LIBERIA

– Folk, der har siddet i det samme job som mit i andre lande, er blevet fængslet eller sågar skudt. Jeg er glad for, at de indtil nu kun har beskyldt mig for forræderi, dumdristighed og inkompetence, siger John Sembe Morlu. Han har været ansat som statsrevisor i Liberia siden marts måned og har startet en offentlig debat om landets finanser.

ALLE ER SURE PÅ STATSREVISOREN

Der gik chokbølger gennem regeringsgangene i det vestafrikanske land Liberia, da landets første statsrevisor, John Sembe Morlu, offentliggjorde revisionen af landets finanslovsforslag og proklamerede, at den siddende regering er tre gange så korrupt, som landets tidligere regeringer. Udvikling har mødt manden, der nu gemmer sig på sit hotel.

Tekst og fotos: Mette Byrgesen Jensen og Eva Nitschke, Monrovia

Liberias statsrevisor har barrikaderet sig på et hotel i hjertet af Monrovia, hovedstaden i Liberia. Han er omgivet af sine bodyguards og kommer kun nødig uden for hotellet, så det er her, vi møder ham.

Landet har indtil for nylig været betragtet som en af verdens såkaldte skrøbelige stater, det vil sige et land, hvor regeringen enten ikke kan eller vil levere de basale offentlige ydelser til befolkningen.

I 2003 blev der sat punktum for 14 års lang og blodig borgerkrig. Tre år efter, i 2006, blev Ellen Johnson-Sirleaf valgt til Liberias præsident og dermed den første kvindelige af slagsen i Afrika. Siden da er det gået langsomt, men støt fremad.

I dag hersker der fred, blandt andet i kraft af en fredsbevarende FN-styrke på ca. 15.000 mand.

Nybyggeriet i Monrovia og omegn, samt de mange hjemvendte liberianere fra USA, Europa og de omkringliggende lande, giver et fingerpeg om, at mange har fået øjnene op for, at Liberia igen er blevet værd at satse på.

Et land der i år kan fejre sin 160 års uafhængighedsdag som den ældste, uafhængige republik i Afrika.

Hemmelige statsbudgetter
Men statsrevisor John Sembe Morlu har med sin kritik af regeringen og finanslovsforslaget sat statsapparatet i stå. Kort og godt mener han, at statsbudgettet på 182 mio. dollars i 2007/2008 er alt for lavt sat, landets egne ressourcer og muligheder taget i betragtning.

På et stykke håndskrevet papir har han et tocifret million beløb stående. Han påstår hårdnakket, at pengene er regeringens overskud i banken fra sidste års statsbudget. Penge, der på ingen måde fremgår af det nye finanslovsforslag. Et af hans væsentligste kritikpunkter af finanslovsforslaget er netop, at det er uigennemskueligt, hvor statsindtægterne kommer fra, og hvad statsudgifterne bliver brugt på:

– Du kan ikke evaluere et budget uden at kende til de underliggende forudsætninger, tabeller, tidsplaner, opgørelser og andet supplerende materiale, sagde han blandt andet på en offentlig finanslovshøring, hvor han sammen med finansministeren og budgetdirektøren var inviteret til at forsvare deres synspunkter i slutningen af juni.

Kritikken har virket. Vedtagelsen af finansloven har ligget stille, og det samme gør nye initiativer.

– Liberia er et land med potentiale. Det er et rigt land med naturressourcer. Vi har guld, vi har diamanter, vi har tømmer. Selv præsidenten anerkender, at landet er rigt. Hvordan kan det så være, at vi er så fattige?, spørger den nye statsrevisor – i øvrigt den første nogensinde – John Sembe Morlu, da vi møder ham på hans hotel.

– Paradokset er, at vi ikke aflægger ordentligt regnskaber for vores statsindtægter og -udgif-ter, forklarer John Sembe Morlu og tilføjer:

– Finansloven er det allervigtigste finansielle dokument i et land, og mange mennesker i Liberia forstår faktisk ikke, hvad et finanslovsforslag er. Statsbudgetterne i det her land har altid været hemmelige dokumenter kun tilgængelige for nogle ganske få mennesker. Finansielle dokumenter skal være offentlige. Befolkningen har ret til at vide, hvor landets finanser kommer fra, og hvordan de bliver brugt. Det er jo deres penge, det drejer sig om, fastslår han.

Blå bog John Sembe Morlu Født i Liberia i 1973. Sammen med sin familie forlod han landet i 1990, da borgerkrigen brød ud. Voksede delvist op i USA hos en onkel. Her har han også har taget sine uddannelser og stiftet familie. Han har kone og to børn. John Morlus job er at opbygge en offentlig statsrevision i Liberia. Det sker på en toårig kontrakt med lønnen betalt af EU. Han kommer fra en stilling som chefrevisor ved Unisys Corporation i USA.

