• 
• 
• 
• 

VEJLEDNING OM GØDSKNINGS- OG HARMONIREGLER

3. Gødningsregnskab

Når planperioden 2009/10 er slut, skal du lave en opgørelse over, hvor meget kvælstof du har brugt på din bedrift i forhold til din kvælstofkvote, og om du har overholdt reglerne om harmoni og plantedække. Alle informationerne opgøres i gødningsregnskabet. Plantedirektoratet indkalder dit gødningsregnskab i oktober 2010 i Gødnings- og Husdyrindberetningen (GHI).

Gødningsregnskabet skal indberettes senest den 31. marts 2011. Du kan indberette gødningsregnskabet elektronisk i GHI (eller på papir). På indkaldelsen kan du se dit CVR-nr. og en adgangskode, som skal bruges til at indberette elektronisk på www.landbrugsindberetning.dk.

Der er flere fordele ved at indberette elektronisk:

• Der er indlagt regneværktøjer, der hjælper dig med at beregne gødningsproduktion, m.v. F.eks. er korrektionsformlerne for husdyrgødning og dyreenheder indlagt
• Oplysninger, du indtaster i ’Husdyrindberetningen’, overføres, så de kan bruges i gødningsregnskabet med det samme
• Du kan uploade dit gødningsregnskab fra ’DLBR Mark’ eller ’Næsgaard Mark’.
• Du kan udskrive en kvittering for at gødningsregnskabet er modtaget.

De oplysninger vi har om din virksomhed vil være forudfyldt i gødningsregnskabet – du skal blot tjekke, at de er korrekte. Forudfyldte oplysninger kan være:

• Kvælstofkvoten (fra din gødningsplanlægning i ansøgning om enkeltbetaling)
• Areal (fra din gødningsplanlægning i ansøgning om enkeltbetaling)
• Køb og videresalg af handelsgødning og anden organisk gødning (fra leverandør)
• Startlager af forskellige gødningstyper (fra slutlager i sidste planperiode 2008/09)
• Modtaget afgasset biomasse/forarbejdet husdyrgødning fra biogasanlæg/forarbejd-ningsanlæg
• Efterafgrødegrundareal (fra din gødningsplanlægning i ansøgning om enkeltbetaling), samt eventuelt overskud fra sidste år.
• Beregnet antal producerede dyr og årsdyr i planperioden (fra Danske Kvæg).

Hvis du ikke har mulighed for at indberette elektronisk, så kan du indberette på papir. Du kan bestille et papirskema på www.landbrugsindberetning.dk eller ved at ringe til Plantedirektoratet. Skemaet vil være fortrykt med oplysninger om din virksomhed. Du kan også bruge andre godkendte skemaer, f.eks. skemaer fra ’DLBR Mark’, ’Næsgaard Mark’ eller Skema B bag i denne vejledning.

Oversigt 3: Afhængigt af hvilken type brug du har, skal du opgøre forskellige tal i gødningsregnskabet
	Husdyrbrug	Planteavler (der modtager husdyrgødning)	Planteavler (der ikke mod- tager husdyr- gødning)	Punkt
Forhold mellem kvælstofkvote og forbrug	X	X	X	3.7
Areal	X	X	X	3.1
Forbrug af handelsgødning og anden organisk gødning	X	X	X	3.4, 3.5, 3.6
Pligtige efterafgrøder	X	X	X	3.8
Forbrug af husdyrgødning/forarbejdet husdyrgødning	X	X		3.2, 3.3
Harmoniforhold	X	X		3.9
Produktion af husdyrgødning/forarbejdet husdyrgødning	X			2.5, 3.2

I de følgende afsnit, gennemgås gødningsregnskabet skridt for skridt, som de vises i GHI.

Beregning af normproduktion og dyreenheder (punkt 2.5)

Hvis du har haft husdyr i planperioden, skal du udfylde afsnit 2.5 ”Oplysninger til gødningsregnskabet” i GHI, der svarer til Skema B2 i denne vejledning. Hvis du anvender den elektroniske indberetning, får du beregnet din normproduktion (husdyrgødningsproduktion) og hvor meget dette svarer til i dyreenheder (DE), når du indtaster antal dyr mv. Hvis du ikke indberetter elektronisk, skal du beregne din normproduktion i Skema A2 i denne vejledning, samt antallet af producerede dyreenheder i ”Hjælpeskema til beregning af harmoniforholdene” (se mere om dette i afsnit 3.9).

Husdyrgødning: Din produktion af husdyrgødning afhænger hovedsageligt af, hvilke dyr din bedrift har (dyretype), antallet af dyr (årsdyr eller producerede dyr), og bedriftens staldsystem.

Årsdyr eller producerede dyr: Begrebet ’årsdyr’ gælder for nogle kategorier af husdyr. For dyretyper, der tælles i årsdyr, skal du opgøre antallet i besætningen, som et gennemsnit over året ud fra løbende besætningsoptegnelser. Bidraget af kvælstof fra et årsdyr er beregnet ud fra 365 foderdage. Eksempelvis svarer bidraget af kvælstof fra 2 stk. kalve, som du har haft et halvt år i planperioden, til bidraget fra ét årsdyr (2 stk. x 6 mdr. = 1 år).

For dyretyper, der tælles i ’producerede dyr’, skal du gøre antallet af dyr op ud fra slagteriafregninger eller lignende salgs- eller leveringsbilag. I begge tilfælde skal du kunne dokumentere din besætningsstørrelse. Ved beregning af antal smågrise skal du være opmærksom på, at normtallene er baseret på leverede smågrise. Du kan dog bruge producerede smågrise fra en smågriserapport til beregningen.

På samme måde skal du for slagtesvin være opmærksom på, at normtallene er baseret på producerede svin. Hvis du baserer opgørelsen på leverede slagtesvin, skal du beregne de producerede slagtesvin som leverede slagtesvin gange 1,01.

Staldsystem:Du skal vælge det staldsystem i Tabel 4, der minder mest om det du anvender. Alternativt kan du vælge ”Andre dyrearter eller staldsystemer”. Bemærk at antal dyr i så fald skal opgøres som antal dyreenheder.

Dyr, der går ude:Hvis du har en besætning med ammekøer og opdræt, geder eller får, der går ude hele året, men har et læskur, så skal staldtypen ’Dybstrøelse’ benyttes. Hvis køerne både går ude og i bindestald i løbet af året, så skal du vælge ’Bindestald’ for hele perioden. Hvis du har søer på friland, skal du anvende den tilhørende gødningstype ’Anden husdyrgødning’.

Korrektioner

Hvis forudsætningerne for din produktion afviger fra standarden i Tabel 5a, skal du korrigere din husdyrgødningsproduktion. Det skal du f.eks. gøre hvis dine slagtesvin i gennemsnit vejer mere end de 107 kg (levende vægt) ved slagtning, der er angivet som afgangsvægt for slagtesvin i Tabel 5a. Har du kun slagtevægten for dine slagtesvin, skal du gange den med 1,31, for at beregne afgangsvægten.

