AKTUELT

DANMARK FORDOBLER BISTAND TIL AFGHANISTAN

Venteværelse på Den Danske Afghanistan Komités hospital i Gozarah udenfor Herat. Forebyggelsen er som meget andet på begynderstadiet i bistanden til Afghanistan. Dagens projekt er at forklare mødrene, at amning er bedre end pulvermælk.

Landerammen til Afghanistan øges fra 200 til 400 mio. kr. Efterhånden som målene nås, skal den militære indsats nedtones, og mere støtte gives til civilt arbejde – ikke mindst bekæmpelse af korruption.

Tekst og foto: Keld Broksø, Herat

TROEN PÅ AT dansk bistand nytter i Afghanistan er intakt, men der er enorme behov og udfordringer i form af korruption, dårlige uddannelser og manglende sikkerhed. Danmark møder udfordringerne med en fordoblet bistand inden for landerammen – og med en ny strategi for den danske indsats i Afghanistan 2008-2012.

På en donorkonference i Paris i juni meldte Danmark ud med en fordobling af landerammen fra 200 til 400 mio. kr. om året frem til 2012 primært til uddannelse, sundhed, veje, landbrug og elektricitet. Fordoblingen gælder ikke NGO-bistanden og den militære indsats. De ekstra penge kommer fra en omprioritering i ulandsrammen, som ifølge regeringsgrundlaget skal stige. Regeringens prioriteter fastholdes altså – blandt andet målet om at yde 2/3 af den bilaterale bistand til Afrika.

Få dage efter Pariskonferencen kom også den ny strategi: Danmark vil styrke den civile indsats i Afghanistan og gradvist give militæret en mere tilbagetrukken rolle.

”Den danske indsats skal i stigende grad fokusere på træning og uddannelse”, fastslår strategien, som synes renset for illusioner om, at genopbygningen bliver nem.

”Afghanistan ventes i årene fremover fortsat at være ustabilt (…). En stabil udvikling kræver mærkbare fremskridt for befolkningen”, hedder det således i strategien.

En del af bistanden skal fremme god regeringsførelse, for afghanerne får også kritik: ”Afghanistan er et af de mest korrupte lande i verden. Der har udviklet sig en korruptionskultur, som det vil tage mange år at gøre op med.”

Træning af læger
Prøvelserne for dansk bistand ses eksempelvis i Vest-Afghanistan hos Den Danske Afghanistan Komité, en af de få danske NGO’er, som arbejder i landet. Komiteen får årligt 12 mio. kr. fra Danida til sit arbejde. Komiteen har et hospital i Gozarah samt sundhedsklinikker og mobile sundhedsteams. Der er gode statistikker for vaccinationer og operationer. Ifølge FN-organisationen UNAMA (United Nations Assistance Mission in Afghanistan) har 80 pct. af afghanerne nu adgang til sundhedsydelser mod 20 pct. i 2002. På hospitalet kan Den Danske Afghanistan Komités projektdirektør, Inge-Lise Aaen, fortælle, at gode resultater kommer på trods af sikkerhedsproblemer, korruption og manglende uddannelser.

– Nogle afghanske læger kan kun det samme som studerende hjemme på andet år på sygeplejeskolen, konstaterer Inge-Lise Aaen.

En af ideerne med hospitalet er netop at træne lægerne. Der er fremskridt, men det kan hurtigt gå galt igen: Kun en halv snes kilometer fra hospitalet er der infiltration fra Taliban. I februar blev fire medarbejdere kidnappet et par døgn. Men de afghanske læger opererer videre på abnorme lidelser som nyresten på størrelse med blommer.

Forebyggelsen på sundhedsområdet er også på begynderstadiet. Mødrene skal lære, at amning er bedre end pulvermælk, og fødslerne kan være rene mareridt, når kvinderne ikke når hospitalet eller klinikkerne i tide.

Korruptionen trives
Da præsident Hamid Karzai i juni talte i Paris lovende han at bremse korruptionen. Det ville også glæde Inge-Lise Aaen, som fortæller, at nogle læger ordinerer medicin, som ikke findes på hospitalets apotek. Derfor henviser de til deres eget eller en vens apotek. Tit gælder det medicin, som de fattige end ikke har brug for. (Fortsættes side 4)

BORGFRED OM AFGHANISTAN EFTER SVÆRDSLAG

Af Keld Broksø

I APPELRETTEN i Kabul var der 15. juni retsmøde mod den afghanske journaliststuderende, Parwiz Kambakhsh, som er dødsdømt for blasfemi. Igen blev appelsagen sparket til hjørne. Den uafklarede sag (ved redaktionens slutning) er én af de knaster, der forgiftede debatten. Men med den nye Afghanistan-strategi er der borgfred – undtaget Enhedslisten og SF.

– Jeg tror ikke længere på, at Kambakhsh henrettes, siger Dansk Folkepartis udenrigsordfører, Søren Espersen, som ellers ville trække Afghanistan-støtten tilbage.

