UDDANNELSE

Vejen til drømmejobbet

Hvis man vil arbejde med udviklingsbistand i fremtiden, gør man klogt i at lære arabisk, læse økonomi eller være god til interkulturel kommunikation, lyder et par spådomme om fremtidens udviklingsarbejdere. Uanset evner vil danskere i stigende grad skulle konkurrere skarpt med resten af verden om drømmejobbet.

Tema: u-landsuddannelser Hvad skal man læse for at få drømmejobbet hos FN eller Folkekirkens Nødhjælp? Hvor ligger Danmarks mest internationale uddannelse, og hvorfor er det lige nu et hit med en kandidatgrad i ’International Business & Politics’ fra Handelshøjskolen? Udvikling giver nogle af svarene i dette nummers tema om u-landsuddannelser.

  Af Ulrikke Moustgaard

U-landskarrierens vanskelige valg. Skal man være generalist - eller gå ned af en vej hvor man specialiserer sig i arabisk, økonomi eller de oprindelige folk i Latinamerika? ll.: Rasmus Meisler/Spild af Tid ApS.

Hvis du taler spansk, læser antropologi og har specialviden om bolivianske indianeres overgangsriter, skal du nok ikke regne med at blive headhuntet til et job som konsulent eller rådgiver i udviklingsbranchen lige med det første.

Ligesom tøjmoden dikterer nye farver og former i henhold til tidens trend, er det globale marked for udviklingsbistand også ramt af nye trends og tendenser.

Latinamerika er fx ikke længere i lige så høj kurs som tidligere. I stedet bliver flere og flere danske bistandskroner dirigeret til højrisikoområder som Mellemøsten for at bekæmpe terrorisme.

Samtidig blæser der nye vinde i verden, når det gælder måden at give udviklingshjælp på.

Begreber som ’budgetstøtte’, ’donorkoordi-nering’ og ’lokalt ejerskab’ er blevet nøgleord – også når det gælder rekruttering af medarbejdere.

"Søges: Arabisktalende politolog med kulturforståelse til udviklingsprojekt.

Jobannonce år 2020 "

Tilsammen betyder alt dette, at der måske skal andre og nye kvalifikationer til, hvis man i fremtiden gerne vil ud og gøre en forskel for den fattige del af vores verden.

Men hvad skal der så til?

Generalister er fremtiden

Som ung dansker med smag for internationalt arbejde er der groft sagt tre veje at gå. Man kan satse på at få job i en NGO eller international organisation, der arbejder i og med udviklingslande. Man kan også stile efter et job i det officielle Danmarks bistandsmaskineri fx i Udenrigsministeriet eller som Danida-rådgiver. Eller man kan gå til private virksomheder og blive konsulent eller udstationeret medarbejder.

Selvom de tre veje er forskellige og derfor også kræver forskellige kvalifikationer, har de én tendens til fælles:

Alle steder efterspørger man nu i højere grad generalister end specialister. Det mener Lars Engberg-Pedersen, projektseniorforsker på Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), som følger nøje med i udviklingen på den internationale scene for udviklingsbistand:

– Vi er kort fortalt ved at bevæge os fra antropologer til politologer, siger han.

Tidligere efterspurgte man antropologisk eller sektorspecifik viden om fx landbrug, men i dag efterspørger man mere og mere viden om økonomi, politik eller administration, påpeger han.

De nye kompetencer, der efterspørges, er en konsekvens af, at bistandsmaskineriet ændrer sig, mener Lars Engberg-Pedersen.

– Man er gået fra at tænke bistand som konkrete projekter til at tænke det som større programmer – og måske er vi på vej mod at tænke langt mere i budgetstøtte (når en donor giver penge til et fattigt lands statskasse, hvorefter landet i stort omfang selv bestemmer, hvordan pengene skal bruges, red.). Derfor er det ikke længere så vigtigt at vide noget fx om et geografisk område. Men det er vigtigt at vide noget om økonomiske processer, budgetlægning eller hvordan, man organiserer et samarbejde med et statsapparat fx i landbrugssektoren.