Du skal korrigere med det, der kaldes type 1 korrektioner (se eksempel 7 nedenfor), dog ikke for afvigende mælkeydelse i forhold til kvælstofnormen, men for lavere mælkeydelse end normen i forhold til antal DE. Du kankorrigere for type 2 korrektioner, men du kan kun bruge én type korrektion. Det vil f.eks. sige, at hvis du bruger type 2 korrektion, må du ikke samtidig korrigere for type 1.

Hvis du indtaster værdierne (f.eks. afgangsvægt) i den elektroniske indberetning, vil normproduktionen automatisk blive korrigeret. Hvis du udarbejder gødningsregnskabet på papir, så skal du bruge korrektionsformlerne i Tabel 5. Den beregnede korrektionsfaktor skal du skrive ind i kolonne 7i Skema A2.

Skema A2: Produktion af husdyrgødning i planperioden: I Skema A2 kan du få hjælp til at beregne produktion af husdyrgødning i planperioden. Du skal skrive besætningsnr. og indføre oplysninger om dyretype, staldtype, antal årsdyr/producerede dyr, gødningstype og mængde kvælstof. Værdierne kan du finde i Tabel 4. I kolonne 7 skriver du eventuelle korrektionsfaktorer fra type 1 eller type 2 og MVJ. Du kan udregne den mængde kvælstof hver dyretype producerer ved at gange antal årsdyr/producerede dyr med kg kvælstof pr. årsdyr/producerede dyr, samt en eventuel korrektionsfaktor.

Eksempel 7: Beregning af normproduktion og type 1 korrektion
Oplysninger om dyrehold og staldtype				Oplysninger om kvælstof
Besæt-nings-nr. 1	Dyretype Se tabel 4 2	Staldtype Se tabel 4 3	Antal enheder* af dyretypen Se tabel 4 4	Gødningstype Se tabel 4 5	Kg kvælstof pr. enhed af dyretypen Se tabel 4 6	Eventuel korrektionsfaktor for ydelses- eller produk-tionsniveau mv. Se tabel 5 7	Kg kvælstof i alt (kg N) Beregnes som: kolonnerne 4 x 6 x 7 8
5213	Slagtesvin	Fuldspaltegulv	120	Gylle	25	1,0644	3193,1
5216	Smågrise	Fuldspaltegulv	141	Gylle	6	-	648,6
						Sum:	3842
*Årsdyr/producerede dyr ifølge enheder i Tabel 4. Et svinebrug har haft 1200 producerede slagtesvin, der i gennemsnit vejede 32 kg ved indgang og 110 kg ved afgang. Det har også 1410 producerede smågrise, der vejede 7,3 kg i gennemsnit ved indgang, og 31kg ved afgang. Da standardværdien for slagtesvin er 105 kg ved slagtning, skal her korrigeres. Her vælger jordbruger at bruge en type 1 korrektion. Formlen findes i Tabel 5. ((110-32)x(13,32 + 0,1967 x (110 + 32)))/3023 = 78 x (13,67 + 27,931)/3023 = 78 x 41,2514/3023 = 1,0644. Korrektionsfaktoren skrives ind i kolonne 7, og det samlede kg kvælstof kan beregnes.

Type 1 korrektioner: Type 1 korrektion kan bevirke, at din normproduktion korrigeres enten op eller ned. Korrektionsformel ’type 1’ skal du bruge, hvis din produktion i planperioden afviger i forhold til standardforudsætningerne i Tabel 5a. Det kan være ved korrektion af afvigende ind- og/eller afgangsvægt (tyrekalve (0-6 mdr.)), ungtyre, smågrise og slagtesvin). For slagtekyllinger skal du korrigere ud fra afvigende slagtealder eller levende vægt ved slagtning. Type 1 kan du også bruge, hvis du vil korrigere for afvigende mælkeydelse. Den værdi du skal bruge, skal være baseret på et gennemsnit for produktionen. Du kan bruge op til 4 decimaler, eller afrunde resultatet efter almindelige regneregler.

Du skal kunne dokumentere afvigelserne, f.eks. ved afregninger fra slagteri, mejeri eller fakturaer på køb af dyr. Dokumentationen skal dække indeværende planperiode og skal ligge på bedriften sammen med dit gødningsregnskab.

Type 2 korrektioner (egne tal for ydelses- eller produktionsniveau, fodermængde og sammensætning): Korrektionsformel ’type 2’ kan du benytte, hvis du vil korrigere et sæt af afvigende værdier for ydelses- eller produktionsniveau, samt fodermængde og -sammensætning. Der er mulighed for type 2 korrektion for malkekøer, ammekøer, tyrekalve (0-6 mdr.), ungtyre, søer, smågrise, slagtesvin, slagtefjerkræ, høns, hønniker og mink (Tabel 5).

Hvis du benytter egen avl til fodring af din besætning, eller blander foder ud fra egen avl og indkøbte foderstoffer, hvor indholdet af råprotein ikke fremgår af deklarationen, skal du benytte standardværdier for indholdet af råprotein pr. foderenhed. Standardværdierne står i Tabel 6 for kvæg og Tabel 7 for svin. I Tabel 7 kan indhold angivet i gram pr. kg foder også bruges ved korrektion hos fjerkræ.

Du skal have dokumentation for de afvigende værdier. Det kan f.eks. være effektivitets-/produktionskontrol, foderkontrol, ajourførte foderplaner, og afregninger fra slagteri, mejeri eller lignende. Dokumentationen skal mindst dække en sammenhængende periode på 12 måneder i perioden 15. september 2008 til 15. februar 2010.

Du kan desuden korrigere for fosformængde, eller for afgræsning af MVJ-arealer (se nærmere om dette under afsnit 3.2).

Rediger gødningsregnskabet

Når du har udfyldt afsnit 2.5 i GHI, skal du gå videre til selve gødningsregnskabet. Ophørsboksen skal du kun bruge, hvis du vil afmelde dig fra Register for Gødningsregnskab (se mere om afmelding i afsnit 5).

3.1 Areal

Du skal overføre din virksomheds samlede dyrkede, udyrkede og udtagne areal fra din gødningsplanlægning.

Harmoniareal

Hvis bedriften har husdyr eller modtager husdyrgødning, skal du oplyse dit harmoniareal. Dit harmoniareal består af arealer, herunder tilforpagtede arealer, hvor du har afgrøder, der har en kvælstofnorm eller et vejledende behov for fosfor og/eller kalium, jf. Tabel 1 og 2. Du kan kun medregne arealer, som du kan og må udbringe husdyrgødning på. Du kan ikke medtage bortforpagtede arealer.