Nu tror han på en blasfemidom for på internettet at diskutere kvinders rolle i islam. Det har han det ok med, for også Danmark kan dømme for blasfemi.

Søren Espersen var også kritisk mod øget bistand. Den nye fordobling var han dog selv med til.

– Det var vigtigt for regeringen at flytte bistand til Afghanistan. Vi fik samtidig at vide fra soldaterne, at når de nedkæmpede Taliban var det væsentligt med genopbygning, forklarer Søren Espersen, som er tilfreds med, at der øges fra 665 til 750 soldater.

Til gengæld skal militæret reduceres som målene nås. Det bærer præg af kompromis.

– Vi har støtte fra radikale og socialdemokraterne. Vi er kommet hinanden i møde. Udenrigsministeren bør roses for, han magtede det. Det var ikke nemt, konstaterer Søren Espersen.

Enhedslisten stemmer dog mod flere soldater.

– Øget bistand er rigtig, men hovedvægten er på militær. Vi skal løsrive os fra USA og FN må begynde forfra, siger Enhedslistens Frank Aaen.

– Med solid bistand og løsrivelse fra USA kan man få fredsaftaler med dele af Taliban. Andre må man beskytte sig mod med fredsbevarende styrker, mener Frank Aaen.

Holger K. Nielsen (SF), konstaterer, at på kort sigt øges militæret.

– Det er svært at se en exitstrategi, mener Holger K. Nielsen.

– Det er hensynsløst, siger Inge-Lise Aaen. Korruptionen trives, viser også et besøg hos Golam Babub, som er distriktsguvernør for Gozarah. Ikke alene ’arvede’ han stillingen fra broderen, der blev skudt. Distriktsguvernørens liste af krav bærer også præg af personlige interesser: Han vil have, at Den Danske Afghanistan Komité opretter to klinikker i områder, hvor der ikke er patienter nok, men hvor han har politiske forbindelser. Han vil også have sendt en politisk allieret læge, som er ramt af en mindre hjerneblødning, til betalt behandling i Iran eller Pakistan.

– Guvernøren vil styre vores projekt, konstaterer Inge-Lise Aaen.

Det får han ikke lov til, men Inge-Lise Aaen er nødt til at samarbejde – og det er en balancegang.

Mere bistand – trods alt
Afghanistans delegation satte i Paris målene inden for sundhed, uddannelse, veje, landbrug, elektricitet og sikkerhed. For Hamid Karzai er der dog forskel fra donormødet i Tokyo i 2002, hvor han blev set som en frelser af Afghanistan, og til i dag, hvor lande som Danmark nok vil hjælpe mere, men har flere krav. Hamid Karzai opnåede foreløbig kun tilsagn om 21 ud af de 50 milliarder dollars, han ønskede. Donorerne vil nemlig se mere bekæmpelse af narkoøkonomi og korruption. Det lovede Karzai – lige som han vil øge skatterne til at dække 10 pct. af nationalbudgettet.

Direktøren for økonomiministeriets afdeling i Herat, Abdul Naser Aswadi, erkender, at der stort set ikke er andre skatteindtægter end told.

– Skattesystemet fungerer ikke perfekt, indrømmer han, og forklarer det i Herat med et svært skift fra den berømte, enevældige guvernør og krigsherre, Ismael Khan, til en regeringsudpeget guvernør.

– Når vi skifter til et demokrati giver det problemer, siger Abdul Naser Aswadi.

Danmarks nye bistandsstrategi for Afghanistan blev i juni i Udenrigspolitisk Nævn bakket op af det brede flertal bag Afghanistan politikken bestående af Dansk Folkeparti, Venstre, Konservative, Socialdemokraterne, Ny Alliance og Det Radikale Venstre.

Keld Broksø er freelance-journalist og besøgte Afghanistan i juni måned.

LÆS MERE Strategipapiret ’Den danske indsats i Afghanistan 2008-2012’ kan ses på: http://www.afghanistan.um.dk

  

DANIDA SIGER FARVEL I EGYPTEN

Nu tager egypterne selv over. Her Danida-projektet ’Integrated Rural Technology Center for Training and Production’ i landsbyen Basaisa. Foto: Jørgen Schytte.

Ved udgangen af i år trækker Danida sig fra det dansk-egyptiske miljøsektorprogram, og dermed slutter Egypten også med at være dansk programsamarbejdsland. Til gengæld ønsker Danmark at styrke de to landes politiske forbindelser.

Af Marlene Lyhne Sørensen

RENERE TEKNOLOGI og mere miljøbeskyttelse er blandt de tiltag, som et dansk-egyptisk miljøsektorprogram har bidraget til siden starten i 2001. Og selvom der er stor tilfredshed med programmet både fra egyptisk og dansk side, så slutter det med udgangen af 2008. Der sættes hermed også punktum for Egypten som dansk programsamarbejdsland. – Egypten har passeret visse fattigdomsindikatorer og er nu på vej til at blive et mellemindkomstland. Vores partner har opnået den træning samt udstyr og knowhow, som gør, at de selv kan køre programmet videre, og selv om der er udtrykt håb og ønske om, at den danske støtte fortsætter, ved de også, at det fra starten har været hensigten, at Danmark trækker sig ud, når programmet anses for at være bæredygtigt. Og det gør det nu, siger Dina Hamed, programmedarbejder for udvikling på den danske ambassade i Cairo.

