NAVNE

ET LILLE LAND MED 13 UNDERVISNINGSMINISTRE

– Ønsket om EU-medlemskab er den faktor i Bosnien, der samler alle, siger Kjartan Björnsson, der leder EU’s støtte til at reformere økonomien samt miljø- og energisektoren i landet. Foto: Stefan Katic´.

I Bosnien-Herzegovina betyder donor-koordinering, at de øvrige donorer retter sig ind efter EU’s bistand, som er den altdominerende i landet, siger den danske økonom og statistiker Kjartan Björnsson, der leder EU’s støtte til økonomisk udvikling samt miljø- og energiområdet i landet.

Af Stefan Katic

Da jeg træder ind på Kjartan Björnssons kontor i EU-delegationens bygning i Sarajevo, er han stadig fuld af frustration efter et møde med et af de lokale ministerier. En af betingelserne for et bosnisk medlemskab af EU er reformer af den offentlige sektor. Men tempoet er noget fodslæbende, fortæller den danske økonom, Kjartan Björnsson, der er operational chef for en del af EU’s indsats i Bosnien. udvikling fik en snak med den 35-årige danske økonom –det islandskklingende navn stammer fra hans fædrene ophav – om donorkoordineringens smukke, men svære kunst.

– Donorkoordinering er den store slagvare som alle taler om. Oplever du vilje blandt donorerne her til at samarbejde?

– Skal jeg være venlig, så vil jeg sige, at der er en relativ stor vilje til donorkoordinering. EU melder ret tidligt ud – herefter følger donorerne i al væsentlighed, den retning vi går i. Medlemslandene er ofte meget afventende - og så kan man jo dårligt kalde det for tovejskommunikation. Vi får dog ret gode modspil fra Storbritannien og Sverige. Men det er harmoniseringen til EU-standarder, der sætter dagsordenen, og den retter de andre donorer så groft sagt ind efter. Når for eksempel amerikanerne sætter ind med en energireform her i landet, så har de EU’s krav for øje. De ved godt, at de må samordne med EU-standar-derne – ellers ryger det hele i skraldespanden, når bosnierne selv skal tage helt over.

– Hvor stor er EU i forhold til de andre store donorer?

– I dag får Bosnien-Herzegovina væsentligt færre penge fra Kommissionen end tidligere, da der jo var et stort behov for genopbygning efter krigen. Verdensbanken og Den Europæiske Udviklingsbank (EBRD) er store hernede i kraft af deres udlån. Blandt de bilaterale donorer er det svenskerne – med 28 mio. euro – og amerikanerne, der er størst. Det er lidt underligt, at man fra dansk side har været villig til at sende militær, men ikke efterfølgende udviklingshjælp. Det sker dog nu i Bosnien og Serbien. Det er på tide – og det er velkomment. For det er oplagt, at vi bør yde støtte. Balkan er vores baghave.

I skal selv køre vejen
– Hvad er de tre mest markante resultater, Bosnien-Herzegovina har opnået i de to år, du har været her?

– Det var et land i krig for 13 år siden (mellem bosniske muslimer/kroater og bosniske serbere, red.). I dag har de skabt et fælles, statsligt forsvarsministerium, som tæller begge de tidligere stridende parter. Væsentligt er det også, at de nu har fået indført moms. Inden for mit eget område må jeg nævne energireformen, hvor parterne nu er blevet enige om at skabe ét statsligt firma, der skal stå for al transmission af energi – det man kan kalde energiens motorvej – i Bosnien-Herzegovina. Indtil nu har også energisektoren været delt efter etniske grupper, hvilket har været ekstremt irrationelt.

– Hvad er de mest markante resultater, EU har opnået i Bosnien-Herzegovina?

– Vi har i vid udstrækning været involveret i alle tre processer, jeg her nævnte. EU har stor erfaring med at analysere tidligere kommunistiske lande og finde ud af, hvad der skal til at få dem til at fungere, hvis jeg lige skal kippe med flaget med stjernerne. Vi gør dem klart, at ”dette er vejen mod EU-medlem-skab, som skal køres, men det er jer, som skal køre den.” Vi kan ikke tvinge dem til at blive medlemmer af EU.

