Tabeller

VEJLEDNING OM GØDSKNINGS- OG HARMONIREGLER

Tabel 1: Landbrugsafgrøder og grønsager på firland, kvælstof-, fosfor- og kalinormer

Klik her for at se Tabel 1: Landbrugsafgrøder og grønsager på firland, kvælstof-, fosfor- og kalinormer

Noter til Tabel 1

JB 12 kan indplaceres som andre jordtyper ud fra den aktuelle tekstur.
Korrektion af kvælstofnormen for højere forventet udbytte foretages i forhold til udbyttenormerne angivet i parentes, når forfrugten er alt andet end korn. Når forfrugten er korn, sker korrektionen i forhold til den først angivne udbyttenorm.
Udbytte i ton færdigvarer pr. ha (93 procent tørstof). Der kan omregnes mellem foderenheder og færdigvarer med faktoren 1 FE = 1,2 kg. færdigvare. For ”græs/kløvergræs til fabrik (omdrift)” og ”permanent græs til fabrik, min 6 tons udbytte” foretages udbyttekorrektion med 30 kg N pr. tons færdigvare.
For tildeling af kvælstofkvote til græs og kløvergræs i omdrift, permanent græs, græs-/kløvergræsudlæg og græs-/kløvergræsefterafgrøder gælder kravene til benyttelse i nedenstående oversigtstabel. Kravene til benyttelse af markerne er angivet ved et minimum antal græssende dyreenheder eller slæt pr. ha.
Kvælstof afsat af græssende dyr fraregnes ved opgørelsen af produktionen af kvælstof i husdyrgødningen, for MVJ-tilsagn indgået i 2006 og efterfølgende år, samt for aftaler indgået i 2002 eller tidligere. Afgræsses en anden virksomheds arealer, fratrækkes kvælstof som afsat, og Skema B1 udfyldes.
Benyttes til græsmarker eller dele af græsmarker, hvor der ikke er græssende DE nok til at opfylde kravene for tildeling af norm, jf. oversigtstabellen.
Kløver omfatter også lucerne, vikke og andre græsmarksbælgplanter.
Normen kan anvendes, når der tages et slæt efter 1. maj forud for en forårssået afgrøde med sent såtidspunkt som f.eks. silomajs. Normen kan også anvendes når der om foråret tages et slæt af italiensk rajgræs forud for høst af frø.
Normen gælder også for efterslæt af ikke kvælstoffikserende afgrøder, der benyttes til afgræsning eller slæt. Afgrøden skal medregnes i oversigtstabellen nedenfor.
Normen gælder også for efterslæt af kvælstoffikserende afgrøder, der benyttes til afgræsning eller slæt. Afgrøden skal medregnes i oversigtstabellen nedenfor.
Der trækkes en eftervirkning på 25 kg N pr. ha eller 17 kg N pr. ha »pligtige efterafgrøder«, dyrket i efteråret 2008 fra virksomhedens samlede kvælstofkvote 2009/2010. »Pligtige efterafgrøder«, jf. § 26, med eftervirkning på 25 kg N pr. ha anvendes, når der på virksomheden er udbragt 0,8 DE pr. ha harmoniareal og derover i forrige planperiode (inkl. anden organisk gødning, hvor 100 kg N svarer til en DE). »Pligtige efterafgrøder«, jf. § 26, med eftervirkning på 17 kg N pr. ha anvendes, når der på virksomheden er udbragt mindre end 0,8 DE pr. ha harmoniareal og derover i forrige planperiode (inkl. anden organisk gødning, hvor 100 kg N svarer til en DE).
Anvendes til udlæg og efterslæt til grøngødning dog ikke »pligtige efterafgrøder«.
Udbytte opgivet i afgrødeenheder =100 FE.
Omfatter normen for vårbyg, havre, vårhvede og blandsæd til grønkorn.
Omfatter normen for vinterbyg, vinterrug, vintertriticale og vinterhvede samt blandinger til grønkorn.
Vildtagre kan gødskes, uden at regne kvælstoffet med i gødningsregnskabet, hvis der er betalt afgift af gødningen, jf. lovens § 14, stk. 2.
For arealer, der har henligget i 5 år eller længere, bruges afgrødenormerne for permanent græs, der ikke er omlagt.
Værdierne for P og K er vejledende og opgjort for JB 2 + 4 ved normale niveauer af fosforindhold (Pt.) og kaliumindhold (Kt.) i jord. Tilførsel af P og K skal afpasses efter balancen for hele sædskiftet.
Kvælstofkvoten for miljøtilsagn indgået i 2003, 2004 og 2005 beregnes som indholdet af kvælstof afsat af græssende dyr. Krav til antal græssende dyreenheder er fastsat i tilsagnet. Opgørelsen af afsætningen af kvælstof fra husdyr på marken skriver du i kolonnen ”Evt. N-korrektion” i skema A eller enkeltbetalingsordningens side 5.

Beregning af norm:

Kvælstofnormen for hovedafgrøden, som er den afgrøde der står på side 3 i støtteansøgningen om enkeltbetaling i planperioden, beregnes som afgrødens norm (kolonne nr. 6, 8, 10, 12 og 14) fratrukket forfrugtsværdien af forfrugten - hovedafgrøden i sidste planperiode - fra (kolonne nr. 3) forudsat, at forfrugtsværdien skal indregnes i afgrødenormen for dette års hovedafgrøde (kolonne nr. 4). Forfrugtsværdien skal indregnes, når der for dette års hovedafgrøde er anført et ”ja” i kolonne 4. Når der er anført et ”ja” fratrækkes den forfrugtsværdi, der er anført under forfrugtsafgrøden. Ved dyrkning af flere afgrøder pr. mark pr. vækstsæson fratrækkes ikke forfrugtsværdi.

Jordtype:Jordtypen angives ud fra jordtypen i pløjelaget.

Udbytter:Tildeling af norm til en afgrøde forudsætter, at afgrøden dyrkes og høstes efter almindelige landbrugsmæssige principper til salg, opfodringen, energiafgrøder eller andet erhvervsmæssigt formål, hvor udbytte og anvendelse kan dokumenteres.
De fastsatte udbyttenormer for korn, industriafgrøder og frø til udsæd er udbyttet ved den for afgrøden gældende basisvandprocent og renhed ved afregning.
For kartofler angives udbyttet som afregnet vare, idet der er korrigeret for frasortering og lagringssvind.

For grovfoder er udbytterne i nettofoderenheder.
For græs eller grønafgrøder, der sælges til grøntørring, kan udbyttet omregnes som 1 FE = 1,2 kg færdigvare.

Normer for grovfoderafgrøder:

Når den høstede fodermængde ikke opfodres på virksomheden, skal den solgte mængde (FE) kunne dokumenteres vha. salgsbilag. Hvis en virksomhed lader græsarealer afgræsse af dyr tilhørende en anden virksomhed, skal afgræsningen dokumenteres med en kvittering for overførsel af husdyrgødning. Ved anvendelse af eget gårdbiogasanlæg skal afgrøden indregnes i gødningsregnskabet som tilført organisk materiale til anlægget.
Summen af græsudbytte i slet og afgræsning må ikke overstige 4.000 FE pr. græssende DE.

Normer for græs i omdrift:

Indplacering af græs/kløvergræs i omdrift sker efter indholdet af kløver i afgrøden. Indplaceringen skal overholde kravet til antal græssende dyreenheder angivet i oversigtstabellen.

Normer for permanent græs:

Normer for permanent græs, græsudlæg og græsefterafgrøder kan kun anvendes, når græsset benyttes til afgræsning eller slæt i et minimumsomfang, jf. oversigtstabellen. Kravet til benyttelse skal være overholdt for alle arealer med græs, hvor der tildeles kvælstofkvote eller græs, som er omfattet MVJ-ordninger. Ved afgræsning skal det kunne dokumenteres, at der på græsmarkerne er et græsningstryk svarende til minimum antal græssende dyr, der er angivet i oversigtstabellen. Tages der et eller flere græsslæt på arealerne reduceres arealet, hvorpå der skal dokumenteres afgræsning med de i oversigten angivne andele pr. slæt.

Forfrugtsværdi ved randzoneordningen:

Efterafgrøder udlagt i forbindelse med randzoneordningen oppebærer ingen eftervirkning.

Oversigtstabel - Minimum antal græssende dyreenheder pr. ha for at normen for græskategorien kan anvendes

Oversigtstabel - Minimum antal græssende dyreenheder pr. ha for at normen for græskategorien kan anvendes
Afgrøde-kode	Græskategori	Andele, som hvert slæt på marken beslaglægger af markens samlede areal¹⁾	Minimum antal græssende dyreenheder pr. ha²⁾
250	Permanent græs med meget lavt udbytteniveau³⁾	1,00	0,2
251	Permanent græs med lavt udbytteniveau³⁾	1,00	0,5
252	Permanent græs med normalt udbytteniveau⁴⁾	0,50	0,9
253	Miljøgræs, MVJ-ordning 1 (80 N)	0,50	0,7
254	Miljøgræs, MVJ-ordning 2 (0 N) ³⁾	1,00	0,2
255	Permanent græs under 50 pct. kløver omlagt min. hvert 5. år	0,33	1,9
256	Permanent græs over 50 pct. kløver omlagt min. hvert 5. år	0,33	1,7
257	Permanent græs uden kløver omlagt min. hvert 5. år	0,33	2,1
258	Permanent græs, Ø-støtte	1,00	0,2
278	Permanent lucerne og lucernegræs med over 50 pct. lucerne, omlagt mindst hvert 5. år	0,33	1,7
260	Kløvergræs under 50 pct. kløver (omdrift)	0,33	1,9
261	Kløvergræs over 50 pct. kløver (omdrift)	0,33	1,7
262	Lucerne og lucernegræs med over 50 pct. lucerne	0,33	1,7
263	Græs uden kløver (omdrift)	0,33	2,1
265	Græs/kløvergræs, slæt før vårsået afgrøde eller ital. rajgræs til frø	1,00	-
266	Græs/kløvergræs under 50 pct. kløver med ekstremt lavt udbytteniveau ³⁾	1,00	0,2
267	Græs/kløvergræs under 50 pct. kløver med meget lavt udbytteniveau ³⁾	1,00	0,5
268	Græs/kløvergræs under 50 pct. kløver med lavt udbytteniveau³⁾	0,50	0,9
960	Græs, udlæg/efterslæt efter grønkorn o.l. høstet maj/juni	0,33	1,3
961	Græs, udlæg/efterslæt efter helsæd/tidlig frøgræs eller vinterbyg høstet senest 1. august	1,00	0,8
962	Græs, udlæg/efterslæt efter korn/sildig frøgræs	1,00	0,3
963	Kløvergræs, udlæg/efterslæt efter grønkorn o.l. høstet i maj/juni	0,33	1,1
964	Kløvergræs, udlæg/efterslæt efter helsæd høstet senest 1. august	1,00	0,6
965	Kløvergræs, udlæg/efterslæt efter korn	1,00	0,3
Andelen af markens græsareal, som beslaglægges af slæt, kan maksimalt være 1,00. Dyreenheder i svin, fjerkræ og pelsdyr samt dyr, der ikke kommer på græs, kan ikke medregnes. Antal dyreenheder opgøres efter husdyrgødningsbekendtgørelsen. Ved dyr i græs fra anden virksomhed multipliceres antal græssende DE med 2. Der skal regnes med minimum 0,2 dyreenheder pr. hektar. Hvis du i gødningsregnskabet fratrækker normproduktion for flere DE, skal du benytte antal DE fra gødningsregnskabet. På særligt produktive permanente græsarealer, som ikke er omlagt indenfor de seneste 5 år, kan normen for permanent græs, under 50 procent kløver, omlagt mindst hvert 5. år, undtagelsesvist anvendes, såfremt der kan dokumenteres et græsningsniveau svarende til kravet for græs i omdrift, og at udbyttet overstiger 4000 FE pr. ha. Dokumentationen skal bestå af en foderplan med opgørelse af det samlede producerede antal FE på virksomheden samt foderbehovet. Produktionen af FE skal opgøres ud fra udbyttenormerne for alle de dyrkede og indkøbte grovfoderafgrøder og foderbehovet beregnes ud fra et maksimalt foderforbrug af græsafgrøder på 2500 FE pr. dyreenhed. Summen af græsudbytte i slet og afgræsning må ikke overstige 4.000 FE pr. græssende DE.

