4. Vejledning om randzoneordningen

VEJLEDNING OM GØDSKNINGS- OG HARMONIREGLER

På baggrund af regeringens indsatsplan om kompenserende foranstaltninger som følge af ophævelse af kravet om braklægning i 2008, er der etableret en frivillig randzoneordning. Dette sker for at øge arealet med randzoner og derved medvirke til at opnå målene i vandmiljø- og pesticidhandlingsplaner. Det er muligt at være med i denne ordning og samtidig modtage støtte via MVJ-midlerne til ordningen ”braklagte randzoner”. Man skal i så fald være opmærksom på, at overholde bestemmelserne i de pågældende ordninger.

4.1 Hvad går ordningen ud på?

Hvis din virksomhed er tilmeldt Register for Gødningsregnskab, og du har udlagt randzoner omkring vandløb og søer eller op ad Natura 2000-områder, kan du øge din virksomheds kvælstofkvote ud fra de angivne procentsatser i Oversigt 9.

Oversigt 9: Øget kvote og krav til efterafgrøder afhængig af antal ha randzoner
Randzone i ha, 10 m - 20 m bred	Øget kvote i procent	Øget krav til efterafgrøder i procent
0,1-0,19	2	4
0,2-0,59	5	10
0,6-0,99	8	16
>=1,0	10	20

Det er et krav, at du øger dit efterafgrødeareal. Det vil sige, at hvis du vil være fuldt med i ordningen, skal du have 20 pct. efterafgrøder i forhold til randzoneordningen. Disse efteraf-grøder kan ikke erstattes med vintergrønne marker. Derudover skal du som hidtil etablere lovpligtige 6, 10 eller 14 pct. efterafgrøder, hvoraf alt over 4 pct. som hidtil kan erstattes af grønne marker. Se yderligere information under afsnit 4.4 om randzoneordningens efterafgrødekrav.

Det er muligt at differentiere ordningen. Du kan f.eks. udlægge over 1 ha randzone, men vælge kun at øge kvoten med 5 pct., og derved øge dit efterafgrødeareal med 10 pct. Den øgede kvote og det ekstra efterafgrødeareal vil kun blive udregnet på basis af de arealer, der indgår i efterafgrødegrundarealet.

4.2 Hvor og hvordan udlægges randzonen?

Randzonen skal være minimum 10 m og maksimalt 20 m bred (inkl. 2 m bræmmen) og være udlagt op ad et støtteberettiget areal, som giver ret til støtte efter Det Europæiske Rådsforordning 73/2009 af 19. januar 2009. Randzonebredder på over 20 m indgår ikke i beregningen af randzonearealet. Randzonens bredde måles fra vandløbets eller søens øverste kant. Den samlede randzonelængde skal minimum være 50 m langs vandløbets eller søens øverste kant og det samlede areal skal minimum udgøre 0,1 ha.

Herudover skal randzonen minimum være udlagt ved 90 pct. af din virksomheds ejede eller forpagtede areal med naturlige eller i regionplanen højt målsatte vandløb og søer, som er omfattet af vandløbslovens bestemmelser om 2 m bræmmer, og som samtidig opfylder kravene til at kunne udlægges som randzone. Det vil sige, at hvis der efter vandløbsloven er krav om, at du skal udlægge en 2 m bræmme, skal du også etablere en yderligere randzone langs 90 pct. af disse arealer.

Er du i tvivl om hvilken status dine vandløb/søer har, bør du kontakte din kommune. Vandløbsloven gælder ikke isolerede søer under 100 m². Du skal stadig følge vandløbslovens bestemmelser, selvom du er med i Randzoneordningen.

Først når randzoneordningens krav om at udlægge randzoner omkring bedriftens naturlige eller i regionplanen højt målsatte vandløb og søer er opfyldt, kan du supplere randzonearealet med randzoner omkring andre vandområder (kunstige og lavt målsatte vandløb) og op ad kortlagte naturtyper i Natura 2000-områder. Der er ikke krav om, at du skal udlægge randzoner omkring en bestemt andel af disse arealer, der ikke er omfattet af vandløbsloven, men de øvrige betingelser til randzoneordningen skal være opfyldt.

Udpegningsgrundlaget for de danske Natura 2000-områder består af en række naturtyper og arter, hvoraf en del er kortlagt inden for det enkelte Natura 2000-område. Placeringen af de enkelte lokaliteter inden for et Natura 2000-område findes som kortbilag på: www.vandognatur.dk/Emner/Naturplaner/Naturomraader.