Lars Engberg-Pedersens råd til unge med et håb om at arbejde med udviklingshjælp er derfor at tage en klassisk uddannelse inden for politik, økonomi og offentlig administration.

Stadig flere jobopslag i bistandsverdenen de senere år viser, at folk med viden om emner som god regeringsførelse i høj kurs.

Teknik er stadig hot

Til gengæld er der mindre bud efter folk med tekniske færdigheder.

Men det betyder ikke, at du ikke kan få job i den store verden, hvis du fx uddanner dig til ingeniør.

Det private marked for udviklingshjælp er sultent efter teknisk ekspertise, og sådan vil det blive ved med at være, mener Frank Laybourn.

Han er erhvervspolitisk chef i Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI) og sidder i FRIs kompetenceudvalg, som netop ser på uddannelse – også når det gælder fremtiden for konsulenter i udviklingsbranchen.

– Det er korrekt, at emner som god regeringsførelse fylder godt på jobmarkedet, men det afspejler egentlig kun en aktuel politisk prioritering i Danmark. Ude i verden er der kæmpe efterspørgsel på teknisk ekspertise.

Uanset om din ekspertise er vand, infrastruktur eller miljø, vil der også om 20 år være behov for den. Så hvis du tager en teknisk uddannelse og kombinerer den med et sprog, vil du være garanteret et job i fremtiden, spår han.

Lær arabisk

Frank Laybourn mener, at sprog er et vigtigt redskab, hvis man gerne vil gøre sig attraktiv som kommende jobsøger. Uanset om det job, du søger, er som konsulent i det private erhvervsliv eller som rådgiver eller udviklingsarbejder for en organisation.

– Du skal skille dig ud fra mængden. Hvis jeg selv var ung studerende i dag, ville jeg satse på arabisk eller kinesisk, siger han.

Fordi det geografiske fokus for udviklingsbistanden globalt set flytter sig, er det vigtigt for kommende studerende at vejre luften og tænke pragmatisk.

– Mellemøsten er et brændpunkt med massiv international bevågenhed. Derfor vil arabisk blive efterspurgt i alle internationale og bistandsrelevante sammenhænge. Kinesisk er helt generelt et godt sprog at vælge, for Kina breder sine arme ud alle steder, også i Afrika. Afrika har i det hele taget fået større og større fokus, så det vil heller ikke være en dårlig ide at mestre en afrikansk dialekt – eller bare fransk, siger FRIs erhvervspolitiske chef.

Skarp konkurrence

Men selvom man taler arabisk eller swahili, er man dog ikke garanteret et job i den danske u-landsorganisation IBIS. Her går tendensen nemlig mod at færre og færre ansatte er danskere. I stedet ansætter IBIS lokale medarbejdere. Eller eksperter fra andre lande – som fx Irland, USA eller Tyskland – der ganske simpelt er bedre kvalificeret end de danske ansøgere.

– Kravene er blevet højere, fordi vi slår job op på det internationale jobmarked, siger Vagn Berthelsen, generalsekretær i IBIS.

"Hvis jeg selv var ung studerende i dag, ville jeg satse på arabisk eller kinesisk.

Frank Laybourn, erhvervspolitisk chef i Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI). "

Ude i verden er det ikke ualmindeligt at støde på ansøgninger fra unge, der allerede har en ph.d. og erfaring fra marken med i bagagen, når de er først i 30’erne.

Det, håbefulde unge danskere skal satse på, er derfor at skabe sig en faglig profil, hvor de både er generalister og specialister, mener han.

De skal vide noget om udviklingspolitik og internationalt samarbejde. Og så skal de have en specifik faglig viden fx om klima eller uddannelse.

– Hvilke faglige spidskompetencer, der vil blive efterspurgt om 20 år, kan ingen sige. Det skifter over tid. Aids er ikke længere så prominent. Til gengæld er klima og demokrati rykket op på dagsordenen. Hver gang udviklingspolitikken ændrer retning, opstår der nye muligheder. I fremtiden vil man måske vinde på at have ekspertise inden for it. Men så igen: Dér vil det være naturligt at kigge mod Indien efter medarbejdere, siger Vagn Berthelsen.

