ANALYSE

RIFT VALLEY HELER LANGSOMT

Kenyas politiske udvikling er gået i stå, og jordreformer lader vente på sig. Men måske er stilstand godt nyt i et land, der for få måneder siden var på randen af opløsning.

Af Jeppe Villadsen, Nairobi

Kibaki (t.v.) og Odinga – et tvangsægteskab, der spås sammenbrud inden for to-tre år. Foto: Simon Maina/AFP/Scanpix.

NOGLE GANGE skal der bare et par taxature til for at få indblik i de grundlæggende modsætninger, der driver et lands politik. Det vil i Kenya sige de forskelle, der udløste de omfattende uroligheder i julen sidste år.

Først en tur gennem det centrale Nairobi med Francis Kimani. Han er fra kikuyustam-men og peger på, at det var politikerne og ikke folket, der stod bag vinterens uroligheder i Kenya.

– De opildnede til kamp og satte stammerne op imod hinanden. Stammerne i Kenya holder utroligt meget af hinanden. Vi har aldrig tidligere set sådan noget, siger han.

Chaufføren fortæller videre om, hvordan nogle stammer blev lokket med jord og ejendomme af ledende politikere, hvis de drev kikuyu’er på flugt fra deres fede jorde.

– De sagde, at kikuyu’erne havde stjålet jorden eller at den var blevet givet til dem af tidligere præsident Kenyatta. Men det er ikke sandt. Det er vores hårde arbejde, der er skyld i, at folk er vrede på os, fordi flere af de andre stammer ikke arbejder lige så hårdt.

Den følgende dag med Dan Wali bag rettet. Ud af Nairobi, nordover gennem det centrale Kenyas frodige højland.

Dan Wali er fra luhyastammen, men stemte ikke som flertallet af sine stammefæller på oppositionskandidaten Raila Odinga, men derimod på den siddende præsident Mwai Kibaki, der er kikuyu. Simpelthen fordi han mener, Kibaki er den bedste leder for landet. Alligevel har Dan Wali hårde ord over for den dominerende kikuyu-stamme.

– Kikuyu’erne er meget egoistiske og grådige, siger han og peger ud på det frodige område, vi kører igennem: – Her bor kun kikuyu’er, og hvor kikuyu’er-ne er, tillader de ingen andre stammer at flytte ind, men de breder sig selv over det hele og hjælper kun hinanden.

Han fortæller om den offentlige taxaholdeplads i området, hvor han holder til i Nairobi. Taxapladsen er styret af kikuyu’er, der holder chauffører fra andre stammer ude. 

Det hvide højland
Kikuyu’ernes økonomiske og politiske dominans, og ikke mindst deres store jordbesiddelser i Kenyas begrænsede frugtbare landområder, er roden til de spændinger, der har eksisteret mellem stammerne siden uafhængigheden i 1963. Jordspørgsmålet fører til uroligheder, hver gang kenyanerne går til valg. Tre fjerdedele af den hurtigt voksende befolkning lever af landbrug i et land, hvor under 20 pct. af jorden kan dyrkes.

Den frodige Rift Valley var under det britiske herredømme kendt som ’det hvide højland’, fordi det var her, englænderne havde deres farme. Men da Kenyatta kom til magten efter uafhængigheden i 1963, overgik meget af jorden til hans stammefæller, kikuyu’erne. Det er dette land, andre stammer nu gør krav på, idet de hævder at have været der fra gammel tid.

Derfor var Rift Valley den centrale skueplads under vinterens uroligheder, der var de værste i nyere tid. 1.500 mennesker blev dræbt, titusindvis af huse brændt ned og 600.000 drevet på flugt. I dag er Rift Valley stadig et åbent sår i et land, hvor dagligdagen ellers så småt har indfundet sig. Mange flygtninge er de seneste måneder vendt hjem fra flygtningelejrene, men for alle de, der har fået deres huse brændt af, betyder hjemvendelsen blot, at teltene i flygtningelejrene er blevet udskiftet med nye telte i nærheden af deres nedbrændte huse. Regeringen har kun sørget for transport, men hverken hjulpet med mad, såsæd eller med at genopbygge flygtningenes huse.

