Demokrati, menneskerettigheder, fred og stabilitet

Fremme af fred og sikkerhed samt støtte til demokratiske samfund, der respekterer menneskerettighederne, er et hovedfokus i dansk udviklingsbistand. Det er centrale værdier og samtidig vigtige elementer i at bekæmpelsen af fattigdom. I 2009 har Danmark taget en række vigtige strategiske skridt inden for disse områder, bl.a. ved at styrke samtænkningen mellem udviklingsbistandens forskellige dele.

Somaliske pirater har igen i 2009 erobret de globale overskrifter. Det samme har krigen i Afghanistan, der i 2009 gik ind i sit niende år. Somalia og Afghanistan er fejlslagne stater, hvor krige forhindrer bæredygtig udvikling. Hjælp er nødvendig på både kort og langt sigt. Andre skrøbelige stater er langsomt på vej mod varig fred og demokrati. Det kræver en langsigtet indsats, som omfatter akut humanitær hjælp, støtte til demokrati og retsstat, fattigdomsbekæmpelse og uddannelse, og i nogle tilfælde militær hjælp. Samtænkning af disse indsatser er kommet højere på den internationale dagsorden og har været central for flere strategisk vigtige tiltag i dansk udviklingsbistand i 2009.

Foto: Flygtninge fra Somalia på vej ind i Kenya.
Somalia er en fejlslagen stat uden central regering. Her er flygtninge fra Somalia på vej ind i Kenya. Foto: Jørgen Schytte / Danida.

Somaliapolitik samler dansk indsats
Somalia er en fejlslagen stat. 18 år uden en central, effektiv regering og konstante stridigheder har uddybet fattigdommen og ført til en stærkt bekymrende humanitær situation med omfattende tab af menneskeliv. Skal situationen vendes, kræver det en samlet indsats.

Danmark offentliggjorde i september 2009 en ny politik for Somalia, som samtænker den politiske og sikkerhedspolitiske indsats med den humanitære bistand, nærområdeindsatsen for flygtninge og internt fordrevne og den bilaterale udviklingsbistand.

På længere sigt er målet at bidrage til et fredeligt, moderat og demokratisk Somalia. På kortere sigt skal Somalia frem mod 2011 opbygge regeringsinstitutioner, der inkluderer brede dele af det somaliske samfund. Forbedring af levevilkårene og den humanitære situation for Somalias befolkning er også en vigtig prioritet på kortere sigt. Fornyet destabilisering af Somalia kan sprede sig til nabolandene og føre til en mere omfattende destabilisering på Afrikas Horn.

I 2008 og 2009 lå den samlede danske bistand på omkring 100 mio. kr. udbetalt pr. år. Med den nye politik er der lagt op til, at Danmarks bistandsengagement i Somalia udvides med ca. 30 pct. Samtidig er Afrikas Horn (der omfatter Somalia og Etiopien) blevet udpeget til et strategisk prioritetsområde for Danmarks humanitære arbejde i 2010 (se afsnit om den nye humanitære strategi på s. 56.).

“ Trods udfordringerne fastholder det internationale samfund sit engagement i Afghanistan, som har akut behov for udviklingshjælp.

Danmark fastholder engagement i Afghanistan
Danmarks indsats i Afghanistan fortsatte i 2009. Danmark har op mod 750 soldater og ni civile rådgivere udstationeret, og indsatsen til genopbygning af landet beløb sig i 2009 til 460 mio. kr.

Både Afghanistans politi og militær blev styrket i 2009 og varetog sikkerheden under valgene til præsident og provinsråd med støtte fra den internationale styrke. Sikkerheden er dog fortsat dårlig og blev forværret i 2009 særligt i det sydlige Afghanistan. Målet er at skabe rammerne og forudsætningerne for en gradvis overdragelse af sikkerhedsansvaret til de afghanske sikkerhedsstyrker. Dette skal ske på en ansvarlig måde, i fuld overensstemmelse med udviklingen i landet og i tæt konsultation mellem NATO-allierede. Det er et kernepunkt i USA’s nye Afghanistan-strategi fra 2009.

