Gå til indhold

2. Begrebsafklaring i migrationsdebatten

Befolkningsbevægelser betegnes i socialvidenskaben under ét som migration. Denne brede definition dækker kun over det forhold, at der er tale om mennesker, der enten for en tidsbegrænset periode eller permanent bevæger sig. Krydses en landegrænse er der tale om international migration. Om migranten bevæger sig af økonomiske eller politiske grunde, i håb om at avancere socialt eller snarere af frygt for sit liv, siger betegnelsen ikke noget om. Når mennesker benævnes migranter er det eneste vi i princippet ved om dem, at de ikke er født det sted de bor, eller – når anakronismen ”andengenerationsindvandrer” tages i anvendelse – at deres forældre ikke er. Vi benytter også denne overordnede forståelse af termen migrant i dette studie.

I den aktuelle debat bruges begreberne migrant, flygtning og asylansøger ofte synonymt eller i ’karikerede’ udgaver, hvor kompleksiteten af forskellige typer migration forsvinder, når fx termen migrant ses som afgrænset til økonomiske migranter med irregulær status. Hver betegnelse refererer ikke desto mindre til forskellige internationale definitioner og i nogle tilfælde forpligtigelser. Disse beskrives nedenfor:

Migrant: FN’s befolkningsafdeling (DESA) anslår at ca. 244 millioner mennesker (inklusive flygtninge) eller lidt over 3 % af verdens befolkning var internationale migranter i 2015. Ca. 40 % befinder sig i udviklingslandene. I international statistik tælles kun de migranter der opholder sig længere tid end 12 måneder i udlandet. Udover arbejdsmigranter kan der være tale om studerende og familiesammenførte. Migranter der kommer fra lande udenfor EU skal igennem migrationskontrol og oftest have et visum. De har ikke automatisk adgang til sociale ydelser, der ofte kræver et længevarende ophold. Det samme gælder adgang til at søge permanent opholdstilladelse og statsborgerskab. FN’s konvention om migrantarbejderes rettigheder definer en international migrant som ”en person der vil, er, eller har været involveret i lønnet arbejde i en stat hvor han eller hun ikke er statsborger”. Derudover har migranten selv taget beslutningen om at migrere ”uden at være blevet tvunget til det af ydre kræfter”.[16] Den sidste definition skelner altså mellem migranter og flygtninge og adskiller sig derved fra forståelsen af migrant som en overordnet betegnelse.

Flygtning: UNHCR rapporterede i slutningen af 2014 det hidtil højeste antal fordrevne mennesker på verdensplan, i alt 59,5 millioner sammenlignet med 51,2 millioner året før eller 31,5 millioner ti år tidligere. Disse tal indbefatter 38,2 millioner internt fordrevne, 19,5 millioner personer med flygtningestatus og 1,8 millioner asylansøgere.[17] Ifølge FN’s flygtningekonvention er en flygtning en person der flygter fra væbnet konflikt eller forfølgelse og hvis behov for international beskyttelse anerkendes. Flygtningekonventionens grundlæggende princip er at ingen flygtning skal kunne udvises eller tilbagesendes til situationer hvor deres liv og frihed vil være i fare.[18] I det øjeblik en person opnår flygtningestatus, gives han eller hun adgang til visse sociale rettigheder. I 2014 (seneste tilgængelige tal) befandt 86 % af verdens flygtninge sig i udviklingslandene[19]. Principielt refererer betegnelsen flygtning således kun til mennesker, der har opnået formel beskyttelse i et andet land end deres fødeland; i praksis benyttes betegnelsen ofte bredere som en overordnet betegnelse for mennesker, der er flygtet fra konflikt.

Asylansøger: En asylansøger er en person, der hævder at være flygtning, men hvis asylkrav endnu ikke er blevet behandlet.[20] Indtil 2014 blev det anslået at omkring en million mennesker på verdensplan søger asyl om året. Den aktuelle krise i Syrien har forhøjet dette tal. Stater, der har underskrevet flygtningekonventionen, er forpligtiget af international lov til at behandle asylansøgninger og må ikke sende mennesker direkte tilbage til deres oprindelseslande uden en sådan behandling. Ifølge flygtningekonventionen skal en asylansøger have adgang til en retfærdig of effektiv asylbehandling, ligesom det skal sikres, at de lever under værdige og sikre forhold under sagsbehandlingen.

Klimaflygtning: Det Mellemstatslige Panel omkring Klimaforandringer (IPCC) forudser at klimaforandringer vil bidrage betragteligt til globale migrations- og flygtningeproblemer i det 21. århundrede. Alene i 2013 anslog UNHCR at 22 millioner mennesker blev fordrevet af klimaforandringer. Andre, som Forced Migration Online, har påpeget at statslige megaprojekter også bidrager betragteligt til fordrivelse, især dæmningsbyggeri, renovering af urban infrastruktur og udvinding af naturresurser[21]. Betegnelsen klimaflygtning bruges ofte synonymt med ’klimamigrant’, ’miljømigrant’, eller ’miljøflygtning’, der alle betegner mennesker der tvinges til at forlade deres hjem og lokalsamfund på grund af effekterne af klimaforandringer og afledte naturkatastrofer såsom oversvømmelse og tørke. Klimaflygtninge er ikke beskyttet af internationale konventioner og er derfor mere udsatte; størstedelen af dem er ydermere internt fordrevne og koncentreret i udviklingslandene. UNHCR frygter at klimaforandringer ikke alene vil medføre yderligere fordrivelse og fattigdom, men også bidrage til nye konflikter.[22]