Krav til udlægning af randzoner langs kortlagte naturtyper (heder, overdrev osv.) i Natura 2000-områderne følger de øvrige krav til randzoner for søer og vandløb mv. med den tilføjelse, at randzoner der ligger 10-30 meter fra en kortlagt naturtype, godt kan indgå i randzonearealet, hvis der ikke er befæstet areal (inkl. veje) mellem den kortlagte naturtype i Natura 2000-området og randzonen, dvs. at afstanden skyldes hegn, skel o. lign.

4.3 Hvilke andre krav er der til randzonen?

Både støtteberettigede og ikke-støtteberettigede landbrugs- og naturarealer kan udlægges til randzone. Allerede eksisterende småbiotoper, hegn og enkeltstående træer er tilladt på arealet.
Vildtstriber må ikke etableres. Det er ikke tilladt at udlægge randzoner med skovbevoksning, dvs. træbevokset arealer på over 0,5 ha. med en bredde på over 20 meter, hvor træerne er over 5 meter høje og hvor kronedækket udgør mere end 10 procent af arealet.

Du kan udlægge randzoner, hvor der er græs- eller naturarealer pr. 20.oktober 2009 til 19.oktober 2010. Hvis du etablerer et plantedække, må det udsås med max. 25 pct. kvælstof-fikserende planter. Er dit randzoneareal ikke udlagt som græs- eller naturareal i forvejen, skal du etablere et tæt og lavt plantedække senest den 20. oktober 2009.

Vær opmærksom på, at hvis arealet samtidig indgår i støtteordninger, kan der være skærpede krav til plantedække og pleje af arealet.

Du må ikke jordbehandle i randzonen eller tilføre arealet pesticider eller jordforbedringsmid-ler. Du må ikke tilføre randzonearealet gødning, udover den gødning, som afgræssende dyr afgiver i randzonen. Gødning fra græssende dyr kan fratrækkes i gødningsregnskabet. Rand-zonearealet har ingen N-kvote og tæller derfor ikke med i harmoniarealet.

4.4 Særligt om randzoneordningens efterafgrødekrav

Der skal ikke indregnes eftervirkning af de efterafgrøder, som er udlagt i medfør af randzone-ordningen. Efterafgrøderne skal du etablere i 2010. Disse kan ikke indgå i opsparing til efter-følgende år, og efterafgrødekravet som følge af randzoneordningen kan du ikke opfylde under henvisning til din virksomheds opsparede efterafgrødeareal fra tidligere år.

En ejendom med 100 hektar efterafgrødegrundareal, der vil være fuldt med i randzoneordnin-gen, skal udlægge mindst 24 ha efterafgrøder (20 ha som følge af randzoneordningen og mi-nimum 4 ha lovpligtig efterafgrødeareal beregnet af efterafgrødegrundarealet). I dette tilfælde skal resten af bedriften udlægges med grønne marker, jf. § 29 i bekendtgørelsen eller de lov-pligtige 6,10 eller 14 pct. efterafgrøder. Bemærk, at kravet om etablering af 4 pct. efterafgrø-der kun gælder for bedrifter over 30 ha.

Den øgede kvote og det ekstra efterafgrødeareal vil kun blive udregnet på basis af de arealer, der indgår i efterafgrødegrundarealet. Du kan se, hvilke afgrøder der indgår i efterafgrø-degrundarealet i Oversigt 4 (se afsnit 3.8 om Pligtige efterafgrøder).

4.5 Tilmelding

Tilmelding sker i forbindelse med enkeltbetalingsordningen senest den 21. april 2010. Rand-zonearealet skal indtegnes på markkortet, og randzonerne skal have et specifikt marknummer.
Vær opmærksom på, at hhv. støtteberettigede og ikke-støtteberettigede arealer i randzonen skal indtegnes særskilt på markkortet, og dermed have forskellige marknumre. Gødningsplan-delen i enkeltbetalingsansøgningen skal udfyldes. Virksomhedens kvælstofkvote vil herefter blive beregnet ud fra, hvor mange ha med randzone, der er udlagt på bedriften. Den samlede kvote vil derefter blive forudfyldt i virksomhedens gødningsregnskab for 2009/10.

Hvis du ikke opfylder kravene for deltagelse i randzoneordningen, herunder hvis du ønsker at udtræde af ordningen, skal du være opmærksom på, at du ikke kan benytte dig af den ekstra kvælstofkvote, som ordningen åbner mulighed for. Hvis du uberettiget be-nytter dig af den forhøjede kvote, kan du således risikere at foretage overgødskning med heraf følgende risiko for pålæg af bøde.

Denne side er 5 af 11 til publikationen "VEJLEDNING OM GØDSKNINGS- OG HARMONIREGLER".
Version nr. 1.0 af 14-09-2009
Publikationen kan findes på adressen http://www.netpublikationer.dk/FVM/978-87-7083-418-6/index.htm
© Plantedirektoratet 2009