Beviser eller fyreseddel
For første gang i 160 år er Liberias finanslovforslag og statsbudgetter til revision. Det er bestemt ikke gået stille for sig. Mudderkastning har fyldt avisoverskrifterne i ugevis, og trusler er fløjet gennem luften. John Sembe Morlu er blevet beskyldt for at gå oppositionens ærinde ved at gøre finanslovsdebatten offentlig tilgængelig i medierne.

   Regeringen og statsrevisorens værste kritikere mener, at han har overtrådt sine beføjelser ved overhovedet at foretage revision af et finanslovsforslag, inden det er trådt i kraft, og ikke nok med det, så har han også valgt at gå til medierne med sine vurderinger og kritik:

    ”Hvis Mr. Morlu ikke kan underbygge sin påstand med ordentlige beviser, så burde han have en offentlig fyreseddel”, skrev en af hans største kritikere Harry A. Greaves, ledende medlem af præsidentens parti, Unity Party, 10. juli i The Daily Observer og fortsatte:

    ”Andre ville måske endda gå et skridt videre og foreslå, at han bliver anklaget for forræderi, hvis det viser sig, at han med sin kritik har en skjult dagsorden.”

Bliv rig i en fart
Men John Sembe Morlu blev netop ansat af regeringen og lønnet af EU for at rydde op i korruptionen og få etableret en offentlig statsrevision. Præsidenten, Ellen Johnson-Sirleaf, var derfor mere behersket i sine kommentarer og sagde blandt andet i et radiointerview, at hun ikke havde i sinde at fyre statsrevisoren: ”Jeg tror ikke, at en ung mand, som ikke har været hjemme i mange år, rigtig forstår svaghederne i vores system. Det vil tage ham tid at forstå denne virkelighed”.

Til kritikken svarer han:

– Selv præsidenten siger, at der er systematisk korruption i hendes regering. Alle siger det. Den hurtigste og nemmeste måde at samle sig en formue på her i landet har altid været gennem et job for regeringen. Det er et faktum. Du har stadig det samme gamle system, ingen love er reformeret, der er ikke noget kodeks for god opførsel, der er ingen offentlig økonomisk forvaltningslovgivning, ingen vedtægter. Ingenting.

Ifølge John Sembe Morlu har regeringen brugt 134 mio. dollars sidste år:

– På hvad? Hvor mange bygninger og nye skoler har I set renoveret her i landet for sttens penge. Hvor mange lærere er blevet ansat, hvor mange nye hospitalscentre er blevet bygget? Intet er sket, og alligevel er der altså brugt 134 millioner dollar på et eller andet. Det er et puslespil at finde ud af, og du behøver ikke være et geni for at gennemskue, at noget er helt galt, forklarer John Sembe Morlu, der advarer mod at ignorere fattigdommen.

En gang var Monrovia, hovedstaden i Liberia, en moderne storby. Det var før 1980. Før blodige borgerkrige og massive ødelæggelser nåede til det lille vestafrikanske land og
forvandlede byen til et uhyggeligt genfærd fra en svunden tid.

Tror på Liberia
– Du er ikke rig, hvis du har en million fattige mennesker omkring dig. Du er fattig. Fordi en eller anden dag, så vil denne million mennesker blive vrede på dig. Den eneste måde, du kan sikre denne regerings overlevelse på, er ved at skabe succes. Det vil sige skabe muligheder for det liberianske folk på uddannelsesområdet, hospitalsvæsen, infrastruktur og økonomiske muligheder. Det kan bare overhovedet ikke lade sig gøre med et statsbudget på kun 182 mio. dollars, fastslår John Sembe Morlu. Han ser dog et glimt af håb i horisonten:

– Hvis vi kan få indtægter og udgifterne i finansloven til at stemme overens, få statsrevisionsinstitutionen op at køre og samtidig hjælpe regeringen med at lave de nødvendige reformer, så tror jeg, at Liberia vil være på den rette vej. Den her debat og åbenhed omkring finansloven er netop begyndelsen til mere gennemsigtighed og troværdighed, siger John Sembe Morlu.

Mette Byrgesen Jensen og Eva Nitschke er freelancejournalister og har besøgt Liberia på rejsestipendie fra Danidas Oplysningsbevilling. Mette.b.jensen@oncable.dk  

Dansk støtte til Liberia I starten af 2007 bevilligede udviklingsminister Ulla Tørnæs 55 mio. kr. til indsatser i Liberia. Størstedelen, nemlig 44 mio. kr., bliver anvendt til hjælp til internt fordrevne og -ygtninge, der ønsker at vende hjem efter den 14 år lange borgerkrig i Liberia. Det sker blandt andet i form af støtte til deres genbosætning i form af bygning af boliger, skoler og sundhedsklinikker samt til at skaffe vand og sanitet. Disse indsatser gennemføres af FN’s Højkommissariat for Flygtninge (UNHCR), ADRA Danmark og Ibis. De resterende 11 mio. kr. bliver anvendt til to kvindeprojekter gennem FN’s Udviklingsprogram (UNDP) og FN’s Befolkningsfond (UNFPA).