Tabel 2: Andre kulturer, kvælstof, fosfor- og kaliumnormer

Tabel 2: Andre kulturer, kvælstof, fosfor- og kaliumnormer
Af-grødekode	Afgrøde	Forfrugts-værdi	Indregning af forfrugtsværdi i afgrødens kvælstofnorm	Alle jordtyper N-norm	Retningsgivende normer for fosfor og kalium
		Kg N/ha	Ja/nej	Kg N/ha	kg P/ha	kg K/ha
	1	2	3	4	5	6
Medicinplanter
440	Solhat	0	Nej	75	20	100
448	Medicinplanter, et- og toårige	0	Nej	80	20	100
449	Medicinplanter, stauder og vedplanter	0	Nej	80	20	100
Andet havefrø
650	Chrysanthemum Garland	30	Ja	60	20	50
651	Dild	30	Ja	90	20	60
652	Kinesisk kål	30	Ja	140	35	100
653	Karse	30	Ja	120	30	80
654	Roquette	30	Ja	110	30	80
655	Radis	30	Ja	120	30	80
656	Bladbede, rødbede	30	Ja	210	40	140
657	Grønkål	30	Ja	160	40	100
658	Gulerødder	30	Ja	160	30	90
659	Kål (hvid- og rødkål)	30	Ja	200	40	100
660	Persille	30	Ja	210	40	100
661	Kørvel	30	Ja	180	30	80
662	Majroe	30	Ja	160	40	100
663	Pastinak	30	Ja	120	30	90
664	Skorsonerrod	30	Nej	150	40	100
665	Havrerod	30	Ja	150	40	100
666	Purløg	30	Nej	120	20	90
667	Timian	30	Nej	120	40	60
668	Blomsterfrø	30	Ja	60	30	80
669	Andet havefrø	30	Ja	100	40	100
Småplanteproduktion og planteskoleplanter, friland
500	Buske og træer	0	Nej	150	30	150
501	Stauder	0	Nej	300	30	350
502	Blomsterløg	0	Nej	300	45	170
503	Én- og toårige planter	0	Nej	300	30	350
Frugt og bær
510	Melon	25	Ja	135	30	180
511	Græskar	25	Ja	135	30	180
512	Rabarber	50	Nej	100	20	200
513	Jordbær	0	Nej	80	25	130
514	Solbær	0	Nej	160	30	200
515	Ribs	0	Nej	160	30	200
516	Stikkelsbær	0	Nej	100	25	125
517	Brombær	0	Nej	100	25	125
518	Hindbær	0	Nej	100	25	125
519	Blåbær	0	Nej	100	25	125
532	Anden buskfrugt	0	Nej	85	25	100
Af-grødekode	Afgrøde	Forfrugts-værdi	Indregning af forfrugtsværdi i afgrødens kvælstofnorm	Alle jordtyper N-norm	Retningsgivende normer for fosfor og kalium
		Kg N/ha	Ja/nej	Kg N/ha	kg P/ha	kg K/ha
	1	2	3	4	5	6
Træfrugt
520	Kirsebær, uden undervækst af græs	0	Nej	150	30	200
521	Kirsebær, m. undervækst af græs, der udnyttes 1)	0	Nej	200	30	250
522	Blomme, uden undervækst af græs	0	Nej	150	0	0
523	Blomme, m. undervækst af græs, der udnyttes 1)	0	Nej	200	0	0
526	Hyld	0	Nej	200	30	250
527	Hassel og Valnød	0	Nej	85	30	100
528	Æble	0	Nej	140	30	250
529	Pærer	0	Nej	140	30	250
530	Vindruer	0	Nej	140	0	0
536	Spisedruer	0	Nej	140	0	0
533	Rønnebær	0	Nej	100	0	0
534	Hyben	0	Nej	100	0	0
535	Mispel	0	Nej	100	0	0
539	Blandet støtteberettiget frugt	0	Nej	100	30	200
531	Anden træfrugt	0	Nej	100	30	200
Væksthus og planteskoler
540	Tomat 2)	0	Nej	2350	500	4000
541	Agurk 2)	0	Nej	2100	450	3200
542	Salat 2)	0	Nej	900	150	1400
543	Andre grønsager	0	Nej	800	140	1200
544	Snitblomster og snitgrønt 2)	0	Nej	1100	160	1350
545	Potteplanter 2)	0	Nej	950	140	1200
547	Planteskolekulturer (stauder og vedplanter undtagen frugtbuske	0	Nej	300	60	400
548	Småplanter 2)	0	Nej	300	60	400
549	Lukket system 1 (en-årige) 3)	0	Nej	Udbragt mængde	Udbragt mængde	Udbragt mængde
550	Lukket system 2 (stauder og vedplanter) 3)	0	Nej	Udbragt mængde	Udbragt mængde	Udbragt mængde
Andre specialafgrøder
560	Containerplads 1 (frugtbuske) 4)	0	Nej	550	60	600
561	Containerplads 2 (enårige) 4)	0	Nej	550	60	600
562	Containerplads 3 (stauder og vedplanter undtagen frugtbuske) 4)	0	Nej	550	60	600
563	Svampe, champignon	0	Nej	Udbragt mængde	Udbragt mængde	Udbragt mængde
570	Humle	0	Nej	175	-	-

Tabel 2: Andre kulturer, kvælstof, fosfor- og kaliumnormer
Af-grødekode	Afgrøde	Forfrugts-værdi	Indregning af forfrugtsværdi i afgrødens kvælstofnorm	Alle jordtyper N-norm	Retningsgivende normer for fosfor og kalium
Trækulturer
580	Skovdrift, alm.	0	Nej	0	0	0
581	Nyplantning i skov med træhøjde under 3 meter	0	Nej	15	10	40
582	Skovrejsning på tidligere landbrugsjord (Tilsagn fra SNS før 2007)	0	Nej	0	0	0
585	Skovrejsning på tidligere landbrugsjord (Tilsagn fra SNS 2007 eller 2008 og beliggende i neutralområde)	0	Nej	0	0	0
586	Skovrejsning på tidligere landbrugsjord landbrugsjord (Tilsagn fra SNS 2007 eller 2008 og beliggende i skovrejsningsområde)	0	Nej	0	0	0
587	Skovrejsning på tidligere landbrugsjord (Tilsagn 2009 og senere)	0	Nej	0	0	0
583	Juletræer (inkl. pyntegrønt), JB 2+4 -12	0	Nej	75	10	40
583	Juletræer (inkl. pyntegrønt), JB 1+3	0	Nej	100	10	40
588	Pleje af skov	0	Nej	0	0	0
589	Bæredygtig skovdrift	0	Nej	0	0	0
Energiskov og anden produktion
591	Lavskov	0	Nej	35	10	40
592	Pil	0	Nej	120	15	50
593	Poppel	0	Nej	120	15	50
594	El	0	Nej	75	15	50
Særlige kulturer til energi og anden produktion
596	Elefantgræs	0	Nej	75	15	75
597	Rørgræs	0	Nej	75	15	75
598	Sorrel	0	Nej	150	15	75
Øvrige afgrøder
900	Øvrige afgrøder	0	Nej	60	15	75
901	Naturarealer etableret efter driftloven	0	Nej	0	0	0
902	Naturlignende arealer	0	Nej	0	0	0
903	Anden natur	0	Nej	0	0	0
Særlige koder for fragået og sammelagt marker
200	Fragået mark	0	Nej	0	0	0
201	Mark sammenlagt med anden mark	0	Nej	0	0	0
Noter til Tabel 2 Beregnes på den del af arealet, der er græsdækket, og som høstes eller afgræsses i planperioden. Kvælstofnormerne gælder for åbne systemer, og er angivet i kg N årligt pr. ha grundareal væksthus. For kulturer dyrket i færre end 52 uger beregnes kvælstofnormen forholdsmæssigt. For tomat og agurk er normen angivet for én dyrkningssæson. For tomat er dyrkningssæsonen 9 måneder. For virksomheder, der over for Plantedirektoratet kan dokumentere, at de har en dyrkningssæson på 11 måneder, er normen for tomat dog 3000 kg N pr. ha. Normen for salat er baseret på produktion af 7 hold pr. år. For virksomheder, der overfor Plantedirektoratet kan dokumentere, at de har flere hold end 7 hold pr. år, korrigeres normen forholdsmæssigt. Recirkulering er et lukket vandingssystem, hvor det overskydende vandingsvand (gødningsvand) føres tilbage til en beholder (kar eller bassin), hvorfra det ved næste vanding pumpes op og blandes med en vis procent gødningsvand fra gødningsblanderen En containerplads er et afgrænset, planeret dyrkningsareal på friland, hvorpå der dyrkes planter i potter (containere). Beregning af norm: Kvælstofnormen for hovedafgrøden, som er den afgrøde, der angives i ansøgning om enkeltbetaling i planperioden, beregnes som afgrødens norm (kolonne 4) fratrukket den angivne forfrugtsværdi af hovedafgrøden i sidste planperiode (kolonne 2) forudsat, at forfrugtsværdien skal indregnes i afgrødenormen (kolonne 3). Ved dyrkning af flere afgrøder pr. mark pr. vækstsæson fratrækkes ikke forfrugtsværdi.

Tabel 3 Grønne marker

Tabel 3 Grønne marker
Afgrøder, der kan bruges til ’Grønne marker’
Vintersæd	Vinterhvede Vinterrug Vinterbyg Vintertriticale
Majs	Fodermajs
Græsmarkafgrøder	Græsarter og kløverarter i græsmarkblandinger og græsudlæg Lucerne Permanente græsarealer Italiensk rajgræs til foderbrug
Rodfrugter	Roer Fabriks- og industrikartofler
Frøafgrøder	Frøgræs Kløverfrø og anden bælgsædsfrø Vinterraps Solsikker Roefrø Kommen Havefrø og medicinalafgrøder
Grønt, frugt og bær	Sildige frilandsgrønsager Frugt- og bærkultur
Juletræer og pyntegrøntkulturer
Efterafgrøder	Alle dyrkede afgrøder med vækst om efteråret, der bruges som mellemafgrøder, og som nedvisnes eller nedpløjes. Etableringen af efterafgrøder skal ske efter normale driftsmæssige principper, således at efterafgrøden kan udvikle sig bedst muligt. Normale driftsmæssige principper indbefatter bl.a. et kvælstofbehov på 0 kg N/ha til efterafgrøder, der ikke udnyttes til slæt eller afgræsning, herunder pligtige efterafgrøder.
Andre afgrøder	Afgrøder, der kan sidestilles med de ovenfor anførte.
Arealer, der ikke dyrkes	Arealer, hvor der ikke foregår landbrugsmæssig produktion (arealer, der ikke dyrkes), og som giver ret til støtte efter Det Europæiske Fællesskabs Rådsforordning 73/2009 af 19. januar 2009 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitik om ordninger for direkte støtte.
Nedpløjning Arealer udlagt med græsmarksefterafgrøder, frøafgrøder og efterafgrøder kan ikke medregnes, hvis de nedpløjes før den 20. oktober.

