Gå til indhold

Udvikling nr. 6 · 2016 · December

Resumé

Leder du efter lidt perspektiv og dybde i flygtningedebatten, så er dette nummer et godt sted at starte. Årets sidste nummer af Udvikling har to vidt forskellige nedslag om verdens flygtninge:

Først den glemte krise: En af de store grupper asylansøgere i Danmark, kommer fra diktaturstaten Eritrea, der også går under betegnelsen ”Afrikas Nordkorea”. Men hovedparten af de eritreiske flygtninge opholder sig i andre lande, for eksempel det ludfattige naboland Sudan, hvor 35.000 eritreere venter i Shagarab-lejren. Mød nogle af menneskene i artiklen ”Et bedre liv i …Sudan.”

Der tales meget om at hjælpe i nærområderne. Udvikling ser på, hvordan det konkret gøres. Nemlig i Libanon, hvor landets infrastruktur er ved at nå bristepunktet for, hvor mange flygtende syrere, landet kan absorbere. I det lille Libanon er Danmark i spidsen for EU’s udviklings- og beskyttelsesprogram, der søger både at yde beskyttelse – fx i form af retshjælp til fængslede – og forbedrede levevilkår for både flygtninge og de lokale værtssamfund i Libanon, Jordan og det nordlige Irak. Du kan også læse, hvad der kom ud af det store ”Hjælp nu!” indsamlingsshow til Syrien på TV2/DR i 2015.

Og så er der det løse:

Se den festlige og drømmeriske fotoserie fra den hinduistiske lysfest Diwali. Og fattigkvartererne langs jernbanesporene i den indiske millionby Kolkata (Calcutta) går amok i lyskæder, fyrværkeri og bling-bling.

Læs også om instruktør Per Flys samarbejde med den maliske filmindustri, kronik om handelsmanden F.C. Mathiesens breve med indtryk fra mellemkrigstidens Kina - og om Arla og CARE Danmarks mejerisamarbejde i Vestafrika for at støtte en gunstig udvikling for regionens mælkebønder.

Endeligt kan du læse stort tiltrædeinterview med udviklingsminister Ulla Tørnæs (V), som slår fast, at ligestilling og kvinders rettigheder kommer højt op på dagsordenen på Asiatisk Plads. Men det samme gør flygtninge og migration – og at få flere dele af det danske samfund på banen i udviklingsarbejdet i form af partnerskaber.

Læs interviewet ”Når vi tager vare på verden, så passer vi også godt på Danmark.”

Indhold

Udvikling

Erhverv

Politik

Kultur

Den globale flygtningekrise

Faste sider

Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2,
DK-1448 København K
Telefon: +45 33 92 00 00
Telefax: +45 35 44 62 01
um@um.dk
www.um.dk

Top

Denne side er forsiden til publikationen "Udvikling nr. 6 · 2016 · December".
Version nr. 1.0 af 15-12-2016
Publikationen kan findes på adressen http://www.netpublikationer.dk/um/udvikling_0616/index.html