"Kravene er blevet højere, fordi vi slår job op på det internationale jobmarked.

Vagn Berthelsen, generalsekretær i IBIS. "

Uanset hvor man gerne vil arbejde med udviklingshjælp, er der dog én kompetence, de fleste er enige om vil blive mere og mere vigtig: Evnen til at samarbejde interkulturelt og forstå andre kulturer.

– Du kan være nok så fagligt dygtig, men det nytter intet, hvis du ikke er i stand til at formidle og lytte til andre. Den kompetence vil blive stedse vigtigere, siger Vagn Berthelsen.

Et flot eksamenspapir er ikke nok

Åbenhed og evne til at fungere i andre kulturer understreges også af chefkonsulent Rasmus Bing fra HR-virksomheden Mercuri Urval, der bistår Danida og andre donorer med at rekruttere langtidsrådgivere: – Uanset uddannelse skal man have nogle personlige forudsætninger for at blive en succes i arbejdet med samarbejdslandets beslutningstagere: empati, fleksibilitet, selvstændighed, tålmodighed, kontaktevne, evne til at skabe tillidsfulde relationer med videre.

Skal Rasmus Bing give studerende med rådgiverambitioner i maven et råd med på falderebet, lyder det:

– Danidas dominerende ønske er at opbygge kapacitet i samarbejdslandets egne institutioner. Man skal derfor have papir på, at man ved noget om for eksempel strategi-, ledelses- og organisationsudvikling – meget gerne suppleret med personlige erfaringer med ledelse og/eller reformarbejde i den offentlige sektor i Danmark.

Ulrikke Moustgaard er freelancejournalist. ulrikke@luxpresse.dk

På de næste sider kan du læse om, hvordan du kan uddanne dig til en karriere i udviklingsbranchen.

U-landsarbejder – nu med slips

Handelshøjskolen i København (CBS) udbyder til august en ny kandidatuddannelse i International ’Business & Politics’. Den skal give de studerende indsigt i, hvordan samspillet mellem erhvervslivets, NGO’erne og de politiske beslutningsprocesser fungerer.

Af Signe H. Damkjær

Det første kuld bachelorer fra CBS-uddannel-sen ’International Business & Politics’, som har eksisteret som tre-årig bacheloruddannelse siden 2005, bliver færdige nu i år. I mellemtiden er der kommet et nyt tilbud til bachelorerne: De kan nu fortsætte den internationalt rettede og u-landsrelevante uddannelse på kandidatniveau.

– Bag den nye uddannelse ligger en konstatering af, at samspillet mellem virksomheder, politiske institutioner og NGO’er, er af voksende betydning, siger professor Morten Ougaard, der er en af arkitekterne bag både bachelor- og kandidatuddannelsen,

– Der er kommet flere transnationale selskaber i takt med globaliseringen, og erhvervslivet organiserer sig i højere grad internationalt, siger han og fortsætter: – Samtidig er NGO’erne blevet mere slagkraftige i forhold til at præge den politiske arena. Derfor skal de studerende blandt andet have en dybere forståelse for virksomheders rolle for eksempel i forhold til at adressere sociale og miljømæssige problemer over hele verden, siger han. 

’International Business & Politics’ er altså ikke en klassisk u-landsuddannelse, med henblik på et job i eksempelvis en NGO, men i højere grad en uddannelse, der retter sig bredt mod det internationale felt, siger Morten Ougaard, der tillige er formand for studienævnet for ’International Business & Politics’.

– De studerende skal komme ud med nogle grundkompetencer inden for erhvervsøkonomi og samfundsvidenskab. Derudover skal de vide noget om, hvordan spillet mellem de forskellige aktører foregår, siger han.

Og det er der mange, der gerne vil lære noget om. Omkring 80 studerende blev optaget på bacheloruddannelsen i 2005, og der var mange flere ansøgere.