Tabel 4: Indhold af kvælstof, fosfor og kalium i husdyrgødning

Tabel 4: Indhold af kvælstof, fosfor og kalium i husdyrgødning
Tabellen opstiller normer for produktionen af kvælstof, fosfor og kalium i husdyrgødning. Normerne er inddelt efter husdyrtype, staldtype og gødningstype. Normerne for produktionen af husdyrgødning er fastsat ud fra, at dyrene er på stald hele året. For visse dyrearter kan kvælstof- og fosforindholdet korrigeres for afvigelser i ydelses- eller produktionsniveau, fodermængde og -sammensætning. Se tabel 5.
Kode dyretype	Kode staldsystem	Husdyrart og staldtype ₁	Gødnings-type ₂	Indhold kg kvælstof (ab lager) ₃	Indhold kg fosfor (ab lager) ₄	Indhold kg kalium (ab lager) ₅
		1 årsko (malkekvæg, tung race)
1201	01	Bindestald med grebning	Fast gødning + ajle	69,2 54,6	19,0 2,0	34,3 89,9
1201	02	Bindestald med riste	Gylle	136,3	21,1	124,2
1201	03	Sengestald med fast gulv	Gylle	126,0	20,9	120,5
1201	04	Sengestald med spalter (kanal, linespil)	Gylle	131,2	20,9	120,5
1201	05	Sengestald med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal)	Gylle	128,6	20,9	120,5
1201	12	Sengestald, gulv med dræn i midten¹⁴⁾	Gylle	133,8	20,9	120,5
1201	13	Sengestald med gulv med dræn i siden¹⁵⁾	Gylle	131,2	20,9	120,5
1201	06	Dybstrøelse (hele arealet)	Dybstrøelse	146,6	23,4	173,6
1201	07	Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv	Dybstrøelse + gylle	92,2 50,2	14,6 8,3	117,0 47,5
1201	08	Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil)	Dybstrøelse + gylle	92,2 52,2	14,6 8,3	117,0 47,5
1201	09	Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal)	Dybstrøelse + gylle	92,2 51,2	14,6 8,3	117,0 47,5
		1 årsko (malkekvæg, Jersey)
1231	01	Bindestald med grebning	Fast gødning + ajle	58,9 46,4	16,7 1,7	29,1 78,5
1231	02	Bindestald med riste	Gylle	116,0	18,4	107,6
1231	03	Sengestald med fast gulv	Gylle	107,2	18,3	104,4
1231	04	Sengestald med spalter (kanal, linespil)	Gylle	111,6	18,3	104,4
1231	05	Sengestald med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal)	Gylle	109,4	18,3	104,4
1231	12	Sengestald, gulv med dræn i midten¹⁴⁾	Gylle	113,8	18,3	104,4
1231	13	Sengestald med gulv med dræn i siden¹⁵⁾	Gylle	111,6	18,3	104,4
1231	06	Dybstrøelse (hele arealet)	Dybstrøelse	124,5	20,3	148,8
1231	07	Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv	Dybstrøelse + gylle	77,7 42,7	12,6 7,3	98,4 41,2
1231	08	Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil)	Dybstrøelse + gylle	77,7 44,5	12,6 7,3	98,4 41,2
1231	09	Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal)	Dybstrøelse + gylle	77,7 43,6	12,6 7,3	98,4 41,2
		1 årsammeko (under 400 kg)¹⁾
1241	01	Bindestald med grebning	Fast gødning + ajle	14,8 23,4	3,7 0,5	10,2 35,1
1241	02	Bindestald med riste	Gylle	41,2	4,1	45,3
1241	03	Dybstrøelse (hele arealet)	Dybstrøelse	44,2	4,7	57,6
1241	04	Dybstrøelse (kort ædeplads med fast gulv)	Dybstrøelse	43,6	4,6	55,9
1241	05	Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv	Dybstrøelse + gylle	27,2 14,7	2,9 1,6	36,6 17,6
1241	06	Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, liniespil)	Dybstrøelse + gylle	27,2 15,6	2,9 1,6	36,6 17,6
1241	07	Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal)	Dybstrøelse + gylle	27,2 15,1	2,9 1,6	36,6 17,6
Kode dyretype	Kode staldsystem	Husdyrart og staldtype ₁	Gødnings-type ₂	Indhold kg kvælstof (ab lager) ₃	Indhold kg fosfor (ab lager) ₄	Indhold kg kalium (ab lager) ₅
		1 årsammeko (400-600 kg)¹⁾
1242	01	Bindestald med grebning	Fast gødning + ajle	21,0 34,7	5,3 0,7	14,2 51,4
1242	02	Bindestald med riste	Gylle	59,9	6,0	65,6
1242	03	Dybstrøelse (hele arealet)	Dybstrøelse	63,8	6,8	81,9
1242	04	Dybstrøelse (kort ædeplads med fast gulv)	Dybstrøelse	63,1	6,7	79,7
1242	05	Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv	Dybstrøelse + gylle	39,2 21,3	4,2 2,4	51,9 25,5
1242	06	Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil)	Dybstrøelse + gylle	39,2 22,7	4,2 2,4	51,9 25,5
1242	07	Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal)	Dybstrøelse + gylle	39,2 22,0	4,2 2,4	51,9 25,5
		1 årsammeko (over 600 kg)¹⁾
1243	01	Bindestald med grebning	Fast gødning + ajle	23,1 40,3	5,9 0,9	15,2 59,1
1243	02	Bindestald med riste	Gylle	68,1	6,9	74,2
1243	03	Dybstrøelse (hele arealet)	Dybstrøelse	71,8	7,6	90,6
1243	04	Dybstrøelse (kort ædeplads med fast gulv)	Dybstrøelse	71,1	7,5	88,3
1243	05	Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv	Dybstrøelse + gylle	44,0 24,3	4,7 2,7	57,1 29,0
1243	06	Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil)	Dybstrøelse + gylle	44,0 25,8	4,7 2,7	57,1 29,0
1243	07	Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal)	Dybstrøelse + gylle	44,0 25,1	4,7 2,7	57,1 29,0
		1 årsopdræt (småkalv 0 - 6 mdr., tung race)²^{) +}³⁾
1202	01	Dybstrøelse (hele arealet)	Dybstrøelse	26,7	3,3	24,0
1202	02	Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv	Dybstrøelse	26,7	3,3	24,0
		1 årsopdræt (kvier eller stude 6 mdr. – kælvning (27 mdr.) / slagtning, tung race)²^{) +}³⁾
1203	01	Bindestald med grebning	Fast gødning + ajle	22,9 23,6	7,1 0,7	17,4 34,0
1203	02	Bindestald med riste	Gylle	50,2	7,8	51,4
1203	03	Sengestald med fast gulv	Gylle	44,8	7,8	49,8
1203	04	Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil)	Gylle	47,5	7,8	49,8
1203	05	Sengestald med spaltegulv (kanal, bagskyl eller ringkanal)	Gylle	46,2	7,8	49,8
1203	13	Sengestald, gulv med dræn i midten¹⁴⁾	Gylle	48,9	7,8	49,8
1203	14	Sengestald med gulv med dræn i siden¹⁵⁾	Gylle	47,5	7,8	49,8
1203	06	Dybstrøelse, hele arealet	Dybstrøelse	55,1	8,7	70,3
1203	07	Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv	Dybstrøelse	53,9	8,5	66,7
1203	08	Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv	Dybstrøelse + gylle	34,7 17,8	5,5 3,1	47,2 19,5
1203	09	Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil)	Dybstrøelse + gylle	34,7 18,9	5,5 3,1	47,2 19,5
1203	10	Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal)	Dybstrøelse + gylle	34,7 18,3	5,5 3,1	47,2 19,5
1203	12	Spaltegulvbokse	Gylle	45,8	7,7	48,7
		1 årsopdræt (småkalv 0 - 6 mdr., Jersey)²^{) +}³⁾
1232	01	Dybstrøelse (hele arealet)	Dybstrøelse	20,1	2,5	18,3
1232	02	Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv	Dybstrøelse	20,1	2,5	18,3
Kode dyretype	Kode staldsystem	Husdyrart og staldtype ₁	Gødnings-type ₂	Indhold kg kvælstof (ab lager) ₃	Indhold kg fosfor (ab lager) ₄	Indhold kg kalium (ab lager) ₅
		1 årsopdræt (kvier eller stude 6 mdr. – kælvning (25 mdr.) / slagtning, Jersey)²^{) +}³⁾
1233	01	Bindestald med grebning	Fast gødning + ajle	17,4 17,4	5,4 0,5	13,3 25,3
1233	02	Bindestald med riste	Gylle	37,7	5,9	38,6
1233	03	Sengestald med fast gulv	Gylle	33,5	5,8	37,2
1233	04	Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil)	Gylle	35,6	5,8	37,2
1233	05	Sengestald med spaltegulv (kanal, bagskyl eller ringkanal)	Gylle	34,6	5,8	37,2
1233	13	Sengestald, gulv med dræn i midten¹⁴⁾	Gylle	36,7	5,8	37,2
1233	14	Sengestald med gulv med dræn i siden¹⁵⁾	Gylle	35,6	5,8	37,2
1233	06	Dybstrøelse, hele arealet	Dybstrøelse	41,7	6,6	53,9
1233	07	Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv	Dybstrøelse	40,6	6,4	50,4
1233	08	Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv	Dybstrøelse + gylle	26,2 13,3	4,1 2,3	35,8 14,6
1233	09	Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil)	Dybstrøelse + gylle	26,2 14,2	4,1 2,3	35,8 14,6
1233	10	Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal)	Dybstrøelse + gylle	26,2 13,7	4,1 2,3	35,8 14,6
1233	12	Spaltegulvbokse	Gylle	34,3	5,8	36,5
		1 stk. tyrekalv, 0 - 6 mdr., tung race²⁾⁺⁴⁾
1204	01	Dybstrøelse (hele arealet)	Dybstrøelse	11,7	1,4	12,3
1204	02	Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv	Dybstrøelse	11,7	1,4	12,3
		1 stk. ungtyr, 6 mdr. – slagtning (440 kg), tung race²⁾⁺⁴⁾
1205	01	Bindestald med grebning	Fast gødning + ajle	12,7 9,0	3,5 0,3	7,1 7,1
1205	02	Bindestald med riste	Gylle	23,5	3,9	14,2
1205	10	Sengestald med fast gulv	Gylle	20,9	3,8	13,1
1205	11	Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil)	Gylle	22,1	3,8	13,1
1205	12	Sengestald med spaltegulv (kanal, bagskyl eller ringkanal)	Gylle	21,5	3,8	13,1
1205	13	Sengestald, gulv med dræn i midten¹⁴⁾	Gylle	22,8	3,8	13,1
1205	14	Sengestald, gulv med dræn i siden¹⁵⁾	Gylle	22,1	3,8	13,1
1205	03	Dybstrøelse, hele arealet	Dybstrøelse	25,3	4,2	21,9
1205	04	Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv	Dybstrøelse	24,8	4,2	20,4
1205	05	Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv	Dybstrøelse + gylle	15,9 8,3	2,6 1,5	15,2 4,9
1205	06	Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil)	Dybstrøelse + gylle	15,9 8,8	2,6 1,5	15,2 4,9
1205	07	Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal)	Dybstrøelse + gylle	15,9 8,5	2,6 1,5	15,2 4,9
1205	09	Spaltegulvbokse	Gylle	21,3	3,8	12,4
		1 stk. tyrekalv, 0 - 6 mdr., Jersey²⁾⁺⁵⁾
1234	01	Dybstrøelse (hele arealet)	Dybstrøelse	8,7	1,1	9,1
1234	02	Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv	Dybstrøelse	8,7	1,1	9,1
		1 stk. ungtyr 6 mdr. – slagtning (328 kg), Jersey²⁾⁺⁵⁾
1235	01	Bindestald med grebning	Fast gødning + ajle	10,0 6,9	2,7 0,3	5,7 5,6
1235	02	Bindestald med riste	Gylle	18,3	3,0	11,2
1235	10	Sengestald med fast gulv	Gylle	16,2	2,9	10,2
1235	11	Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil)	Gylle	17,2	2,9	10,2
1235	12	Sengestald med spaltegulv (kanal, bagskyl eller ringkanal)	Gylle	16,7	2,9	10,2
Kode dyretype	Kode staldsystem	Husdyrart og staldtype ₁	Gødnings-type ₂	Indhold kg kvælstof (ab lager) ₃	Indhold kg fosfor (ab lager) ₄	Indhold kg kalium (ab lager) ₅
		1 stk. ungtyr 6 mdr. – slagtning (328 kg), Jersey²⁾⁺⁵⁾
1235	13	Sengestald, gulv med dræn i midten¹⁴⁾	Gylle	17,7	2,9	10,2
1235	14	Sengestald med gulv med dræn i siden¹⁵⁾	Gylle	17,2	2,9	10,2
1235	03	Dybstrøelse, hele arealet	Dybstrøelse	19,6	3,2	17,0
1235	04	Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv	Dybstrøelse	19,2	3,2	15,7
1235	05	Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv	Dybstrøelse + gylle	12,3 6,4	2,0 1,2	11,6 3,9
