|
MARKEDSNYT
Mange virksomheder, der planlægger at begynde aktiviteter i regionen, vælger at se forbi Malaysia, fordi timelønnen her er marginalt højere end i de omkringliggende lande. Deltagerne i det danske delegationsbesøg til Penang i Malaysia opdagede, at landet på trods af den højere timeløn er meget konkurrencedygtigt.
Ser man på de samlede omkostninger, vil de ofte beløbe sig til det samme, som ved opstart af aktiviteter i lande med en billigere arbejdskraft. Det skyldes, at Malaysia har en velfungerende infrastruktur med en stabil strømforsyning, flere internationale lufthavne og et toldvæsen, der arbejder døgnet rundt.
Det engelske forretningssprog, et gennemskueligt retssystem, et stabilt styre og en effektiv administration, der i 25 år har levet af at tiltrække udenlandske investorer, er andre fordele ved Malaysia. Man kan forvente effektivitet og pålidelighed ved aktiviteter i landet.
VIRKSOMHEDER FÅR ØJNENE OP FOR MALAYSIA
19 danske virksomheder deltog for nylig i et delegationsbesøg til Asien. Her var Malaysia og landets muligheder inden for sourcing og etablering af virksomheder en positiv overraskelse.
Mange virksomheder, der planlægger at begynde aktiviteter i regionen, vælger at se forbi Malaysia, fordi timelønnen her er marginalt højere end i de omkringliggende lande. Deltagerne i det danske delegationsbesøg til Penang i Malaysia opdagede, at landet på trods af den højere timeløn er meget konkurrencedygtigt.
Ser man på de samlede omkostninger, vil de ofte beløbe sig til det samme, som ved opstart af aktiviteter i lande med en billigere arbejdskraft. Det skyldes, at Malaysia har en velfungerende infrastruktur med en stabil strømforsyning, flere internationale lufthavne og et toldvæsen, der arbejder døgnet rundt.
Det engelske forretningssprog, et gennemskueligt retssystem, et stabilt styre og en effektiv administration, der i 25 år har levet af at tiltrække udenlandske investorer, er andre fordele ved Malaysia. Man kan forvente effektivitet og pålidelighed ved aktiviteter i landet.
Penangs fordele Penang fremstår som en oplagt destination for danske forretningsaktiviteter, og flere førende virksomheder er repræsenteret her. Ambu er ved at bygge en ny fabrik i området, mens B&O har oprettet et regionalt kontor, der sørger for indkøb af komponenter til produktionen i Danmark. B&O har erfaring med leverancer af god kvalitet fra Penang.
Den store koncentration af elektronikvirksomheder, det internationale miljø og den gode infrastruktur bidrager også til Penangs attraktivitet.
Penang er både egnet som base for små og mellemstore virksomheders (SMV) aktiviteter i regionen. Der er rig mulighed for at finde det rette match i form af en samarbejdspartner af samme størrelse, da der findes mange SMV’er med international orientering i Penang. Desuden er mange virksomheder på øen klar til at forsyne interesserede virksomheder med komponenter af høj kvalitet i mindre serier.
Yderligere information: Mette Hylleberg Den Danske Ambassade i Kuala Lumpur Telefon: + 60 3 2032 2001 Fax: + 60 3 2032 2012 E-mail: methyl@um.dk Hjemmeside: http://www.ambkualalumpur.um.dk
|
 Foto: Den Danske Ambassade i Kuala Lumpur
ØKOLOGI PÅ FRANSK
I løbet af foråret 2005 vil Den Danske Ambassade i Paris sætte fokus på det franske marked for økologiske produkter. Det er et svært tilgængeligt marked, da Frankrig har strammere regler for økologisk produktion end de fleste andre EU-lande, men der er muligheder.
En stor andel af de franske forbrugere kender det franske økologimærke, men der bruges også andre mærker. De store supermarkedskæder anvender i høj grad private labels, mens man i mere specialiserede butikker mens B&O har oprettet et regionalt kontor, der sørger for indkøb af komponenter til produktionen i Danmark.
B&O har erfaring med leverancer af god kvalitet fra Penang. Den store koncentration af elektronikvirksomheder, det internationale miljø og den gode infrastruktur bidrager også til Penangs attraktivitet.
