationale udviklingsbistand til Ghana.

Omkring 29 pct. af Ghanas udviklingsbistand er budgetstøtte. Danmark gav i 2009 69 mio. kr. i budgetstøtte. Budgetstøtten er et led i harmoniseringen af den udenlandske støtte og styrker den ghanesiske regerings ejerskab til udviklingssamarbejdet.

Danmarks største indsats er decentraliseringsprogrammet med et budget på 142 mio. kr. i 2009. Programmet styrker lokal service gennem kapacitetsopbygning og lokale investeringer med vægt på vandforsyning, sanitet og biveje. Der er oprettet tekniske forvaltninger i 44 distrikter. Over tid udfases øremærket støtte til fordel for resultatbaseret støtte til distriktsplaner gennem en kommunal fond. En udligningsordning belønner de kommuner, der bedst håndterer det nye ansvar, der følger med decentraliseringen.

Danmarks program til støtte af sundheds sektoren er rettet mod forbedring af folkesundheden.

Programmet er på godt 100 mio. kr. årligt, hvoraf 70 pct. gives som sektorbudgetstøtte til sundhedsministeriet.

Danmark støttede i 2009 den ghanesiske erhvervsudvikling med 37,5 mio. kr. Støtten vil vokse de kommende år. Erhvervsprogrammet bidrager til opfølgning på Afrika-kommissionens anbefalinger. En ny fase har til formål at øge antallet af økonomisk attraktive arbejdspladser først og fremmest i landbruget i Ghanas fattigste regioner. Programfasen er udarbejdet i overensstemmelse med Ghanas strategi for udvikling af erhvervssektoren.

Danmark støtter korruptionsbekæmpelse, menneskerettigheder og adgang til retssystemet med 35 mio. kr. årligt. Det sker gennem støtte til bedre planlægning og koordination i retsvæsnet og menneskerettighedskommissionen, der også er ombudsmandsinstitution og har ansvar for bekæmpelse af korruption. Endelig støttes civilsamfundsorganisationers fortalervirksomhed og forskning i fattigdom.

Fremtiden
Ghana har ambitioner om at opnå status som mellemindkomstland over de kommende 10 år. Det vil kræve en reel økonomisk vækst i størrelsesordenen 8-10 pct. om året, med stærkt fokus på erhvervsudvikling og jobskabelse, først og fremmest i den private sektor. Selv om Ghana gennem olieindkomster vil kunne finansiere en betydelig del af realiseringen af visionen, vil det kræve en politisk og uddannelsesmæssig kraftanstrengelse at gennemføre de nødvendige reformer. Ghana vil have brug for omfattende politisk og finansiel støtte fra udviklingspartnerne i hele perioden. Den danske tilstedeværelse og udviklingssamarbejdet med Ghana er veldisponeret til at understøtte visionen.

Kenya

Flag: Kenya

Areal 580.370 km²
Befolkning 38,5 mio.
Årlig befolkningstilvækst 2,6 %
BNI pr. indbygger 770 US $
Udenlandsk bistand pr. indbygger 34 US $
Forventet levealder 54,1 år
Børnedødelighed under fem år pr. 1.000 (1990/2007) 97/121
Procentdel børn, der er indskrevet i grundskole 64(1999)/87(2007)
Procentdel af befolkningen, der har adgang til rent drikkevand (nyeste tal er 2006) 41(1990)/57
Dansk bilateral bistand 2009 i mio. kr. (udbetalinger) 322,2
Danske bilaterale programmer 2009
· Erhverv
· Miljø
· Sundhed
· Vand og sanitet
· Landbrug
· God regeringsførelse og menneskerettigheder

Kort: Kenya

Hvorfor udviklingssamarbejde er nødvendigt
Fundamentet for Kenyas økonomi er landbrug, handel, produktion og turisme, hvoraf landbrug står for ca. en fjerdedel af landets BNP.

I 2005-2007 oplevede Kenya høj økonomisk vækst på op imod 7 pct. årligt. I 2008 stagnerede økonomien som følge af uroligheder efter valget i slutningen af 2007. Dertil kom fødevarekrisen og flere års svigtende nedbør, hvilket betød, at væksten faldt til 1,7 pct. i 2008. IMF vurderer, at den økonomiske vækst i 2009 vil blive på ca. 3 pct. trods den globale økonomiske krise og omfattende tørke frem til november 2009.

På trods af, at Kenya er økonomisk bedre stillet end de fleste andre afrikanske lande, er fattigdommen relativt høj og omfatter 46 pct. af befolkningen. Tendensen er dog faldende.

Den politiske situation er ustabil efter uroligheder i 2008, hvor mere end 1.000 mennesker blev dræbt og 300.000 blev internt fordrevet. Koalitionsregeringen har forpligtet sig til at gennemføre et omfattende reformprogram frem mod valget i 2012. Gennemførelsen går trægt.

Bistandssamarbejdet
Den internationale donorindsats er baseret på en fælles landestrategi fra 2007, der skal revideres i 2010. De vigtigste sektorer er sundhed, uddannelse og økonomisk vækst. På grund af den vanskelige politiske situation lægges der særlig vægt på den private sektor og civilsamfundet, mens ingen udviklingspartnere p.t. yder budgetstøtte til Kenya.

Danmark er blandt de 10 største donorer. Støtten omfatter fire hovedområder: Sundhed, miljø/ klima, erhverv og god regeringsførelse.

Sundhedssektoren modtog dansk støtte på ca. 80 mio. kr. i 2009. Målet er at forbedre den primære sundhedsydelse. En stor del af den danske støtte gives som bloktilskud direkte til mindre sundhedsklinikker og til indkøb af medicin. Tilskuddene ydes som forsøg i kystprovinsen og det nordøstlige Kenya, men konceptet forventes at blive nationalt i 2010. Sundhedsprogrammet støtter også hiv/aids-indsatsen ved at dække lønudgiften for 1.100 sygeplejersker og sundhedsassistenter, som bl.a. identificerer og rådgiver hiv-smittede.