Valget i 2009 var præget af omfattende svindel. Valgdeltagelsen var lavere end forventet pga. sikkerhedssituationen, Talebans intimideringskampagner og en stigende apati blandt vælgerne. Der er behov for politisk pres fra det internationale samfund for at sikre fremdrift. Danmark har i 2009 støttet kapacitetsopbygning af parlamentarikere og parlamentets sekretariatspersonel for at bekæmpe korruption, styrke kvinders politiske indflydelse og opbygge parlamentarisk kultur og forståelse. Danmark støtter også det afghanske civilsamfund for at fremme respekten for menneskerettigheder.

Trods udfordringerne fastholder det internationale samfund sit engagement i Afghanistan, som har akut behov for udviklingshjælp. Landet ligger næstsidst på FN’s Human Development Index. Mere end 42 pct. af befolkningen lever under fattigdomsgrænsen. Kun 13 pct. af befolkningen har adgang til rent drikkevand, og mange mangler tag over hovedet.

Danmark støtter internt fordrevne og hjemvendte flygtninge under nærområdeindsatsen i samarbejde med en række internationale og danske NGO’er. Over fire millioner afghanske flygtninge er vendt hjem siden 2001. De hjemvendte har ofte svært ved at skabe et livsgrundlag og mangler f.eks. adgang til bolig, landbrugsjord og drikkevand, og det kan udløse konflikter i lokalsamfundene. Støtten går bl.a. til indsatser under det såkaldte National Solidarity Programme, der skal skaffe drikkevandsforsyninger, bolig og arbejde til hjemvendte flygtninge.

Danmark støtter opbygningen af effektive statsinstitutioner, primært gennem Afghanistan Reconstruction Trust Fund, som administreres af Verdensbanken. Danmark arbejder også for at bringe regeringsstrukturen ud i landet, især i Helmand, hvor tilstedeværelsen er meget svag. Bl.a. støtter Danmark provins- og distriktsguvernørers rejser i Helmand, hvor de møder lokalbefolkningen og viser, at centralregeringen er til stede. Et andet eksempel på fremme af demokrati på lokalt plan er støtte til førnævnte National Solidarity Programme. Programmer giver bloktilskud til landsbyer, der demokratisk vælger et lokalråd, som herefter beslutter sig for et udviklingsprojekt, de gerne vil lave, f.eks. en brønd eller en skole. Programmet har fungeret siden 2003 og havde i oktober 2009 etableret flere end 22.000 lokalråd. Målet er at etablere i alt 31.000, som vil omfatte de omkring 40.600 landsbyer i hele Afghanistan.

Foto: En amerikansk officer hjælper med at undervise i cementblanding i Khost, Afghanistan.
Civilt-militært samarbejde kan være nødvendigt for at skabe fred og stabilitet. Her hjælper en amerikansk officer med at undervise i cementblanding i Khost, Afghanistan. Foto: Isaf Media.

Globalramme til civil-militær samtænkning
I skrøbelige og konfliktramte lande som Afghanistan er det umuligt at bekæmpe fattigdom uden en målrettet indsats for at skabe fred og stabilitet. En tredjedel af verdens fattigste mennesker bor i lande, hvor staten har mistet sin legitimitet og de strukturer, der skal varetage sikkerheden, sikre menneskerettighederne og muliggøre udvikling, er kollapset.

Folketinget besluttede med forsvarsforliget i 2009 at oprette en såkaldt globalramme på 150 mio. kr. for at fremme samtænkningen af den civile og den militære indsats. Pengene er en blanding af udviklingsmidler og militære midler. Det anerkendes internationalt og i regi af OECD’s udviklingsorganisation DAC, at en skarp opdeling mellem bistand og andre midler (f.eks. militære midler) har været hæmmende for gennemførelsen af relevante indsatser i skrøbelige stater.