EU-medlem om 10 år
Det er blevet sagt, at Dayton-aftalen har været god for at få afsluttet krigen, men ikke særlig brugbar nu freden hersker, og man skal videre. Og sandt er det, at Bosnien-Herzego-vina mere minder om et kludetæppe end om en nation: Landet er delt op i to selvstændige delstater, Føderationen af Bosnjakker og Kroter, Republika Srpska – samt Br cko-Distriktet i nord, der også har autonomi. Føderationen er så delt i 10 kantoner med egen lovgivning og egne ministre. Denne etniske opdeling betyder, at der eksempelvis samlet set er 13 undervisningsministre i Bosnien-Herzegovina. Samt tre sideordnede læseplaner i grundskolen – en serbisk, en kroatisk og en bosnisk. Byen Mostar har to lossepladser – en kroatisk og en bosniskmuslimsk. Og så videre. Bundlinjen er, at administration sluger op mod 55 pct. af landet statsbudgettet.

– Vil EU-forhandlingerne betyde et pres for at få gjort op med den etniske opdeling af Bosnien-Herzegovina?

– Det er klart blevet sagt fra Kommissionens side, at man må optimere den offentlige sektor. Det er indlysende for de fleste i dag, at den nuværende opdeling og statsstruktur ikke er hensigtsmæssig. Reformarbejdet handler ikke bare om at få en lov igennem, men om at den offentlige sektor skal kunne gennemføre den. Men netop med reformerne af den offentlige sektor går det som sagt trægt.

– Kan det ende med, at Bosnien overhaler Tyrkiet indenom og dermed bliver det første muslimske land i EU?

– Hvert ansøgerland bliver vurderet efter de fremskridt og reformer, de gør, og jeg tror sagtens, at Bosnien-Herzegovina kunne blive medlem af EU før Tyrkiet. Men jeg er ikke enig med dig i, at Bosnien-Herzegovina er et muslimsk land. Det er et multietnisk samfund, og andelen af muslimer udgør godt halvdelen af befolkningen.

– Hvad kan de 4,5 mio. indbyggere bidrage med til EU-fællesskabet?

– Først og fremmest at de har overvundet deres problemer fra tidligere, og nu er blevet et stabilt samfund uden ’spill over’ i form af mafia og trafficking. Dernæst vil jeg sige, at landet kommer til at indgå i et fællesskab, hvor alle bliver rigere ved at handle med hinanden. Og så tror jeg også, at mange danskere vil bliver overraskede over, hvor smukt det her land er med muligheder for ski, rafting og vandreture. ’Jamen, der er jo miner’, vil nogen indvende. Jo, men de er ved at blive ryddet, vil jeg så svare, slutter Kjartan Björnsson.

Blå Bog Kjartan Björnsson (35) Har siden 2004 været operationel chef for EU’s genopbygningsbistand til Bosnien-Her-cegovina indenfor økonomisk udvikling samt miljø- og energisektoren. Fra 1998-2004 arbejdet for EU’s statistiske kontor i Luxembourg – og har spillet firmafodbold sammesteds på EU’s fodboldhold Bosat i den bosniske hovedstad Sarajevo med sin hustru – der pt. har orlov fra en stilling i EU – og to sønner. Cand.polit fra Københavns Universitet i 1995.

Massiv støtte fra EU-landene Siden 1991 har EU givet godt 2,5 mia. euro til genopbygningen af Bosnien-Hercegovina. Hertil kommer omkring to mia. euro, som medlemslandene har givet i samme periode. Medregner man alt, kommer bidraget fra EU og EU-stater samlet set op på omkring seks mia. euro for perioden 1991-2006.

Læs mere på hjemmesiden fra EU-delegationen i Sarajevo på http://www.delbih.cec.eu.int

KRITISK OG KONSTRUKTIV

Trine Pertou Mach var i centrum for begivenhederne, da 42 unge fra muslimske lande besøgte Danmark med dialog på dagsordenen.

Af Ulrikke Moustgaard

Mellemfolkeligt Samvirkes (MS) dialogprojekt 'Next Stop Danmark’ fik fra den 20. til den 26. marts massiv medieomtale. Ankerkvinden bag projektet, hvor unge fra ti muslimske lande besøgte Danmark for at gå i dialog og øge forståelse mellem kulturerne efter Muhammed-sagen, er 36-årige Trine Pertou Mach.