Det bilaterale samarbejde og udfasningen af Egypten som hovedmodtager for dansk bistand blev diskuteret under Højniveauforhandlinger i februar 2008, og den danske delegation med Tomas Anker Christensen i spidsen noterede med tilfredshed, at ’miljø-sektorprogrammet har vist sig at være et sandt partnerskab med Egypten i førersædet’. – Det er lidt paradoksalt, men faktisk er programmet kørt rigtig godt, siden den danske regering i 2001-2002 besluttede at udfase Egypten som programsamarbejdsland. Det er vores vurdering, at Egypten kan føre resultaterne videre, siger Tomas Anker Christensen, kontorchef i Udenrigsministeriets kontor for Mellemøsten og Nordafrika.

Politik fremfor bistand
Danmark har trukket sig ud af en stribe sektorprogrammer i Egypten de senere år, og som et af de sidste er turen nu kommet til miljøsektorprogrammet, inden der med udgangen af 2008 helt lukkes og slukkes for Egypten som programssamarbejdsland.

Målet for dansk udviklingspolitik vil fremover være, at 2/3 af dansk bistand skal gå til Afrika, især landene syd for Sahara, og mens den normale programbistand til Egypten derfor bliver stoppet, styrker Danmark sine forbindelser til Mellemøsten og Nordafrika via politiske kontakter, åbning af nye ambassader og via støtte kanaliseret gennem Det arabiske Initiativ og erhvervssamarbejde.

Blandt andet er der planlagt et bibliotek i en fattig bydel i Cairo, som skal forbedre befolkningens muligheder for at søge viden. Danmark bidrager blandt andet med indretning og uddannelse af bibliotekarer.

Biblioteket er et led i Det arabiske Initiativ i lighed med det Dansk-Egyptiske Dialoginstitut, og tanken er at præge Egypten i en reformorienteret retning.

Mens omdannelsen af den egyptiske regering i 2004 førte til en forholdsvis høj prioritering af de økonomiske og politiske reformer, så synes reformarbejdet nu at være gået i stå.

Marlene Lyhne Sørensen er freelancejournalist.

NORGE OG SVERIGE OPLYSER MERE END DANMARK Norge og Sverige bruger langt flere penge end Danmark på oplysning om udviklingsbistand, skriver det nordiske nyhedsbrev om udviklingsbistand, Development Today. Ifølge konsulentvirksomheden Rambøll Management er det danske budget til u-landsoplysning faldet fra 61 mio. danske kr. i 2001 til 40 mio. kr. sidste år. Imens har Sverige øget oplysningsbudgettet fra 114 mio. svenske kr. til 170 mio. I den samme syv-års periode er Norge gået fra at bruge 71 mio. norske kr. på oplysning til 115 mio. Derudover kan svenske NGO’er bruge ti procent af deres årlige statsstøtte på oplysning, mens danske NGO’er blot kan bruge to procent. Resultaterne kommer fra et såkaldt forstudie af Danidas oplysning, der skal bruges til en egentlig evaluering af området, som konsulentfirmaerne Cowi og Danicom skal stå for. /SD

ØGEDE MIDLER TIL UDVIK-LINGSFORSKNING Regeringen giver i år flere penge til udviklingsforskning. Samlet set har Det Rådgivende Forskningsfaglige Udvalg (FFU) fordelt 117 mio. kr. inden for områderne medicin og sundhed, god regeringsførelse og miljø, bæredygtighed og energi. Regeringen har i 2008 tilført forskningsmidlerne en ekstrabevilling på 25 mio. kr. til forskning vedr. medicin og sundhed i udviklingslandene, oplyser udviklingsminister Ulla Tørnæs. En oversigt over de bevilligede projekter kan ses på http://www.dani-dadevforum.um.dk. /SD

NY AFRIKANSK KUNST I RUNDETAARN Rundetaarn sætter fokus på ny afrikansk kunst med udstillingen AFRICA/NOW der kører frem til den 3. august. Afrika er på vej ind i en ny æra, der forbinder kontinentet med det globale fællesskab. Midt i det hele står de afrikanske kunstnere, der på tværs af landegrænser, medier og udtryk fastlægger en kunstnerisk identitet for deres samtid, som er helt unik, og som nu står for at formidle et helt kontinents alsidighed, hedder det i programmet. Det gør de mere end 30 yngre, afrikanske kunstnere fra ti afrikanske lande gennem malerier, fotos og skulpturer, hvor de gennem humor og skønhed giver et friskt billede af Afrika. Udstillingens kunstnere kommer fra bl.a. Kenya, Tanzania, Uganda, Den Demokratiske Republik Congo, Mali, Burkina Faso og Zimbabwe. Udstillingen er et samarbejde mellem thorupART i Danmark, Nordnorsk Kunstcenter på Lofoten og Tampere Kunstmuseum i Finland. /SD

DANIA-STØTTET 2015-EKSPEDITION på EVEREST

Fra base camp tog det ekspeditionen fem dage at nå frem til Camp 4, der ligger i 7.940 meters højde. Det første team startede kl. 10.30 om formiddagen den 22. maj og ti timer senere nåede de toppen. To dage senere kom resten op. Ekspeditionen har haft et budget på 200.000 dollars. Foto: FIWSE.