Globalrammen skaber nye muligheder for bredere stabiliseringsindsatser, der kræver finansiering med både bistand og andre midler. F.eks. kan dele af støtten til opbygning af afrikansk kapacitet til fredsbevarelse, pirateribekæmpelse og terrorbekæmpelse, herunder visse af de politimæssige aspekter, finansieres med bistand, men de rent militære aspekter kræver støtte med andre midler. Med den nye globalramme vil stabiliseringsindsatserne blive set som en helhed. De politiske prioriteter for rammen vil blive diskuteret på et årligt møde, i udgangspunktet mellem udenrigs-, udviklings- og forsvarsministeren.

Regionale forhold er ofte afgørende for stabiliteten i enkelte lande, som f.eks. i Somalia og Afghanistan. Derfor støtter Danmark konfliktforebyggelse og stabilisering på regionalt niveau. Det sker f.eks. gennem programmet Afrika for Fred, som de sidste fem år har bidraget til opbygning af afrikansk kapacitet til at forebygge konflikter. I 2009 fik programmet bevilget 60 mio. kr. til de kommende fire år.

Tilsvarende hæves Danmarks bistand til Pakistan fra 40 mio. kr. til 140 mio. kr. i den kommende treårsperiode fra 2009 til 2012. Midlerne skal bl.a. bidrage til udvikling og stabilitet særligt i grænseområderne mod Afghanistan.

Danmark arbejder for at bevæge internationale organisationer i retning af samtænkning mellem udviklingspolitiske, diplomatiske, sikkerhedsmæssige og humanitære indsatser. Danmark arbejder på at fremme FN’s ’One UN’ koncept fra 2007, der skal gøre FN’s arbejde mere sammenhængende og effektivt, f.eks. gennem det fredsbevarende og fredsopbyggende arbejde. Danmark har også givet en række bud på, hvordan NATO’s evne til at løse militære opgaver kan blive styrket gennem øget fokus på civile aspekter.

Verdensbanken og de internationale finansieringsinstitutter er vigtige for den makroøkonomiske stabilisering og for fremme af god regeringsførelse. Danmark arbejder for bedre samtænkte indsatser og klarere arbejdsdeling mellem FN og Verdensbanken og støtter også Verdensbanken direkte gennem en ny fond for fredsopbygning og statsopbygning.

I EU arbejder Danmark for styrket samtænkning i gennemførelsen af Lissabontraktaten og gennemførelsen af den fælles udenrigstjeneste.

UDEFRA

I Nepal siger soldaterne ikke farvel til våbnene

Foto: Barak i Nepal
FOTO: FINN THILSTED

Græsset vokser højt mellem de lave barakker og leder tankerne hen på en forfalden spejderlejr. Fastgjort til en pind står en rød fane med hammer og segl og viser, at lejren er for maoistiske soldater.

Da Nepals borgerkrig sluttede med en fredsaftale i 2006, blev de maoistiske soldater interneret i lejre, og nogle af de maoistiske soldater skal ifølge fredsaftalen integreres i hæren, men mange i hæren er modvillige.

Klaus Bustrup, formand for Danidas styrelse, besøgte Nepal i oktober 2009 og så bl.a. en af landets 21 lejre for maoistiske soldater. Her talte han med en ung, maoistisk soldat, der var leder af lejren.

”Han bor sammen med sin kone og børn på et værelse. Det er spartansk, og soldaterne har siddet i flere år og ventet på at blive integreret i hæren. Man skulle tro, at de ville ud i samfundet og få et job, men det ønsker de ikke. De er uddannede soldater, og det er det, de gerne vil fortsætte med at være.”

Danmark er parat til at støtte integration af de maoistiske soldater f.eks. med teknisk træning, hvis de opgiver soldaterlivet, men efter mødet tror Klaus Bustrup, at deres soldaterbaggrund og ideologiske indoktrinering står i vejen. Når integrationen af de to hære bliver til virkelighed, kan det formentlig hjælpe til at opbygge den gensidige tillid, som mangler i det politiske liv.

”Man får indtryk af mistillid, især mellem maoisterne og det mere borgerlige kongresparti. Det er som om, man ikke har kræfter til at tale om økonomisk udvikling, før man har fået ro og orden”, siger Klaus Bustrup.