Følgende arealer kan ikke medregnes til harmoniarealet:

• Arealer, der ikke har en kvælstofnorm eller en retningsgivende norm for fosfor og kalium ifølge Tabel 1 og 2
• Skovarealer – dog kan arealer med pyntegrønt og juletræer samt arealer med nyplantning af skov på tidligere skovarealer, hvor beplantningen er under tre meter høj, medregnes til harmoniarealet
• Arealer, hvor husdyrgødning normalt ikke kan eller må bringes ud, f.eks. skrænter, bakkede arealer, mose- og hedearealer, våde enge og lignende, eller hvor det er aftalt, at der ikke må udbringes husdyrgødning
• Arealer, hvor det er aftalt, at der kun må udbringes den mængde kvælstof som dyrene afsætter ved afgræsning.
• Flerårigt eller 1-årigt udtagne arealer, med mindre de anvendes til dyrkning af non-food afgrøder, som har et gødskningsbehov, jf. Tabel 1 og 2
• Bortforpagtede arealer.

Hvis dine harmoniarealer ligger i stor afstand fra det/de opbevaringsanlæg, som du udbringer husdyrgødning fra, kan Plantedirektoratet kræve dokumentation for, at arealerne reelt indgår i fordelingen af husdyrgødning.

Overdragelse af arealer i en planperiode: De arealer du overdrager, medtages hos den, der overtager arealerne. Husdyrgødning, der er udbragt på arealet i samme planperiode, samt overtagne lagre, medtages også hos denne.

3.2 Husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning

Du beregner dit forbrug af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning ved at lægge din produktion af gødning sammen med startlager, samt den mængde gødning, du har modtaget. Fra dette trækker du både den mængde gødning, du har afsat og dit slutlager. Slutresultatet er dit totale forbrug.

Eksempel 8, punkt 3.2 Samlet forbrug af kvælstof i husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning
Startlager pr. 1. august 2009		1050 kg N	310
Normproduktion i perioden 1. august 2009 til 31. juli 2010		+ 8956 kg N	303
Modtaget husdyrgødning i perioden 1. august 2009 til 31. juli 2010		+ 2030 kg N	304
Afsat husdyrgødning i perioden 1. august 2009 til 31. juli 2010		-0 kg N	305
Husdyrgødning afsat til afbrænding i miljøgodkendt forbrændingsanlæg		- 1000 kg N	321
Husdyrgødning afsat til udlandet ifølge regler		-0kg N	320
Husdyrgødning afsat til MVJ 0N arealer via græssende dyr		-350 kg N	319
Afsat forarbejdet husdyrgødning til ikke-tilmeldt virksomhed		-0 kg N	177
Lagerstatus pr. 31. juli 2010	1230 kg N		307
Forbrug fra 1. august 2010 til 30. september 2010 (til afgrøder, der blev høstet eller afgræsset før 31. december 2010)	310 kg N		306
Slutlager pr. 31. juli 2010 (Beregnes som felt 307 - 306)	920 kg N	- 920 kg N	309
Samlet forbrug af husdyrgødning i kg kvælstof i planperioden 2009/10 (Beregnes som felt 310 + 303 + 304 - 305 - 321 - 320 – 319 – 177 - 309)		= 9766 kg N	308
En virksomhed, der bruger husdyrgødning, skal gøre det samlede forbrug op. Først opgøres den husdyrgødning, der har været til rådighed. Det vil sige startlager, produktion og modtaget husdyrgødning. Startlager overføres fra sidste år, mens produktionen beregnes ud fra dyr og staldsystemer enten i den elektroniske indberetning, eller på papir. På kopien af gødningskvitteringerne for modtaget husdyrgødning fremgår det, at der er modtaget husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning, hhv. 920 kg N og 1110 kg N, altså i alt 2030 kg N. Herfra trækkes den gødning, der er afsat. Jordbruger har afsat gødning til afbrænding og har fået målt indholdet af kvælstof til at være 1000 kg N. Herudover har nogle af dyrene på bedriften afgræsset et MVJ-areal, der ellers ikke har en kvælstofkvote. Den afsatte mængde (350 kg N) kan derfor trækkes fra. Endeligt, har jordbruger et lager af gødning, der gemmes til næste planperiode (2010/11). Det trækkes fra efter, at det er justeret for et forbrug på 310 kg N i den forlængede planperiode. Det samlede forbrug af husdyrgødning bliver 9766 kg N.

Forarbejdet husdyrgødning: Forarbejdet husdyrgødning er produkter af husdyrgødning fra et forarbejdningsanlæg (f.eks. et gyllesepareringsanlæg), dog ikke afgasset biomasse, med mindre der sker en efterafgasning. Forarbejdning af husdyrgødning kan f.eks. være en deling af gødningen i fraktioner med forskellig sammensætning og indhold af næringsstoffer, pelletering af gødning og/eller andre former for bearbejdning, som bevirker at sammensætningen er ændret i forhold til det oprindelige gødningsindhold. Det samlede indhold af kvælstof ændres dog ikke. I gødningsregnskabet opgøres forbruget af forarbejdet husdyrgødning sammen med forbruget af husdyrgødning. Du kan læse om bestemmelser for forarbejdningsanlæg i afsnit 6.4

Hvis du ønsker at sælge forarbejdet husdyrgødning til private, skal produktet være stabilt og være anmeldt og deklareret med et specifikt produktnr. hos Plantedirektoratet, Sektor for Foder og Gødningsstoffer. Du skal betale 5 kr. pr. kg N hos SKAT (se også afsnit 6.4).

Afgasset biomasse: Indholdet af kvælstof i afgasset biomasse skal du beregne ud fra oplysninger om de mængder af kvælstof i husdyrgødning og anden organisk gødning, der indgår i biomassen. Alternativt kan kvælstofindholdet i afgasset biomasse bestemmes ved, at biogasanlægget udtager repræsentative prøver, som de sender til analyse på et autoriseret laboratorium. Prøveudtagning og analyse skal foretages mindst én gang inden for den planperiode, hvor gødningen skal anvendes. Ved levering eller afhentning skal oplysninger om mængden af afgasset biomasse opgøres til brug ved udarbejdelse af gødningskvitteringer. Vær opmærksom på, at en jordbruger, der har et biogasanlæg som benytter al afgasset biomasse på sin egen bedrift, ikke må benytte analyser til fastsættelse af kvælstofindholdet.

Lager

Dit startlager af kvælstof i husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning for planperioden 2009/10 skal være det samme som dit slutlager i 2008/09. Du skal også regne fiberfraktioner til afbrænding med. Du kan se dit slutlager i gødningsregnskabet for 2008/09 på enten www.landbrugsindberetning.dk eller den papirversion, du har liggende. Hvis din virksomhed er tilmeldt Register for Gødningsregnskab første gang efter 31. juli 2009, skal du gøre startlageret op ved at beregne eller måle indholdet af kvælstof i lageret af husdyrgødning pr. 1. august 2009 og herefter fratrække den mængde kvælstof i husdyrgødning, du har brugt i den forlængede planperiode.

Dit slutlager af kvælstof beregner du ved at trække den mængde husdyrgødning/forarbejdet husdyrgødning, der er brugt i den forlængede planperiode, fra lagerstatus 31. juli 2010. Den forlængede planperiode løber fra 1. august til 30. september. Gødningen skal bruges til afgrøder, der høstes eller afgræsses inden 31. december 2010. Dit slutlager kan kun i særlige situationer være negativt. Ab lager er den betegnelse, der bruges om indholdet af kvælstof i den gødning der udbringes fra lager, hvor der tages højde for det tab af kvælstof der er, når gødningen ligger på lager.