Og regeringen – der kom til verden i april som et politisk tvangsægteskab mellem den siddende præsident Kibaki og oppositionslederen Odinga – har intet gjort for at løse de bagved liggende årsager til urolighederne. Den er ikke kommet med bud på de vigtigste forhindringer for langtidsholdbar stabilitet: striden om fordelingen af jord, en ny forfatning og en revision af valgloven.

Derfor har mange politiske iagttagere ikke megen tiltro til den nye samlingsregering.

– Spørgsmålet er ikke så meget, hvad regeringen har lavet, men om den overhovedet har lavet noget, siger Okero Otieno, politisk analytiker og leder af et canadisk finansieret demokratiprojekt i Kenya.

– Vi har reelt to regeringer: Én, der er ledet af Kibaki, og én, der er ledet af Odinga. Det er en regering, der er dannet på baggrund af rent egoistiske, partipolitiske interesser, ikke ud fra langsigtede demokratiske hensyn. Samarbejdet holder kun, så længe det tjener Kibakis og Odingas snævre politiske interesser, mener Okero Otieno, som spår et sammenbrud i løbet af totre år.

Rift Valley heler kun langsomt.

Jeppe Villadsen er freelancejournalist bosat i Kenya.

Læs også portræt side 23 af valgekspert Jørgen Elklit, der arbejder i Kenya.

FIRE MILLIONER SULTER I ETIOPIEN Omkring fire millioner etiopiere sulter. Halvdelen af dem er børn, oplyser Red Barnet i Etiopien. Mens verdens øjne har været rettet mod katastroferne i Myanmar og Kina, er hungersnøden i Etiopien på vej til at udløse en sultkatastrofe. Det er især børnene, hungersnøden går ud over. Tusindvis af sultende etiopiere søger til lejre, hvor de får mad og medicin. Men for mange af børnene kan det allerede være for sent – de er så syge, at de ikke kan holde maden i sig. Hungersnøden i Etiopien skyldes i høj grad tørke og dermed tabt høst. Og kommer der ikke hurtig hjælp, vil det udvikle sig til en sultkatastrofe, som i 80’erne, hvor millioner led sultedøden. Red Barnet sender nu de første 800.000 kroner af sted til at hjælpe de sultende i Etiopien. Udenrigsministeriet har bevilget 750.000 kr. fra sin varebevilling, og de 50.000 kroner kommer fra Red Barnets Børnekatastrofefond. /SD

MALURT MOD MALARIA Hvert år dør millioner af børn verden over af malaria, men nu er der håb om, at sygdommen kan stoppes, skriver dagbladet Information. Forskere i genmanipulation har fundet en ny og billig metode til masseproduktion af det effektive malariamiddel artemisinin. Medicinen er fremstillet ved udtræk af den kinesiske urt artemisia annua (på dansk kinesisk malurt, red.), som har været brugt i Kina som malariamedicin allerede i det 2. århundrede f. Kr. Artemisinin fremstilles allerede, men ved hjælp af en ny teknik er det muligt at gøre processen billigere, så syge, fattige mennesker i udviklingslandene kan blive behandlet. Perspektivet er, at det inden for to år vil kunne lade sig gøre at dække behovet for alle de 500 millioner mennesker i verden, der lever i farezonen for at blive smittet med malaria. Mellem én og tre millioner mennesker, hvoraf 90 pct. er børn, dør hvert år af malaria, der overføres af myg. /SD

EU BOOSTER UGANDAS LANDBRUG Ifølge nyhedsbureauet Reuters vil EU over de næste fem støtte Uganda med omkring 3,3 mia. kr. til udvikling af landets landbrugssektor og udbygning af dets landdistrikter. EU sagde, det håber hjælpen også kan være med til at forbedre infrastrukturen og hjælpe Ugandas integration i den østafrikanske regionale handelsblok. Halvdelen af hjælpen vil dog være en direkte støtte til Ugandas budget, meddeler EU. Støtten ydes fra 1. juli.