Et nyt naturressourceprogram på 375 mio. kr. blev godkendt i slutningen af 2009 og skal bl.a. støtte sol- og vindenergi, overrisling samt Kenyas tilpasning til klimaforandringerne.

Danmarks støtte til erhvervssektoren er på ca. 35 mio. kr. årligt og henvender sig til både offentlige og private aktører. Indsatsen støtter tre områder: 1) forbedring af erhvervslivets rammebetingelser, 2) forbedring af små og mellemstore virksomheders konkurrenceevne og 3) arbejdsmarkedsreformer.

Danmark støtter god regeringsførelse med ca. 25 mio. kr. årligt. Her omfatter kerneaktiviteterne det nye valgsystem, korruptionsbekæmpelse, menneskerettigheder og offentlig udgiftsstyring.

Danmark arbejder aktivt på at effektivisere bistanden yderligere og i endnu højere grad anvende nationale planer og procedurer som grundlag for samarbejdet. Processens succes afhænger af gennemførelsen af de politiske reformer i Kenya og af korruptionsbekæmpelse.

Dannelsen af koalitionsregeringen i 2008 har splittet en række ministerier i to, hvilket har vanskeliggjort samarbejdet, og det har hæmmet Kenyas evne til at gennemføre sin nationale udviklingsstrategi.

Fremtiden
Hvis Kenya undgår yderligere politisk uro, har landet gode muligheder for at genstarte den økonomiske vækst og nedbringe fattigdommen.

Danmark er ved at formulere nye faser af programmer for sundhed, naturressourcer og erhverv, og programmerne vil blive forenklet for at sikre større gennemslagskraft. Den danske støtte til sektorerne landbrug og vand vil blive udfaset. Men det vil blive sikret, at de gode resultater, der er opnået, ikke går tabt bl.a. ved at integrere landbrugsaktiviteter i det nye naturressourceprogram.

Mali

Flag: Mali

Areal 1.240.290 km²
Befolkning 12,7 mio.
Årlig befolkningstilvækst 3 %
BNI pr. indbygger 580 US $
Udenlandsk bistand pr. indbygger 82 US $
Forventet levealder 54,3 år
Børnedødelighed under fem år pr. 1.000 (1990/2007) 250/196
Procentdel børn, der er indskrevet i grundskole 29(1991)/63(2007)
Procentdel af befolkningen, der har adgang til rent drikkevand (nyeste tal er 2006) 33(1990)/60
Dansk bilateral bistand 2009 i mio. kr. (udbetalinger) 98,3
Danske bilaterale programmer 2009
· Erhverv
· Naturressourcer, vand og sanitet
· Landbrug
· Generel budgetstøtte

Kort: Mozambique

Hvorfor er det nødvendigt at give bistand?
Malis økonomi er domineret af subsistenslandbrug, der er præget af vanskelige betingelser på grund af tørke og uforudsigeligt regnfald. Malis afhængighed af eksterne faktorer som klima og svingende verdensmarkedspriser på råvarer samt den lave diversificering af økonomien gør landet økonomisk sårbart. Mali har i de seneste 10 år haft en gennemsnitlig økonomisk vækst på 5 pct., men væksten er aftaget til 4,3 pct. i 2009 på grund af den internationale økonomiske krise. Fattigdommen er reduceret fra 56 pct. i 2002 til 47 pct. i 2006.

Mali er politisk stabilt, og demokrati og menneskerettigheder respekteres. Regeringen har store udfordringer i det nordlige Mali grundet situationen i Sahel-Sahara. Det lykkedes i februar 2009 at opnå en fredelig løsning med en tilbageværende tuaregoprørsgruppe. Derimod har Al Qaida-grupper intensiveret deres aktiviteter med bl.a. bortførelse af vesterlændinge.

Udviklingssamarbejdet
Den internationale bistand er i de senere år gået fra projektbistand til mere vægt på støtte tilpasset Malis nationale systemer og procedurer. Ca. 30 pct. af den internationale bistand er budgetstøtte.

Dansk bistand til Mali består af tre sektorprogrammer samt generel budgetstøtte og et tematisk program for god regeringsførelse. Den danske støtte har været under gradvis opbygning siden etableringen af en ambassade i 2006 og planlægges i 2014 at nå 250 mio. kr. årligt. Danmark bliver dermed en mellemstor bilateral udviklingspartner i Mali.

Landbrugssektorprogrammet bidrog i 2009 med 7 mio. kr. til modernisering og diversificering af Malis landbrug. Programmet omfatter bl.a. støtte til kvæg-, løg- og grøntsagsproduktion samt uddannelse af bønderne. En infrastrukturfond har i 2009 bl.a. støttet finansiering af 43 km jordveje, som skaber bedre adgang til de lokale markeder. Erhvervssektorprogrammet bidrog i 2009 med 13 mio. kr. til vækst og beskæftigelse især for unge. Programmet støtter bl.a. tekniske uddannelser og mikrokredit. Mere end 140 virksomheder (heraf mere end 50 ledet af kvinder) modtog i 2009 støtte til produktudvikling inden for bl.a. shea-smør, mælk, skindbearbejdning og turisme.

Det danske vand- og sanitetssektorprogram bidrog i 2009 med 24 mio. kr. til rent drikke vand for ca. 60.000 personer.

Programmet for god regeringsførelse blev godkendt i 2009 og bidrog i løbet af året med 4,5 mio. kr. Indsatsen fokuserer på bekæmpelse af korruption og organiseret kriminalitet, styrkelse af retssektoren samt på at øge parlamentets indflydelse og på at styrke de maliske NGO’ers deltagelse i en kritisk samfundsdebat. Danmarks generelle budgetstøtte på 24 mio. kr. i 2009 bidrager til gennemførelse af Malis fattigdomsstrategi.

Derudover har ambassaden iværksat et danskmalisk kulturprogram og indsatser inden for bl.a. fremme af kvinders politiske deltagelse, dialog om islam og modernitet samt miljø og tilpasning til klimaændringer med udbetalinger på i alt 16,5 mio. kr. i 2009.