Mixed Migration (blandet migration): Betegnelsen ’mixed migration’ er relativ ny, men dækker over en voksende gruppe mennesker, med stigende politisk betydning. IOM definerer mixed migration som ”komplekse befolkningsbevægelser indeholdende flygtninge, asylansøgere, økonomiske og andre migranter”, mens UNHCR lægger vægt på at der er tale om ”mennesker der rejser på en irregulær måde gennem de samme ruter og benytter sig af samme befordringsmidler, men ofte af forskellige årsager”. Betegnelsen dækker i stigende grad over tendensen til at udsætte sig for større risiko for at nå en bedre eller sikrere fremtid, men indikerer også at flere og flere migranter og flygtninge søger såvel fysisk som økonomisk sikkerhed. Kategorien mixed migration indbefatter irregulære migranter, flygtninge og asylansøgere, handlede migranter (trafficking), statsløse personer, uledsagede mindreårige, børn skilt fra deres familier og andre sårbare rejsende.[23]

Diaspora: Termen diaspora henviser til en befolkningsgruppe, der frivilligt eller tvungent lever spredt i flere lande udenfor deres oprindelige (eller forestillede) hjemland og som over tid og generationer opretholder tilhørsforhold dertil og med hinanden, blandet andet udtrykt gennem transnationale praksisser. Begrebet har vundet frem i udviklings- og policy-cirkler siden 2000’erne og bliver oftest anvendt i forhold til kollektiv mobilisering og som betegnelse for en befolkningsgruppe spredt over hele verden. Som begreb inkluderer det forskellige typer migranter og efterkommere men risikerer at tilsløre interne forskelle og positioner.

Legal/illegal: Forestillingen om flygtninge bygger generelt på en antagelse om begrænsede valg- og handlemuligheder, og netop det, at flygtninge ikke har et ’valg’, legitimerer hans/hendes bevægelse. Omvendt antyder ordet ’illegal migrant’ en eller anden form for frivillighed, der legitimerer tvivl og ret til at afslå indrejse, ophold, arbejde. Den stadigt hyppigere brug af ordet ’illegal’ i den politiske debat og i pressen er med til at bestyrke den generelle opfattelse af misbrug af vores systemer. Men ord og kategoriseringer af migranter som enten ’legale’ eller ’illegale’ er politiske og snævert forbundne med lovgivning og regulering af migration. Jævnførende begrebet om ’mixed migration’ repræsenterer forskellige betegnelser ikke nødvendigvis forskellige sociale grupper med let-adskillelige behov. Med tanke på sprogets betydning for den offentlige debat har EU-Kommissionen droppet betegnelsen ’illegal migrant’ og taler nu om ’irregulær migrant’ eller ’migrant i irregulær situation’ i sin kommunikation.[24]

De forskellige migrationsdefinitioner flyder i stigende omfang ind over hinanden eftersom aktuelle migrationsbevægelser ofte hænger sammen med overlevelsesproblemer knyttet til en blanding af forfølgelse, politisk ustabilitet, væbnet konflikt, fattigdom, miljøproblemer som følge af klimaforandringer, naturkatastrofer og befolkningspres. Det er derfor ikke altid muligt at være meget præcis i brugen af betegnelser. I rapporten benytter vi betegnelsen ’flygtninge og migranter’ for at henvise til mennesker ankommet til EU over Middelhavet eller via den vestlige Balkanrute, når det ikke er muligt præcist at skelne mellem personer med flygtningestatus, asylansøgere, og gruppen af blandede migranter (mixed migration).


[16] For en definition af ’migranter’, se http://www.un.org/en/development/desa/population/theme/international-migration/

[17] UNHCR. 2015. "World at War. Unhcr Global Trends - Forced Displacement in 2014." Geneva: UNHCR.

[18] Se FN’s flygtningekonvention her: http://www.unhcr.org/pages/49da0e466.html

[19] World at War, op.cit.

[20] Se UNHCRs defition af en asylansøger her: http://www.unhcr.org/pages/49c3646c137.html

[21] Forced Migration Online. 2016. Types of development projects causing displacement http://www.forcedmigration.org/research-resources/expert-guides/development-induced-displacement-and-resettlement/types-of-development-projects-causing-displacement

[22] UNHCR. 2016.Environment and Climate Change. Far-Reaching Global Implications http://www.unhcr.org/pages/49c3646c10a.html

[23] Se det Regionale Mixed Migration Sekretariats definition her: http://www.regionalmms.org/index.php?id=60

[24] For EU Kommissionens brug af betegnelsen ’irregulær migration’, se http://ec.europa.eu/dgs/home-affairs/what-we-do/policies/irregular-migration-return-policy/index_en.htm. For begrebsforvirring i migrationsdebatten, se DIIS Comment http://www.diis.dk/publikationer/begrebsforvirring-migrationsdebatten

Top

Denne side er kapitel 2 af 7 til publikationen "Analyse af migration og flygtningebevægelser til Europa – Evalueringsstudie 2016/03".
Version nr. 1.0 af 12-04-2016
Publikationen kan findes på adressen http://www.netpublikationer.dk/um/evalueringsstudie_03_2016/index.html