1235	06	Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil)	Dybstrøelse + gylle	12,3 6,8	2,0 1,2	11,6 3,9
1235	07	Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal)	Dybstrøelse + gylle	12,3 6,6	2,0 1,2	11,6 3,9
1235	09	Spaltegulvbokse	Gylle	16,5	2,9	9,7
		1 årsso m. 26,7 grise til 7,3 kg^{6) + 7)}
		Bidrag fra løbe- og drægtighedsstald
1501	01	Individuel opstaldning, delvis spaltegulv	Gylle	16,0	3,7	6,8
1501	02	Individuel opstaldning, fuldspaltegulv	Gylle	15,2	3,7	6,8
1501	04	Løsgående, dybstrøelse + spaltegulv	Dybstrøelse + gylle	4,3 10,4	1,4 2,5	5,8 4,6
1501	05	Løsgående, dybstrøelse + fast gulv	Dybstrøelse + gylle	4,3 10,2	1,4 2,5	5,8 4,6
1501	06	Løsgående, dybstrøelse	Dybstrøelse	12,7	4,1	15,9
1501	07	Løsgående, delvis spaltegulv	Gylle	15,8	3,7	7,3
		Bidrag fra farestald ⁶⁾
1502	01	Kassestier, delvis spaltegulv	Gylle	6,9	1,6	2,9
1502	02	Kassestier, fuldspaltegulv	Gylle	6,1	1,6	2,9
1502	05	Friland ⁸⁾	Anden hus-dyrgødning	8,6	1,8	3,2
		10 smågrise, 7,3 - 33 kg^{9) +}¹²⁾
1511	01	Toklimastald, delvis spaltegulv	Gylle	5,1	1,3	3,2
1511	02	Fuldspaltegulv	Gylle	4,6	1,3	3,0
1511	03	Drænet gulv + spalter (50/50)	Gylle	4,7	1,3	3,0
1511	04	Fast gulv	Fast gødning + ajle	2,1 1,4	1,2 0,2	2,0 1,4
1511	05	Dybstrøelse	Dybstrøelse	3,0	1,4	4,7
		10 producerede slagtesvin, 33 – 107 kg^{9) +}¹³⁾
1512	07	Delvis spaltegulv med 50-75% fast gulv	Gylle	27,1	5,0	13,1
1512	08	Delvis spaltegulv med 25-49% fast gulv	Gylle	26,4	5,0	13,1
1512	01	Fuldspaltegulv	Gylle	25,0	5,0	13,1
1512	03	Drænet gulv + spalter (33/67)	Gylle	25,6	5,0	13,1
1512	04	Fast gulv	Fast gødning + ajle	11,4 9,9	4,7 0,4	8,6 6,1
1512	05	Dybstrøelse, opdelt lejeareal	Dybstrøelse + gylle	8,9 13,1	2,7 2,5	11,0 6,6
1512	06	Dybstrøelse	Dybstrøelse	17,9	5,4	21,9
Kode dyretype	Kode staldsystem	Husdyrart og staldtype ₁	Gødningstype ₂	Indhold kg kvælstof (ab lager) ₃	Indhold kg fosfor (ab lager) ₄	Indhold kg kalium (ab lager) ₅
		Slagtekyllinger, 1000 stk. produceret
3230 (3205)	01	Produktionstid 30 dage (levende vægt ved slagtning, 1,46 kg)	Dybstrøelse	23,8	4,0	16,2
3232 (3201)	01	Produktionstid 32 dage (levende vægt ved slagtning, 1,62 kg)	Dybstrøelse	27,3	4,6	18,4
3235 (3202)	01	Produktionstid 35 dage (levende vægt ved slagtning, 1,92 kg)	Dybstrøelse	33,3	5,6	21,9
3240 (3203)	01	Produktionstid 40 dage (levende vægt ved slagtning, 2,36 kg)	Dybstrøelse	44,7	7,8	28,5
3245 (3204)	01	Produktionstid 45 dage (levende vægt ved slagtning, 2,77 kg)	Dybstrøelse	57,8	10,9	35,7
3256	01	Skrabekyllinger, 56 dage (levende vægt ved slagtning, 2,40 kg)	Dybstrøelse	41,0	22,1	34,4
3281	01	Økologiske slagtekyllinger, 81 dage (levende vægt ved slagt. 2,15 kg)	Dybstrøelse	78,7	31,3	57,4
		Slagtefjerkræ, 100 stk. produceret
3301	01	Kalkuner, tunge hunner, produktionstid 112 dage	Dybstrøelse	31,8	12,7	18,4
3302	01	Kalkuner, tunge hanner, produktionstid 147 dage	Dybstrøelse	57,8	23,2	34,4
3500	01	Ænder, produktionstid 52 dage	Dybstrøelse	12,2	4,4	9,6
3400	01	Gæs, produktionstid 91 dage	Dybstrøelse	37,7	16,2	18,4
		Høns, 100 årshøner (1 årshøne = 365 foderdage)¹⁰⁾
3101	01	Fritgående, konsumæg, gulvdrift + gødningskummer	Dybstrøelse + fast gødning	17,6 27,6	5,4 10,9	9,2 18,3
3101	02	Fritgående, konsumæg, gulvdrift uden gødningskummer	Dybstrøelse	51,2	16,3	27,5
3102	01	Økologiske, konsumæg, gulvdrift + gødningskummer	Dybstrøelse + fast gødning	20,3 31,8	6,9 13,8	9,2 18,3
3102	02	Økologiske, konsumæg, gulvdrift	Dybstrøelse	56,9	20,7	28,1
3103	01	Skrabehøner, konsumæg, gulvdrift + gødningskummer	Dybstrøelse + fast gødning	19,2 30,2	5,9 12,0	10,2 20,3
3103	02	Skrabehøner, konsumæg, fler-etagesystem med gødningsbånd	Dybstrøelse + fast gødning	14,6 50,5	4,5 13,5	7,7 22,8
3104	01	Burhøns, konsumæg, gødningskælder	Fast gødning	52,0	15,7	25,8
3104	02	Burhøns, konsumæg, bånd	Fast gødning	53,2	15,7	25,8
3104	03	Burhøns, konsumæg, bånd	Gylle	61,3	15,7	25,8
3105	01	Rugeæg (HPR-høner), gulvdrift + gødningskummer	Dybstrøelse + fast gødning	45,8 18,2	16,2 8,0	24,5 11,9
		Hønniker, 100 stk. produceret
3111	01	Konsum, bure, produktionstid 112 dage	Fast gødning	6,0	3,2	3,4
3111	02	Konsum, gulvdrift, produktionstid 112 dage	Dybstrøelse	7,6	3,2	3,7
3112	01	Rugeæg (hønniker, HPR), gulvdrift, produktionstid 119 dage	Dybstrøelse	9,1	3,3	4,3
		Pelsdyr, 1 årstæve
2400	01	Mink, bure, gødningsrende, ugentlig tømning	Gylle	3,4	0,9	0,5
2400	03	Mink, bure, fast gødning i gødningsrende¹⁶⁾	Anden husdyrgødning	2,6	0,9	0,5
		Heste
1101	01	1 voksen årshest, under 300 kg	Dybstrøelse	21,1	4,6	34,7
1102	01	1 voksen årshest, 300 kg – mindre end 500 kg	Dybstrøelse	34,8	7,1	57,9
1103	01	1 voksen årshest, 500 kg – mindre end 700 kg	Dybstrøelse	43,7	9,1	68,9
Kode dyretype	Kode staldsystem	Husdyrart og staldtype ₁	Gødningstype ₂	Indhold kg kvælstof (ab lager) ₃	Indhold kg fosfor (ab lager) ₄	Indhold kg kalium (ab lager) ₅
1104	01	1 voksen årshest, 700 kg og derover	Dybstrøelse	53,3	11,1	80,9
		Får og geder, 1 moderdyr med afkom
1300	01	Får	Dybstrøelse	14,6	3,1	36,2
1401	01	Mohairgeder	Dybstrøelse	11,5	2,2	25,0
1402	01	Kødgeder	Dybstrøelse	14,1	2,6	33,2
1403	01	Malkegeder	Dybstrøelse	14,6	3,2	26,4
		Andre dyrearter eller staldsystemer¹¹⁾			Kg N pr. DE
9912	01	Kvæg, andre arter eller andre staldsystemer		100,0
9915	01	Svin, andre arter eller andre staldsystemer		100,0
9931	01	Fjerkræ (æglægning), andre arter eller andre staldsystemer		100,0
9932	01	Fjerkræ (slagte), andre arter eller andre staldsystemer		100,0
9933	01	Kalkuner, andre arter eller andre staldsystemer		100,0
9934	01	Gæs, andre arter eller andre staldsystemer		100,0
9935	01	Ænder, andre arter eller andre staldsystemer		100,0
9947	01	Strudsefugle, andre arter eller andre staldsystemer		100,0
9924	01	Pelsdyr, andre arter eller andre staldsystemer		100,0
9913	01	Får, andre arter eller andre staldsystemer		100,0
9914	01	Geder, andre arter eller andre staldsystemer		100,0
9911	01	Heste, andre arter eller andre staldsystemer		100,0
9921	01	Hjortedyr, andre arter eller andre staldsystemer		100,0
9999	01	Andre dyrearter		100,0
	Noter til Tabel 4 For opdræt og ungtyre benyttes normen for enten årsopdræt, tung race eller tyrekalve/ungtyre, tung race. Produktionen af gødning fra opdræt og ungtyre er opdelt i småkalve og i kvier/stude/ungtyre. Kalvene er defineret som småkalve i de første 6 måneder, hvor de går på dybstrøelse, og som kvier/stude/ungtyre i tiden efter overførsel til endeligt staldsystem. 1 stk. årsopdræt svarer til 365 foderdage. For avlstyre op til 440 kg benyttes samme normer som for tyrekalve og ungtyre. For tungere avlstyre bruges værdier pr. årstyr, som er 2 gange normerne for ungtyre fra 6 mdr. til 440 kg. Kode for tungere avlstyre er 1206 og koden for staldsystemet er det samme som for ungtyre. For avlstyre op til 328 kg benyttes samme normer som for tyrekalve og ungtyre. For tungere avlstyre bruges værdier pr. årstyr, som er 2 gange normerne for ungtyre fra 6 mdr. til 328 kg. Kode for tungere avlstyre er 1236 og koden for staldsystemet er det samme som for ungtyre. Normalt fordeler foderforbruget sig for en årsso med omkring 70 pct. i løbe/drægtighedsstalden og 30 pct. i farestalden. Produktionen af gødning for en årsso er derfor opdelt i et bidrag fra løbe/drægtighedsstalden og i et bidrag fra farestalden. Ved angivelsen af antal dyr oplyses det fulde antal årssøer både i løbe/drægtighedsstalden og i farestalden. Hvis man f.eks. har 50 årssøer, oplyses 50 årssøer i løbe/drægtighedsstalden og 50 årssøer i farestalden. Sælger du polte, der afviger fra en afgangsvægt på 107 kg, kan du korrigere kvælstof- og fosformængden på samme måde som for slagtesvin med afvigende afgangsvægt. Ved normen for frilandsproduktion er det forudsat, at søerne er på stald i løbe/drægtighedsperioden og på friland i fareperioden. Ved FRATS-produktion (grise fra fravænning til slagtning) benyttes summen af normen for smågrise og normen for slagtesvin. Har du f.eks. 500 FRATS-grise, skriver du 500 smågrise og 500 slagtesvin. Ved korrektion (type 1 eller 2) benytter du formlerne for slagtesvin. Korrektionsfaktoren skal du gange med normtallet for slagtesvin og ikke med summen af normtallene for smågrise og slagtesvin. Normtallene er angivet pr. 100 enheder á 365 foderdage. Antal foderdage opgøres ud fra løbende registreringer af dødeligheden og beregnes normalt i effektivitetskontrollen. Antal foderdage kan dog også beregnes vha. følgende formel: (antal indsatte høner gange læggeperiodens varighed i dage) gange 0,5 gange (antal indsatte høner + antal høner ved afslutning)/antal indsatte høner, idet det antages, at dødeligheden er jævnt fordelt over hele produktions-forløbet. Husdyrgødningens årlige kvælstofindhold opgøres for andre arter eller staldsystemer ud fra antal dyreenheder gange mængden af kg kvælstof pr. dyreenhed. For smågrise er normtallene baseret på leverede smågrise. I stedet kan du benytte producerede smågrise fra en smågriserapport. For slagtesvin er normtallene baseret på producerede svin. Baseres opgørelsen på leverede slagtesvin, beregner du de producerede som: Producerede slagtesvin = leverede slagtesvin x 1,01. Faste drænede gulve med 2 pct. fald mod langsgående dræn i gulvmidte. Den fast gødning fjernes mekanisk med et skraberanlæg hver anden time. Skraberen afleverer gødningen i en eller flere tværkanaler eller i en langsgående skrabekanal i midten af gangen. Staldtypen var tidligere opdelt i to forskellige kategorier (Sengestald med præfabrikeret gulv henholdsvis sengestald med gulv med dræn i midten), men de er nu slået sammen, da ammoniakemissionsfaktorerne er ens for de to staldtyper. Det faste gulv har 2 pct. hældning, og der forudsættes skrabning af gulvet hver anden time. Gødningssystem med gødningsrender monteret i jordniveau for opsamling af gødning, urin og halm, som efter hver udmugning rives ned i gødningsrenden. Vandspild bortledes via vandafledere monteret under drikkevandsforsyningen.