Danmarks støtte til Nepal går dels til traditionelle bistandsområder som uddannelse, energi, demokrati og god regeringsførelse, og dels specifikt til at støtte fredsprocessen. Det skal Danmark udnytte, mener Bustrup.

”Både kongrespartiet og maoisterne lytter til den danske ambassadør. Vores bistand og støtte til fredsprocessen skal have samme budskab: De er nødt til at arbejde sammen. Maoister må opfylde de demokratiske spilleregler og Kongrespartiet er nødt til at tro på, at maoisterne er demokratiske.”

“ Med regeringens overordnede menneskerettighedsstrategi understreger Danmark, at beskyttelse og fremme af menneskerettigheder er en tværgående målsætning i den danske udenrigspolitik.

Hurtig hjælp og langsigtet udvikling mødes
Humanitær hjælp sættes ind i akutte situationer, hvor krig, naturkatastrofer eller hungersnød truer en befolkning. 300 millioner mennesker er berørt af humanitære katastrofer hver eneste dag året rundt. Den danske humanitære hjælp tegnede sig for 1,3 mia. kr. i 2009.

En ny humanitær strategi, som kobler den humanitære bistand tættere sammen med den langsigtede udviklingsbistand, blev lanceret i september. Dermed bliver der et stærkere fokus på de langsigtede resultater af den humanitære hjælp. Kan den humanitære hjælp f.eks. bruges til at opbygge bæredygtige lokalsamfund med egen fødevareproduktion og til at afhjælpe årsagerne til de humanitære katastrofer?

Den danske indsats i Etiopien er et eksempel. Landet er kronisk ude af stand til at forsørge sig selv og 6,2 mio. mennesker har brug for fødevarehjælp. Klimaforandringer og naturkatastrofer øger manglen på fødevarer og øger risikoen for konflikter. Danmark har i 2009 bevilget 143 mio. kr. til humanitær hjælp på Afrikas Horn herunder Etiopien. Der vil f.eks. være fokus på at forebygge katastrofer, der bl.a. skyldes de tiltagende klimaforandringer. Indsatsen vil både afhjælpe den akutte, humanitære sultkatastrofe og forbedre Etiopiens langsigtede muligheder for at opbygge en bæredygtig fødevareproduktion, der kan modstå klimaforandringer og naturkatastrofer.

Den nye strategi er blevet til i dialog med humanitære partnere i Danmark og internationalt, f.eks. Dansk Røde Kors, Dansk Flygtningehjælp og UNHCR. Strategien har tre prioritetsområder:

  • Sårbare grupper og hvordan man støtter disse gruppers modstandskraft i humanitære krisesituationer.
  • Klimaforandringer og naturkatastrofer med vægt på katastrofeforebyggelse.
  • Beskyttelse af civile i væbnede konflikter, særligt børn og kvinder, og beskyttelse imod seksuel vold.

Med den nye strategi vil Danmark fokusere på ca. 10 prioritetslande. Der vil årligt blive taget stilling til hvilke. I 2010 bliver det Afrikas Horn (omfatter indsatser i både Etiopien og Somalia), Sudan, Afghanistan, Pakistan, Den Demokratiske Republik Congo, Gaza/Vestbredden, Burma/Thailand, Zimbabwe og Sri Lanka.

Danmark har også besluttet at øge bidragene til FN’s fælles humanitære fonde. Det afspejler, at Danmark søger at efterleve principperne for god humanitær donor-praksis (GHD), som 36 donorer har tilsluttet sig. Målet er at skabe en mere effektiv humanitær bistand, og et af midlerne er en mere internationalt koordineret humanitær bistand.

Trods det geografiske fokus vil det fortsat være nødvendigt med akut humanitær bistand, når krig eller naturkatastrofer uventet rammer civilbefolkningen. Jordskælvet i Haiti i januar 2010 er et markant eksempel.