Penang er både egnet som base for små-og mellemstore virksomheders (SMV) aktiviteter i regionen. Der er rig mulighed for at finde det rette match i form af en samarbejdspartner af samme størrelse, da der også kan købe produkter med EU’s eller andre landes økologilogoer. Denne åbenhed over for ikke-franske logoer vil være indgangen til det franske marked.
I lighed med fødevarefremstødet i oktober 2004 vil Den Danske Ambassade i Paris lave et tilsvarende Cuisine Danoise arrangement i efteråret 2005. I lighed med oktober 2004 vil der være fokus på at skabe direkte kontakt mellem de danske virksomheder og de franske indkøbere.
Du kan læse mere på http://www.cuisinedanoise.fr
Yderligere information: Fødevareattaché Mads Randbøll Wolff / Eksportkonsulent Joan Hentze Den Danske Ambassade i Paris E-mail: madwol@um.dk / joahen@um.dk Tlf: +33 (0) 1 44 31 21 21 Fax: +33 (0) 1 44 31 21 01
DEN CHILENSKE SVINEPRODUKTION I VÆKST
Landbrugsrådet arrangerer i samarbejde med Danmarks Eksportråd i Chile et fremstød til Chile med henblik på salg af dansk udstyr til den chilenske slagteriindustri d. 3. til 5. marts 2005.
Svineproduktionen i Chile er ved at ændre sig for at tilfredsstille det stigende hjemlige forbrug og den stigende eksport. Chiles svineproduktion steg med 148 procent fra 1993 til 2003.
Markedets største virksomhed, Agrosuper, har netop besluttet at bygge et nyt agroindustrielt produktionskompleks i den nordlige del af Chile, hvor der også vil være et svineslagterianlæg. Projektet forventes påbegyndt i løbet af 2005, og den samlede investering forventes at blive på cirka 500 millioner amerikanske dollar.
Yderligere information: Danmarks Eksportråd i Santiago Telefon: +65.2.941.51.00 Telefax: +56.2.218.17.36 E-mail: sclamb@um.dk
NY SKATTEAFTALE MED CHILE
Den 1. januar 2005 trådte en ny skatteaftale mellem Chile og Danmark i kraft. Med aftalen undgås dobbeltbeskatning af danske og chilenske virksomheder, og danske virksomheder sikres et højere niveau af sikkerhed i deres potentielle investeringer i Chile.
Aftalen forventes at styrke den eksisterende samhandel mellem Danmark og Chile. Sammen med den eksisterende frihandelsaftale mellem EU og Chile forstærkes Chiles position som kommerciel platform for handel og investeringer i Latinamerika.
Yderligere information: Danmarks Eksportråd i Santiago Telefon: +65.2.941.51.00 Fax: +56.2.218.17.36 E-mail: sclamb@um.dk
CHILES IMPORT AF SILD STIGER
Den chilenske import af sild blev tredoblet i 2004 i forhold til sidste år. Det er først og fremmest sild i tomat, der stammer fra Tyskland, og som sælges i de store supermarkeder.
Importchef Uwe Perl fra Cencosudgruppen forventer, at det chilenske forbrug og efterspørgsel af europæiske sild også vil stige i fremtiden. Han vurderer, at den købekraftige chilener finder merværdi og status i erhvervelsen af sildeprodukter fra udlandet. På nuværende tidspunkt sælges silden primært direkte til forbrugeren i glas af cirka 300 gram, men på længere sigt forventes restaurationsbranchen også at blive en stor aftager.

Yderligere information: Danmarks Eksportråd i Santiago Telefon: +65.2.941.51.00 Fax: +56.2.218.17.36 E-mail: sclamb@um.dk
RAPPORT OM FINSK ELEKTRONIK
Ambassaden i Helsingfors har udarbejdet en rapport ’General view on Finnish Electronics Industry’, som giver en generel introduktion til den elektroniske industri i Finland. Den elektroniske industri er landets dominerende industrisektor, og Finlands kompetencer på området er væsentlig større end landets størrelse.