Tabel 5 Husdyrgødning, korrektion af kvælstof- og fosforindhold

Tabel 5 Husdyrgødning, korrektion af kvælstof- og fosforindhold
Kvælstof- og fosforindholdet i husdyrgødningen kan og skal for visse dyrearter korrigeres ved at beregne en korrektionsfaktor. Kvælstof- og fosforindholdet korrigeres herefter ved at gange den beregnede produktion af husdyrgødning med korrektionsfaktoren. Der er to typer af korrektionsformler. Type 1 skal bruges ved afvigende ydelses- eller produktionsniveau. Du skal korrigere kvælstofmængden, hvis produktionsniveauet afviger fra standardforudsætningerne. Du skal ikke korrigere for mælkeydelsen, her kan du korrigere. Type 2 bruges, hvis både ydelses- eller produktionsniveau og fodermængder eller – sammensætning afviger fra standardforudsætningerne (se slutningen af Tabel 5). Det er kun tilladt at anvende én af de to typer af korrektionsformler. For at udregne en type 2 korrektionsfaktor indsættes virksomhedens ydelses- eller produktionsniveau, fodermængde og -sammensætning for den pågældende husdyrart i korrektionsformlen af type 2. For minkproduktion gælder dog, at det kun er muligt at benytte type 2 på baggrund af foderforbrug. For at benytte korrektionsformler er det en forudsætning, at samtlige faktorer, der indgår i formlen, skal være fastsat ud fra de faktiske driftsforhold i egen virksomhed. Standardværdier for gram råprotein pr. foderenhed for kvæg (Tabel 6) og pr. kg for svin (Tabel 7) skal anvendes ved anvendelse af egen avl til fodring af egen besætning. Tabel 7 indeholder også angivelse af indhold af foderenheder pr. kg i fodermidler til svin. Der benyttes følgende benævnelser for foderenheder til svin: FE_sv til smågrise, slagtesvin og diegivende søer og FE_so til drægtige søer
Malkekøer, tung race:
Type 1	For hver 100 kg mælk, som produceres mere eller mindre end 9239 kg mælk pr. årsko for tung race, tillægges eller fratrækkes 0,58 pct. af kvælstoffet og fosforet i gødningen.
Type 2	Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, mælkeydelse og proteinprocenten i mælk skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. årsko ´ g råprotein pr. FE / 6250) - (kg mælk pr. årsko ´ pct. protein i mælk / 638) - 1,7) / 140,6
Type 2	Ved opgørelse af fodermængde, indhold af fosfor i foderet, mælkeydelse og proteinprocenten i mælk skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. årsko ´ g P pr. FE / 1000) - (kg mælk pr. årsko ´ 0,00096) - 0,5) / 20,8
Malkekøer, Jersey:
Type 1	For hver 100 kg mælk, som produceres mere eller mindre end 6603 kg mælk pr. årsko for Jersey, tillægges eller fratrækkes 0,88 pct. af kvælstoffet og fosforet i gødningen.
Type 2	Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, mælkeydelse og proteinprocenten i mælk skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. årsko ´ g råprotein pr. FE / 6250) - (kg mælk pr. årsko ´ pct. protein i mælk / 638) - 1,0) / 119,7
Type 2	Ved opgørelse af fodermængde, indhold af fosfor i foderet, mælkeydelse og proteinprocenten i mælk skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. årsko ´ g P pr. FE / 1000) - (kg mælk pr. årsko ´ 0,00108) - 0,3) / 18,2
Ammekøer (under 400 kg):
Type 2	Ved opgørelse af fodermængde og indhold af råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. årsko x g råprotein pr. FE/6250) - 7,0) / 43,45.
Type 2	Ved opgørelse af fodermængde og indhold af fosfor i foderet skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. årsko x g P pr. FE/1000) - 1,4) / 4,1.
Ammekøer (400-600 kg):
Type 2	Ved opgørelse af fodermængde og indhold af råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. årsko x g råprotein pr. FE/6250) - 9,6) / 63,3.
Type 2	Ved opgørelse af fodermængde og indhold af fosfor i foderet skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. årsko x g P pr. FE/1000) - 2,0) / 6,0.
Ammekøer (over 600 kg):
Type 2	Ved opgørelse af fodermængde og indhold af råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. årsko x g råprotein pr. FE/6250)- 10,7) / 72,0.
Type 2	Ved opgørelse af fodermængde og indhold af fosfor i foderet skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. årsko x g P pr. FE/1000) - 2,2) / 6,8.
Årsopdræt (småkalv 0 - 6 mdr., tung race):
Type 1	Korrektion for afvigende indgangsalder og/eller afgangsalder (mdr.). Der korrigeres med følgende faktor for både kvælstof og fosfor: (((alder, ind + alder, afgang) ´ 0,0729) + 1,93) / 2,37.
Årsopdræt (småkalv 0 - 6 mdr., Jersey):
Type 1	Korrektion for afvigende indgangsalder og/eller afgangsalder (mdr.). Der korrigeres med følgende faktor for både kvælstof og fosfor: (((alder, ind + alder, afgang) ´ 0,0576) + 1,46) / 1,81.
Årsopdræt (kvier eller stude 6 mdr. – kælvning (27 mdr.)/slagtning, tung race):
Type 1	Korrektion for afvigende indgangsalder og/eller afgangsalder (mdr.). Der korrigeres med følgende faktor for både kvælstof og fosfor: (((alder, ind + alder, afgang) ´ 0,0729) + 1,93) / 4,34.
Årsopdræt (kvier eller stude 6 mdr. – kælvning (25 mdr.)/slagtning, Jersey):
Type 1	Korrektion for afvigende indgangsalder og/eller afgangsalder (mdr.). Der korrigeres med følgende faktor for både kvælstof og fosfor: (((alder, ind + alder, afgang) ´ 0,0576) + 1,46) / 3,25.
1 tyrekalv (0 - 6 mdr., tung race):
Type 1^*)	Ved afvigende indgangsvægt og/eller afgangsvægt (kg) korrigeres med følgende faktor for både kvælstof og fosfor: (1,825 ´ (vægt, afgang - vægt, ind) + 0,00605 ´ ((vægt, afgang)² - (vægt, ind)²)) / 612.
Type 1^*)	^*⁾Bortset fra slagtevægten kan vægten fastsættes på følgende måde: Fødselsvægten er 40 kg og tilvæksten 30 kg pr. måned op til 6 md.
Type 2	Ved afvigende tilvækst, fodermængde og råprotein i foder korrigeres kvælstofmængden med følgende faktor: ((FE pr. produceret tyr fra indgang til afgang ´ g råprotein pr. FE / 6250) - (kg tilvækst ´ 0,0285)) / 11,6.
Type 2	Ved afvigende tilvækst, fodermængde og fosfor i foder korrigeres fosformængden med følgende faktor: ((FE pr. produceret tyr fra indgang til afgang ´ g P pr. FE / 1000) - (kg tilvækst ´ 0,0085)) / 1,2.
1 tyrekalv (0 - 6 mdr., Jersey):
Type 1^*)	Ved afvigende indgangsvægt og/eller afgangsvægt (kg) korrigeres med følgende faktor for både kvælstof og fosfor: (2,308 ´ (vægt, afgang - vægt, ind) + 0,00676 ´ ((vægt, afgang)² - (vægt, ind)²)) / 415.
Type 1^*)	^*⁾Bortset fra slagtevægten fastsættes vægten på følgende måde: Fødselsvægten er 25 kg og tilvæksten 20 kg pr. måned op til 6 mdr.
Type 2	Ved afvigende tilvækst, fodermængde og råprotein i foder korrigeres kvælstofmængden med følgende faktor: ((FE pr. produceret tyr fra indgang til afgang ´ g råprotein pr. FE / 6250) - (kg tilvækst ´ 0,0285)) / 8,5.
Type 2	Ved afvigende tilvækst, fodermængde og fosfor i foder korrigeres fosformængden med følgende faktor: ((FE pr. produceret tyr fra indgang til afgang ´ g P pr. FE / 1000) - (kg tilvækst ´ 0,0085)) / 0,9
Ungtyre, tung race, 220 - 440 kg:
Type 1^*)	Hvis indgangsvægten og/eller afgangsvægten afviger, korrigeres med følgende faktor for både kvælstof og fosfor: (1,825 ´ (vægt, afgang - vægt, ind) + 0,00605 ´ ((vægt, afgang)² - (vægt, ind)²)) / 1280.
Type 1^*)	^*⁾ Bortset fra slagtevægten fastsættes vægten på følgende måde: 33 kg pr. måned (for dyr over 6 mdr.).
Type 2	Ved afvigende tilvækst, fodermængde og råprotein i foderet korrigeres kvælstofmængden med følgende faktor: ((FE pr. produceret tyr fra indgang til afgang ´ g råprotein pr. FE / 6250) - (kg tilvækst ´ 0,0245)) / 24,3.
Type 2	Ved afvigende tilvækst, fodermængde og fosfor i foderet korrigeres fosformængden med følgende faktor: ((FE pr. produceret tyr fra indgang til afgang ´ g fosfor pr. FE / 1000) - (kg tilvækst ´ 0,0072)) / 3,8.
Ungtyre, Jersey, 145 - 328 kg:
Type 1^*)	Hvis indgangsvægten og/eller afgangsvægten afviger fra 328 kg, korrigeres med følgende faktor for både kvælstof og fosfor: (2,308 ´ (vægt, afgang - vægt, ind) + 0,00676 ´ ((vægt, afgang)² - (vægt, ind)²)) / 1008.
Type 1^*)	^*⁾ Bortset fra slagtevægten fastsættes vægten på følgende måde: 28 kg pr. måned (for dyr over 6 mdr.).
Type 2	Ved afvigende tilvækst, fodermængde og råprotein i foderet korrigeres kvælstofmængden med følgende faktor: ((FE pr. produceret tyr fra indgang til afgang ´ g råprotein pr. FE / 6250) - (kg tilvækst ´ 0,0245)) / 18,9.
Type 2	Ved afvigende tilvækst, fodermængde og fosfor i foderet korrigeres fosformængden med følgende faktor: ((FE pr. produceret tyr fra indgang til afgang ´ g fosfor pr. FE / 1000) - (kg tilvækst ´ 0,0072)) / 2,9.
Søer:
Type 2	Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, antal fravænnede grise og fravænningsvægt skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af formlen: (((FE pr. årsso ´ g råprotein pr. FE)/ 6250) -1,98 -(antal fravænnede grise pr. årsso ´ fravænningsvægt ´ 0,0257 kg N pr. kg tilvækst))/ 25,75¹⁾
Type 2	¹⁾ Såfremt der kun anvendes foderblandinger deklareret med FE_so, sættes FE lig FE_so. Såfremt der anvendes foderblandinger deklareret med både FE_sv og FE_so anvendes følgende: FE pr. årsso beregnes som summen af FE_sv og FE_so, og g råprotein pr. FE beregnes som et vægtet gennemsnit af de anvendte foderblandingers råproteinindhold (g råprotein pr. FE_sv x FE_sv pr. årsso + g råprotein pr. FE_so x FE_so pr. årsso) / (FE_sv + FE_so).
Type 2	Ved opgørelse af fodermængde, indhold af fosfor i foderet, antal fravænnede grise og fravænningsvægt skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes ved hjælp af formlen: (((FE pr. årsso ´ g fosfor pr. FE)/ 1000) - 0,58 - (antal fravænnede grise pr. årsso ´ fravænningsvægt ´ 0,006 kg P pr. kg tilvækst))/ 5,23¹⁾
	¹⁾ Såfremt der kun anvendes foderblandinger deklareret med FE_so, sættes FE lig FE_so. Såfremt der anvendes foderblandinger deklareret med både FE_sv og FE_so anvendes følgende:
	FE pr. årsso beregnes som summen af FE_sv og FE_so, og g fosfor pr. FE beregnes som et vægtet gennemsnit af de anvendte foderblandingers fosforindhold (g fosfor pr. FE_sv x FE_sv pr. årsso + g fosfor pr. FE_so x FE_so pr. årsso) / (FE_sv + FE_so).
Smågrise:
Type 1:	Ved afvigende indgangs- og afgangsvægt korrigeres kvælstof med følgende faktor: ((afgangsvægt - indgangsvægt) ´ (13,32 + 0,1967 ´ (afgangsvægt + indgangsvægt))) / 546.
Type 1:	Ved afvigende indgangs- og afgangsvægt korrigeres fosfor med følgende faktor: ((afgangsvægt - indgangsvægt) ´ (4,43 + 0,0166 ´ (afgangsvægt + indgangsvægt))) / 131.
Type 2	Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, indgangsvægt og afgangsvægt skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af formlen: ((FE_sv pr. produceret gris ´ g råprotein pr. FE_sv / 6250) - ((afgangsvægt - indgangsvægt) ´ 0,0304 kg N pr. kg tilvækst)) / 0,546.
Type 2	Ved opgørelse af fodermængde, indhold af fosfor i foderet, indgangsvægt og afgangsvægt skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes ved hjælp af formlen: ((FE_sv pr. produceret gris ´ g fosfor pr. FE_sv / 1000) - ((afgangsvægt - indgangsvægt) ´ 0,0049 kg P pr. kg tilvækst)) / 0,131.
Slagtesvin:
Type 1^*):	Ved afvigende indgangs- og afgangsvægt korrigeres kvælstof med følgende faktor: ((afgangsvægt - indgangsvægt) ´ (13,32 + 0,1967 ´ (afgangsvægt + indgangsvægt))) / 3023.
Type 1^*):	Ved afvigende indgangs- og afgangsvægt korrigeres fosfor med følgende faktor: ((afgangsvægt - indgangsvægt) ´ (4,43 + 0,0166 ´ (afgangsvægt + indgangsvægt))) / 500. ^*)Afgangsvægt beregnes i effektivitetskontrollen som slagtevægt ´ 1,31
Type 2^*):	Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, indgangsvægt og slagtevægt skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes: ((FEsv pr. produceret svin ´ g råprotein pr. FEsv / 6250) - ((afgangsvægt - indgangsvægt) ´ 0,0296 kg N pr. kg tilvækst)) / 3,023
Type 2^*):	Ved opgørelse af fodermængde, indhold af fosfor i foderet, indgangsvægt og slagtevægt skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes ved: ((FEsv pr. produceret svin ´ g fosfor pr. FEsv / 1000) - ((afgangsvægt - indgangsvægt) ´ 0,0055 kg P pr. kg tilvækst)) / 0,500. ^*)Afgangsvægt beregnes i effektivitetskontrollen som slagtevægt ´ 1,31
Slagtefjerkræ:
Type 1	Ved afvigende produktionstid (slagtealder_ny) eller afvigende produktionsvægt (slagtevægt_ny) beregnes korrektionsfaktoren for kvælstof eller fosformængde med nedenstående formler (den fremkomne faktor multipliceres med kvælstof eller fosforproduktionen i den givne kategori)
	Slagtekyllinger
	Produktionstid Kvælstof	Over 30 dage (N-prod. ved 30 dg. ganges med:) Over 32 dage (N-prod. ved 32 dg. ganges med:)		(1 + (slagtealder_ny – 30 dage)* 0,074 (1 + (slagtealder_ny– 32 dage) * 0,074)
		Over 35 dage (N-prod. ved 35 dg. ganges med:)		(1 + (slagtealder_ny– 35 dage) * 0,069)
		Over 40 dage (N-prod. ved 40 dg. ganges med:)		(1 + (slagtealder_ny– 40 dage) * 0,059)
	Produktionsvægt Kvælstof	Levende vægt ved slagtning over 1,58 kg (N-prod. ved 1,58 kg ganges med:) Levende vægt ved slagtning over 1,75kg (N-prod. ved 1,75kg ganges med:)		1 + (slagtevægt_ny – 1,58 kg) * 0,874 (1 + (slagtevægt_ny– 1,75 kg) * 0,826)
		Levende vægt ved slagtning over 2,02 kg (N-prod. ved 2,02 kg ganges med:)		(1 + (slagtevægt_ny– 2,02 kg) * 0,768)
		Levende vægt ved slagtning over 2,47 kg (N-prod. ved 2,47 kg ganges med:)		(1 + (slagtevægt_ny– 2,47 kg) * 0,653)
	Produktionstid Fosfor	Over 30 dage (N-prod. ved 30 dg. ganges med:) Over 32 dage (P-prod. ved 32 dg. ganges med:)		(1 + (slagtealder_ny – 30 dage)* 0,073 (1 + (slagtealder_ny– 32)* 0,078
		Over 35 dage (P-prod. ved 35 dg. ganges med:)		(1+ (slagtealder_ny– 35)* 0,081)
		Over 40 dage (P-prod. ved 40 dg. ganges med:)		(1+ (slagtealder_ny– 40)* 0,078)
	Produktionsvægt Fosfor	Levende vægt ved slagtning over 1,58 kg (P-prod. ved 1,58 kg ganges med:) Levende vægt ved slagtning over 1,75 kg (P-prod. ved 1,75kg ganges med:)		1 + (slagtevægt_ny – 1,58 kg) * 0,853 (1 + (slagtevægt_ny– 1,75 kg) * 0,864)
		Levende vægt ved slagtning over 2,02 kg (P-prod. ved 2,02 kg ganges med:)		(1 + (slagtevægt_ny– 2,02 kg) * 0,897)
		Levende vægt ved slagtning over 2,47 kg (P-prod. ved 2,47 kg ganges med:)		(1 + (slagtevægt_ny– 2,47 kg) * 0,864)
Type 2	Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet og tilvækst skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes vha.:
	Slagtekyllinger, 30 dage:		((kg foder pr. produceret kylling ´ protein pct. i foder ´ 1,6) - (kg tilvækst pr. produceret kylling ´ 28,8)) / 34,7.
	Slagtekyllinger, 32 dage:		((kg foder pr. produceret kylling ´ protein pct. i foder ´ 1,6) - (kg tilvækst pr. produceret kylling ´ 28,8)) / 39,8.
	Slagtekyllinger, 35 dage:		((kg foder pr. produceret kylling ´ protein pct. i foder ´ 1,6) - (kg tilvækst pr. produceret kylling ´ 28,8)) / 48,7.
	Slagtekyllinger, 40 dage:		((kg foder pr. produceret kylling ´ protein pct. i foder ´ 1,6) - (kg tilvækst pr. produceret kylling ´ 28,8)) / 65,5.
	Slagtekyllinger, 45 dage:		((kg foder pr. produceret kylling ´ protein pct. i foder ´ 1,6) - (kg tilvækst pr. produceret kylling ´ 28,8)) / 84,8
	Skrabekyllinger, 56 dage:		((kg foder pr. produceret kylling ´ protein pct. i foder ´ 1,6) - (kg tilvækst pr. produceret kylling ´ 28,8)) / 63,4.
	Slagtekyllinger, øko., 81 dage:		((kg foder pr. produceret kylling ´ protein pct. i foder ´ 1,6) - (kg tilvækst pr. produceret kylling ´ 28,8)) / 127,0.
	Kalkuner, hunner:		((kg foder pr. produceret kalkun ´ protein pct. i foder ´ 0,16) - (kg tilvækst pr. produceret kalkun ´ 2,88)) / 48,1.
	Kalkuner, hanner:		((kg foder pr. produceret kalkun ´ protein pct. i foder ´ 0,16) - (kg tilvækst pr. produceret kalkun ´ 2,88)) / 87,8.
	Ænder:		((kg foder pr. produceret and ´ protein pct. i foder ´ 0,16) - (kg tilvækst pr. produceret and ´ 2,4)) / 17,3.
	Gæs:		((kg foder pr. produceret gås ´ protein pct. i foder ´ 0,16) - (kg tilvækst pr. produceret gås ´ 2,4)) / 56,1.
	Ved opgørelse af fodermængde, fosfor i foderet og tilvækst skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes ved hjælp af formlerne:
	Slagtekyllinger, 30 dage:		((kg foder pr. produceret kylling ´ fosfor pct. i foder ´ 10) - (kg tilvækst pr. produceret kylling ´ 6,7)) / 3,93.
	Slagtekyllinger, 32 dage:		((kg foder pr. produceret kylling ´ fosfor pct. i foder ´ 10) - (kg tilvækst pr. produceret kylling ´ 6,7)) / 4,50.
	Slagtekyllinger, 35 dage:		((kg foder pr. produceret kylling ´ fosfor pct. i foder ´ 10) - (kg tilvækst pr. produceret kylling ´ 6,7)) / 5,55.
	Slagtekyllinger, 40 dage:		((kg foder pr. produceret kylling ´ fosfor pct. i foder ´ 10) - (kg tilvækst pr. produceret kylling ´ 6,7)) / 7,79.
	Slagtekyllinger, 45 dage:		((kg foder pr. produceret kylling ´ fosfor pct. i foder ´ 10) - (kg tilvækst pr. produceret kylling ´ 6,7)) / 10,8.
	Skrabekyllinger, 56 dage:		((kg foder pr. produceret kylling ´ fosfor pct. i foder ´ 10) - (kg tilvækst pr. produceret kylling ´ 6,7)) / 22,0.
	Slagtekyllinger,øko., 81dage.:		((kg foder pr. produceret kylling ´ fosfor pct. i foder ´ 10) - (kg tilvækst pr. produceret kylling ´ 6,7)) / 33,8.
	Kalkuner, hunner:		((kg foder pr. produceret kalkun ´ fosfor pct. i foder) - (kg tilvækst pr. produceret kalkun ´ 0,67)) / 12,7.
	Kalkuner, hanner:		((kg foder pr. produceret kalkun ´ fosfor pct. i foder) - (kg tilvækst pr. produceret kalkun ´ 0,67)) / 23,2.
	Ænder:		((kg foder pr. produceret and ´ fosfor pct. i foder) - (kg tilvækst pr. produceret and ´ 0,55)) / 4,3.
	Gæs:		((kg foder pr. produceret gås ´ fosfor pct. i foder) - (kg tilvækst pr. produceret gås ´ 0,55)) / 16,0.