Endelig er nærområdeindsatsen blevet en del af den nye humanitære strategi. Nærområdeindsatsen fokuserer på at styrke levevilkår og beskytte flygtninge og internt fordrevne. Den skal også styrke de lokalsamfund, hvor flygtningene eller de internt fordrevne har taget ophold. Her er der også fokus på samtænkning af den akutte hjælp og den langsigtede udvikling. Der kan gå mange år, før flygtninge kan og vil vende hjem, og derfor er der ofte behov for en mere udviklingsorienteret støtte i nærområderne til både flygtninge og fordrevne og til de lokalsamfund, som bliver berørt af flygtningesituationen. Centralt i den nye humanitære strategi er muligheden for i nærområdeindsatsen at arbejde på tværs af landegrænser. På Afrikas Horn dækker indsatsen både Somalia, Etiopien, Kenya og også Yemen på den modsatte side af Adenbugten (se også afsnit om nærområdeindsatsen i Afghanistan på s. 54).

I Sri Lanka blev 26 års borgerkrig erklæret afsluttet af regeringen i 2009. Under borgerkrigen har omkring 286.000 internt fordrevne fra de tamilske områder i det nordlige Sri Lanka været holdt indespærret i lejre under militær bevogtning. Afslutningen af krigen medførte et akut behov for hjælp til de indespærrede.

Internationalt Røde Kors er blevet hindret fuld adgang til lejrene og nægtet mulighed for at registrere de internt fordrevne. Den uacceptable humanitære situation har fået Danmark til at kanalisere bistanden uden om Sri Lankas regering.

Situationen i Sri Lanka er et eksempel på, at de humanitære principper i stigende grad kommer under pres i verdens brændpunkter. Beskyttelse af civile og humanitære organisationers mulighed for at operere frit og bl.a. få adgang til lejre for flygtninge er blandt de fundamentale humanitære principper, som ikke altid respekteres. Danmark har i 2009 arbejdet aktivt bl.a. bilateralt og gennem EU for at sikre, at det internationale samfund beskytter de humanitære principper og lægger pres på regeringer, der krænker disse.

Foto: Retssag i Uganda.
Retssag i Uganda. Danmarks menneskerettighedsarbejde skal styrke retsstaten i udviklingslandene. Foto: Mikkel Østergaard.

To nye strategier for demokrati og menneskerettigheder
Regeringen fremlagde i marts 2009 en ny strategi for Danmarks internationale menneskerettighedsarbejde, og i juni blev Danmarks nye strategiske prioriteter for arbejdet med demokrati og menneskerettigheder i udviklingsbistanden lanceret.

Med regeringens overordnede menneskerettighedsstrategi understreger Danmark, at beskyttelse og fremme af menneskerettigheder er en tværgående målsætning i den danske udenrigspolitik, hvad enten der er tale om udviklingsbistand, sikkerhed, handel, investeringer eller andre politikområder. Menneskerettighederne er et universelt værdisystem, og derfor er fremme af demokrati og menneskerettigheder et selvstændigt mål for Danmark. Samtidig udgør menneskerettighederne et vigtigt element i bekæmpelse af fattigdom og fremme af bæredygtig udvikling, fred og sikkerhed.

Demokrati og menneskerettigheder har været fokusområder i den danske udviklingsbistand siden murens fald. De strategiske prioriteter bygger på den erfaring, Danmark har indhøstet. Der er også nye prioriteter. Fremover vil Danmark fokusere mere på at støtte de demokratiske politiske processer og udviklingen af flerpartisystemer. Støtten inden for disse områder skal f.eks. styrke parlamenternes rolle og deres involvering i beslutningsprocesser samt styrke rammerne for de politiske partiers arbejde. Dette gælder f.eks. regelsættet for finansiering af politiske partier og valglovgivning. Den interne gennemsigtighed i partierne og dialogen mellem de politiske partier og mellem partierne og vælgerne vil også blive fremmet. Derudover vil Danmark fortsat fremme folkelig deltagelse gennem støtte til en uafhængig presse, et stærkt civilsamfund og demokratiske valg.

I Uganda støtter Danmark eksempelvis demokratiprogrammet ”Deepening Democracy”, der støtter valgkommissionen, parlamentet, politiske partier, medier og civilsamfundet forud for valget i 2011.

Der er endvidere i 2009 i samarbejde med de politiske partier i Danmark taget initiativ til at etablere et dansk institut for flerpartisamarbejde, der med fokus på kapacitetsopbygning vil støtte de politiske partier i udviklingslandene.