I 2009 blev en fælles landestrategi for harmonisering og bistandseffektivitet underskrevet. Der er dog fortsat kun få udviklingspartnere (heriblandt Danmark), som benytter Malis nationale systemer og procedurer som kanal for bistanden.

Fremtiden
Da Mali er et nyt dansk programsamarbejdsland med behov for en betydelig indsats for øget bistandseffektivitet, er udviklingssamarbejdet indledt med sektorprogrammer med moderate budgetter for at indhøste konkrete erfaringer, inden omfanget af indsatsen udbygges i de næste faser.

Inden for rammerne af anden fase af vand- og sanitetssektorprogrammet planlægges i perioden 2010-2014 tilvejebragt adgang til rent drikkevand for ca. 800.000 personer. En udbygget indsats inden for landbrug, privatsektor og beskæftigelse forventes indledt i 2013.

Se også “Udefra” om Mali på s. 44.

Mozambique

Flag: Mozambique

Areal 799.380 km²
Befolkning 21,8 mio.
Årlig befolkningstilvækst 1,9 %
BNI pr. indbygger 370 US $
Udenlandsk bistand pr. indbygger 83,0 US $
Forventet levealder 42,1 år
Børnedødelighed under fem år pr. 1.000 (1990/2007) 201/168
Procentdel børn, der er indskrevet i grundskole 42(1991)/76(2006)
Procentdel af befolkningen, der har adgang til rent drikkevand (nyeste tal er 2006) 39(1995)/42
Dansk bilateral bistand 2009 i mio. kr. (udbetalinger) 559,0
Danske bilaterale programmer 2009
· Energi
· Miljø
· Uddannelse
· Sundhed
· Landbrug
· God regeringsførelse og demokrati
· Makroøkonomiske reformer

Kort: Mozambique

Hvorfor udviklingssamarbejde er nødvendigt
Landbrug beskæftiger mere end 75 pct. af befolkningen. Fremstilling, detailhandel, og transport og kommunikation er også vigtige sektorer. Minedrift, detailhandel og den finansielle sektor er i kraftig vækst.

Økonomien er de senere år vokset 7-8 pct. om året. Med den globale økonomiske krise venter IMF, at realvæksten i 2009 bliver på 4,5 pct. Et fald på mere end 50 pct. i aluminiumspriserne på verdensmarkedet har haft konsekvenser for landets eksport, der blev reduceret med mere end 30 pct. i 2008.

Fattigdommen er mindsket de senere år, men 54 pct. af befolkningen lever stadig i fattigdom. Nye data indikerer en fortsat positiv udvikling i bekæmpelsen af fattigdom.

I oktober 2009 afholdt Mozambique sit fjerde valg til præsidentposten, nationalforsamlingen og til nyetablerede provinsforsamlinger. Der var før valget uklarhed omkring reglerne for opstilling, hvilket medførte, at en del af oppositionen blev udelukket. Regeringspartiet brugte statsapparatet i valg kampen og opnåede på den måde 75 pct. af pladserne i parlamentet. Der kan derfor stilles spørgsmålstegn ved den demokratiske udvikling
i landet.

Udviklingssamarbejdet
Udviklingspartnerne støtter især sundhed herunder hiv/aids, uddannelse og opbygning af infrastruktur. Den samlede internationale bistand udgør ca. 22 pct. af BNP, og budgetstøtten udgør 23 pct. af bistanden. Danmark er blandt de syv største donorer.

Danmarks væsentligste programmer er sundhed, landbrug (herunder privatsektorudvikling), miljø og god regeringsførelse. Der kan noteres fremdrift i alle programmerne.

Sundhedssektorprogrammet støtter primært sundhedsvæsenet gennem en fællesfond. Hiv/aids-området støttes gennem en anden fællesfond og gennem lokale multilaterale organisationer og civilsamfundet. Den danske støtte til sundhedssektorprogrammet var på 79 mio. kr. i 2009.

Tekniske uddannelser, skolebyggeri og generel udvikling af uddannelse støttes også gennem en fællesfond. Støtten udgjorde 69 mio. kr. i 2009.

Støtten til landbruget var på 94 mio. kr. i 2009 og ydes primært gennem en fællesfond administreret af landbrugsministeriet. Danmark støtter også underudviklede egne med landbrugspotentiale. Endelig støtter programmet udbygning af vejnet i landbrugsområder.

Støtten til miljøområdet var på 52 mio. kr. i 2009 og omfatter bl.a. byudvikling, kystsikring, og miljøvurderinger.

Danmark støttede god regeringsførelse, herunder retssektoren og reform af den offentlige sektor med 103 mio. kr. i 2009. Programmet støtter landets bestræbelser på at effektivisere den offentlige sektor gennem øget uddannelse og kurser samt gennem at motivere og fastholde dygtige medarbejdere. Programmet støtter også en økonomistyringsreform, der indfører dobbeltbogholderi og betalingssystemer i hele landet. Mere end en tredjedel af distriktsmyndighederne har taget systemet i brug. På centralt og provinsniveau har systemet været i drift siden 2007.

I samarbejde med de andre udviklingspartnere og de nationale myndigheder laves en årlig gennemgang af harmoniseringsbestræbelserne og anvendelsen af nationale planer og procedurer. Danmark lægger vægt på, at Mozambiques regering tager stilling til, hvilke områder Danmark skal støtte.

Fremtiden
I 2010 og 2011 forventer Mozambiques regering og IMF, at den økonomiske vækst igen vil stige. I den forbindelse har landet behov for at styrke rammebetingelserne for små og mellemstore virksomheder.

I takt med internationale bestræbelser på at harmonisere udviklingssamarbejdet, og dermed reducere bistandsadministrationen, fokuserer Danmark bistanden i de kommende år. Det betyder, at støtte til energisektoren og undervisningssektoren udfases.