Begrænsninger for størrelsen af slutlageret:

1. Slutlager ved 0-30 DE (dyreenheder): Hvis du har en husdyrbesætning på 30 DE eller mindre, må dit samlede slutlager af kvælstof i husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning højest svare til din normproduktion plus den mængde husdyrgødning, som du har modtaget i planperioden.
2. Slutlager ved mere end 30 DE: Hvis du har en husdyrbesætning på over 30 DE, må dit samlede slutlager af kvælstof i husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning højst udgøre 50 pct. af summen af din normproduktion i kvælstof og den mængde husdyrgødning, du har modtaget.
3. Andre regler om slutlagerets størrelse:
   1. Hvis mere end 75 pct. af din normproduktion af husdyrgødning, regnet i kg kvælstof, består af dybstrøelse, er der intet krav til størrelsen af dit slutlager.
   2. Hvis du producerer konsumæg eller rugeæg fra burhøns med gødningsbånd, -kummer eller -kælder under burene, må du have et slutlager af fast gødning og dybstrøelse, der maksimalt svarer til den samlede mængde fast gødning og dybstrøelse fra produktionen opgjort i kg kvælstof i den nuværende og den tidligere planperiode.

Plantedirektoratet kan i ekstraordinære tilfælde og efter ansøgning give dispensation til, at lagerreglen for husdyrgødning kan overskrides. Ansøgningen skal indgives inden planperiodens udløb. Der tænkes fx på udefrakommende omstændigheder, såsom sygdom i besætningen, som jordbrugeren ikke med rimelighed har kunnet tage højde for.

Før Plantedirektoratet giver dispensation, vil direktoratet, bl.a. under hensyntagen til bestemmelserne i Nitratdirektivet, foretage en konkret vurdering for at sikre, at der ved den givne dispensation ikke er risiko for skade på miljøet.

Krav til gødningskvitteringer (skema B1)

Gødningskvitteringer skal være udfyldt senest 31. juli 2010 (dog 1. oktober 2010 for gødning udbragt i den forlængede planperiode). De skal være skriftlige og indeholde følgende oplysninger:

• Dato og CVR-nr. på den virksomhed, der afgiver husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning
• Navn, adresse og CVR-nr. på den virksomhed, der modtager husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning
• Det totale antal kg kvælstof i husdyrgødningen/forarbejdet husdyrgødning, typen af gødning og kvælstofudnyttelsesprocenten
• Det antal dyreenheder, som den leverede husdyrgødning/forarbejdet husdyrgødning svarer til, kan du afrunde til nærmeste hele tal
• Oplysning om hvorvidt husdyrgødningen er afsat via græssende dyr
• Oplysning om hvorvidt husdyrgødningen er afsat via græssende dyr på MVJ 0N areal
• Oplysning om modtager indgår i produktionsmæssig sammenhæng med afgiver
• Modtagers underskrift med dato.

Eksempel 9: Gødningskvittering (skema B1)
Virksomhedens CVR-nr.	12345678			Dato (dd-mm-åååå) 12-10-2009		151
Modtagers navn og adresse Laust Ladefoged				152	Modtagers CVR-nr. 97654321	153
Gødningstype Svinegylle				154	Antal dyreenheder 23DE	156
Antal kg kvælstof kg		155	Kvælstofudnyttelse 75 %	165	Husdyrgødning overført via græssende dyr?  (Sæt kryds hvis ja)		159
2112 kg N
					Husdyrgødning afsat via græssende dyr til MVJ 0N areal? (Sæt kryds hvis ja)		166
Modtagers skriftlige bekræftelse ved dateret underskrift Laust Ladefoged 12/10-2010				160	Indgår i produktionsmæssig sammenhæng? (Sæt kryds hvis ja)		167
Jordbruger med CVR-nr. 12345678 har kørt 2112 kg total N i svinegylle ud på Laust Ladefogeds marker, der også er med i Register for Gødningsregnskab. Mængden af svinegylle svarer til 800 producerede svin, det vil sige 23 DE (Tabel 8).

Modtaget husdyrgødning

Du skal medtage modtaget husdyrgødning i dit gødningsregnskab. Det er den der afsætter gødningen, der har pligt til at have en kvittering med underskrift, men det kan være en fordel at have en kopi, så du kan se den mængde kvælstof, dyreenheder m.v. der er i den gødning, du har modtaget.

Afsat husdyrgødning

Du kan afsætte husdyrgødning til:

• Anden virksomhed tilmeldt Register for Gødningsregnskab
• Biogasanlæg
• Forarbejdningsanlæg
• Forbrændingsanlæg
• Udlandet
• Arealer med MVJ-tilsagn (afgræsning)
• Særlige naturarealer uden MVJ-tilsagn (afgræsning).

For at kunne trække den afsatte gødning fra i dit gødningsregnskab, skal du følge bestemte regler og kunne dokumentere din afsætning. Det er beskrevet nedenfor.

Til anden virksomhed tilmeldt Register for Gødningsregnskab: Hvis du vil kunne trække den mængde husdyrgødning eller forarbejdede husdyrgødning du afsætter ud af dit gødningsregnskab, skal du sikre dig, at modtageren er tilmeldt Register for Gødningsregnskab. Du skal kunne dokumentere overførslen af gødning med en skriftlig underskrevet gødningskvittering fra modtageren. Du skal taste kvitteringerne ind i GHI sammen med indberetningen og opbevare den underskrevne kvittering på bedriften. Hvis du indsender på papir, skal du sende en kopi af kvitteringen til Plantedirektoratet sammen med gødningsregnskabet.

Til biogasanlæg, forarbejdningsanlæg og forbrændingsanlæg (se også afsnit 6): For afsætning af husdyrgødning til biogasanlæg, der også er tilmeldt Register for Gødningsregnskab, gælder samme krav om gødningskvitteringer som ved husdyrgødning/forarbejdet husdyrgødning. Biogas- og forarbejdningsanlæg, der ikke er tilmeldt Register for Gødningsregnskab, skal hvert år indberette leverancer af husdyrgødning til Plantedirektoratet, og du skal derfor ikke sende kvitteringen ind, men have den liggende på bedriften. Oplysningerne vil blive forudfyldt i dit gødningsregnskab.

Ved afsætning til forbrænding skal kvælstofindholdet måles ved leveringen. For at du kan fraregne kvælstoffet i gødningsregnskabet, skal du dokumentere:

• Mængden af husdyrgødning/fiberfraktion, der fjernes fra din bedrift - ved vejebilag
• Den totale mængde kvælstof, der fradrages i gødningsregnskabet - ved en repræsentativ analyse af gødningens kvælstofindhold.