Høns og hønniker:
Type 2	Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, produktion af æg og tilvækst skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes
	Fritgående høns:	((kg foder pr. årshøne ´ prot. pct. i foder ´ 0,16) - (kg æg pr. årshøne ´ 1,81) - (kg tilvækst pr. årshøne ´ 2,88)) / 88,0.
	Økologiske høns:	((kg foder pr. årshøne ´ prot. pct. i foder ´ 0,16) - (kg æg pr. årshøne ´ 1,81) - (kg tilvækst pr. årshøne ´ 2,88)) / 101,5.
	Skrabehøns:	((kg foder pr. årshøne ´ prot. pct. i foder ´ 0,16) - (kg æg pr. årshøne ´ 1,81) - (kg tilvækst pr. årshøne ´ 2,88)) / 86,8.
	Burhøns:	((kg foder pr. årshøne ´ prot. pct. i foder ´ 0,16) - (kg æg pr. årshøne ´ 1,81) - (kg tilvækst pr. årshøne ´ 2,88)) / 69,5.
	HPR-høner:	((kg foder pr. årshøne ´ prot. pct. i foder ´ 0,16) - (kg æg pr. årshøne ´ 1,81) - (kg tilvækst pr. årshøne ´ 2,88)) / 104,2.
	Hønniker, kons.:	((kg foder pr. produceret hønnike ´ protein pct. i foder ´ 0,16) - (kg tilvækst pr. produceret hønnike ´ 2,88)) / 11,7.
	Hønniker, HPR:	((kg foder pr. produceret hønnike ´ protein pct. i foder ´ 0,16) - (kg tilvækst pr. produceret hønnike ´ 2,88)) / 14,0.
Ved opgørelse af fodermængde, fosfor i foderet, produktion af æg og tilvækst skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes vha. formlerne:
	Fritgående høns:	((kg foder pr. årshøne ´ fosfor pct. i foder) - (kg æg pr. årshøne ´ 0,2) - (kg tilvækst pr. årshøne ´ 0,67)) / 18,2.
	Økologiske høns:	((kg foder pr. årshøne ´ fosfor pct. i foder) - (kg æg pr. årshøne ´ 0,2) - (kg tilvækst pr. årshøne ´ 0,67)) / 22,9.
	Skrabehøns:	((kg foder pr. årshøne ´ fosfor pct. i foder) - (kg æg pr. årshøne ´ 0,2) - (kg tilvækst pr. årshøne ´ 0,67)) / 18,0.
	Burhøns:	((kg foder pr. årshøne ´ fosfor pct. i foder) - (kg æg pr. årshøne ´ 0,2) - (kg tilvækst pr. årshøne ´ 0,67)) / 15,7.
	HPR-høner:	((kg foder pr. årshøne ´ fosfor pct. i foder) - (kg æg pr. årshøne ´ 0,2) - (kg tilvækst pr. årshøne ´ 0,67)) / 24,2.
	Hønniker, kons.:	((kg foder pr. produceret hønnike ´ fosfor pct. i foder) - (kg tilvækst pr. produceret hønnike ´ 0,67)) / 3,2.
	Hønniker, HPR:	((kg foder pr. produceret hønnike ´ fosfor pct. i foder) - (kg tilvækst pr. produceret hønnike ´ 0,67)) / 3,3.
Mink: (Type 2)
	Ved opgørelse af fodermængde skal korrektionsfaktoren for kvælstof og fosfor beregnes ved hjælp af formlen: (kg foder pr. årstæve)/ 218,7.

