Gå til indhold

Dansker i krigsherrernes Kina – Da oldefar var ung og Kina var et u-land

ON A SLOW BOAT TO CHINA…
KRONIK

Kronikørens oldeforældre, der boede og arbejdede - som en del andre danskere - i Kina mellem 1900 og 1936. Dengang var landet et u-land med røverbander, krigsherrer, borgerkrige – og europæisk samhandel og imperialisme. Alligevel skrev oldefaren F.C. Mathiesen næsten profetisk om Kinas vækstpotentiale.

AF PETER KENWORTHY

Danmark investerer og eksporterer i stigende grad i og til Kina. 4.000 danskere arbejder i dag i Kina, og over 250.000 kinesere arbejder i de cirka 6.000 danske virksomheder, der ligger i eller har afdelinger i Kina. Og der er sket en mangedobling af danske investeringer og vareeksport til Kina inden for få år, så Danmark nu eksporterer næsten lige så meget til Kina som til Storbritannien.

Der bliver også bygget bro landene imellem, når de i stigende grad samarbejder om alt fra uddannelse til postvæsen og research. Når de danske firmaer Cowi og Dissing+Weitling i Guangdong-provinsen bygger en 25 kilometer lang bro til en samlet pris af 36 milliarder kroner. Eller når den danske fodboldtræner Mads Davidsen skifter et job som U19-træner i Brøndby ud med først et job i på kinesisk fodboldakademi og sidenhen som hjælpetræner for Sven-Göran Eriksson i Shanghai SIPG.

For nylig har jeg fundet min oldefar og oldemors breve, rejsebeskrivelser og inspektionsrapporter fra deres tid i Kina. Dokumenterne giver et spændende og personligt indblik i en interessant del af den lange historie mellem Kina og Danmark og Vesten.

Mulighedernes land

Min oldefar Frederik Christian Mathiesen boede og arbejdede i ”halvkolonien” Kina mellem 1900 og 1936. I starten blev familien Mathiesen en del af et samfund bestående af nogle tusinde udstationerede englændere, russere, franskmænd og andre nationaliteter, heraf et par hundrede dan ske ingeniører, handelsfolk og missionærer.

I 1936 rejste han og hans kone, Sofie, og deres tre børn ”hjem” til Danmark. Årsagen var ifølge min oldefar ”alt det kommunistiske Virvar”, blandt andet at Maos røde hær marcherede tæt forbi deres hus i Wutungchau i det nordlige Kina, og at den kinesiske borgerkrig var brudt ud.

Frederik og hans familie havde nu ellers oplevet lidt af hvert, mens de boede i Kina:

Røverbander, gadekampe og geværsalver i nabolaget. At skulle rejse med vagter, boy’er og i både med maskinkanoner på inspektionsrejser til Manchuriet, Wuhu, ved Amur-floden og et væld af andre steder, hvor Frederik skulle undersøge salt-, kul- eller guldforekomster. At blive ansat som rådgivende ingeniør i Kinas finansministerium af præsident, og senere kortvarigt kejser, Yuan Shikais søn. Eller at få en tur i feltmarskal Chiang Kai-Sheks private fly (foto næste side).

Alligevel kom de til at elske Kina, kineserne og den kinesiske kultur, fik mange kinesiske venner og lærte at tale kinesisk (min oldemor flydende, mens Frederik aldrig rigtig fik det lært). ”Eventyrets og Mulighedernes Land”, som min oldefar omtalte det.

OLDEFAR FREDERIK PÅ SALTBÅD, CIRKA 1933.
FIND HR.MATHIESEN PÅ BILLEDET.

Danmark og Kina – historisk

Frederik startede med at arbejde for Store Nordiske Telegrafselskab (i dag GN Store Nord) i 1900, en tid, hvor ”krigsskibene og transportskibene lå der i anledning af bokserkrigen”, hvor ”bilerne, sporvognene, busser og anden slags vederstyggeligheder endnu ikke havde fundet indpas”, og hvor mange vesterlændinge ifølge ham så ned på, snød og bedragede og undgik samkvem med kinesere.

Der havde dengang allerede været danskere i Kina længe. Det første danske handelsskib landede på den sydkinesiske kyst i 1676, og i 1863 skrev Danmark og Kina under på flere handelsaftaler. I slutningen af 1800-tallet og starten af det 20. århundrede kom firmaer som FLSmidth, Det Østasiatiske Kompagni (senere ØK) og Store Nordiske til.

I 1874 begyndte Store Nordiske at bygge en telegrafforbindelse mellem Fuzhou og Xiamen. Firmaet var fra slutningen af 1800-tallet hovedleverandør af udstyr til den kinesiske telegrafforbindelse og måske et af de danske firmaer, der har haft mest succes i Kina nogensinde. Firmaet styrede fra 1870 meget af telegraftrafikken i Asien fra Shanghai, hvor også Carlsberg, FLSmidth, ØK og Danisco havde deres asiatiske hovedkvarterer.

I 1870 blev der oprettet en dansk mission i Kina, fortrinsvis betalt af Store Nordiske, og Kina blev med tiden et af centrene for danske missionærer og deres forsøg på at ”modernisere” og vestliggøre Kina. I 1896 oprettedes desuden et dansk konsulat i Kina.

I Kina kommer man langt med det gode og ingensteds ved Magt. Vi har måske ikke så lidt i det kristne Europa at lære af Kineseren i denne Henseende.

Frederik Christian Mathiesen
(tilbageblik på tiden i Kina)

Længst med velvilje

Det var denne virkelighed, som min oldefar Frederik mødte i Kina i 1900, hvor han arbejdede med alt fra at undersøge guldforekomster i provinsen Shantung og kulproduktion i Szechuan til at forhandle med kinesiske generaler om saltforhold.