Til udlandet: Hvis du afsætter husdyrgødning ud af landet, har du mulighed for at trække den indeholdte mængde kvælstof fra i dit gødningsregnskab. Du skal kunne dokumentere gødningstypen, kvælstofindholdet, samt antal dyreenheder i den afsatte husdyrgødning ved vejebilag, samt en repræsentativ analyse af gødningens kvælstofindhold. Herudover er det en betingelse, at du dokumenterer din udenlandske modtagers identitet i form af virksomhedens/anlæggets navn, adresse, eventuelt virksomhedsidentitet i det udenlandske virksomhedsregister, transportør og lignende. Du skal desuden kunne dokumentere overførslen af gødning med en skriftligt underskrevet gødningskvittering fra modtageren, som skal indsendes sammen med gødningsregnskabet.

Uforarbejdet husdyrgødning må generelt kun sendes mellem EU-landene, hvis der er tale om husdyrgødning fra arter af fjerkræ og dyr af hestefamilien. Du må dog gerne samhandle husdyrgødning, hvis din bedrift har arealer på begge sider af en grænse. Det er en betingelse, at der ikke er restriktioner i området på grund af smitsom sygdom og gyllen anvendes under myndighedernes kontrol. Du kan læse nærmere om de specifikke betingelser for udførsel af husdyrgødning i Biproduktforordningens bilag VIII, kap. III, nr. I A.

Du skal være opmærksom på:

• Hvis du afsætter husdyrgødningen til andet formål end jordbrugsformål (f.eks. afbrænding), skal eksporten følge EU’s Transportforordning nr. 1013/2006 og skal forudgående anmeldes hos Miljøstyrelsen. Af transportforordningens anvendelsesområder fremgår det, at eksporter til affald, der er underlagt godkendelseskravene i biproduktforordningen, ikke er omfattet af transportforordning.
• Transport af husdyrgødning og fraktioner heraf, som skal benyttes til jordbrugsformål, skal ske i overensstemmelse med reglerne i § 18 i bekendtgørelse nr. 1152 om husdyrhold og arealkrav mv.
• Du skal, som eksportør af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning jf. bekendtgørelse nr. 270 af 6. april 2000 om veterinærkontrol ved ind- og udførsel af avlsmateriale og animalske non-food produkter m.v. være registreret i den lokale fødevareregion. 
• Du skal overholde reglerne i biproduktforordningen
• Ved udførsel til et EU-land, skal du kontakte modtagerlandet for at få oplyst eksportbetingelserne. Du skal sende betingelserne til den lokale fødevareregion.

Areal med MVJ-tilsagn (afgræsning): Hvis dine husdyr afgræsser arealer med et MVJ-tilsagn, kan den mængde kvælstof, de afsætter her, trækkes fra i gødningsregnskabet. Dette gælder, hvis tilsagnet er givet før 2002 eller fra 2006 og frem, efter ordningerne ’Miljøvenlig drift af græsarealer’ eller ’Pleje af græs og naturarealer’. Det gælder både ved afgræsning af arealer på virksomheder i Register for Gødningsregnskab og virksomheder udenfor registret.

Hvis tilsagnet er givet i perioden fra 2003 til 2005 efter ordningerne ’Miljøvenlig drift af græs og naturarealer’ eller ’Ordningen med etablering af vådområder’, skal kvælstofmængden indgå i gødningsregnskabet, da du her kan beregne en kvote for arealet. Der er dog to undtagelser:

• Hvis der er pligt til afgræsning, kan du trække husdyrgødningen fra din opgørelse af normproduktion, hvis arealets kvælstofkvote er 0 kg kvælstof, og afgræsningen foretages med mindre end 0,2 dyreenheder pr. ha
• Hvis arealerne tilhører en virksomhed, der ikke er med i Register for Gødningsregnskab, kan du også trække gødningen fra opgørelsen af normproduktionen.

Ved undtagelserne skal du ikke medregne mængden af den kvælstof, der afsættes ved afgræsning af arealet i din gødningsplanlægning.

Uanset hvilket år MVJ-tilsagnet er indgået, gælder det, at når gødningen er afsat på arealer tilhørende virksomheder, der er med i Register for Gødningsregnskab, skal du bruge en gødningskvittering som dokumentation. Afsættes gødningen på arealer, der tilhører virksomheder uden for registret, dokumenteres husdyrgødningsoverførslen med en skriftlig græsningsaftale, der minimum indeholder:

• Oplysninger om antal dyr eller DE der afgræsser
• Græsningsperioden
• Størrelsen af græsningsarealet
• CVR- eller CPR-nr., navn og adresse.

Særlige naturarealer uden MVJ-tilsagn (afgræsning): Her er to forskellige ordninger:

1. Den mængde kvælstof i husdyrgødning, som udegående husdyr afsætter på særlige arealer uden MVJ-aftale kan fratrækkes når dyrene afgræsser arealer tilhørende virksomheder tilmeldt Register for Gødningsregnskab, og når arealet ifølge anden lovgivning må afgræsses, men kun må tilføres den gødning, dyrene afsætter på arealet. Sådanne arealer kan f.eks. være:
   1. Beskyttede arealer i medfør af Naturbeskyttelseslovens § 3, uden mulighed for omlægning
   2. Arealer omfattet af fredningsbestemmelser herom, eller
   3. Arealer omfattet af en græsningsaftale med offentlig myndighed (hegningsaftaler).
2. Afgræsser dine dyr særlige naturarealer tilhørende bedrifter uden for Register for Gødningsregnskab, kan du undtagelsesvis fratrække den mængde kvælstof i husdyrgødning, som dyrene efterlader på arealerne, hvis der er tungtvejende naturhensyn, der taler for afgræsning. Arealet skal ifølge anden lovgivning kunne afgræsses og må alene tilføres gødning forårsaget af afgræsningen. Sådanne arealer kan være de samme som omtalt ovenfor i 1a., 1b. og 1c.

Du kan kun fratrække den afsatte mængde for den periode, hvor dyrene har afgræsset arealerne. Overførslen af husdyrgødning dokumenteres med græsningsaftale som indeholder minimum: Oplysninger om antal dyr eller DE, der afgræsser, græsningsperioden, størrelsen af afgræsningsarealet, CVR-nr. eller CPR-nr., navn og adresse.

Vær opmærksom på, at der ikke er mulighed for at fratrække den mængde kvælstof i husdyrgødning, som udegående husdyr afsætter på udtagne arealer, som lovligt afgræsses efter 31. august i bedriftens normproduktion.

3.3 Andel af kvælstof i husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning, der skal indgå i gødningsregnskabet

Når man udbringer husdyrgødning, er det ikke den totale mængde, der skal indgå i gødningsregnskabet, men kun den del der effektivt kan udnyttes af afgrøden. For at få det endelige forbrug af kvælstof fra husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning skal du indregne en udnyttelsesprocent af gødningen.

Kravet til udnyttelse afhænger af typen af gødning. Benytter du blandinger af gødning, eller blandinger med anden organisk gødning, som f.eks. slam, skal du ud fra sammensætningen beregne, hvilken andel du skal medtage i gødningsregnskabet. Gødningsregnskabet viser de andele (udnyttelsesprocenten), du skal tage med i gødningsregnskabet for de enkelte gødningstyper.