Tabel 5a: Husdyrgødning, standardforudsætninger for produktion

Tabel 5a: Husdyrgødning, standardforudsætninger for produktion
Normerne for indhold af kvælstof og fosfor i husdyrgødning angivet i tabel 4 er fastsat på grundlag af nedenstående forudsætninger om de enkelte husdyrarters ydelsesniveau og foderforbrug.
Kvæg		FE	Råprotein g pr. FE		Fosfor g pr. FE	Mælke- Ydelse kg		Mælke-protein pct	Tilvækst kg
1 årsko uden opdræt, malkekvæg	Tung race	6817	175		4,43	9239		3,35
1 årsko uden opdræt, malkekvæg	Jersey	5797	175		4,43	6603		4,01
1 årsopdræt (kalv 0 - 6 mdr.)*	Tung race	1047	199		4,9
1 årsopdræt (kalv 0 - 6 mdr.)*	Jersey	785	199		4,9
1 årsopdræt (6 mdr. - kælvning (27/25 mdr.), køer og stude)*	Tung race	2094	178		4,6
	Jersey	1571	178		4,6
						Vægt, kg
						Ind	Slut
Tyrekalve (0 - 6 mdr.)	Tung race	619		169	4,4	40	220
Tyrekalve (0 - 6 mdr.)	Jersey	442		169	4,4	25	145
Ungtyre 220 - 440 kg 145 - 328 kg	Tung race	1280		145	4,2				220
Ungtyre 220 - 440 kg 145 - 328 kg	Jersey	1008		145	4,2				183
1 årsammeko (uden opdræt), <400 kg		1525		207	3,6
1 årsammeko (uden opdræt), 400-600 kg		2207		207	3,6
1 årsammeko (uden opdræt), 600 kg<		2502		207	3,6
* Mængderne er angivet pr. årsopdræt (svarer til 365 foderdage)

Svin	Tilvækst kg	FE* pr. kg tilvækst	FE* pr. årsso	Råprotein g pr. FE	Fosfor G pr. FE	Afgangsvægt kg
1 årsso på stald inkl. 26,7 grise til 7,3 kg			1484	137,9	4,7
1 årsso på friland inkl. 26,7 grise til 7,3 kg			1620	137,9	4,7
1 smågris, 7,3 – 33 kg	25,7	2,00		161,4	5,0	33
Slagtesvin, 33-107 kg	74	2,85		154,5	4,3	107
* Ved smågrise og slagtesvin opgøres foderforbrug i FEsv, og ved søer opgives foderforbrug som summen af FEsv og FEso.

Slagtefjerkræ	Foder pr. prod. dyr	Protein i foder pct.	Fosfor i foder pct.	Tilvækst pr. dyr Kg
Slagtekyllinger, 30 dage	2,42	20,7	0,60	1,58
Slagtekyllinger, 32 dage	2,75	20,5	0,59	1,75
Slagtekyllinger, 35 dage	3,29	20,3	0,58	2,02
Slagtekyllinger, 40 dage	4,27	20,0	0,57	2,47
Slagtekyllinger, 45 dage	5,33	19,8	0,57	2,92
Skrabekyllinger, 56 dage	5,52	15,0	0,69	2,40
Slagtekyllinger, øko., 81 dage	6,99	16,9	0,69	2,15
Kalkuner, tunge hunner 112 dage	24,3	19,6	0,79	9,7
Kalkuner, tunge hanner 147 dage	50,7	17,6	0,71	19,1
Ænder, 52 dage	9,75	16,8	0,65	3,7
Gæs, 91 dage	28,0	16,0	0,70	6,5

Høns og hønniker	Foder * kg	Protein i foder pct.	Fosfor i foder pct.	Æg prod.* kg	Tilvækst* Kg
Fritgående	47,4	16,3	0,47	18,9	0,50
Økologiske	47,3	18,0	0,57	18,4	0,50
Skrabehøns	47,1	16,3	0,47	19,1	0,50
Burhøns	40,7	16,4	0,49	20,2	0,25
Rugeæg (HPR-høner)	53,9	15,3	0,52	11,9	2,17
Hønniker, konsum	5,8	16,5	0,70		1,25
Hønniker, HPR (rugeæg)	7,5	16,0	0,60		1,80
* Mængderne er angivet pr. årshøne (svarer til 365 foderdage), henholdsvis pr. produceret hønnike

Pelsdyr	Hvalpe pr. årstæve	Kg foder pr. årstæve
Mink	5,40	218,7

Tabel 6: Gram råprotein pr. foderenhed i afgrøder til kvæg

Tabel 6: Gram råprotein pr. foderenhed i afgrøder til kvæg
Afgrøder	Gram råprotein pr. foder- enhed	Afgrøder	Gram råpro- tein pr. foderenhed
Roer, rod + top Foderroer Sukkerroer Kålroer Turnips Rod + top Roetop, frisk Roetop, ensilage Kålroetop Top + pulpetter Top + halm Top + halm + pulpetter Helsæd + top	74 60 102 115 127 190 226 241 180 205 200 155	Enggræs Varigt enggræs	233
		Græs Græs, 6-8 cm Græs, 12-15 cm Græs, 20-25 cm	230 223 214
		Helsæd, frisk Galega Hvidkløver, begyndende blomstring Rødkløver, begyndende blomstring Fodermarvkål Hestebønner Sød lupin Havre, ærter, vikker Grønbyg før skridning Byghelsæd Havrehelsæd Majs, frisk Rug, frisk Ærter	279 239 196 149 209 264 206 196 140 167 128 175 207
Samensilage Ensilerede roer + top + pulpetter Ensilerede roer + halm	148 112
Gulerødder og kartofler Gulerødder Kartofler	108 91
Lucerne Lucerne, begyndende blomstring Lucerne i blomst Lucerne efter blomstring	288 296 332
	288 296 332	Lucerneensilage Lucerneensilage, høj FK Lucerneensilage, lav FK	246 306
Kløvergræs Kløvergræs, 6-8 cm, 20 % kløver Kløvergræs, 12-15 cm, 20 % kløver Kløvergræs, 20-25 cm, 20 % kløver Kløvergræs, 6-8 cm, 40 % kløver Kløvergræs, 12-15 cm, 40 % kløver Kløvergræs, 20-25 cm, 40 % kløver Kløvergræs, 6-8 cm, 60 % kløver Kløvergræs, 12-15 cm, 60 % kløver Kløvergræs, 20-25 cm, 60 % kløver Kløvergræs, 6-8 cm, tidlig, vanding Kløvergræs, 6-8 cm, midt, vanding Kløvergræs, 6-8 cm, sen, vanding Kløvergræs, 6-8 cm, tidlig, ingen vanding Kløvergræs, 6-8 cm, midt, ingen vanding Kløvergræs, 6-8 cm, sen, ingen vanding Kløvergræs, 12-15 cm, tidlig, vanding Kløvergræs, 12-15 cm, midt, vanding Kløvergræs, 12-15 cm, sen, vanding Kløvergræs, 12-15 cm, tidlig, ingen vanding Kløvergræs, 12-15 cm, midt, ingen van ding Kløvergræs, 12-15 cm, sen, ingen vanding	238 231 222 247 240 231 255 248 240 225 251 274 226 238 266 218 244 267 218 236 267		246 306
		Kløvergræsensilage Kløvergræsensilage, høj FK, 20 % kløver Kløvergræsensilage, midl. FK, 20 % kløver Kløvergræsensilage, lav FK, 20 % kløver Kløvergræsensilage, høj FK, 40 % kløver Kløvergræsensilage, midl. FK, 40 % kløver Kløvergræsensilage, lav FK, 40 % kløver Kløvergræsensilage, høj FK, 60 % kløver Kløvergræsensilage, midl. FK, 60 % kløver Kløvergræsensilage, lav FK, 60 % kløver	193 199 207 195 209 223 203 219 238
		Græsensilage Forårsudlagt ital. rajgræs, ensilage Efterafgrøde, helsæd, ensilage Efterafgrøde, korn, ensilage Hundegræs, ensilage Varigt enggræs, ensilage Græsensilage, høj FK Græsensilage, midl. FK Græsensilage, lav FK Græsensilage, meget lav FK	202 217 223 224 202 192 197 200 206
Italiensk rajgræs Italiensk rajgræs, forår, tidl. Italiensk rajgræs, forår, midt Italiensk rajgræs, forår, sen Italiensk rajgræs, efter helsæd Italiensk rajgræs, efter korn	239 216 203 211 223		202 217 223 224 202 192 197 200 206
	239 216 203 211 223	NH₃- og NaOH-behandlet halm^* Byghalm, NaOH-behandlet Byghalm, NH₃- behandlet, høj ford. Byghalm, NH₃- behandlet, lav ford. Havrehalm, NH₃- behandlet Hvedehalm, NH₃- behandlet Rughalm, NH₃- behandlet	103 173 173 184 194 255
Galega-, kløver- og fodermarvkål- ensilage, mv. Galega, ensilage Hvidkløver, beg. blomstring, ensilage Rødkløver, beg. blomstring, ensilage Fodermarvkål, ensilage Hestebønne, ensilage Lupin, ensilage Havre + ærter + vikker, ensilage	289 264 208 171 221 227 225	Halm, ubehandlet Byghalm, vår Byghalm, vinter Havrehalm Hvedehalm Rughalm Ærtehalm Rajgræshalm Hvidkløverhalm Rødsvingelhalm	175 189 173 152 244 222 163 318 486
Frø Hestebønner Hørfrø Rapsfrø, dobbeltlav Ærter Sojabønner Lupin, gul Lupin, smalbladet Solsikkefrø	265 141 103 188 281 304 266 143	Korn Vinterbyg Vårbyg Havre Hvede Rug Triticale Majs Milo Ris Havre, nøgen	99 97 112 95 82 89 79 94 94 134
Helsædensilage Grønbygensilage Byghelsæd, ensilage, høj fordøjelighed Byghelsæd, ensilage, middel fordøjelighed Byghelsæd, ensilage, lav fordøjelighed Vinterbyghelsæd, ensilage Havrehelsæd, ensilage Hvede-græs, ensilage Hvede-ært, ensilage Hvedehelsæd, ensilage, høj fordøjelighed Hvedehelsæd, ensilage, middel fordøjelighed Hvedehelsæd, ensilage, lav fordøjelighed Majskolbe ensilage Majsensilage, høj fordøjelighed Majsensilage, middel fordøjelighed Majsensilage, lav fordøjelighed Triticalehelsæd, ensilage Grønrug, ensilage Grønbyg-ært, ensilage, 40 % ærter Grønbyg-ært, ensilage, 70 % ærter Grønært, ensilage Byg-ært, ensilage, 20 % ærter Byg-ært, ensilage, 40 % ærter Byg-ært, ensilage, 60 % ærter Ærtehelsæd, ensilage	196 128 138 158 138 169 176 156 108 113 127 79 86 90 97 134 177 210 216 223 146 171 196 215		99 97 112 95 82 89 79 94 94 134
		Hø og grønpiller Lucernehø, i blomst Kløverhø, høj fordøjelighed Kløverhø, lav fordøjelighed Græshø Grønhø, Ekstra Grønhø, Plus Grønhø, Standard Grønhø, lucerne Grønpiller, høj fordøjelighed Grønpiller, middel fordøjelighed Grønpiller, lav fordøjelighed Lucernepiller, høj fordøjelighed Lucernepiller, lav fordøjelighed	268 184 168 170 214 240 260 287 218 247 270 257 292
’Ved leverancer af flydende ammoniak skal den mængde, der efter reglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsen må anvendes til ludning af halm, opgøres særskilt.

Tabel 7: Gram råprotein pr. kg foder samt indhold af foderenheder (FEsv og FEso) pr. kg i fodermidler til svin

Tabel 7: Gram råprotein pr. kg foder samt indhold af foderenheder (FE_sv og FE_so) pr. kg i fodermidler til svin
Indhold angivet i gram pr. kg foder kan bruges ved korrektion hos fjerkræ.
Fodermidler	Gram råprotein pr. kg	FE_sv pr. kg	FE_so pr. kg
Vårbyg 2008	104	1,03	1,03
Vårbyg 2007	98	1,02	1,02
Vinterbyg 2008	105	1,02	1,02
Vinterbyg 2007	103	1,03	1,03
Hvede 2008	95	1,17	1,15
Hvede 2007	98	1,14	1,12
Rug	82	1,10	1,09
Havre	87	0,87	0,89
Triticale	93	1,13	1,12
Rapsfrø DL	179	2,07	2,05
Rapsskrå	342	0,71	0,77
Rapskage 5% fedt	346	0,81	0,86
Rapskage 9% fedt	311	0,89	0,95
Rapskage 14,6% fedt	291	1,03	1,08
Sojaskrå	427	0,88	0,91
Sojaskrå, afskallet	468	0,93	0,96
Sojaprotein HP 300	554	0,95	0,98
Solsikkeskrå, delv. afsk. 14% træstof	371	0,71	0,77
Solsikkeskrå, delv. afsk. 22% træstof	317	0,54	0,63
Solsikkeskrå, delv. afsk. 17% træstof	372	0,67	0,74
Solsikkeskage, delv. afsk. 21% træstof	298	0,75	0,83
Solsikkeskage, delv. afsk. 15% træstof	364	0,95	1,01
Ærter	204	1,01	1,02
Valle, kategori A	7	0,07	0,06
Valle, kategori B	3	0,08	0,08
Fiskemel, standard	704	1,13	1,10
Fiskemel, Island	683	1,34	1,29
Svinefedt 92/10	0	3,79	3,64
Sojaolie	0	4,04	3,88
Rapsolie	0	3,81	3,66
Palmeolie	0	4,04	3,88
PFAD	0	3,77	3,62
Gærfløde, Novo	74	0,16	0,16
Gærfløde, sprit	109	0,22	0,24
1) FEsv og FEso er bestemt på baggrund af beregningsmetode for energiværdi til svin gældende fra 1. september 2006 (PD meddelelse FO 08/06).