Nepal

Flag: Nepal

Areal 147.180 km²
Befolkning 28,6 mio.
Årlig befolkningstilvækst 1,7 %
BNI pr. indbygger 400 US $
Udenlandsk bistand pr. indbygger 21,0 US $
Forventet levealder 63,7 år
Børnedødelighed under fem år pr. 1.000 (1990/2007) 142/55
Procentdel børn, der er indskrevet i grundskole 67(1999)/77(2007)
Procentdel af befolkningen, der har adgang til rent drikkevand (nyeste tal er 2006) 72(1990)/89
Dansk bilateral bistand 2009 i mio. kr. (udbetalinger) 230,3
Danske bilaterale programmer 2009
· Uddannelse
· Energi
· God regeringsførelse og menneskerettigheder
· Fredsproces og konfliktforebyggelse

Kort: Nepal

Hvorfor udviklingssamarbejde er nødvendigt
Landbrug er den vigtigste sektor og bidrager med omkring en tredjedel af BNP og 80 pct. af beskæftigelsen. Stigende private overførsler fra nepalesere i udlandet er ligesom udviklingsbistanden vigtige for landets økonomi.

Den økonomiske vækst var på knap 5 pct. i 2008/09, lidt lavere end året før, og i lyset af den ustabile politiske situation, er der udsigt til stagnation i økonomien.

Omkring en tredjedel af befolkningen lever under fattigdomsgrænsen. Fattigdommen er størst på landet.

Udviklingssamarbejdet
De vigtigste sektorer for den internationale støtte er uddannelse, sundhed, landbrug, god regeringsførelse og infrastruktur herunder vedvarende energi. Der gives også støtte til fredsprocessen. Der er desuden gennem en lang årrække ydet humanitær bistand, bl.a. fødevarehjælp til over 2 mio. mennesker. Der gives ikke generel budgetstøtte men sektorbudgetstøtte bl.a. til uddannelsessektoren. Danmark er med et årligt bidrag på 230 mio. kr. blandt Nepals 10 største donorer.

Danmarks sektorprogramstøtte til uddannelse i Nepal var 82 mio. kr. i 2009. Støtten går til grundskolen, 1.-5. klasse, sekundærskolen, 6.-10. klasse, samt til erhvervsfaglig undervisning og undervisning for analfabeter. Støtten har bl.a. ført til, at 92 pct. af børnene går i grundskole med ligelig fordeling af drenge og piger. Fra medio 2009 går Danmarks støtte gennem et nyt skolesektorreformprogram, der har udvidet grundskolen til 8. klasse og sekundærskolen til 12. klasse.

Danmark støtter vedvarende energi med 32 mio. kr. årligt. Støtten går gennem det nationale center for vedvarende energi, og finansierer især tilskud til mindre vandkraftværker, solpaneler og forbedrede brændekomfurer i landområderne.

Danmark støtter menneskerettigheder og god regeringsførelse med 34 mio. kr. årligt. En ny fase af programmet, der bl.a. fokuserer på demokrati og decentralisering, blev startet i 2009. Mange års tilstedeværelse har givet Danmark et godt navn som fortaler for demokrati og menneskerettigheder og et stærkt netværk.

Gennem fredsstøtteprogrammet bidrog Danmark i 2009 med 27 mio. kr. til nationale og internationale NGO’er samt FN.

Danmarks støtte til Nepal er baseret på landets fattigdomsstrategi. Nepals egen koordinering af udviklingsbistanden har været påvirket af konflikten og den politiske ustabilitet. Inden for enkelte sektorer som f.eks. uddannelse findes dog et veludviklet donorsamarbejde baseret på sektorbudgetstøtte, som inkluderer Danmark.

Fremtiden
Fremtidsudsigterne afhænger af, om det lykkes at skabe politisk stabilitet. Gennemførelse af fredsprocessen og vedtagelsen af en ny forfatning skal danne grundlag for nødvendige socioøkonomiske reformer.

Det er afgørende både at forbedre rammebetingelserne for den private sektor, herunder infrastrukturen, og landbruget. På langt sigt er Nepals vigtigste kilde til økonomisk vækst udnyttelse af de enorme vandkraftressourcer.

Danmark forventer at fastholde det nuværende bistandsniveau til Nepal i årene fremover. Det internationale og danske engagement er vigtigt for at holde den politiske proces på sporet.

Se også “Udefra” om Nepal på s. 55.

Nicaragua

Flag: Nicaragua

Areal 130.000 km²
Befolkning 5,7 mio.
Årlig befolkningstilvækst 1,3 %
BNI pr. indbygger 1080 US $
Udenlandsk bistand pr. indbygger 149,0 US $
Forventet levealder 72,9 år
Børnedødelighed under fem år pr. 1.000 (1990/2007) 68/35
Procentdel børn, der er indskrevet i grundskole 69(1991)/97(2007)
Procentdel af befolkningen, der har adgang til rent drikkevand (nyeste tal er 2006) 70(1990)/79
Dansk bilateral bistand 2009 i mio. kr. (udbetalinger) 144,4
Danske bilaterale programmer 2009
· Landbrug
· Transport
· Miljø
· Uddannelse
· Decentralisering
· Demokrati, menneskerettigheder og god regeringsførelse
· Reformer af offentlig sektor

Kort: Nicaragua

Hvorfor udviklingssamarbejde er nødvendigt
Landbrug udgør ca. 17 pct. af BNP og 40 pct. af beskæftigelsen. Industrien udgør 26 pct. og tjenesteydelser 55 pct. af BNP. Den sandinistiske regering under ledelse af Daniel Ortega har sat demokratiet under pres i Nicaragua. Det demokratiske rum er blevet indskrænket med intimidering af NGO’er og pressefolk og en øget politisering af vigtige statsinstitutioner. Der er stigende international bekymring over den politiske udvikling, som foregår samtidig med tiltagende problemer med narkosmugling og anden organiseret kriminalitet. Der er en generel tendens til polarisering imellem regeringstilhængere over for oppositionen og civilsamfundet.