Efterspørgsel

Rasmus Bing er chefkonsulent for HR-virk-somheden Mercuri Urval, der blandt andet bistår Danida med at rekruttere langtidsrådgivere. Han mener også, det er en god idé at uddanne kandidater, som både har kompetencer inden for erhvervslivet og forståelse for internationale forhold.

– Det er der brug for i flere sammenhænge, siger han.

Kandidater med en mere kommerciel baggrund inden for bistandsverdenen er for eksempel efterspurgte inden for Danidas erhvervssektorprogrammer og indenfor B2B-programmet.

– Indsatsområdet er bredt. Det kan være ved at se på rammevilkår for erhvervsudvikling i et land men det kan også være konkrete samarbejdsprojekter mellem virksomheder i Danmark og 3.verden. Et andet område, hvor kompetencer fra CBS er efterspurgte i den tredje verden, kan være som rådgivere inden for finans og økonomi i den offentlige sektor, siger han.

Og det er netop her, kandidater fra CBS har stærke spidskompetencer, mener Henrik Schaumburg-Müller. Han er nyudnævnt professor for instituttet Centre for Business and Development Studies på CBS.

– Handelshøjskolens kerneområde er i høj grad, hvad den private sektor kan, også i forhold til bredere samfundsmæssige problemer.

En anden kandidatuddannelse på CBS, ’Business and Development Studies’, fokuserer derfor blandt andet på den rolle erhvervslivet spiller i en udviklingssammenhæng. Den udspringer af den gamle SPRØK (sprog og økonomi, red.), og har været udbudt på engelsk-studiet siden 2001.

– Det handler for eksempel om overførsel af viden og teknologi, og hvilke kompetencer man via virksomhederne kan tilføje arbejdskraften i u-landene, siger han. Han mener, at erhvervslivets rolle og engagement har ændret sig i forhold til udviklingsproblematikker.

– Vores oprindelige udgangspunkt var, hvordan virksomhederne bidrog til økonomisk vækst og investeringer. Nu handler det mere om, hvilke kompetencer virksomhederne kan overføre, og hvordan et land kan udvikle nogle internationale konkurrencemæssige fordele, som de kan leve af i den globale økonomi, siger Henrik Schaumburg-Müller.

Blandt andet derfor er der gode beskæftigelsesmuligheder for de unge, der kommer ud med en kandidatgrad i ’International Business & Politics’, mener for Morten Ougaard.

– Erhvervslivet efterspørger i højere grad analytiske kompetencer, international orientering og forståelse for verden omkring, siger han.

Rasmus Bing understreger dog, at hvis kandidaterne vil have et job inden for bistands-verdenen, er det vigtigt, at de i løbet af deres studietid også beskæftiger sig med udviklingsproblematikker og den tredje verden.

– Enten gennem projektarbejde eller i løbet af et praktikophold, siger han.

Signe H. Damkjær er journalistpraktikant i Udenrigsministeriet. sigdam@um.dk

International Business and Politics Kandidatuddannelsen ’International Business and Politics’ kan også søges af studerende, der har en anden bachelor-grad. Undervisningen foregår på engelsk. Mere om både bachelor- og kandidatuddannelsen på http://www.cbs.dk/uddannelser.

Uddan dig til ulandsjobbet

Her kan du tage en kandidatgrad, der klæder dig på til et job i eller med udviklingslandene.