I den elektroniske indberetning vil den normproduktion, der er beregnet i punkt 2.5 være overført til punkt 3.3, fordelt på gødningstyper (fast gødning, dybstrøelse m.v.). Gødningstypen bestemmes ud fra det staldsystem, du indfører. Du skal selv fordele, hvor meget du har forbrugt af hver gødningstype, hvilket vil afhænge af om du har fået tilført husdyrgødning (fra startlager eller fra anden virksomhed) eller afsat husdyrgødning (til dit slutlager eller til anden virksomhed).

I papirversionen af gødningsregnskabet (skema B) skriver du selv mængder ind for hver gødningstype (overført fra dit Skema A2, se afsnit 3) og ganger med udnyttelsesprocenten. Resultatet skrives i kolonne 4 og tallene i kolonnen lægges sammen til dit samlede forbrug af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning.

Udnyttelsesprocenten for forarbejdet husdyrgødning beregnes af producenten (ud fra indgangsmaterialet og ud fra sammensætningen af de forarbejdede produkter).

Blandinger: Blandinger af husdyrgødning og anden organisk gødning betragtes som husdyrgødning, hvis der ikke blandes mere end 25 pct. affald regnet på tørstofbasis i husdyrgødningen. Blandes husdyrgødningen med mere end 25 pct. affald regnet på tørstofbasis, betragtes blandingen som affald og skal følge reglerne i Miljøministeriets slambekendtgørelse. Kvælstofindhold og udnyttelsesprocent beregnes ud fra indholdet af forskellige gødningstyper og deres mængde. For blandet gylle afhænger udnyttelsesprocenten af komponenterne i gødningen.

Udnyttelsesprocenten beregner producenten (ud fra indgangsmaterialet eller analyse af repræsentative prøver). For afgasset biomasse kan udnyttelsesprocenten i stedet sættes som andelen for svinegylle, der i 2009/10 er 75 pct.

Væskefraktion efter forarbejdning hvor fiberfraktionen afbrændes: Dette er den flydende fraktion, der opstår ved forarbejdning af gylle, og hvor den faste fiberfraktion fra forarbejdningen anvendes til forbrænding. Væskefraktionen har en udnyttelsesprocent på 85 pct.

Eksempel 10, punkt 3.3: Beregning af andel af kvælstof i husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning, der skal indgå i gødningsregnskabet (opgjort i kg kvælstof)
Gødningstype	kg kvælstof i alt	Udnyttelses- procent	Kg kvælstof, der skal indgå i gødningsregnskabet
Svinegylle	8230 Kg N	75 %	6172,5 Kg N	601
Kvæggylle	Kg N	70 %	Kg N	602
Minkgylle	Kg N	70 %	Kg N	613
Fjerkrægylle	Kg N	70 %	Kg N	614
Blandet gylle	Kg N	%	Kg N	603
Fast gødning	Kg N	65 %	Kg N	604
Ajle	Kg N	65 %	Kg N	605
Dybstrøelse	509 Kg N	45 %	229,05 Kg N	606
Væskefraktion efter forarbejdning	120 Kg N	85 %	102 Kg N	615
Afgasset biomasse	Kg N	%	Kg N	607
Anden husdyrgødning	Kg N	65 %	Kg N	611
Forarbejdet husdyrgødning	1032 Kg N	68 %	701,76 Kg N	612
	Kg N	%	Kg N	608
I alt	9891 Kg N	609	7205,31 Kg N	610
En jordbruger udbringer på sine arealer sin egen svinegylle og dybstrøelse. Det skrives ind i punkt 3.3 og ganges med deres udnyttelsesprocenter. Herudover har jordbruger modtaget og udbragt 120 kg N i væskefraktion efter forarbejdning hvor fiberfraktionen afbrændes og 1032 kg N i forarbejdet husdyrgødning. Væskefraktionen ganges umiddelbart med udnyttelsesprocenten. For den forarbejdede husdyrgødning er det blevet oplyst fra leverandøren, at der er en udnyttelsesprocent på 68 baseret på de husdyrgødningstyper, der indgår. Det skal jordbruger selv skrive ind i kolonne 3.

Dispensation ved husdyrsygdomme: Hvis der på din virksomhed er meget smitsomme husdyrsygdomme, f.eks. plasmacytose, kan der stilles særlige krav til, hvordan du håndterer din husdyrgødning. Kravene kan betyde, at gødningsværdien nedsættes. På den baggrund kan Plantedirektoratet efter skriftlig ansøgning nedsætte kravet til udnyttelse af gødningen.

Hvis vi giver dispensation fra det normale krav til udnyttelse, skal du skrive gødningen på under gødningstypen ’Blandet gylle’ med det udnyttelseskrav, som står i dispensationen.

3.4 Handelsgødning

Hvis du bruger handelsgødning, skal du medregne hele indholdet af kvælstof i dit gødningsregnskab. Du skal justere dit forbrug for start- og slutlager samt indkøbt og afsat handelsgødning. Urea betragtes som handelsgødning.

Indkøbt handelsgødning

Den fortrykte oplysning om mængden af kvælstof i indkøbt handelsgødning har vi fra indberetninger om salg fra din danske leverandør. Hvis du har afsat handelsgødning til andre virksomheder, vil det fortrykte tal være beregnet som det samlede køb fratrukket videresalg. Hvis oplysningerne om indkøbt handelsgødning ikke er rigtige, skal du kontakte din gødningsleverandør. Leverandøren skal derefter indberette den rigtige mængde til Plantedirektoratet. Hvis du har købt handelsgødning i udlandet, skal du huske at forhøje det fortrykte tal med den mængde du har købt i udlandet (Om videresalg af handelsgødning, se afsnit 6).

Lager

Det fortrykte startlager pr. 1. august 2009 svarer til slutlageret i gødningsregnskabet for 2008/09. Hvis din virksomhed ikke var tilmeldt i planperioden 2008/09, skal du fastsætte dit startlager af handelsgødning pr. 1. august 2009 ud fra driftsbilag på indkøbt handelsgødning i 2008/09. Herfra fratrækker du den udbragte mængde kvælstof i handelsgødning inklusive den mængde, der er udbragt i den forlængede planperiode (perioden 1. august til 30. september 2009) til afgrøder, der blev høstet eller afgræsset inden 31. december 2009.