Trine Pertou Mach er programkoordinator i MS for Nordafrika og Mellemøsten, og har været MS’s koordinator for Det Arabiske Initiativ siden 2004. Hun er ikke overrasket over, at projektet fik så massiv medieomtale.

– Initiativet kom på et tidspunkt, hvor alle var begyndt at tale om dialog. Så det var en positiv historie, at nu kom der rent faktisk nogle unge, der gerne ville i dialog både med hinanden og med os, siger Trine Pertou Mach og lægger ikke skjul på, at det er skønt at være med til at lave en succes.

– Når noget, man selv tror på, lykkes, er det superfedt, og det bekræfter mig i, at det jeg laver, er værd at lave.

Siden hun i 1998 blev kandidat i Statskundskab fra Århus Universitet med speciale i international politik og udviklingsbistand, har hun været vidt omkring. Fællesnævneren for hendes aktiviteter har været demokratisering, menneskerettigheder og EU.

Fra 1999 til 2005 var Trine Pertou Mach talsperson for JuniBevægelsen, som hun forlod, fordi hendes engagement i at øge international demokratiudvikling krævede andre rammer. I samme årrække arbejdede hun både som medarbejder i EU-Parlamentet og som juniorrådgiver for EU-kommissionen i Kairo, Egypten. Og i 2004 stillede hun op som bevægelsens eneste kvindelige spidskandidat til EU-Parlamentsvalget.

I dag er Trine Pertou Mach talsperson i det EU-kritiske initiativ ’Udfordring Europa’ samt medlem af tænketanken ’Ny Agenda’ – når hun altså ikke lige rejser rundt i de arabiske lande på feltarbejde og undersøgelsesmissioner.

Østrigsk gademusikant
Trine Pertou Mach taler seks fremmedsprog – arabisk er ét – og det internationale element kommer ikke fra fremmede. Som navnet antyder, kan hendes slægt føres tilbage til Frankrig og Østrig; fra sidstnævnte land kom i tidernes morgen en gademusikant til Danmark, hvor han stiftede Machfamilien.

Spørger man Trine Pertou Mach selv, er det heller ikke tilfældigt, at hendes professionelle liv går gennem et engagement i både EU og Mellemøsten. Kodeordet for hendes interesser er demokratisering – og allerede som barn i Ringkøbing drømte hun om at blive generalsekretær for FN, så hun kunne redde verden. I sit arbejde går hun både konstruktivt og kritisk til værks.

– Det er så nemt at slippe af sted med kun at være kritisk – uden at byde ind med alternativer – det er lige så nemt som at forholde sig ukritisk til alt.

– Uanset om det handler om EU eller den danske regerings håndtering af Muhammedkrisen, er det kritiske hverken interessant eller rimeligt, hvis ikke man samtidig kan pege på, hvordan man kunne have gjort tingene anderledes, siger hun.

NYT OM NAVNE MARTS

BILATERALE LANGTIDSRÅDGIVERE

Civilingeniør Klaus Bach Andersen, 60, er den 4.
marts 2006 ansat som rådgiver ved Transport Sector
Programme i Benin med tjenestested i Cotonou.

M.Sc. Int. Tech. Planning, Master of Environmental
Management, René Treumer Andersen, 38, er den 1. januar
2006 ansat som seniorrådgiver ved Partnership Facility
Programme i Thailand.

M.Sc. Forestry and Rural Development Gaia Elisabeth
Allison, 37, er den 11. februar 2006 ansat som seniorrådgiver
ved Natural Ressource Management Environment Support
Programme i Mozambique.

Ingeniør Jean-Michel Barbier, 47, er den 1. februar 2006
ansat som rådgiver ved PADSEA II-programmet i Burkina Faso
med tjenestested i Ouagadougou.

B.Sc. Civil Engineering Per Christiansen, 43, er den
15. marts 2006 ansat som rådgiver ved Agricultural
Sector Programme i Mozambique med tjenestested i
Maputo.