Roskilde Universitetscenter Internationale udviklingsstudier (tre-årig overbygning) Tek.Sam. (Teknologisk-samfundsvidenskabelig planlægningsudd. (tre-årig overbygning) Kultur - og sprogmødestudier (tre-årig overbygning) Syddansk Universitet Kultur og formidling (to-årig kandidatudd.) Aalborg Universitetscenter Kultur og innovativ læring (to-årig kandidatudd.) Environmental Management, Urban Planning and Management, (to-årig kandidatudd.) Udvikling og internationale relationer (to-årig kandidatudd.) Aarhus Universitet Antropologi og etnologi (to-årig kandidatudd.) Brasilianske studier (tre-årig bachelorudd. og to-årig kandidatudd.) International Studies (to-årig kandidatudd.) Københavns Universitet Afrikastudier (to-årig kandidatudd.) Agricultural Development (to-årig kandidatudd.) Antropologi (tre-årig bachelorudd. og to-årig kandidatudd.) Folkesundshedsvidenskab (tre-årig bachelorudd. og to-årig kandidatudd.) Indologi (tre-årog bachelorudd. og to-årig kandidatudd.) I nternational Economics and Food Politics (to-årig kandidatudd.) Moderne kultur og kulturformidling (to-årig kandidatudd.) Master of Disaster – ny et-årig masterudd. i samarbejde med Lunds Universitet. Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Pædagogisk antropologi (to-årig kandidatudd.) Copenhagen Business School (CBS) MSc in International Business & Politics (to-årig kandidatudd.) Msc in Business Language and Culture (to-årig kandidatuddanelse) 1) Leadership and Management studies 2) Business and Development studies Malmö Högskola (Sverige) Human Rights – (et-årig masterudd.) International Migration and Ethnic Relations (et eller to-årig masterudd.) Peace and Conict Studies (et-årig masterudd.) Communication for Development (et-årig masterudd.) Lunds Universitet (Sverige) Asian Studies (to-årig masterudd. ) Economic Demography (et-årig eller to-årig masterudd.) Globala studier (to-årig masterudd.) International Development and Management (to-årig masterudd.) International Human Rights Law and International Labour Rights (to-årig masterudd.) International Human Righs Law and Intellectual Property Rights (to-årig masterudd.) Master of Disaster. Ny et-årig masterudd. i samarbejde med Københavns Universitet. Utvecklingsstudier (to-årig masterudd.)} Se mere på uddannelsesguiden http://www.ug.dk

Drømmejobbet lå ikke i kortene

Man behøver ikke have læst internationale udviklingsstudier for at komme til tops i den danske bistandsverden. Politisk tæft og studier i historie og statsvidenskab banede vejen til drømmejobbet for Dansk Røde Kors nye frontfigur.

Af Ulrikke Moustgaard

Kulturforståelse bliver en helt afgørende kvalifikation for fremtidens bistandsarbejder, mener Anders Ladekarl, der selv har en traditionel uddannelse som cand.polit. bag sig. Foto: Teit Hornbak/Dansk Røde Kors.

Anders Ladekarl elsker at diskutere.

Derfor var hans mor lettet, da han som 17-årig valgte at flytte hjemmefra og skifte de politiske debatter med sin far over køkkenbordet i Randers ud med et nyt liv med kæresten ved sit eget lille køkkenbord. Lysten til at diskutere og blande sig fortsatte dog i gymnasiet, hvor Ladekarl var elevrådsformand, og diskussionslysten blev den nu 48-årige mands tro følgesvend gennem sit senere studieliv og karriere.

– Jeg har altid gerne villet være med til at gøre en forskel. Derfor er det her også mit drømmejob at blive den nye generalsekretær for Dansk Røde Kors.

Drømmejobbet lå ikke i kortene, da Ladekarl i sin tid valgte studie: Historie. Men efter tre år skiftede han faget ud med statsvidenskab i København. Politik og administration trak mere. Samtidig blev Ladekarl aktiv i Danske Studerendes Fællesråd (DSF), hvor han fik snuset til verden udenfor blandt andet gennem besøg i det israelsk-besatte Beirut i Libanon. Da Ladekarl blev cand.polit., fik han jobbet som generalsekretær i Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF.) Her fik han for alvor hår på brystet, da DUF stod med omfattende sag om svindel med midler i de politiske ungdomsorganisationer. Gennem DUF fik Ladekarl også skabt sig et enormt netværk og fik flere tillidsposter fx i Danidas styrelse, hvor han fortsat sidder.

Færre udviklingsarbejdere

Næste stop på karrierestigen var Dansk Flygtningehjælp, hvor Ladekarl var international chef, før han kom til Røde Kors i samme stilling. Her var han, til han for nyligt fik sit drømmejob, hvor han i høj grad kan trække på sin erfaring.