Ti unge nepalesiske kvinder når toppen af verdens højeste bjerg – med støtte fra Danida og andre internationale donorer. Målet er at få budskabet om ligestilling og kvinders kompetencer – også til at bestige bjerge – fortalt i de lokale medier.

Af Line Wolf Nielsen

VERDENS HØJESTE bjerg er 8.848 meter højt og ligger i Nepal. Selv om det er 55 år siden, de første to mænd nåede toppen af Mount Everest, er nepalesiske medier fortsat flinke til at omtale de ekspeditioner, der prøver kræfter med den tynde luft og de stejle klipper – især når en ny rekord eller en god fortælling er på spil. I denne sæson har de nepalesiske aviser blandt andet skrevet om et team med både mor og datter og om aldersrekorden, der blev slået to gange på tre dage.

Det gav også overskrifter, da ti kvindelige nepalesiske bjergbestigere i alderen 17-27 år i slutningen af maj nåede toppen. Fokus var især på gruppens sammensætning, der gik på tværs af skel mellem etniske grupper og højog lavkaster. At ekspeditionen udelukkende bestod af kvinder – også når det kom til bærere og chauffører, var dog hovedhistorien.

Og kvindevinklen har passet de internationale sponsorer godt.

Utraditionelt projekt
– Dette er en god historie om, at også spinkle nepalesiske kvinder kan gennemføre en Everest- ekspedition. De var et godt team og illustrerer på bedste vis, at Nepal kan – og kan meget mere, når også kvinderne er med, siger Finn Thilsted, Danmarks ambassadør i Nepal.

Som et led i Udenrigsministeriets kampagne ’A Call to Action’, der sætter fokus på FN’s 2015 Mål nummer tre (MDG3) – det går ud på at sikre kvinder økonomisk ligestilling – har den danske ambassade valgt at støtte de ti kvindelige bjergbestigere. FN’s verdensfødevareprogram (WFP) og FN’s udviklingsorganisation (UNDP) har også givet penge til ekspeditionen.

Der er ikke afsat særlige midler til MDG3- aktiviteter, men det lykkedes Finn Thilsted at finde 25.000 dollars i den pulje, som ambassaden råder over lokalt.

– At disse kvinder nåede toppen er en historie om det nye Nepal, som Danmark ønsker at fremme. Det er ikke et traditionelt udviklingsprojekt, men en strategisk aktivitet, der støtter op om de værdier, vi ønsker at blive associeret med i Nepal. siger Finn Thilsted. For Richard Ragan, der står i spidsen for WFP i Nepal, var der både mediehensyn og principper bag beslutningen om at give 40.000 dollars til ekspeditionen. – Den lokale medieomtale har været fin, men vores investering har også et længere sigte. En af deltagerne har modtaget mad fra WFP’s skolemadsprogram og vi kan bruge hende som talsperson for et program, der sætter fokus på pigers kost og skolegang. Hun illustrerer, hvad kvinder kan, hvis de får den rette ernæring og adgang til uddannelse, forklarer Richard Ragan.

Lang vej igen
Passionen for bjergbestigning og friluftssport passer ikke til det traditionelle kvindebillede i Nepal, hvor primært mænd arbejder i den lukrative turistbranche. Selvom kun få nepalesiske medier direkte omtaler 2015 Målene, er der fokus på den diskriminering, de kvindelige bjergbestigere har mødt undervejs i deres karriere.

Ekspeditionens leder, 27-årige Susmita Maskey, ved, at der er lang vej.

– Under forberedelserne sagde folk, at vi ville blive båret af mænd det sidste stykke. Efter vi kom ned i god behold hørte jeg folk sige; ’Ok, nu er det virkelig blevet nemt at bestige Everest’. Det viser, hvor svært folk har ved at acceptere vores succes.

Flere end 1.000 nepalesiske mænd har besteget Everest. Tallet for nepalesiske kvinder er syv. Hidtil er kun én dansk kvinde, bjergbestigeren Lene Gammelgaard, nået hele vejen op.

Ud over at give banner og 2015-fakler til de ti kvindelige bjergbestigere har ambassaden i Nepal også uddelt fakler til personligheder fra det private erhvervsliv, NGO’er og regeringen – der alle har forpligtet sig til at gøre en ekstra indsats for at fremme kvinders ligestilling.

