Gå til indhold

360° – Verden i Udvikling

Nr. 2 · april 2019

Resumé

Den islamistiske terrorgruppe Islamisk Stat har lidt nederlag i Mellemøsten – men til gengæld breder gruppen og andre islamistiske terrorgrupper sig i Nigeria og andre afrikanske lande. Landets sikkerhed står højt på Danmarks og EU's dagsorden, også for at forhindre, at strømmen af migranter med kurs mod Europa stiger.

Og en styrket indsats og målrettede love kan give gevinst: Det viser udviklingen i Jordan, hvor antallet af æresdrab er faldet drastisk, efter at en ny lovgivning giver hårdere straffe til gerningsmænd.

Tag også med Magasinet 360° til Rusland, hvor aktivister har vundet over det russiske system. En biolog samlede lokale beboere og reddede en skov i Perm. Ruslands skove er ikke kun et nationalt anliggende: Fældningen af dem puster til den globale opvarmning.

Aktivister gør sig også gældende i Cuba, hvor de som noget nyt bruger sociale medier til at mobilisere folk efter naturkatastrofer. Læs om internetrevolutionen i et af verdens mest lukkede lande.

Saudi-Arabien oplever en anden form for revolution: Efter 40 års forbud er de første biografer netop åbnet. Filmkunsten har været et farligt stedbarn, men nu åbner nye døre sig. Mød nogle af dem, der vil tegne fremtiden – og måske bearbejde fortiden.

Få en update på nye partnerskaber: Google støtter global krisejournalistisk. Og få et indblik i nye, bæredygtige ideer: En dansk opfinder bruger drager til at lave bæredygtig energi.

Følg med nogle af Danmarks bedste fotografer ud i verden: Marie Hald har mødt kvinder, der er strandet i Niger på flugt fra menneskehandlere og sexslaveri.

God læselyst.

Indhold

POLITIK & RETTIGHEDER

KLIMA, SIKKERHED & MIGRATION

ERHVERV, TECH OG INNOVATION

IDEER, KUNST OG KULTUR

Bestil et gratis abonnement, tilmeld nyhedsbrev eller kontakt redaktionen på
www.magasinet360.dk
Følg os på Facebook, Instagram og Twitter som @magasinet360

Top

Denne side er forsiden til publikationen "360° – Verden i Udvikling – Nr. 2 · april 2019".
Version nr. 1.0 af 29-04-2019
Publikationen kan findes på adressen http://www.netpublikationer.dk/um/360apr19/index.html