Rapporten skal ses som et vurderingsgrundlag for danske virksomheder for en eventuel bearbejdning af det finske marked. Rapporten giver basisinformationer til danske virksomheder, som ønsker at indgå et samarbejde med den elektroniske industri i Finland, enten som sælger, køber eller samarbejdspartner.
Ambassaden bistår gerne danske eksportører med at udarbejde mere individuelle og detaljerede markedsanalyser samt bistand til at finde finske samarbejdspartnere.
Yderligere information: Ambassaderåd Poul Laursen Den Danske Ambassade i Helsingfors E-mail: poulau@um.dk
STOR CANADISK INTERESSE FOR VINDENERGI
Danske underleverandører har netop nu mulighed for at skabe sig et ståsted på det canadiske vindenergimarked. 2004 blev et rekordår for vindenergi i Canada, og Danmark gjorde sig godt bemærket på efterårets CanWEA-konfe-rence (WEA står for Canadian Wind & Energy Association).
Med flere end 100 præsentationer og 681 delegerede var konferencen i Montreal den største af sin slags i Canada nogensinde, og Danmark gjorde sig blandt andet bemærket med Vestas, som var hovedsponsor på konferencen.
Hvad angår forventningerne til udviklingen i de kommende år og målsætningen for de forskellige provinser, henviser Handelskontoret i Montreal til en artikel, som kan rekvireres på e-mail-adressen: dtcmont@dtcmontreal.ca
Yderligere information: Det Danske Handelskontor i Montreal Telefon: +1 514 499 2099 E-mail: dtcmont@dtcmontreal.ca
|
RUSLAND STYRKER IMMIGRATIONSKONTROL
Et nyt lovforslag i Rusland vil resultere i strengere straffe til udlændinge, der overtræder de russiske immigrationsregler. Lovforslaget vil også medføre en kraftig stigning i bødebeløbet til arbejdsgivere, som har udlændinge ansat i Rusland uden at have orden i papirerne.
For eksempel vil et datterselskab af en dansk virksomhed, der har udlændinge ansat, og som overtræder immigrationsreglerne, kunne idømmes bøder fra 1.000-2.000 rubler (34-68 dollars) og helt op til 5.000-200.000 rubler (172-6.900 dollars), hvor det eksisterende bødeniveau kun er på 1.000-2.000 rubler (34-68 dollars).
Dertil kommer, at en person, for eksempel en russisk statsborger eller en udlænding med permanent bopæl i Rusland, der har inviteret en udlænding til Rusland på privat besøg og undladt at foretage den fornødne registrering, vil blive idømt en bøde på 500-2.000 rubler (17-68 dollar) mod tidligere 100-300 rubler (3-10 dollars).
Yderligere information: Ambassaderåd Frans Bolvenkel-Andersen/ Eksportassistent Michael Viberg Pedersen Den Danske Ambassade i Moskva E-mail: frabol@um.dk / micped@um.dk

GUIDE TIL SVENSK EJENDOMSMARKED
Eksporten til Sverige er større end nogensinde. I 2003 var eksporten på 55 milliarder kroner og forventes at nå omkring 60 milliarder kroner i 2004. Sverige er Danmarks næststørste eksportmarked efter Tyskland, og stadig flere danske virksomheder etablerer sig i Sverige. De kommer derfor også ind i overvejelser om, hvorvidt man skal købe eller leje fast ejendom.
Ambassaden i Stockholm har derfor udgivet rapporten ’Køb og leje af fast ejendom i Sverige – overvejelser i forbindelse med etablering’. Ambassaden har udarbejdet rapporten i samarbejde med eksterne eksperter, der giver et overblik over juridiske og finansieringsmæssige forhold samt beskatning på området.
Rapporten, der er på dansk, koster 600 kroner, eksklusiv moms og kan bestilles på salg@um.dk
Yderligere information: Ambassaderåd Claus Hofmann Frisch Den Danske Ambassade i Stockholm E-mail: clafri@um.dk
|
 Stadig flere virksomheder etablerer sig i Sverige – her er det Stockholm
Denne side er kapitel 5 af 10 til publikationen "Eksport Fokus".
Version nr. 1 af 10-03-2005
Publikationen kan findes på adressen http://www.netpublikationer.dk/um/4576/index.htm
|