Line Wolf Nielsen er freelancejournalist bosat i Indien. line@wolf-nielsen.dk

DEMOKRATISK DEROUTE I NICARAGUA

 
Knockout til modstanderne. Kampen om borgmesterposten i hovedstaden Managua er blevet nemmere for sandinisternes kandidat, den tidligere verdensmester i boksning, Alexis Argüello, nu hvor det øverste valgråd har udelukket to oppositionspartier fra november måneds kommunevalg. Foto: Christian Korsgaard/MS

Med udelukkelsen af to oppositionspartier er demokratiet i Nicaragua reelt i fare. Men politisk uenighed blandt de berørte forhindrer, at præsident Ortega kan trues. Danmark følger udviklingen tæt.

Af Christian Korsgaard

DET UNGE, nicaraguanske demokrati har det hårdt.

Kun 29 år efter at den sandinistiske revolution gjorde det af med Somozadiktaturet, taler mange nu åbent om en ny form for diktatur, paradoksalt nok styret af en af de mænd som dengang satte Somoza fra magten, nemlig Daniel Ortega, som i 2006 atter blev valgt til landets øverste embede.

Dråben, som i juni måned fik bægeret til at flyde over, var en kontroversiel kendelse fra landets øverste valgråd, som med et snuptag fratog to af landets vigtigste oppositionspartier retten til at stille op ved kommunalvalget, som finder sted i begyndelsen af november. Begge partier – det konservative PC og det nysandinistiske MRS – blev fældet på administrative fodfejl, som set med valgrådets lup tog sig så store ud, at de to nu er blevet fjernet fra stemmesedlerne.

Institutionelt diktatur
Men ingen af de to partier har ønsket at kaste håndklædet i ringen. Kendelsen er straks blevet anket til domstolene, som i første omgang har anerkendt anken, hvilket dybest set vil sige at kendelsen – på et tidspunkt – vil blive revurderet.

Både MRS og PC er udelukket fra politisk aktivitet mens anken behandles, og ingen tør give et bud på, hvornår den proces afsluttes.

Utilfredsheden med valgrådets kendelse førte til spontane protester i centrale dele af hovedstaden Managua, hvor utilfredse borgere fra alle politiske lejre protesterede mod det flere og flere kalder et ’institutionelt diktatur’.

Også den liberale kandidat til posten som Managuas borgmester, Eduardo Montealegre, udtrykte sin frustration over kendelsen og vurderede, at han selv nemt kunne blive det næste offer for valgrådets skarpe og politiske kniv.

Med til forklaringen på den bekymring hører, at valgrådet siden 1999 reelt har fungeret som et demokratisk filter for landets to største partier, det sandinistiske FSLN og det liberale PLC, som i en meget udskældt pagt delte magten i de statslige institutioner imellem sig – og altså herunder også det øverste valgråd. De to partier kontrolleres af den nuværende præsident Daniel Ortega og den tidligere og nu korruptionsdømte præsident Arnoldo Alemán.

13 sultne dage for demokratiet
I ugen op til valgrådets kendelse indledte tre repræsentanter fra de udelukkede partier en sultestrejke foran valgrådets kontorer i det centrale Managua. De tre holdt ud i 13 dage.

På det tidspunkt var valgrådets kendelse allerede en uge gammel, og de forskellige oppositionspartier havde så småt opgivet at finde sammen til en massiv, folkelig protest. Det skortede ellers ikke på opfordringer.

’Nicaraguanerne er nødt til at begynde at handle. Vi kan ikke blive siddende her med korslagte arme,’ erklærede tidligere vicepræsident José Rizo i en kommentar til situationen og opfordrede borgerne til at indtage gaderne i en folkelig protest mod Ortegas regering.

Dette er endnu ikke sket, om end der har været spredte og individuelle demonstrationer. Men den store, samlede protest, der kan vise, hvor stor opbakning de nu udelukkede partier reelt har, udebliver. Lederne af de forskellige partier kan nemlig ikke blive enige –og det kan blive Ortegas redning.

Netop folkemasser i gaderne lader til at være det eneste, der kan få Ortega til at ryste på hånden. Historien har lært ham, at rasende og skuffede borgere kan vælte selv den stærkeste leder, så han vil for alt i verden undgå, at det kommer dertil. Derfor har han sået tvivl om PC’s og MRS’ folkelige opbakning og beskyldt de nicaraguanske medier for at føre en hadsk og løgnagtig kampagne mod hans regering.

Folkemagtsråd
Ortega har siden starten på sin embedsperiode i januar 2007 gennemtrumfet en række kontroversielle beslutninger, som har skabt panderynken både i Nicaragua og udlandet. En af de mest omdiskuterede har været nedsættelsen af en række folkemagtsråd, som ved første øjekast ser ud til at skulle styrke lokaldemokratiet. Ved nærmere eftersyn viser det sig dog, at folkemagtsrådene gennem en indviklet pyramidestruktur reelt er underlagt præsident Ortega og hans kone, den polemiske førstedame Rosario Murillo. Mod parlamentets vilje har Ortega tildelt folkemagtsrådene udstrakte beføjelser i kommunerne, så de i dag har en central og alligevel ikke altid helt klar rolle i lokalpolitikken.