Danmarks menneskerettighedsarbejde vil fortsat have fokus på at styrke retsstaten og især den fattige befolknings adgang til retssystemet. Der vil være øget opmærksomhed på uformelle retssystemer, der fungerer mere eller mindre løsrevet fra staten og ofte på basis af traditionelle, uskrevne regler. Disse systemer er i mange sammenhænge det eneste konfliktløsningssystem, som fattige og mennesker på landet har adgang til. Derfor er det vigtigt, at de medvirker til at fremme respekt for menneskerettighederne. Danmark vil også fortsat arbejde for at styrke nationale menneskerettighedsinstitutioner.

Demokrati- og menneskerettighedsrammen blev øget til 170 mio. kr. i 2009. Støtten blev kanaliseret igennem danske og udenlandske menneskerettighedsorganisationer som f.eks. Dansk Institut for Menneskerettigheder, Rehabiliteringscentret for Torturofre og International Work Group for Indigenous Affairs (IWGIA).

Foto: Demonstration mod præsident Ortega i Nicaragua
Det demokratiske rum i Nicaragua er under pres. 50.000 mennesker deltog i en demonstration mod præsident Ortega i november. Foto: AFP/Scanpix.

Dansk støtte på 2,5 mio. kr. til FN’s nyligt udnævnte repræsentant for vold mod børn markerede dansk opbakning til gennemførelsen af FN’s børnekonvention, der i øvrigt havde 20-års jubilæum i 2009.

I 2009 blev nye programmer til fremme af demokrati og menneskerettigheder startet i Bolivia (se nedenfor), Ghana, Mali, Mozambique, Zambia, Benin, Vietnam og Nepal.

“ Danmark bruger sit bistandsengagement som et aktivt redskab til at dæmme op, når demokratiet bliver sat under pres.

Det demokratiske rum under pres

Det strategiske fokus på demokrati handler ikke kun om at hjælpe nye demokratier på vej. Danmark bruger sit bistandsengagement som et aktivt redskab til at dæmme op, når demokratiet bliver sat under pres.

Det demokratiske rum i Nicaragua har været under pres, siden den tidligere oprørsgruppe Sandinisterne overtog magten i 2007. Der er frygt for, at demokratiet bliver afløst af en autoritær stat. Centrale offentlige institutioner som statsanklageren og rigsrevisionen misbruges politisk. Medier, uafhængige NGO’er og oppositionen bliver presset af regeringen, og to oppositionspartier blev udelukket fra kommunevalget i 2008. Danmark har som mål at påvirke Nicaraguas udvikling i demokratisk retning frem mod parlaments- og præsidentvalget i november 2011. Derfor har Danmark i 2009 besluttet at omlægge den danske bistand væk fra staten og over til autonome regioner og demokratiske kommuner, civilsamfundet og den private sektor. Målet er at støtte organisationer, der vil fremme Nicaraguas demokratiske udvikling. Samtidig fastholdes fokus på at reducere fattigdom. Danmark støtter bl.a. to uafhængige regioner på Atlantkysten, der er blandt landets fattigste, og giver bistand til jobskabelse og vækst i den private sektor bl.a. som kredit til småbønder og andels foreninger.

I Bolivia lykkedes det med støtte fra Danmark og EU at vende en truende udvikling væk fra et velfungerende demokrati. Efter en periode med politisk krise og voldelige konflikter blev et forslag til ny forfatning vedtaget i januar 2009 ved en folkeafstemning. Den nye forfatning er et kompromis mellem regeringen og dele af oppositionen. I december 2009 blev der afholdt et demokratisk og fredeligt præsidentvalg. I denne forbindelse lykkedes det på meget kort tid valgkommissionen at etablere et nyt vælgerregister, som resulterede i, at yderligere 1,5 millioner bolivianere blev stemmeberettigede.