På grund af den politiske udvikling og de internationale økonomiske konjunkturer står Nicaragua over for betydelige udviklingsudfordringer. Der ventes negativ vækst i 2009 og kun en beskeden vækst i 2010 og 2011. Omkring halvdelen af befolkningen lever i fattigdom. Fattigdommen er særlig udtalt på landet.

Udviklingssamarbejdet
Internationale udviklingspartnere støtter stort set alle sektorer, men budgetstøtte fra bilaterale donorer er suspenderet. Danmark er blandt de største donorer. Største bilaterale donor er Spanien. Andre betydelige donorer er USA, Tyskland, EU, Japan, Nederlandene, Sverige og Venezuela, Den Interamerikanske Udviklingsbank og Verdensbanken.

Danmark støtter transport, miljø, uddannelse, god regeringsførelse og erhverv.

Den danske støtte til transportsektoren er koncentreret om de tre fattigste regioner og har omfattet styrkelse af kapaciteten i transportministeriet. På grund af den politiske udvikling har Danmark i 2009 besluttet at omlægge bistanden til Nicaragua. Som led i omlægningen udfases støtten til transportministeriet, mens udvalgte kommuner fortsat vil modtage støtte. Støtten vil fremover være ca. 30 mio. kr. årligt.

Den danske støtte til miljøsektoren er på ca. 40 mio. kr. årligt. Programmet støtter miljøministeriet specielt inden for beskyttede områder og klima, men udfases i 2010. Der gives også støtte til landets to største beskyttede naturområder gennem civilsamfundet og med fokus på oprindelige folk.

Den danske støtte til uddannelsessektoren beløb sig i 2009 til ca. 25 mio. kr. og vil i 2010 omfatte støtte til to fattige autonome regioner med stor andel af oprindelige folk.

Den danske støtte til demokrati, menneskerettigheder og god regeringsførelse gives fortrinsvis til civilsamfundsorganisationer gennem fælles donorfonde og programmer og som direkte støtte til udvalgte organisationer. Støtten, som er på ca. 15 mio. kr. årligt, udgør et vigtigt bidrag til at skubbe på den demokratiske udvikling.

Den danske støtte til udvikling af den private sektor på ca. 10 mio. kr. årligt gives over B2B-programmet. I stedet for: Erhvervsorganisationer støttes med ca. 3 mio. kr. årligt. Et nyt program for den private sektor er ved at blive formuleret og ventes sat i gang i 2011.

Den danske bistand koordineres med de øvrige udviklingspartnere, herunder EU-Kommissionen. Koordinering og harmonisering har været vanskelig på grund af langsommelighed i formuleringen af en national udviklingsplan.

Fremtiden
Danmarks bekymring for den demokratiske udvikling betyder, at der vil ske en yderligere tilpasning af den danske bistand. Danmark vil således fremover fokusere på samarbejde med den private sektor og med prodemokratiske kræfter i civilsamfundet samt støtte til kommuner med legitimt valgte myndigheder og de to autonome caribiske regioner RAAN og RAAS.

Danmark vil opretholde en kritisk dialog med regeringen. Med tilpasningen reduceres udbetalingsniveauet. Danmark er dog fortsat en betydelig donor i Nicaragua.

Se også “Udefra” om Nicaragua på s. 23 og 40.

Tanzania

Flag: Tanzania

Areal 947.300 km²
Befolkning 42,5 mio.
Årlig befolkningstilvækst 2,9 %
BNI pr. indbygger 440 US $
Udenlandsk bistand pr. indbygger 68,0 US $
Forventet levealder 55,9 år
Børnedødelighed under fem år pr. 1.000 (1990/2007) 157/116
Procentdel børn, der er indskrevet i grundskole 52(1991)/98(2006)
Procentdel af befolkningen, der har adgang til rent drikkevand (nyeste tal er 2006) 49(1990)/55
Dansk bilateral bistand 2009 i mio. kr. (udbetalinger) 571,3
Danske bilaterale programmer 2009
· Sundhed
· Transport
· Miljø
· Erhverv
· God regeringsførelse og menneskerettigheder
· Budgetstøtte og institutionelle reformer

Kort: Tanzania

Hvorfor udviklingssamarbejde er nødvendigt
Grundpillerne i Tanzanias økonomi er landbrug og tjenesteydelser, herunder turisme.

Tanzania er samtidig begunstiget med betydelige naturressourcer som f.eks. guld, der er landets største eksportvare.

Mellem 2000 og 2008 var den gennemsnitlige årlige vækst på 7 pct. Den økonomiske vækst er hovedsagelig drevet af minesektoren, tjenesteydelser og anlægssektoren. Den internationale økonomiske krise har bremset væksten til ca. 5 pct. i 2009. Krisen har især ramt eksporten af landbrugsprodukter, udenlandske investeringer og turismen.

Andelen af befolkningen, der lever i ekstrem fattigdom, er faldet fra 39 pct. i 1991 til 34 pct. i 2007, men mere end 13 millioner tanzanianere lever fortsat under fattigdomsgrænsen.

Politisk er Tanzania stabilt, selvom tidligere valg har medført uroligheder på Zanzibar. Der afholdes lokal-, parlaments- og præsidentvalg i efteråret 2010.

Udviklingssamarbejdet
Den internationale donorindsats støtter gennemførelsen af landets fattigdomsstrategi både via budgetstøtte og gennem støtte til bl.a. infrastruktur, energi, landbrug, sundhed, vand og uddannelse.

Budgetstøtte udgjorde i 2008 ca. 13 pct. af Tanzanias statsbudget og omkring en tredjedel af den samlede bistand. De største udviklingspartnere er Verdensbanken, Storbritannien, EU-Kommissionen, USA, Nederlandene og den Afrikanske Udviklingsbank. Danmark er den tiende-største udviklingspartner.

Det danske erhvervssektorprogram på ca. 85 mio. kr. årligt er med til at forbedre rammevilkårene for tanzanisk erhvervsliv og bidrager til en bedre udnyttelse af internationale markeder. Det sker f.eks. gennem reduktion af administrative barrierer og forbedring af adgangen til kredit og erhvervsuddannelse. Samarbejde mellem tanzaniaske og danske virksomheder støttes gennem B2B-Programmet.