Samtidig fylder Ortega landets gader med farvestrålende reklameskilte af ham selv med løftet og knyttet næve samt en tekst, der forkynder, at det nu er de fattiges tur til at få magten.

Et budskab, som kun vanskeligt kan opfattes troværdigt, når han samtidig fjerner muligheden for, at kommunevalgene i november bliver fair og frie.

Bekymrede donorer
Men hvad siger donorerne til, at Ortega opfører sig, så man kunne få mistanke om, at han arbejder på at blive Mellemamerikas Robert Mugabe? Udvikling har spurgt den danske ambassade i Managua om bistandsgivernes respons på kendelsen i juni fra det øverste valgråd, som fratager PC og MRS retten til at stille op ved kommunalvalget.

– Donorsamfundet har reageret skarpt på Valgrådets afgørelse. EU udtrykte den 11. juni alvorlig bekymring overfor udenrigsminister Samuel Santos, og samme dag blev der overrakt en erklæring fra hele donorsamfundet til Santos med et lignende budskab, fortæller souschef Lasse Møller og tilføjer:

– I erklæringen udtrykker donorerne alvorlig bekymring over, at det demokratiske rum bliver indsnævret. Erklæringen understreger også vigtigheden af, at grundlæggende demokratiske principper bliver overholdt. Udviklingen frem til og forløbet af kommunalvalget i november 2008 bliver en vigtig strømpil for, i hvilken retning den demokratiske udvikling bevæger sig i Nicaragua. Danmark vil følge udviklingen tæt. Og vi vil hele tiden overveje, hvordan vi bedst kan støtte en bæredygtig økonomisk og demokratisk udvikling i landet, siger Lasse Møller fra ambassaden i Managua.

Christian Korsgaard er informationsmedarbejder for MS-Mellemamerika.

HEFTIG RETORIK Ortega krydser klinger med kritiske diplomater og sammenligner dem med ’fluer, som sætter sig på enhver uhumskhed.’ Ingen kan beskylde præsident Ortega for at have uld i munden. Efter at en gruppe donorlande, herunder Danmark, udtrykte deres bekymring for den demokratiske udvikling i landet, tog Ortega bladet fra munden. – De tror, de har ret til at kritisere os, blot fordi de giver os nogle småskillinger, det de kalder hjælp. Men de skal vide at vi er et stolt folk.Vi er ikke Judas’er.Vi er ikke til salg for 30 sølvpenge, de kan rejse med deres penge og købe andre, erklærede Ortega ifølge avisen La Prensa, på et offentligt møde. I talen sammenlignede Daniel Ortega donorerne med ’fluer som sætter sig på enhver uhumskhed.’ /CK

DANSK STØTTE TIL NICARAGUA Nicaragua er den ene af de to danske pro-gramsamarbejdslande i Latinamerika –det andet er Bolivia. I 2007 modtog de to lande henholdsvis 237 og 185 mio.kr. i bilateral bistand.

DANMARK KØBER næsten INGENTING I AFRIKA

Af Stefan Katic

Hele Danmarks import fra Benin løb i 2007 op i beskedne 52 mio. kr. Her sheanødder til Århus United. Kvinder frasorterer kviste, sten og rådne nødder på havnen i Cotounou i Benin. Foto: Jørgen Schytte.

HANDEL, IKKE BISTAND skal sætte skub i økonomien i Afrika. Et indlysende rigtigt udsagn. Igen og igen fremhæves samhandel som midlet, der skal bringe verdens fattige kontinent ud af fattigdommen. Eksempelvis opfordrede udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) i maj danske virksomheder til i højere grad at investere i Afrika:

”Flere private investeringer er meget afgørende for Afrikas videre skæbne. Helt grundlæggende kan vi ikke løse kontinentets problemer ved at skabe mere vækst alene gennem udviklingsbistanden. Vi har brug for, at den private sektor kommer mere med i stedet”, sagde ministeren til Berlingske Tidende.

Desværre viser handelstallene for 2007, at der er lang vej at gå.

Den danske import fra de 10 danske programsamarbejdslande i Afrika – der samlet har over en kvart milliard indbyggere – er mindre end vores import fra Ukraine med 47 mio. indbyggere. Eller svarende til én promille af Danmarks import. Det skriver dagbladet Information i juni i et tema om dansk import fra Afrika.

Her kan man også læse, at Danmarks import fra Afrika fortsat næsten udelukkende består af kul og landbrugsvarer. Størst er importen fra Sydafrika, hvor Danmark i 2007 købte for 1,2 mia. kr. varer – heraf for 800 mio. kr. kul.