I Zimbabwe er der også positive tegn, efter at landet i starten af 2009 lykkedes at danne en overgangsregering mellem tre partier og dermed skabe samarbejde mellem præsident Mugabe og hans udfordrer Tsvangirai, der nu er premierminister. Der er indgået en magtdeling, som zimbabwerne støtter. Derfor har Danmark annonceret et nyt overgangsprogram i 2009 på 80 mio. kr. Programmet skal støtte de demokratiske kræfter samt fremme genopbygning inden for sundhed, uddannelse, vand og sanitet.

Foto: Virkninger af orkanen Nargis i Burma
Orkan i Burma. Positive resultater fra hjælpen til genopbygning i Burma efter orkanen Nargis har øget ønsket om en langsigtet dansk hjælp til landet. FOTO: GROUND REPORTER

Nødhjælp efter Nargis
I Burma har militærdiktaturets undertrykkelse af demokrati og menneskerettigheder gennem mange år været en bremseklods for udviklingshjælp til landets fattige befolkning. Den situation er ved at ændre sig.

I januar 2009 besøgte udviklingsminister Ulla Tørnæs som den første EU-minister Burma, der i 2008 modtog massiv international nødhjælp (heraf 71 mio. kr. fra Danmark) efter cyklonen Nargis. Veje, boliger og skoler er blevet genopbygget af NGO’er som Røde Kors, der af militærjuntaen har fået lov til at operere i landet.

De positive resultater af indsatsen efter Nargis har sat skub i et dansk ønske om at øge hjælpen til landet; en linje, som en række andre EU-lande også følger.

EU’s fælles holdning over for Burma sætter, med sanktioner og boykot, snævre grænser for det politiske og økonomiske samarbejde, men humanitær bistand til civilbefolkningen er tilladt.

Den danske bistand vil ikke gå gennem den burmesiske regering, men gennem internationale multidonorfonde og direkte til NGO’er. Den danske indsats har fokus på uddannelse, sundhed og forbedrede levevilkår, herunder fortsat opbygning efter Nargis, samt på fremme af demokrati og menneskerettigheder. Danmark søger i den forbindelse også at nå ud til de mest forsømte dele af Burma, hvor centralregeringen ikke kommer.

Ny civilsamfundsstrategi fremmer fleksibilitet og resultater
I december 2008 offentliggjorde Udenrigsministeriet en opdateret strategi for dansk støtte til civilsamfundet i udviklingslandene (Civilsamfundsstrategien). Strategien danner også rammen for den støtte, der ydes gennem danske civilsamfundsorganisationer. Strategiens overordnede mål er at fremme udviklingen af et stærkt, uafhængigt og mangfoldigt civilsamfund i udviklingslandene. I lighed med den tidligere strategi er der stærkt fokus på fortalerarbejde – organisationernes arbejde for at skabe forandringer til gavn for fattige og udsatte befolkningsgrupper – og på at gøre en bred vifte af organisationer i stand til at præge samfundsudviklingen og blive hørt i de politiske og økonomiske beslutningsprocesser.

Strategien tager hensyn til en række nyere forhold, der præger den udviklingspolitiske dagsorden. Den fremmer civilsamfundets involvering i indfrielsen af de bistandspolitiske målsætninger, der er defineret i Paris-erklæringen. Partnerorganisationer får yderligere fleksibilitet i deres egen planlægning, gennemførelse og overvågning af indsatser, så det kan foregå effektivt og resultatorienteret. Som noget nyt vil der blive foretaget en tværgående vurdering af den støtte, der ydes til danske NGO’er for at følge, i hvor høj grad de strategiske målsætninger i strategien fremmes.

I 2009 blev der gennemført en evaluering af den støtte, der blev ydet gennem danske civilsamfundsorganisationer til Etiopien og Ghana i perioden 2002-2008. Evalueringen viste, at fokus og målsætninger for indsatsen har været relevante i forhold til den danske strategi. Den viste også, at de danske organisationer havde bidraget til at fremme folkelig deltagelse og demokratisk udvikling. De primære resultater er opnået i landområderne. Selvom de danske organisationer har haft klart fokus på fattigdomsbekæmpelse, har det dog været vanskeligt at måle indsatsernes reelle bidrag til at mindske fattigdommen.