Det nye danske sundhedsprogram på ca. 160 mio. kr. årligt vil sikre en mere lige adgang for den tanzaniske befolkning til sundhedsydelser. Programmet har fokus på kvinder, sårbare grupper og hiv/aids.

Det danske miljøprogram på ca. 30 mio. kr. årligt bidrager til bedre miljøforvaltning og til en bæredygtig forvaltning af naturressourcer, herunder skovressourcerne.

Den danske budgetstøtte på ca. 100 mio. kr. årligt bidrager til at finansiere landets fattigdomsstrategi, der bl.a. omfatter forbedringer af sundhed og uddannelse.

Det danske vejsektorprogram, hvor der årligt ydes ca. 90 mio. kr., bidrager til forbedring af Tanzanias transport og infrastruktur som igen danner grundlag for social og økonomisk udvikling. Vejsektorprogrammet suppleres af en danskfinansieret blandet kredit til rehabilitering af 150 km af hovedvejen til Zambia med en bevilling på 345 mio. kr. over tre år.

Der ydes endvidere støtte til fremme af demokrati og god regeringsførelse på 45 mio. kr. årligt, herunder støtte til den offentlige forvaltning.

Donorkoordineringen følger Tanzanias ”Joint Assistance Strategy”, der beskriver, hvordan udviklingspartnerne og den tanzaniske regering kan implementere Paris-erklæringens målsætninger om øget ejerskab og samarbejde. Den danske bistand leveres således i samarbejde med andre donorer og med den tanzanianske regering.

Fremtiden
De seneste fattigdomstal understreger nødvendigheden af at fokusere på en fattigdomsorienteret vækst. Det er forhåbningen, at landets næste fattigdomsstrategi, der efter planen skal træde i kraft i 2010, vil sikre en bedre balance mellem de sociale sektorer på den ene side og vækst og jobskabelse i den private sektor på den anden.

I fremtiden vil dansk bistand fokusere på erhverv, sundhed og miljø. Dette vil blive suppleret med generel budgetstøtte og støtte til god regeringsførelse.

Uganda

Flag: Uganda

Areal 241.040 km²
Befolkning 31,7 mio.
Årlig befolkningstilvækst 3,3 %
BNI pr. indbygger 420 US $
Udenlandsk bistand pr. indbygger 56 US $
Forventet levealder 53 år
Børnedødelighed under fem år pr. 1.000 (1990/2007) 175/130
Procentdel børn, der er indskrevet i grundskole N/A/95(2007)
Procentdel af befolkningen, der har adgang til rent drikkevand (nyeste tal er 2006) 43(1990)/64
Dansk bilateral bistand 2009 i mio. kr. (udbetalinger) 499,7
Danske bilaterale programmer 2009
· Landbrug
· Transport
· Sundhed
· Vand og sanitet
· God regeringsførelse og menneskerettigheder
· Reformer af offentlig sektor
· Hiv/aids

Kort: Uganda

Hvorfor udviklingssamarbejde er nødvendigt
Landbrug er den dominerende økonomiske aktivitet. Det står for mere end 30 pct. af BNP og beskæftiger 80 pct. af befolkningen. Kaffe udgør langt størstedelen af Ugandas eksport. Guld, fisk og fiskeprodukter er mindre, men vigtige, eksportvarer.

Den økonomiske udvikling har siden 1992 været positiv med en gennemsnitlig årlig vækst på ca. 5,5 pct., og den økonomiske krise har ikke ramt Uganda hårdt. En befolkningsvækst på 3,4 pct. lægger imidlertid et stort pres på økonomien.

På trods af at fattigdommen er blevet kraftigt reduceret siden 1992, lever ca. 30 pct. af befolkningen stadig i fattigdom. Situationen er særlig alvorlig i det nordlige Uganda, hvor omkring 70 pct. af befolkningen lever i absolut fattigdom efter mere end 20 års konflikt.

Uganda har taget store skridt i retning af at blive en moderne, demokratisk stat. Ved valgene i 2006 genindførtes flerpartisystemet. Næste valg finder sted i 2011. En længerevarende strid om, hvorvidt det største folkeslag, bagandaerne, og deres konge skulle have en særstatus i landet, førte dog i september til uroligheder, der kostede 24 mennesker livet.

Udviklingssamarbejdet
Størstedelen af udviklingspartnerne støtter Ugandas egen fattigdomsstrategi, som lægger vægt på vækst og beskæftigelse. Omkring en tredjedel af udviklingsbistanden ydes således i form af budgetstøtte.

Med en støtte på ca 400 mio. kr. er Danmark blandt de fem største bilaterale udviklingspartnere. Hertil kommer ca. 100 mio. kr. i støtte gennem danske NGO’er.

Det danske landbrugssektorprogram på 45 mio. kr. i 2009 bidrager til at øge produktionen og forbedre levevilkårene for de fattige bønder, som leverer langt størstedelen af Ugandas landbrugsproduktion. Danmark har bl.a. støttet opbygningen af landboforeninger og en national landbrugsorganisation.

Den danske støtte i 2009 på ca. 60 mio. kr. til menneskerettigheder og god regeringsførelse omfatter bl.a. støtte til den ugandiske menneskerettighedskommission. Den er desuden med til at bekæmpe korruption gennem støtte til den ugandiske ombudsmand.

Danmarks støtte til Ugandas vand- og sanitetssektorprogram udgjorde i 2009 45 mio. kr. Gennem støtten får 6-800.000 flere ugandere hvert år adgang til rent vand.

Danmark støttede i 2009 bekæmpelsen af hiv/ aids med 35 mio. kr. Programmet har sikret 128 civilsamfundsorganisationers præventive arbejde. Det har bidraget til at undgå en stigning i antallet af smittede, ligesom programmet har medvirket til, at Uganda nu har en national strategisk hiv/ aids-plan.