Frederiks tid i Kina var nemlig en tid fyldt med banditter – både lokale og udenlandske. I 1900, da min oldefar flyttede til Kina, var Kina delvist styret af imperialistiske vestlige stormagter.

I 1936, da han forlod landet, var Kina ved at blive fuldt koloniseret af Japan.

Efter en inspektionstur til Sze chuan i 1931 beskrev Frederik udviklingen i forholdet mellem Kina og Vesten som værende delt op i tre perioder.

”Den første Periode nærede Kineserne Foragt for den såkaldte vestlige Civilisation, der altid stræbte efter Guld og altid måtte hævde sig ved Kanoner. I anden Periode lærte Kineserne at frygte Europæeren, men også at Kanoner er vejen til Magt og Ære, hvilket har givet anledning til det nuværende Militærherredømme.

Nu er vi imidlertid inde i den tredje Periode, ’Venskabets og Vejviljens Periode’. Det gælder om at forsøge ved Venlighed og Forkommenhed at nå sit Mål, for i Kina kommer man langt med det gode og ingensteds ved Magt. Vi har måske ikke så lidt i det kristne Europa at lære af Kineseren i denne Henseende”.

KRONIKØRENS OLDEMOR, NUMMER FIRE FRA HØJRE, FORAN CHIANG KAISHEKS PRIVATE FLY, EN JUNKERS JU-52, CHARTRET FRA LUFTHANSA.

Fra halvkoloni til stormagt

For forholdet mellem Kina og Vesten kunne udvikle sig positivt for begge parter, hvis det i højere grad blev baseret netop på velvilje, mente Frederik.

”Med takt og god vilje fra begge sider burde der stå et umådeligt opsving for døren, ikke alene for den kinesiske befolkning, men også for europæisk foretagsomhed”, forudsagde Frederik i et selvbiografisk tilbageblik på sin tid i Kina i starten af 1950'erne.

80 år efter at Frederik forlod Kina, er landet blevet en økonomisk supermagt (som nogle mener selv har imperialistiske tendenser) med kæmpe danske og vestlige investeringer. Men det venskab og den velvilje og stigende økonomiske frihed for mange kinesere, som han omtalte, har dog ikke givet sig udslag i større politisk frihed i Kina. Det store land har som bekendt fortsat store udfordringer, når det kommer til menneskerettighederne.

Med takt og god vilje fra begge sider burde der stå et umådeligt opsving for døren, ikke alene for den kinesiske befolkning, men også for europæisk foretagsomhed.

Frederik Christian Mathiesen,
selvbiografisk tilbageblik i starten af 1950'erne

BREV TIL "MR. F.C. MATHIESEN, CHINESE GOVT. SALT REVENUE, TZELIUTZING"

Skal komme fra kineserne selv

Oldefar Frederik forudså, at Kina ville kunne blive en økonomisk stormagt, men også, at det ville kræve en mere demokratisk og inkluderende regeringsførelse, for at landet kunne nå sit fulde potentiale og sikre fremgang for alle kinesere.

”Kineserne er i besiddelse af gode åndsevner og af megen energi, og det er min mening, at Kina, når det engang får en god regering, vil få en meget betydelig stilling i nationernes række. Der kan dog næppe blive tale om demokrati i Kina i mange år, dertil er Kina ganske umodent”, skrev han i sit selvbiografiske tilbageblik i starten af 1950'erne.

En eventuel demokratisk omvæltning, der kunne efterfølge det økonomiske opsving, han forudså, skulle kineserne selv stå for, mente han.

”At føre den egentlige omvæltning igennem er åbenbart forbeholdt kineserne selv, som rigtigt er”.

Peter Kenworthy er journalist og cand.scient.soc. i internationale udviklingsstudier.


Mere om Kina før Mao:
Ikke en jordisk chance. Danske frivillige i forsvar af Hong Kong 1941
Af Frode Z. Olsen.
Udgivet på forlaget Turbine

Shanghai 1937: Stalingrad on the Yangtze
Af Peter Harmsen.
Udgivet på forlaget Casemate

BLÅ BOG

Frederik Chr. Mathiesen og hustru, Sofie

Præstesønnen Frederik Christian Mathiesen, født 1874, arbejdede for Store Nordiske fra 1900 til 1907, hvorefter han i en periode blandt andet arbejdede ved en kulmine for et engelsk firma.

Han mødte sin kommende hustru, Sofie (født Jessen 1887) på ferie i Danmark i 1911. Hun rejste til Kina i 1915.

Frederik fik arbejde for den kinesiske regering, hvor han blandt andet inspicerede guldminer i Nordmanchuriet i 1915, hvilket blev hans og Sofies bryllupsrejse. De boede mange steder i Kina: Shanghai, Chefoo (Yantai), Tientsin (Tianjin), Peking (Beijing), Ching Wang Tao (Qinhuangdao), Ningpo (Ningbo), Wuhu, Tzeliuching og Wutungchau.

De rejste hjem fra Kina i 1936, da Maos røde hær passerede 50 kilometer fra deres hjem i Wutungchu, sammen med deres tre børn, Anna-Lise, Kirsten og Christian, der alle var født og voksede op i Kina.

 

Top

Denne side er kapitel 25 af 29 til publikationen "Udvikling nr. 6 · 2016 · December".
Version nr. 1.0 af 15-12-2016
Publikationen kan findes på adressen http://www.netpublikationer.dk/um/udvikling_0616/index.html