Gå til indhold

360° – Verden i Udvikling

Nr. 4 · september 2019

Resumé

Kære læser,

Arabiske unge elsker friheden og det vilde vesten på YouTube, som giver dem ucensurerede historier og news. Mellemøstens mest populære youtuber Noor Star har over 12 millioner følgere og 1,5 milliarder visninger. Arabere bruger dobbelt så meget tid på sociale medier som danskere.

Følg med Danmarks og andre landes plastikaffald, der bliver eksporteret til Malaysia. Ulovlige plastik-genanvendelsesfabrikker udleder giftigt spildevand og skadelige gasser, og lokale siger nu stop til at være Vestens losseplads. Læs også om tech-tøj, der gør modeindustrien grønnere og et nyt, grønt kreditkort.

Danmark er af alle lande i verden tættest på at nå verdensmålene, ifølge SDG-indekset fra Sustainable Development Solutions Network. Tæt derefter følger Sverige og Finland. Generelt er der imidlertid langt til, at de 17 bæredygtige udviklingsmål bliver indfriet.

Det er stor ståhej og ringe handling, sige eksperter. De peger især på, at verdensmålenes kerne om ikke at lade nogen i stikken indtil videre er en floskel. Den nytiltrådte minister for udviklingssamarbejde Rasmus Prehn siger i et interview, at han tror på, at endnu flere virksomheder skal engagere sig i partnerskaber for at nå i mål. De skal bakke op om ordentlige løn- og arbejdsvilkår, og måske skal man arbejde med sociale klausuler, lyder det.

Amerikansk abortmodstand øger aborter, viser nye data. Adgang til moderne prævention er steget støt, men er langtfra universel. Hver fjerde kvinde i udviklingslande vil gerne have færre børn, men har ikke adgang til prævention. Sådan lyder status op til en konference i Nairobi i oktober, som gør status på 25 års kamp for at give kvinder magten over deres krop.

God læselyst!

De bedste hilsner,
Redaktionen

Indhold

POLITIK & RETTIGHEDER

KLIMA, SIKKERHED & MIGRATION

BUSINESS, TECH OG INNOVATION

IDEER, KUNST OG KULTUR

Bestil et gratis abonnement, tilmeld nyhedsbrev eller kontakt redaktionen på
www.magasinet360.dk
Følg os på Facebook, Instagram og Twitter som @magasinet360

Top

Denne side er forsiden til publikationen "360° – Verden i Udvikling – Nr. 4 · september 2019".
Version nr. 1.0 af 25-09-2019
Publikationen kan findes på adressen http://www.netpublikationer.dk/um/360sep19/index.html