I tabellen her på siden ses tallene for samhandelen med de ti lande i Afrika, der er hovedmodtagere af dansk bistand. Tanzania, der i 2007 var den største enkelte modtager af dansk bistand, ligger i bund. Værdien af landets eksport til Danmark nåede kun op på beskedne ni mio. kr.

Til sammenligning udgør dansk import fra Sydafrika 1,2 mia. og dansk eksport til samme 1,4 mia. Kilde: Dagbladet Information.

FLSMIDTH FÅR GIGA-KONTRAKT I ANGOLA FLSmidth har opnået en kontrakt på levering af maskiner og udstyr til en værdi af 745 mio. kr. Kunden er ETA Star International i Dubai, som skal opføre en ny produktions-linie med en kapacitet på 4.200 tons pr. dag for FCKS, der er et statsejet selskab i Angola, skriver business.dk. FLSmidth skal levere alle maskiner til fabrikken. Den nye fabrik opføres i Chindonga 300 kilometer syd for Angolas hovedstad Luanda. Projektet viderefører et eksisterende samarbejde, hvor FLSmidth sammen med ETA Star International opfører en cementfabrik i De Forenede Arabiske Emirater. /MØ

IFU MED I GLOBAL COMPACT De danske internationale investeringsfonde, IFU og IØ, deltager nu officielt i Global Compacts internationale netværk. Global Compact er en international aftale under FN, hvorigennem virksomheder og erhvervsorganisationer forpligter sig til at respektere universale principper for menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø og antikorruption. Global Compact er verdens største frivillige CSR (Corporate Social Responsibility) initiativ. Virksomheder og organisationer, der underskriver aftalen med Global Compact, forpligter sig til at følge Global Compacts 10 principper, der på sigt skal skabe mere stabile og retfærdige globale markeder til fremme af velfærd og velstand, ikke mindst i udviklingslandene. /MØ

AFRIKA-KOMMISSION: UDDANNELSE OG ERHVERVSLIV KOBLES Den private sektor må hjælpe med at skabe større sammenhæng mellem uddannelse og erhvervstræning og behovet for arbejdskraft. Det blev foreslået på den første tematiske konference i Afrika-Kom-missionen i Ouagadougou i Burkina Faso. Uddannelse er en forudsætning for at skabe beskæftigelse for Afrikas unge. Men uddannelse og udvikling af færdigheder skal kobles med de behov, den private sektor og samfundet efterspørger. Ellers risikerer man at uddanne folk til arbejdsløshed og begrænse de private virksomheders vækst på grund af mangel på de rette færdigheder. Blandt de forslag, der kom frem, var desuden at se på muligheden for at skabe regionale uddannelsescentre og at sætte større fokus på mellemuddannelser og erhvervsuddannelser for at sikre økonomisk vækst og flere jobs til de afrikanske unge. /MØ

’HOLD ASYLRUMMET ÅBENT’

FN’s flygtningehøjkommissær António Guterres var den 4. juni 2008 i København, hvor han og en række udenlandske og danske eksperter drøftede nogle af nye, store udfordringer på flygtningeområdet ved konferencen ’Når flugt er eneste udvej’. Foto: Jan Kjær.

Det internationale samfund er nødt til at forberede sig på en ny og mere kompleks flygtningesituation, mener FN’s flygtningehøjkommissær António Guterres, som for nylig var i Danmark. Forrest står udfordringen med at sikre, at stater fortsat giver ophold og beskyttelse til mennesker på flugt.

Af Marlene Lyhne Sørensen

Hvad er de mest afgørende globale udfordringer, som UNHCR står over for netop nu?
– For det første at holde asylrummet åbent og få folk til at forstå, at enhver stat har ret til at have sin egen immigrationspolitik og pligt til at beskytte sine egne borgere, men at dette på ingen måde er uforeneligt med at yde beskyttelse til mennesker, som har brug for det ifølge international lov. For det andet at fremme løsninger for flygtninge, som har levet i asyl i 15-20 år, så de kan starte med at leve et normalt liv. For det tredje at sikre bæredygtige løsninger. Sidste år hjalp vi 700.000 mennesker med at vende hjem til blandt andet Afghanistan og det sydlige Sudan, men i mange tilfælde er vi bange for, hvad der vil ske, for de kommer tilbage til lande, hvor vilkårene for at genstarte deres liv er meget, meget svære. Det er nødvendigt, at det internationale samfund engagerer sig mere effektivt i at hjælpe de lande, der har været ramt af konflikt og er under forandring.

Er det humanitære rum til at hjælpe flygtninge blevet for lille efter UNHCR’s mening?
– Nej. For eksempel har Syrien og Jordan to millioner flygtninge, mens tre millioner har søgt tilflugt i Pakistan og Iran. Men vi skal undgå, at en særlig trend, der går ud på at indsnævre rummet, ikke bliver fremherskende. Nogle gange bliver flygtningedebatten korrumperet af en debat om immigration. Også diskussionen om sikkerhed og terrorisme fører nogle gange til fejlfortolkninger i den offentlige opinion. Flygtninge er ikke terrorister, de er ofre for terror. Det værste, du kan gøre, hvis du vil være terrorist, er at søge asyl, idet du øjeblikkeligt bliver anbragt i spotlyset og analyseret og interviewet på kryds og tværs.