Jobbets vigtigste kvalifikation er ledelse, mener han: – Men også evnen til at forstå, hvad det betyder at være i en organisation med tusinder, som bruger deres fritid på at gøre en forskel.

Hvis Ladekarl skulle starte forfra på et studie i dag, ville han ikke vælge meget anderledes. Men han har et ønske for fremtidens udviklingsarbejde: – Forhåbentlig bliver der ikke brug for ret mange af os, fordi de lokale selv overtager opgaven. Men dem, der bliver brug for, skal til gengæld være gode til kulturforståelse. Og til at formidle den.

Aalborg – mere international end du tror

Der er ikke mange, der ved det, men Danmarks mest internationale u-landsuddannelse gemmer sig i Nordjylland. Studerende fra Ghana, Bangladesh, Kina og 25 andre lande rejser hvert år til Aalborg for at læse Udvikling og internationale relationer.

Tekst og foto: Signe H. Damkjær

– Aalborg er meget anderledes end Ghana.

Alting er meget småt. Men studiemiljøet er godt, siger Yaw Serbeh.

Yaw betyder torsdag på det ghanesiske sprog akan. Yaw er nemlig født på en torsdag i byen Kumasi i det sydlige Ghana. I dag bor han i København og skriver speciale på Udvikling og Internationale Relationer på Aalborg Universitet.

For Yaw, som har en bachelor i religion og filosofi, var der flere fordele ved at rejse fra det solbeskinnede Ghana til den nordjyske industriby.

– Studiet giver mig et bredt perspektiv både på udvikling og internationale relationer. Samtidig valgte jeg Danmark, fordi jeg ville lære noget om en kultur, der er helt anderledes end min egen.

Og det er han ikke ene om. Omkring halvdelen af de 40 studerende, der starter hvert efterår, er fra så forskellige lande som Uganda, Brasilien, Norge og Pakistan.

– Det har været vores mål fra starten at skabe et internationalt miljø, siger adjunkt Vibeke Andersson, der har undervist på uddannelsen siden 2001.

Antallet af nationaliteter er dog nedadgående. For et par år siden var der op til 35 nationaliteter. I dag er tallet gået lidt ned på grund af reglen om, at studerende uden for EU skal betale fuld pris, fortæller studiesekretær Jytte Kongstad. Yaw var så heldig at nå at starte, mens uddannelsen stadig var gratis.

Emner der ’hitter’ Menneskehandel. Migration, Fort Europa, Miljø og Klimaforandringer. Kinesisk bistand til Afrika. Det er nogen af de emner, der skrives flest projekter om blandt de studerende på Udvikling og Internationale Relationer i Aalborg lige nu. Derudover er der de emner, der altid har været interesse for såsom empowerment, sikkerhedspolitik, mikrofinansiering, civilsamfundet og NGO’ernes rolle, staten i den tredje verden og FN-systemet.

 

Gruppearbejde

Det internationale miljø med de 35 nationaliteter skinner ikke mindst igennem i gruppearbejdet, som kendetegner alle uddannelser på Aalborg Universitet. Stinne Busted Larsen, der også skriver speciale, ser samarbejdet med studerende fra forskellige lande som positiv en udfordring.

– Gruppearbejdet får en ekstra dimension, når der kommer et kulturelt aspekt ind. Det er især spændende, fordi de udenlandske studerende ofte ikke har prøvet det før, siger hun.

– Jeg kan godt lide, at man får lov til at fordybe sig i et projekt, som man selv har valgt. Jeg tror også, det er vigtigt at kunne arbejde i teams, når man kommer ud på arbejdsmarkedet, siger hun. Det kan Yaw nikke genkendende til.

– Nogle gange er det svært at arbejde sammen med mennesker fra forskellige lande, fordi vi alle har en forskellig opfattelse af, hvad udviklingsproblematikkerne egentlig betyder. Men jeg tror, det er en vigtig evne at have. Intet menneske er en ø, siger han.