UDEFRA

Spejdere bygger bro over kulturkløften

Foto: KFUM-Spejderne fra Herlufmagle melder klar til aktivitet sammen med deres nye venner fra Abou Loubaba Gruppe.
KFUM-Spejderne fra Herlufmagle melder klar til aktivitet sammen med deres nye venner fra Abou Loubaba Gruppe. Foto: Torben Stenstrup.

En formiddag i august 2009 tropper næsten 150 spejdere og deres forældre op ved den anglikanske kirke i Tunesiens hovedstad Tunis. Halvdelen kommer fra KFUM-Spejdergruppen i Herlufmagle. Den anden halvdel er tunesiske spejdere fra byen Gabes. De fleste af tuneserne har aldrig før besøgt en kristen kirke. Nu står de pludselig i deres egen hovedstad og hører om livet som kristent mindretal i Tunesien, og om hvordan det er at gå til kirke under politibeskyttelse.

Anledningen til besøget er en fælles dansk-tunesisk sommerlejr med støtte fra Udenrigsministeriets Arabiske Initiativ. Gennem dialog og kulturel forståelse mellem Danmark og den arabiske verden er ideen med initiativet at styrke civilsamfundet. Det er netop, hvad besøget i kirken og de mange andre aktiviteter på spejderlejren har været med til, fortæller gruppeleder Zied Thabti fra de tunesiske spejdere:

”Jeg har været virkelig glad for besøget og den tid, vi har haft sammen med de danske spejdere. Nu ved vi, at ikke alle danskere griner af vores profet Muhammed og ikke kan lide muslimer. Det har vist mig, at vi har venner i Danmark, og at vi har meget til fælles.”

Danskerne og tuneserne boede og arbejdede sammen i mindre grupper på 6-8 personer. Dialog og fælles aktiviteter har dog ikke visket de kulturelle forskelle ud, når det f.eks. kommer til ledelse og tilgange til opgaveløsning. De danske spejdere er vant til at tage ansvar og finder oftest løsninger selv, hvorimod de tunesiske gruppeledere ikke har samme tradition for at uddelegere. Det medfører en del flaskehalse, fordi de unge mellemledere ikke er vant til at tage beslutningerne på egen hånd, fortæller Torben Stenstrup, der er gruppeleder for de danske spejdere. Det fænomen har de tunesiske spejdere også oplevet, men fra den side af bordet ser problemet lidt anderledes ud, som en af tuneserne, Bayram Bardi, beskriver det:

”Det er virkelig skægt at se forskellen på danske og tunesiske spejdere, når lederne kalder til orden. De tunesiske spejdere står straks klar til at tage imod instrukser. De danske spejdere er lang tid om at komme op på række. Når de står der, bliver de ved med at spørge: ’Hvorfor skal vi det?’”

Sommerlejren er blot en af en række aktiviteter, som de danske og tunesiske spejdere laver i fællesskab over en periode på tre år som led i et projekt under Dansk Ungdoms Fællesråd. Næste større planlagte arrangement er KFUM-spejdernes korpslejr i Skive til sommer.

Foto: Charles Igwe, Nollywood-producent fra Nigeria

Kultursamarbejde

Charles Igwe, Nollywood-producent fra Nigeria

Filmbyen i Nigeria, Nollywood, producerede i 2008 2300 film – det dobbelte af Bollywood og tre gange så mange som Hollywood. Charles Igwe arbejder med ophavsret, distribution og økonomi og forsøger at give afrikanske film lige vilkår og muligheder som film fra resten af verden. Center for Kultur og Udvikling har samarbejdet med Charles Igwe, som bl.a. deltog på CKUs en konference, Africa Now, i Århus om kunst i Vestafrika. På billedet ses en nigeriansk skuespiller på arbejde.

FOTO: KASPER TVEDEN






Denne side er kapitel 7 af 17 til publikationen "Danidas årsberetning 2009".
Version nr. 1.0 af 14-04-2010
Publikationen kan findes på adressen http://www.netpublikationer.dk/um/10361/index.htm

 

 
 
 
  Udenrigsministeriet © | www.um.dk