LIBERIA Liberia blev grundlagt i 1822 som modtagerland for frigivne nordamerikanske slaver. Landet erklærede sig uafhængigt i 1847 og har netop fejret sin 160 års uafhængighedsdag som den ældste, uafhængige republik i Afrika.

Krig om magt og grådighed Konikterne i Liberia har handlet om politisk magt, års undertrykkelse og grådighed i et land, hvor hjemvendte slaver og deres efterkommere (americo-liberianere) regerede landet under et apartheidlignende styre fra 1822 til 1980. 1980: Militærkup 1985: Kupforsøg 1989-1996: Den første borgerkrig 1997-2003: Den anden borgerkrig (den i alt 14 år lange borgerkrig var en af de blodigste i Afrikas historie med mere end 200.000 døde og over en million -ygtninge.) 2003: Krigen erklæret slut med støtte fra FN. Liberias forhenværende præsident og tidligere krigsherre Charles Taylor blev stillet for den Internationale Krigsforbryderdomstol i Haag i 2006, anklaget for krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden, blandt andet på grund af hans støtte til oprørslederen i nabolandet Sierra Leone. Charles Taylor vandt præsidentvalget i Liberia i 1997 og sad i embedet indtil 2003, hvor han -ygtede til Nigeria.

DIIS-STUDIE UNDERSØGER UDVIKLINGSBISTANDENS KRISE – OG FREMTID – Udviklingsbistanden er i krise. De rige lande overholder ikke deres løfter, og de fattige lande har for lidt indflydelse. Bistanden undergraves af nye donorlande og globale fonde, og fattigdomsbekæmpelse er ikke længere den eneste overordnede målsætning. Sådan lyder det på Dansk Institut for Internationale Studiers (DIIS) hjemmeside. DIIS har netop søsat et studie, der, via forskning og formidling, skal skabe debat og udbrede viden om fremtidens udviklingsbistand. Undersøgelsen løber over to år og er finansieret af Udenrigsministeriet. /th

VERDENS BEFOLKNING BLIVER HASTIGT ÆLDRE Verdens befolkning ældes med en hidtil uset hastighed. Det er således uden fortilfælde, at mennesket opnår så høj en levealder, som det er tilfældet i vor tid. Det viser en rapport fra FN’s Afdeling for Sociale og Økonomiske Forhold. Antallet af mennesker over 60 år er steget med 100 mio. siden år 2000, og gruppen udgør i dag 11 procent af verdens befolkning. Rapporten anslår, at antallet af folk over 60 år for første gang vil overstige antallet af unge under 15 på verdensplan i 2047. Det kan få store økonomiske og sociale problemer, blandt andet på grund af balancen mellem erhvervsaktive og pensionister. Fra 2000-2007 faldt det antal fra 12 til ni. I 2050 vil der på verdensplan blot være fire erhvervsaktive for hver pensionist. /th

KONSERVATIVE VIL ØGE HJÆLPEN TIL AFRIKA Flere af de danske udviklingsmilliarder skal bruges på en miljøindsats rettet mod små virksomheder i Afrika. Det mener de Konservative. I partiets udspil til hvordan den danske udviklingspolitik kan styrkes, foreslår partiets udviklingsordfører Lars Barfoed, at miljøpolitikken skal være en integreret del af udviklingshjælpen, og at fokus især skal rettes mod Afrika. Den danske miljøindsats, der i dag er koncentreret i det østlige og sydlige Afrika, skal ifølge det konservative udspil også omfatte lande i Vestafrika. Pengene til den udvidede danske miljøindsats skal tages fra stigningen i ulandsmidlerne, og skal bl.a. bruges til etablering af et miljøprogram med fokus på Afrika og en styrkelse af rådgivningen til danske virksomheder på CO2-markedet, specielt i Afrika. /th

NGO TRÆF 2007 Igen i år inviterer Udenrigsministeriet landets ulandsorganisationer til et stort NGO-træf for at diskutere og få input til en opdatering af Danidas civilsamfundsstrategi. Udviklingsministeren vil deltage i træffet, og også Udenrigsudvalget, Danidas styrelse samt Udenrigsministeriets embedsværk er inviteret til at deltage til at komme og høre græsrødderne. NGO-træffet, der i år vil være åbent for op til 240 deltagere, finder sted lørdag 10. november 2007 i Eigtveds Pakhus på Christianshavn. Kun inviterede repræsentanter for danske NGO’er kan deltage.