Herudover støttes fra dansk side særlige indsatser til genopbygningen i det borgerkrigshærgede Norduganda, til klimaområdet og til udvikling af den private sektor.

Alle udviklingspartnere er enige om at bruge den ugandiske regerings planlægningsværktøjer som udgangspunkt for udviklingsstøtten.

Fremtiden
Ugandas regering er ved at lægge sidste hånd på en ny national udviklingsplan, som bl.a. indeholder et afsnit om partnerskab og bistandseffektivitet. Det er Danmarks og andre udviklingspartneres ambition, at den skal anvendes direkte som strategi for udviklingsbistanden fremover.

Det er Ugandas erklærede mål at blive uafhængig af donorer inden for en overskuelig årrække. Landet vil fokusere på de produktive sektorer for at skabe vækst og beskæftigelse, men økonomien er under pres på grund af den store befolkningsvækst.

Den danske støtte vil i højere grad blive lagt på udviklingen af den private sektor, men Danmark vil dog fortsat være aktiv inden for sociale sektorer. Danmark vil også fortsat støtte demokrati, retssektor og konflikthåndtering, anti-korruption og reformer i den offentlige sektor. Danmark vil i stigende grad gå over til sektorbudgetstøtte.

Se også “Udefra” om Uganda på s. 46.

Vietnam

Flag: Vietnam

Areal 329.310 km²
Befolkning 86,2 mio.
Årlig befolkningstilvækst 1,2 %
BNI pr. indbygger 890 US $
Udenlandsk bistand pr. indbygger 29 US $
Forventet levealder 74,2 år
Børnedødelighed under fem år pr. 1.000 (1990/2007) 56/15
Procentdel børn, der er indskrevet i grundskole 91(1991)/94(2001)
Procentdel af befolkningen, der har adgang til rent drikkevand (nyeste tal er 2006) 52(1990)/92
Dansk bilateral bistand 2009 i mio. kr. (udbetalinger) 363,7
Danske bilaterale programmer 2009
· Landbrug
· Vand og sanitet
· Fiskeri
· Erhverv
· Miljø
· God regeringsførelse og administrative reformer
· Generel budgetstøtte
· Tilpasning til og begrænsning af klimaforandring

Kort: Vietnam

Hvorfor udviklingssamarbejde er nødvendigt
Vietnams økonomi er eksportorienteret, og grundpillerne er ris, kaffe og peber samt industrivarer som tekstil, fodtøj, møbler og forarbejdede landbrugsvarer.

De seneste 10 år har den årlige vækstrate i Vietnam ligget på 7-8 pct. I 2009 faldt vækstraten til 5,3 pct.

Andelen af mennesker i absolut fattigdom er reduceret fra 58 pct. i 1993 til 12 pct. i 2009. Fattigdommen er dog fortsat udbredt på landet, primært blandt etniske minoriteter.

Vietnam forventes at opnå mellemindkomststatus mellem 2010 og 2012.

Vietnam er politisk stabilt. Kommunistpartiet har monopol på den politiske proces og tillader ikke udfordringer af sin autoritet.

Udviklingssamarbejdet
Japan, Verdensbanken og Den Asiatiske Udviklingsbank tegner sig for ca. 65 pct. af al bistand, men Kina og Sydkorea er også vigtige. Disse store udviklingspartnere støtter mest økonomisk infrastruktur, mens en bred vifte af andre udviklingspartnere er aktive inden for sundhed, uddannelse, støtte til landområder, privatsektorstøtte, støtte til god regeringsførelse m.m. Budgetstøtte udgør ca. 20 pct. af bistanden.

Danmark er den 6.-største udviklingspartner med ca. 3 pct. af den samlede bistand.

Danmark støttede i 2009 med 50 mio. kr. i sektor budgetstøtte et nationalt vand- og sanitets sektorprogram. Programmet leverer rent drikkevand i landdistrikter i alle landets provinser, og gennem dialog med regeringen har programmet medvirket til opprioritering af sanitet i den nationale politik.

Et klimaprogram blev startet i 2009. Danmark støtter, som den første udviklingspartner, dels et nationalt program for klimatilpasning og begrænsning af klimaforandringer og dels et nationalt energieffektivitetsprogram. Danmark bidrager til udarbejdelse af handlingsplaner og klimatilpasnings aktiviteter i to provinser, der allerede mærker effekterne af klimaforandringer.

Danmarks miljøprogram støtter aktiviteter inden for bymiljø, luftforurening, renere teknologi, marine beskyttelsesområder og støtte til miljøministeriets forvaltning. Programmet var på 45 mio. kr. i 2009.

Et program for god regeringsførelse støtter offentlige administrative reformer i fem fattige provinser. Programmet finansierer også to menneskerettighedsinstitutter. Den danske støtte udgjorde 8 mio. kr. i 2009. Danmark har også i mere end 10 år støttet juridiske reformer. Udbetalingerne i 2009 var 12 mio. kr.

Danmark gav i 2009 52 mio. kr. i generel budgetstøtte som et led i et fælles arrangement for 12 udviklingspartnere, der ledes af Verdensbanken.

Resultaterne af dansk bistand har været betydelige. Mere end 1,2 millioner fattige mennesker har fået adgang til drikkevand og bedre sanitære forhold, og værdien af den vietnamesiske eksport af fiskeprodukter er, bl.a. som resultat af den danske støtte, steget betydeligt.

Danmark anvender sektorbudgetstøtte i flere programmer og samfinansierer også programmer med andre udviklingspartnere. Danmark deltager aktivt i alle fora for donorkoordinering.

Regeringen har et stærkt ejerforhold til udviklingssamarbejdet. Den reelle interesse i at bruge landesystemer og donorharmonisering er dog mere begrænset. Dominansen af tre store donorer, der alle har reservationer over for Paris-dagsordenen, gør arbejdet vanskeligt.

Fremtiden
Det er sandsynligt, at Vietnam vil fortsætte sin hastige økonomiske udvikling i de kommende år, og at fattigdommen vil blive yderligere reduceret. Udfordringen bliver at sikre, at alle grupper, herunder især de etniske minoriteter, vil få glæde af udviklingen.