Yaw: ”Jeg valgte Danmark, fordi jeg ville lære noget om en kultur, der er helt anderledes end min egen.”

At gøre en forskel

Det fælles mål, der trækker unge fra hele verden til Aalborg, er ønsket om at skabe en bedre verden.

– Det er meget engagerede mennesker, der søger uddannelsen, siger Vibeke Andersson. De vil gerne forandre verden. De er ofte politisk aktive, og de mener, de kan gøre en forskel.

Det får de lov til at prøve kræfter med allerede på tredje semester. Som den eneste u-landsuddannelse i Danmark er der indlagt et obligatorisk praktikophold, der som hovedregel skal tages i et andet land end ens eget.

– Jeg har indtryk af, at der er mange, der vælger uddannelsen i Aalborg på grund af praktikken, siger hun.

– Mange af dem er socialt bevidste og vil gerne et sted hen, hvor de føler, de kan gøre en forskel. Der er flere, der er taget til de palæstinensiske områder eller andre af verdens brændpunkter. Så er der dem, der er interesseret i politisk arbejde, som søger i FN-syste-met eller på ambassaderne, mens andre vil ind i NGO-miljøet.

Ud over erfaring med udviklingsarbejde i den tredje verden, kan praktikken være en vigtig døråbner til arbejdsmarkedet.

– Det er svært at få et relevant studiejob, når man bor i Aalborg, fordi de fleste organisationer ligger i København, men gennem praktikken kan de studerende få et netværk.

Stinne var i praktik i IBIS i København. Når hun bliver færdig, vil hun for eksempel gerne arbejde med humanitært arbejde i internationale organisationer. Yaw er åben for, hvad fremtiden bringer.

– Jeg vil gerne tilbage til Ghana for at føre mine ideer om udvikling ud i livet. Måske vil jeg starte min egen NGO eller mit eget firma, siger han.

Signe H. Damkjær er journalistpraktikant i Udenrigsministeriet sigdam@um.dk

Udvikling og internationale relationer Er en to-årig engelsksproget kandidatuddannelse med semesterstart i september. Kan søges af alle, som har en bachelor-grad. Har omkring 200 studerende fra cirka 25 forskellige lande. Har en kønsfordeling på cirka 50/50. Ansøgningsfrist: 1. juni 2008. http://www.auc.dk/studieguide/uddannelser/kandidat

Danmark – en øjenåbner

Hvorfor opfører parasitter sig, som de gør? Det vil Tania fra Bangladesh gerne lære mere om. Derfor er hun taget til Danmark for at studere. Det er Maria fra Mozambique og Gloria fra Uganda også. Udvikling har mødt de tre kvinder på Danida Fellowhip Centre i København.

Af Signe H. Damkjær

Da Maria skulle studere, blev hun sendt til Rusland af den daværende socialistiske regering i Mozambique i 1987. Mens Sovjetunionen faldt fra hinanden, læste hun psykologi i St. Petersborg.

– Jeg havde det fremragende. Mit land var i krig, men jeg var i udlandet. Rusland havde gode undervisningsprogrammer i forhold til Mozambique, fortæller hun. Desværre havde hun ikke mulighed for at forske. Det fik hun heller ikke, da hun seks år senere kom tilbage til hjemland. Maria var nemlig den eneste psykolog i hele Zambezi-provinsen, som har en befolkning på cirka tre mio. mennesker.

Fellowship

Maria er en af de mere end 700 studerende, der hvert år kommer til Danmark på et stipendium fra Danida Fellowship Centre på Frederiksberg. Omkring en tredjedel af dem er kvinder. Det er et tal, centeret arbejder på at gøre større. Målet med Danidas fellowship program er at efteruddanne folk fra udviklingslande, som har tilknytning til dansk udviklingsbistand. Som for eksempel Maria, der arbejder i undhedsministeriet i Mozambique, eller den 47-årige Gloria E. Nakabaye Mawenge, der koordinerer Danida-støttede landbrugsprogrammer i Indenrigministeriet i Uganda. I Danmark følger hun et to måneders kursus i økonomisk styring og god regeringsførelse. Studiet i Danmark har lært hende, at det ikke er nok at lære pensum udenad. Man skal også forstå de tanker, der ligger bag.