Tabel 8: Beregning af dyreenheder

Tabel 8: Beregning af dyreenheder
Omregningsfaktorerne er fastsat ud fra normtal 2008/09, der er udarbejdet af Danmarks Jordbrugvidenskabelige Fakultet. 1 dyreenhed (DE) er fastsat ud fra 100 kg N ab lager pr. DE i det staldsystem, hvor kvælstofindholdet i husdyrgødningen er størst. Der tages dog ikke hensyn til forældede staldsystemer, og for visse dyretyper tages heller ikke hensyn til, at en lille andel går på dybstrøelse.
Kvæg:
Dyretype	Enhed	Antal enheder til 1 DE
Årsko, malkekvæg tung race uden opdræt (9234 kg mælk)	1 årsko	0,75
Årsko, malkekvæg Jersey uden opdræt (6555 kg mælk)	1 årsko	0,88
Årsopdræt, kvier og stude, 0-6 mdr. tung race Årsopdræt, kvier og stude, 0-6 mdr. Jersey	1 årsdyr 1 årsdyr	3,7 5,0
Årsopdræt, kvier og stude, 6-27 mdr. tung race Årsopdræt, kvier og stude, 6-25 mdr. Jersey	1 årsdyr 1 årsdyr	2,0 2,7
Årsammekøer (under 400 kg)	1 årsdyr	2,3
Årsammekøer (400-600 kg )	1 årsdyr	1,6
Årsammekøer (over 600 kg)	1 årsdyr	1,4
Tyrekalve 0-6 mdr. tung race	1 produceret dyr	8,5
Ungtyr 6 mdr.-slagtning (440 kg) tung race	1 produceret dyr	4,0
Tyrekalve 0-6 mdr. Jersey	1 produceret dyr	11,5
Ungtyr 6 mdr.-slagtning (328 kg) Jersey	1 produceret dyr	5,1
Avlstyre tung race	1 årstyr	1,8
Avlstyre Jersey	1 årstyr	2,4
I.Korrektion for mælkeydelse Ved en mindre mælkeydelse end normen skal der korrigeres på følgende måde: Tung race: Omregningsfaktoren korrigeres ved lavere mælkeydelse end 9234 kg mælk, således at antal køer per DE er 1/(0,5654+0,0000833kg mælk) Jersey: : Omregningsfaktoren korrigeres ved lavere mælkeydelse end 6555 kg mælk, således at antal køer per DE er 1/(0,4356+0,000107kg mælk) Mælkeydelsen er den gennemsnitlige årsydelse i kg mælk fra ydelseskontrollen. Besætninger uden for den officielle ydelseskontrol skal anvende leveret mælk pr. årsko * 1,068
II.Korrektion for afvigende vægtgrænser for tyre (i kg.) Ved afvigende vægtgrænser for tyre skal du korrigere på følgende mådeⁱ⁺ⁱⁱ: Tung race: Fra fødsel til 6 måneder: 1540 kg tilvækst beregner du som 1 DE Fra 6 måneder til slagtning: 810 kg tilvækst beregner du som 1 DE Jersey: Fra fødsel til 6 måneder: 1380 kg tilvækst beregner du som 1 DE Fra 6 måneder til slagtning: 890 kg tilvækst beregner du som 1 DE
III.Korrektion for en anden aldersmæssig sammensætning for opdræt (i mdr.) På bedrifter, hvor opdrættet eller stude har en anden aldersmæssig sammensætning end ved normal forekomst af opdræt i en kvægbesætning, skal antallet af årsdyr pr. DE beregnes ud fra gennemsnitsalderen for opdrættet ud fra følgende formler: Tungrace Opdræt, 0-6 mdr.: Årsdyr pr. DE = 8,77/((gennemsnitsalder i mdr.10,146)+1,93) Opdræt,6-27 mdr.: Årsdyr pr. DE = 8,68/((gennemsnitsalder i mdr.10,146)+1,93) Jersey Opdræt, 0-6 mdr: Årsdyr per DE = 9,02/((gennemsnitsalder i mdr.10,115)+1,46) Opdræt, 6-25 mdr: Årsdyr per DE = 8,76/((gennemsnitsalder i mdr.10,115)+1,46) Gennemsnitsalder i måneder skal angives som den gennemsnitlige alder i løbet af hele planperioden. Et årsdyr beregnes som 365 foderdage.
ⁱFor ældre tyrekalve end 6 måneder beregner du korrektionen ud fra produktionen af tyrekalve fra 6 mdr. til slagtning ligesom yngre tyrekalve end 6 mdr. beregnes ud fra produktionen af tyrekalve fra 0-6 mdr. ⁱⁱHvor du ikke kender den præcise vægt, fastsætter du vægten til og med 13 mdr. på følgende måde: Tyre af tung race: Fødselsvægten er 40 kg, tilvæksten 30 kg pr. mdr. op til 6 mdr. og herefter 33 kg pr. mdr.. Tyre af ammekøer beregnes som tung race, Jerseytyre: Fødselsvægten er 25 kg, tilvæksten 20 kg pr. mdr. op til 6 mdr. og herefter 28 kg pr. mdr., Avlstyre beregnes som tyre op til 440 kg for tyre af tung race og 328 kg for Jerseytyre.

Svin:
Dyretype	Enhed	Antal enheder til 1 DE
Søer med grise til fravænning (4 uger ~ 7,3 kg)	1 årsso	4,3
Smågrise fra 7,3 til 32 kg	1 produceret dyr	200
Slagtesvin fra 32 til 107 kg	1 produceret dyr	36
Normalt opdræt af polte til erstatning af udsatte avlsdyr er indeholdt i »søer«, dvs., at polte tæller som søer fra 1. løbning. Indtil 107 kg beregnes polte som slagtesvin. Ved afvigende vægtgrænser for smågrise og slagtesvin skal du korrigere på følgende måde¹: 1. Under 40 kg: 4940 kg tilvækst beregnes som 1 DE 2. Fra 40 - 87 kg: 2910 kg tilvækst beregnes som 1 DE 3. Fra vægte over 87 kg: 2000 kg tilvækst beregnes som 1 DE
¹Ved afvigende fravænningsvægt fra 7,3 kg ændres omregningsfaktoren for søer med grise til fravænning på samme måde som nævnt under note 4). Ændringen beregnes ud fra det aktuelle antal pattegrise.

Fjerkræ:
Dyretype	Enhed	Antal enheder til 1 DE
Høns til ægproduktion	1 årsdyr	167
Hønniker til konsumægproduktion	1 produceret	1360
Hønniker til HPR (Hvid Plymouth Rock)	1 produceret	1050
Slagtekyllinger 30 dage	1 produceret	4900
Slagtekyllinger 32 dage	1 produceret	4500
Slagtekyllinger 35 dage	1 produceret	3900
Slagtekyllinger 40 dage	1 produceret	2900
Slagtekyllinger 45 dage	1 produceret	2400
Skrabekyllinger 56 dage	1 produceret	2600
Økologiske slagtekyllinger 81 dage	1 produceret	1200
Slagtefjerkræ:
Kalkuner tunge, hunner	1 produceret	340
Kalkuner tunge, hanner	1 produceret	190
Ænder	1 produceret	900
Gæs	1 produceret	290
Ved afvigende slagtealdre for kyllinger i intervallet 30-46 dage beregnes antal produceret pr. DE på følgende måde: For slagtekyllinger under 40 dage korrigerer du med 200 producerede kyllinger pr. DE per dag Slagtekyllinger over 40 dage korrigerer du med 100 producerede kyllinger pr. DE per dag Skrabekyllinger korrigerer du med 100 producerede kyllinger per DE pr. dag Økologiske slagtekyllinger korrigerer du med 25 producerede kyllinger pr. DE per dag.

Andre husdyrarter:
Dyretype	Enhed	Antal enheder til 1 DE
Moderfår med lam, kød- og malkegeder med kid	1 årsfår/ged	7
Mohairgeder med kid	1 årsged	8,7
Heste under 300 kg	1 årshest	4,7
Heste 300 kg-under 500 kg	1 årshest	2,9
Heste 500 kg-under 700 kg	1 årshest	2,3
Heste 700 kg og derover	1 årshest	1,9
Mink, ildere o.l	1 årstæve	44
For andre dyretyper end de i bilaget nævnte, regner du om til dyreenheder ud fra følgende beregningsmetoder (prioriteret rækkefølge): Den producerede gødnings indhold af kvælstof, idet 1 dyreenhed svarer til 100 kg N ab lager ved det staldsystem med mindst mulig kvælstoftab. Opgørelse af foderforbrug, idet der regnes med 5000 foderenheder pr. DE. Opgørelse af det faktiske indhold af næringsstoffer (analyse med tilhørende mængdeopgørelse), idet 100 kg N ab lager svarer til 1 DE. For gødning fra fælles gødningsanlæg (fællesbiogasanlæg o.l.) skal du omregne til dyreenheder ud fra en omregningsfaktor, hvor en dyreenhed svarer til 100 kg N ab lager.

Tabel 9: Betingelser for anvendelse af 2,3 DE/ha for kvægbrug

Tabel 9: Betingelser for anvendelse af 2,3 DE/ha for kvægbrug
På en landbrugsbedrift må der udbringes en husdyrgødningsmængde svarende til 2,3 dyreenheder pr. ha pr. planperiode, på følgende betingelser¹:
1	På kvægbruget skal 70 pct. eller mere af arealet til rådighed for tilførsel af husdyrgødning dyrkes med roer, græs eller græsefterafgrøder. Opgørelsen af arealet til rådighed følger bekendtgørelsens § 28, stk. 7. Ved roer forstås foderroer. Ved græs forstås permanente græsarealer eller græs i omdrift. Ved græsefterafgrøder forstås græs udlagt i vårbyg, helsæd, grønkorn eller silomajs. Græsudlæg efter silomajs skal udlægges senest 1. august.
2	Husdyrgødning må ikke udbringes i perioden 31. august til 1. marts på et græsareal, som pløjes i samme planperiode. Der skal foreligge en dateret erklæring underskrevet af driftsherren til dokumentation heraf.
3	Pløjning skal efterfølges af en afgrøde med kvælstofbehov, jf. den til enhver tid gældende bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække. a. Græsarealer i omdrift må kun pløjes om i perioden 1. marts til 1. juni.
4	Græsefterafgrøder må tidligst nedpløjes eller nedvisnes 1. marts.
5	Bælgsæd og andre kvælstoffikserende afgrøder, som f.eks. rød- og hvidkløver må ikke dyrkes på bedriftens arealer, dog undtaget herfra kløvergræs med under 50 pct. kløver².
6	Der skal foretages N- og P-analyser af jord i omdrift mindst hvert 3. år/5 ha. N kan enten udtages som Total N eller N-min. Der skal foreligge dateret dokumentation herfor f.eks. i form af N-min beregning og jordanalysekort.
7	Du skal oplyse i din gødningsplanlægning, jf. lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, at bedriften i indeværende planperiode højst udbringer en husdyrgødningsmængde svarende til 2,3 dyreenheder pr. ha pr. planperiode, jf. bekendtgørelsens § 28, stk. 4. Du skal også hvert år sende et underskrevet gødningsregnskab for bedriften til Plantedirektoratet, jf. lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, hvor du oplyser, at du i den afsluttede planperiode har forpligtet dig til at overholde bestemmelserne i bekendtgørelsens § 28, stk. 4.
Jf. Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1695 af 19. december 2006 om husdyrbrug og dyrehold for mere end 3 dyreenheder, husdyrgødning, ensilage mv, samt senere ændring til bekendtgørelsen. Der må dog dyrkes byg/ærtehelsæd, hvis der er udlæg af rent græs i marken.

Denne side er 10 af 11 til publikationen "VEJLEDNING OM GØDSKNINGS- OG HARMONIREGLER".
Version nr. 1.0 af 14-09-2009
Publikationen kan findes på adressen http://www.netpublikationer.dk/FVM/978-87-7083-418-6/index.htm
© Plantedirektoratet 2009