Eksempel 11, punkt 3.4: Samlet forbrug af kvælstof i handelsgødning (opgjort i kg kvælstof)
Startlager pr. 1. august 2009		1542 Kg N	708
Indkøbt handelsgødning i perioden 1.august 2009 til 31. juli 2010		+8456 Kg N	703
Lagerstatus pr. 31. juli 2010	1020 Kg N		705
Forbrug fra 1. august 2010 til 30. september 2010 (til afgrøder, der blev høstet eller afgræsset før 31. december 2010)	- 560 Kg N		704
Slutlager pr. 31. juli 2010 (Beregnes som felt 705 – 704)	= 460 Kg N	-460 Kg N	707
Samlet forbrug af handelsgødning i kg kvælstof i planperioden 2009/10 (Beregnes som felt 708 + 703 – 707)		= 9538Kg N	706
En virksomhed har et startlager på 1542 kg N i handelsgødning (felt 708). Virksomheden har herudover i planperioden indkøbt 9000 kg N i handelsgødning, men videresolgt 544 kg N til en anden virksomhed i Register for Gødningsregnskab. Dette trækker de fra den indkøbte mængde, og tallet skrives ind i felt 703. Slutlager efter at forbruget i den forlængede planperiode er trukket fra er på 460 kg N. Det vil sige, at det samlede forbrug bliver: 1542 kg N + 8456 kg N – 460 kg N = 9538 kg N

Slutlager: Størrelsen af dit lager af handelsgødning (lagerstatus) skal du opgøre ved planperiodens slutning den 31. juli 2010. Lagerstatus skal omfatte al din handelsgødning. Det gælder uanset, hvor du opbevarer gødningen, f.eks. faktureret handelsgødning, der ligger på lager hos grovvareselskabet. Derudover skal du gøre den handelsgødning op, der er brugt til afgrøder i den forlængede planperiode (1. august til 30. september 2010), og som høstes eller afgræsses inden 31. december 2010.

Slutlageret skal du derefter gøre op som lagerstatus den 31. juli 2010 minus forbrug i den forlængede planperiode. Kun i særlige situationer kan slutlageret være negativt. Slutlageret skal indgå som startlager for planperioden 2010/11.

Hvis du afmelder dig fra registret, men beholder en mængde handelsgødning, skal du betale kvælstofafgift af denne mængde handelsgødning.

3.5 Anden organisk gødning

Du skal oplyse dit forbrug og eventuelle lager af anden organisk gødning. Herefter kan du beregne det samlede indhold af kvælstof.

Anden organisk gødning omfatter organisk gødning, der ikke er urea, husdyrgødning, eller forarbejdet husdyrgødning. De organiske gødningsprodukter, du skal medtage i gødningsregnskabet, er:

• Produkter som kategoriseres som affald i henhold til ’Slambekendtgørelsen’ og som udbringes til jordbrugsformål, f.eks. spildevandsslam,
• Andre organiske produkter med et indhold af kvælstof på mere end 3 kg N pr. ton produkt, og
• Produkter der indeholder mere end 20 kg N pr. ton tørstof, selvom indholdet af kvælstof er mindre end 3 kg N pr. ton produkt.

Du skal kunne dokumentere indholdet af kvælstof og mængden af gødning. Det skal du gøre ud fra din leverandørs deklaration af indholdet af kvælstof og den leverede mængde. Din leverandør har pligt til at indberette anden organisk gødning, der afsættes til jordbrugsformål til Plantedirektoratet. Det gælder f.eks. også slagteri- eller fiskeaffald, der bruges i blandinger.

3.6 Andel af anden organisk gødning, der skal indgå i gødningsregnskabet

For at få det endelige forbrug af anden organisk gødning skal du indregne en udnyttelsesprocent af gødningen. Den andel af kvælstof, du regner med i gødningsregnskabet, skal være den andel, der er fastsat for produktet i den planperiode, hvor produktet leveres.

Når du anvender blandinger af anden organisk gødning og evt. urea, skal du beregne udnyttelsesprocenten for blandingen med en vægtet procent af de enkelte gødninger i blandingen. Sammensætningen af gødningen skal kunne dokumenteres ud fra leverandørdeklaration.

3.7 Samlet opgørelse

Den samlede opgørelse viser forholdet mellem din kvælstofkvote og dit kvælstofforbrug, altså balancen mellem den tilladte mængde kvælstof p.b.a. dit afgrødevalg og det faktiske forbrug på bedriften. Du skal udregne din kvælstofkvote i din gødningsplanlægning (afsnit 2).

Kvælstofkvoten overføres fra gødningsplanlægningen. Hvis du har lavet gødningsplanlægningen sammen med enkeltbetalingsansøgningen, og her givet os de nødvendige oplysninger, vil kvoten være fortrykt. Hvis du har lavet din gødningsplanlægning i Skema A, skal du selv skrive kvælstofkvoten ind. Forbruget beregnes ved at lægge forbruget af forskellige gødningstyper sammen: Husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning, handelsgødning og anden organisk gødning.

Overdraget areal

Det endelige forhold mellem forbrug og kvote skal du justere for gødning modtaget eller afsat på forpagtede jorder. Her skriver du kun handelsgødning og anden organisk gødning på, mens du for husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning, skal have en gødningskvittering, for at kunne inkludere gødningen i punkterne i gødningsregnskabet, hvor de opgøres.

Bort- og tilforpagtning

Hvis du bortforpagter dele af dit areal, og der på arealet har været spredt handelsgødning ud inden bortforpagtning, f.eks. efterårsgødning til raps eller frøgræs, skal du i felt 904 anføre det CVR-nr., som får overdraget ’kvælstoffet, der er kørt ud’, og i felt 915 den mængde kvælstof, du har overdraget. Den virksomhed, der modtager arealet med ’kvælstof, der er kørt ud’, skal anføre det i felt 906 og 914.

Eksempel 12, punkt 3.7. Samlet opgørelse
Virksomhedens samlede kvælstofkvote			3150 Kg N	501
Virksomhedens samlede forbrug af kvælstof (Beregnes som felt 610 + 706 + 193)			3400 Kg N	901
Kvælstofkvote minus forbrug af kvælstof (Beregnes som felt 501 - 901 - 914 + 915)			50 Kg N	902
Overdraget forbrug i planperioden
Udbragt på modtaget areal fra CVR-nr.	(CVR)	906	Kg N	914
Udbragt på areal overdraget til CVR-nr.	(CVR) 1 2 3 4 5 6 7 8	904	300 Kg N	915
Virksomheden har her spredt 300 kg N i handelsgødning på arealer, der senere i planperioden er blevet bortforpagtet til virksomheden med CVR-nr. 12345678. Kvælstofkvoten er også blevet korrigeret, da den, der modtager arealet, har ret til kvoten.

3.8 Pligtige efterafgrøder

Reglerne om pligtige efterafgrøder og plantedække handler om, hvor stor en del af dine marker du skal have tilsået eller tilplantet i vinterhalvåret, og hvilke afgrøder du kan anvende til dette.

Hvem er omfattet/ikke omfattet af reglerne

Hvem skal have pligtige efterafgrøder: Hvis du har over 20.000 kr. i momspligtig omsætning årligt og et samlet areal på mindst 10 ha, har du pligt til at etablere pligtige efterafgrøder. Det gælder uanset, om din virksomhed er tilmeldt Register for Gødningsregnskab eller ej. Det samlede areal omfatter virksomhedens ejede (matrikulære), tilforpagtede og lejede areal, minus bortforpagtede arealer.

Virksomheder der er omfattet af reglerne om plantedække, men som ikke er med i Register for Gødningsregnskab, skal lave en plan, der indeholder oplysninger om efterafgrøder i efteråret 2010. Der skal ikke beregnes en kvælstofkvote for virksomheden, og der skal ikke udarbejdes gødningsregnskab.