Bachelor Business Administration Hans Erskog, 53, er den 1.
januar 2006 ansat som seniorrådgiver ved Environment Sector
Programme i Mozambique med tjenestested i Maputo.

M.Sc. Economics René Taus Hansen, 38, er den 3. januar
2006 ansat som seniorrådgiver ved Program for god regerings-
førelse og demokratisering i Zambia.

Cand. jur. Anne-Dorte Johansen, 33, er den 1.
januar 2006 ansat som rådgiver ved Democracy, J
ustice and Peace Programme i Uganda.

Cand.scient.pol Jørn Fredsgaard Sørensen, 38, er
den 27. februar 2006 ansat som seniorrådgiver ved
Fund Facilities i Vietnam, med tjeneste sted i Hanoi.

Public Accountant Torben Ulsted, 52, er den 13.
februar 2006 ansat som Financial Management
Adviser ved ASPS II-programmet i Tanzania.

MULTILATERALE RÅDGIVERE

Cand.scient.pol Sandra Jensen, 28, er den 2.
februar 2006 ansat som bilateral juniorrådgiver (JPO)
ved Human Rights and Good Governance Programme
i Nepal med tjenestested i Kathmandu.

Cand.scient.biologi. Jesper Hedegaard Clausen, 32, er pr. 1 marts 2006 udsendt som JPO til Thailand for FN’s Udviklingsprogram UNDP.

NGO’ER

Viggo Aalbæk, er udsendt til Zimbabwe for Dansk Røde Kors,
hvor han skal lede Dansk Røde Kors’ hiv/aid-program, der
omfatter både forebyggelse og behandling.

Antropolog Christina Anderskov, 29, er udsendt til
Sri Lanka for Dansk Røde Kors, hvor hun skal arbejde
med katastrofeforebyggelse.

Bioanalytiker Ulla Collins, 62, er udsendt til Liberia
for Læger uden Grænser, hvor hun skal arbejde på Island
Hospital, som MSF driver. Ulla Collins bliver tilknyttet et mor/
barnprojekt, der blandt andet skal foretage tuberkulose-
undersøgelser af børn.

Jurist Eva Capa Corrales, er udsendt til Sydsudan for Læger
uden Grænser, hvor hun skal bistå med en lokal oplysnings-
kampagne om kolera.

Cand.mag. Andreas Hjorth Frederiksen, 29, er ansat som
national indsamlingskoordinator i Red Barnet.

Cand.merc. (fil.) Mikkel Hauschildt, 32, er tiltrådt
som administrator for Mellemfolkeligt Samvirkes
landeprogram i Tanzania.

Læge Lone Jensen, 49, er udsendt til Sydsudan for
Læger uden Grænser, hvor hun skal stå for den medicinske
indsats på en sundhedsklinik i Pibor.

Sygeplejerske Marie Louise Jensen, 29, er rejst til Etiopien for Læger uden Grænser, hvor hun skal arbejde i et ernæringscenter for underernærede børn.

Læge Tomas Østergaard Jensen, 32, er rejst til Sydsudan for Læger uden Grænser, hvor han skal hjælpe med at bekæmpe kolera på et behandlingscenter i byen Juba.

Sygeplejerske Ulla Nerenst, 58, er udsendt til Sri Lanka for Dansk Røde Kors, som leder af et nystartet sundhedsprogram for kvinder og børn.

ANDRE

Ingeniør Torben Esbensen er blevet valgt til ny præsident for den verdensomspændende organisation International Solar Energy Society (ISES) med 35.000 medlemmer i 90 lande.

MPA Robert Hinnerskov, 49, tiltræder 1. april som
ny generalsekretær for indsamlingsorganisationernes
brancheorgan, ISOBRO. Han afløser fhv. minister,
cand. theol. Flemming Kofod-Svendsen.

Cand.scient.soc. Bo Klinke, 49, er udnævnt til ny projektchef i Rambøll DK, hvor han skal varetage håndteringen af Rambølls store projekter i Østeuropa og Asien.

Dr.odont. Morten Schiødt fra kæbekirurgisk afdeling på Amtssygehuset i Glostrup er udpeget af FNs sundhedsorganisation, WHO, til at deltage i en international arbejdsgruppe om hiv/aids under WHO.