Hvad er den primære årsag til flygtningestrømmene i dag?
– Konflikt. Der er også politisk forfølgelse, diskrimination og kønslig omskæring, men langt de fleste er flygtet fra krig. Desværre oplever vi et stigende antal flygtninge (se boks, red.) Samtidig er antallet af internt fordrevne steget til 27 millioner mennesker, hvilket er kilde til stor bekymring for os.

Hvordan vil klimaforandringerne påvirke situationen?
– Klimaforandringerne vil i stigende grad være forbundet med ekstrem fattigdom og nogle gange konflikt, ligesom det i stigende grad vil være årsagen til tvungne flytninger (forced displacement, red.). Det internationale samfund vil være nødt til at klare denne udfordring.

Hvad vil det sige? Er der brug for en ny definition af, hvem der har ret til beskyttelse?
– Jeg mener, at de nødvendige redskaber til at støtte de mennesker, som bliver tvunget til at forlade deres lande eller er internt fordrevne på grund af klimaforandringer, allerede er til stede med den nuværende humanitære lovgivning og menneskerettighedslovgivning. Nogle former for midlertidig beskyttelse vil muligvis være nyttige, men at nå dertil kræver tilstrækkelig international konsensus.

Tror du på, at der vil være det?
– Det er ikke åbenlyst. Netop derfor er det så vigtigt at få sat disse nye udfordringer på den offentlige dagsorden og ind i spotlyset af den internationale offentlige opinion. Der er stort fokus på de globale klimaforandringer, men ikke nok opmærksomhed omkring forandringernes indvirkning på flygtningestrømme.

En af de konflikter, som har skabt de største flygtningestrømme de senere år er konflikten i Irak. Har nationerne gjort nok for at hjælpe de irakiske flygtninge?
– For at være helt ærlig; nej, det synes jeg ikke. Der ydes ikke nok assistance eller beskyttelse, og mange irakiske flygtninge befinder sig i en traumatisk situation. Det er nødvendigt at intensivere alle bestræbelser og samtidig arbejde tæt sammen med den irakiske regering, så den bliver mere proaktiv i forhold til at sikre, at irakiske flygtninge i fremtiden kan vende frivilligt hjem i sikkerhed og med værdigheden i behold. Som forholdene er nu, er det ikke tidspunktet for hjemsendelser.

Hvad gør I i forhold til internt fordrevne?
– I mange tilfælde er vi i tæt samarbejde med regeringer. Lande, som er meget skrøbelige, er ikke i stand til at yde beskyttelse af deres eget folk men er villige til at samarbejde med det internationale samfund. Problemet opstår, når en stærk stat ikke er villig til at lade det internationale samfund arbejde i landet eller selv er en del af problemet. En stats pligt til at beskytte sin egen befolkning, som vedtaget af FN, har desværre stadig meget lidt betydning i praksis.

Hvad kan der gøres ved det?
– Det er nødvendigt at generere en ny konsensus, og i den proces mener jeg, at menneskerettigheds- og demokratisk orienterede stater i den 3. verden skal have en ledende rolle. Folk skal forstå, at det handler om staternes pligt til at beskytte deres egne befolkninger, og ikke om en skjult dagsorden om intervention eller en bestemt verdensdels dominans. Derfor skal indsatsen ikke ledes af ’the usual suspects’ fra den vestlige verden.

NY STRATEGI FOR DAN-MARKS HUMANITÆRE BISTAND PÅ VEJ Konferencen ’Når flugt er eneste udvej’ i København i juni var den første ud af fire konferencer, som finder sted i løbet af 2008 under en samlet overskrift: ’Humanitarian Space’. Formålet er at lægge fundamentet til en ny strategi for Danmarks humanitære bistand. Årsagerne til konflikterne rundt på kloden er i forandring og bliver stadig mere komplekse. Naturressourcerne er knappe, blandt andet på grund af klimaændringer, og det udløser kriser. Også religion, etnisk tilhørsforhold, køn, kultur og historie spiller en stadig større rolle. Og der er stater, der nægter de humanitære organisationer adgang til at udføre deres arbejde for at redde menneskeliv. UNHCR FN’s Flygtningehøjkommissariat (UNHCR) havde ved udgangen af 2007 ansvar for ikke færre end 11,4 millioner mennesker, der levede som flygtninge uden for deres hjemlands grænser. Andre 26 millioner mennesker levede samtidig som internt fordrevne i deres eget land. UNHCR har til opgave at yde international beskyttelse og assistance til verdens flygtninge og fremme varige løsninger på deres problemer. Danmarks årlige bidrag til UNHCR ligger på 317 mio.kr. årligt. António Guterres var statsminister i Portugal mellem 1996-2002, og har været flygtningehøjkommissær siden 2005. Læs mere: http://www.humanitarian-space.dk