Danmark vil gradvis udfase det traditionelle sektorprogramsamarbejde.

Zambia

Flag: Zambia

Areal 752.610 km²
Befolkning 12,6 mio.
Årlig befolkningstilvækst 2,5 %
BNI pr. indbygger 950 US $
Udenlandsk bistand pr. indbygger 85,0 US $
Forventet levealder 45,9 år
Børnedødelighed under fem år pr. 1.000 (1990/2007) 163/170
Procentdel børn, der er indskrevet i grundskole 68(1999)/95(2007)
Procentdel af befolkningen, der har adgang til rent drikkevand (nyeste tal er 2006) 50(1990)/58
Dansk bilateral bistand 2009 i mio. kr. (udbetalinger) 255,7
Danske bilaterale programmer 2009
· Transport
· Vand og sanitet
· Uddannelse
· God regeringsførelse og menneskerettigheder
· Hiv/aids
· Miljø

Kort: Zambia

Hvorfor udviklingssamarbejde er nødvendigt
Omkring 60 pct. af Zambias eksportindtægter stammer fra kobber. Zambia har et enormt landbrugspotentiale og store vandressourcer, men økonomien er i for høj grad baseret på kobber og dermed følsom over for internationale konjunkturer. Den globale økonomiske krise gav økonomien et dyk, men kobberpriserne er imidlertid steget igen, og den økonomiske vækst ventes at blive over 5 pct. i 2009. Trods vækst i økonomien i de sidste 10 år er der ikke tegn på, at fattigdommen bliver mindre.

Zambia har haft mange års politisk ro og en vedvarende demokratisk udvikling. Der er dog omfattende korruption og stigende politiske spændinger op til 2011-valgene. Adskillige nabolande er plaget af uro. Situationen i Zimbabwe er en kilde til potentiel destabilisering i hele regionen, men har hidtil ikke i væsentlig grad påvirket Zambia.

Udviklingssamarbejdet
De internationale udviklingspartnere støtter landbrug, infrastruktur, sociale sektorer, demokratisering, menneskerettigheder og antikorruption. Der er stigende opmærksomhed på erhvervsudvikling. Den generelle budgetstøtte på omkring 300 mio. US dollars udgør 25 pct. af den samlede donorstøtte. Danmark giver ikke budgetstøtte pga. korruptionen og svage regeringsstrukturer.

Inden for primæruddannelse støtter Danmark regeringens program, hvis mål er at skabe uddannelse for alle. Støtten skal også forbedre kvaliteten af uddannelse gennem bedre læreruddannelse, skolebøger m.m. Danmarks støtte er på 115 mio. kr. (2007-10).

Under infrastrukturprogrammet støtter Danmark vedligeholdelse og udbygning af vejnettet med ca. 80 mio. kr. årligt. Programmet har stor betydning for udviklingen af erhvervssektoren og jobskabelse i den private sektor. Gennem 2009 har den danske støtte imidlertid været suspenderet på grund af finansielle uregelmæssigheder og på grund af opdatering af Zambias strategiske investeringsplan.

Programmet for vand og sanitet støtter regeringens planer for rent drikkevand og sanitet til alle med ca. 60 mio. kr. årligt.

Et miljøprogram med vægt på styrkelse af Zambias nationale miljøplan er startet i 2009 og vil have en årlig dansk støtte på omkring 30 mio. kr. Under programmet støtter Danmark tillige civilsamfundet og Zambias bestræbelser for at imødegå klimaforandringer.

I 2009 er der startet et hiv/aids-program. Programmet på 90 mio. kr. (2007-10) støtter regeringens nationale hiv/aids-program såvel som civilsamfundsorganisationer.

God regeringsførelse, herunder kampen mod korruption, støttes i en ny fase med 90 mio. kr. Programmet støtter bl.a. rigsrevisionen, ombudsmandsinstitutionen og retsvæsenet.

Danmark arbejder i overensstemmelse med regeringens donorstrategi og på grundlag af Zambias 5. udviklingsplan. Kina, Indien og USA står fortsat uden for koordineringen.

Fremtiden
Udviklingen i Zambia er lovende. Der er forsigtige forventninger til regional stabilisering på grund af udviklingen i Zimbabwe. Zambias regering har dog ikke levet op til forventningerne mht. at lægge pres på Zimbabwe.

Den 6. nationale udviklingsplan er under forberedelse, og der arbejdes på en revision af forfatningen inden næste valg i 2011. Økonomien er positiv, men sårbar. Befolkningstilvæksten kræver stærkere økonomisk vækst og økonomiske reformer, før der kan forventes fald i fattigdommen.

Afrika-kommissionens anbefalinger vil indgå i det fremtidige samarbejde. Bl.a. overvejer Danmark at støtte voksenuddannelser, tekniske uddannelser, finansiering til små og mellemstore virksomheder, virksomhedssamarbejde og privatsektorudvikling.

Foto: Priss’K & Nash, rappere fra Elfenbenskysten
FOTO: JACOB CRAWFORD

Kultursamarbejde

Priss’K & Nash, rappere fra Elfenbenskysten

Priss’K & Nash repræsenterer en generation af afrikanske unge, der med globalt udsyn og social bevidsthed insisterer på at skabe en positiv virkelighed og et håb for en lysere fremtid. De rapper om sexisme, racisme, fattigdom og social uretfærdighed og er en uomgængelig del af den sprudlende vestafrikanske hiphopscene. Center for Kultur og Udvikling præsenterede i 2009 Priss’K & Nash på konferencen Africa Now i Århus om kunst i Vestafrika.






Denne side er kapitel 8 af 17 til publikationen "Danidas årsberetning 2009".
Version nr. 1.0 af 14-04-2010
Publikationen kan findes på adressen http://www.netpublikationer.dk/um/10361/index.htm

 

 
 
 
  Udenrigsministeriet © | www.um.dk