– I Uganda gør man tit ting uden at vide hvorfor. Her i Danmark har jeg lært en masse om budgetlægning, human ressource og god regeringsførelse på en anden måde end i Uganda. Kurset er en øjenåbner i forhold til at forstå, hvordan programmer formes systematisk. I Uganda er der ingen, der forventer, at man forstår, hvordan programmerne fungerer, siger hun.

Maria (t.v.) fra Mozambique, Gloria fra Uganda og Tania (t.h.) fra Bangladesh er faldet godt til på Frederiksberg. Foto: Karsten Bidstrup.

Man lærer at bruge egne ideer

Tania Ferdushy fra Bangladesh nikker. Ligesom Gloria og Maria bor hun på Fellowship Centeret sammen med cirka 70 udenlandske studerende, mens hun studerer i Danmark.

Hun er 31 år og læser en to-årig masteruddannelse i parasitologi (læren om parasitter) på Københavns Universitet. Faget er det samme som hendes bachelorgrad fra Bangladesh. Men studieformen er en anden.

– I Bangladesh læser man alene og går til eksamen alene. Her har vi en masse gruppearbejde. Jeg tror, det er meget vigtigt, at studerende får lov til at udvikle og bruge deres egne ideer, forklarer hun. I sit hjemland underviser hun på Chittagong Veterinary College, hvor forholdet mellem lærere og studerende er noget anderledes.

– Det er mest envejskommunikation. De studerende er nogle gange for generte til at stille spørgsmål. I Danmark er det let for de studerende at spørge om noget, og stemningen er mere venlig mellem studerende og undervisere. Det er noget, jeg vil tage med mig, når jeg kommer hjem og skal undervise igen, siger hun.

En smule overraskende.

For Gloria er opholdet i Danmark en god mulighed for at komme til at forstå samfundsstrukturen i et vestligt land.

– I Uganda arbejder vi nu meget med decentralisering. Det er helt nyt, og der er ingen af vores nabolande, der er begyndt på det endnu. Derfor er det spændende at være i et land som Danmark, der er mere decentraliseret og fungerer på et andet niveau. Det er inspirerende at rejse og opleve, hvordan et samfund ser ud, hvor folk betaler skat, og hvor man laver byplanlægning i stedet for bare at blive i Uganda og studere noget, som er blevet studeret mange gange før, forklarer hun.

Men der er også ting ved det danske samfund, som undrer de tre kvinder. Gennem programmet på Fellowship Centeret har de besøgt forskellige danske hjem.

– I Danmark er folk meget fokuserede på den enkeltes rettigheder. Selv helt små børn har rettigheder. I Uganda har man en familie, en udvidet familie – og så et større community, som man skal forholde sig til. Her lever folk bare deres eget liv. Min mor bor alene –sammen med nogen andre mennesker – men jeg ser hende hver dag, og hvis jeg ikke har set hende i et par dage, så ringer hun og spørger mig, hvorfor jeg har så travlt.

– Men på den anden side er Danmark et meget sikkert land, siger Maria.

– Her er meget fredeligt, når man går på gaden. Og nogen gange er der faktisk nogen, der siger hej.

"Danmark er et meget sikkert land. Her er meget fredeligt, når man går på gaden. Og nogen gange er der faktisk nogen, der siger hej.

Maria "

Faktaboks om Danida Fellowship Centre Der kommer hvert år 700 stipendiater til Danmark for at følge forskellige kortere eller længere kurser. Stipendiaterne er primært fra Danmarks programsamarbejdslande. 70 af de studerende bor og spiser på centeret. Resten bliver indkvartering til andre steder. Danida Fellowship Centre administrerer den Danida-støttede stipendiebistand, som er en del af den danske støtte til kapacitetsopbygning i de danske programsamarbejdslande.