Hvem skal ikke have pligtige efterafgrøder: Virksomheder med et samlet areal under 10 ha eller med en årlig momsomsætning under 20.000 kr., er ikke omfattet af reglerne om plantedække. Virksomheder med mindre end 10 ha, der er tilmeldt Register for Gødningsregnskab, er heller ikke omfattet af reglerne.

Gartnerier, herunder væksthusgartnerier, frugtplantager, planteskoler og skovbrugsvirksomheder, hvor der ikke dyrkes landbrugsafgrøder, skal ikke have pligtige efterafgrøder. Hvis virksomhedens efterafgrødegrundareal er mindre end 2 ha (se oversigt 4 hvordan efterafgrødegrundarealet opgøres), skal virksomheden ikke have pligtige efterafgrøder. Virksomheder med under 30 ha matrikulært areal, men med 100 pct. grønne marker skal heller ikke have pligtige efterafgrøder.

Hvis virksomheden ikke skal have pligtige efterafgrøder, skal der under gødningsregnskabets punkt 3.8 udelukkende sættes kryds i felt 113.

Krav til efterafgrøder

Efterafgrøden skal etableres i efteråret 2010 på henholdsvis 10 pct. eller 14 pct. af din virksomheds efterafgrødegrundareal 2009/10. Arealer med efterafgrøder må du ikke nedpløje eller nedvisne før 20. oktober 2010. For udlæg i majs er fristen for nedpløjning dog den 1. marts 2011. Arealer med efterafgrøder skal efterfølges af en forårssået afgrøde i år 2011.

Der er to niveauer for pligtige efterafgrøder:

• Hvis du har udbragt husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning eller anden organisk gødning, som svarer til 0,8 DE/ha (harmoniareal) og derover i planperioden 2008/09, skal du etablere 14 pct. efterafgrøder. Anden organisk gødning medregnes, så 100 kg N (total) fra lageret svarer til 1 DE.
• Hvis du har udbragt mindre end 0,8 DE/ha (harmoniareal) i planperioden 2008/09, skal du etablere 10 pct. efterafgrøder.
• Alle landbrug med et matrikulært areal over 30 ha og hvor de 4 pct. efterafgrøder udgør over 0,8 ha, skal altid have mindst 4 pct. med pligtige efterafgrøder. De 4 pct. efterafgrøder kan ikke erstattes af vintergrønne marker eller opsparede efterafgrøder fra tidligere år.
• Du skal trække en eftervirkning på 25 kg N pr. ha (0,8 DE /ha eller derover) eller 17 kg N pr. ha (under 0,8 DE/ha) pr. ha pligtige efterafgrøder dyrket i efteråret 2009 fra din samlede kvælstofkvote for 2009/10.

Oversigt 5: Krav til pligtige efterafgrøder afhængig af antal hektar
Ejendommens matrikulære areal	Under 10 ha	Fra og med 10 ha til 30 ha	Større end eller lig med 30 ha
Større end eller lig med 0,8 DE/ha	Ingen krav	14 pct. pligtige efterafgrøder der kan: helt eller delvis erstattes af vintergrønne marker, så summen af pligtige efterafgrøder og grønne marker er 100 pct. erstattes af opsparede efterafgrøder økologiske bedrifter skal kun have 10 pct. efterafgrøder.	4 pct. pligtige efterafgrøder, der IKKE kan: erstattes af vintergrønne marker erstattes af ”opsparede” efterafgrøder fra tidligere år og skal efterfølges af en forårssået afgrøde Yderligere 10 pct. pligtige efterafgrøder, der kan: helt eller delvis erstattes af vintergrønne marker så summen af pligtige efterafgrøder og grønne marker er 100 pct. erstattes af opsparede efterafgrøder økologiske bedrifter skal kun have seks pct. ud over de fire pct. tvungne efterafgrøder.
Under 0,8 DE/ha	Ingen krav	10 pct. pligtige efterafgrøder der kan: helt eller delvis erstattes af vintergrønne marker, så summen af pligtige efterafgrøder og grønne marker er 100 pct. erstattes af opsparede efterafgrøder økologiske bedrifter skal kun have seks pct. efterafgrøder.	4 pct. pligtige efterafgrøder, der IKKE kan: erstattes af vintergrønne marker erstattes af ”opsparede” efterafgrøder fra tidligere år og skal efterfølges af en forårssået afgrøde Yderligere 6 pct. pligtige efterafgrøder, der kan: helt eller delvis erstattes af vintergrønne marker, så summen af pligtige efterafgrøder og grønne marker er 100 pct. erstattes af opsparede efterafgrøder økologiske bedrifter skal kun have to pct. ud over de fire pct. tvungne efterafgrøder.

Udlæg af efterafgrøder skal ske i korn eller afgrøder med tilsvarende høsttidspunkt. Udlæg i roer og lignende afgrøder med sent høsttidspunkt kan du ikke benytte som pligtige efterafgrøder. Det er dog tilladt at udså udlæg af efterafgrøder i majs. Etableringen af efterafgrøder skal ske efter normale driftsmæssige principper. Det indbefatter, at der ikke må anvendes spildfrø som udsæd.

Specielt for økologer: Hvis du er økolog og har udbragt husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning eller anden organisk gødning, som svarer til 0,8 DE/ha eller derover i planperioden 2008/09, skal du etablere 10 pct. efterafgrøder. Hvis du er økolog og har udbragt mindre end 0,8 DE/ha, skal du etablere 6 pct. efterafgrøder.

Nedsættelse af kravet: Hvis du etablerer plantedække med grønne marker (se hvilke i Tabel 3) på dine arealer, så du ikke har mulighed for at etablere et fuldt areal med efterafgrøder, er der kun krav om, at du skal etablere pligtige efterafgrøder på de 4 pct. af dit areal. Hvis du eksempelvis etablerer 95 pct. grønne marker, skal du kun etablere efterafgrøder på de tilbageværende 5 pct. af arealet. Men du skal altid have minimum 4 pct. efterafgrøder, hvis dit matrikulære areal er større end 30 ha.

I dit gødningsregnskab skal du oplyse om:

• Du skal have pligtige efterafgrøder
• Udbragt mængde husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, eller anden organisk gødning i forrige planperiode
• Dit efterafgrødegrundareal 2009/10
• Arealer med efterafgrøder i efteråret 2010
• Overskud af efterafgrøder fra tidligere år
• Evt. reduktion pga. grønne marker
• Overskud af efterafgrøder i denne planperiode.
• Efterafgrøder, der er udlagt i forbindelse med ’randzoneordningen’.
• Et evt. ekstra krav til pligtige efterafgrøder som følge af en miljøgodkendelse.

Eksempel 14, punkt 3.8. Pligtige efterafgrøder
Virksomheden skal ikke have pligtige efterafgrøder (Under 10 ha, under 2 ha efterafgrødegrund-areal og under 30 ha med 100 pct. grønne marker) (Sæt kryds hvis Ja)			113
Virksomheden udbragte i planperioden 2008/09 husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning og anden organisk gødning svarende til 0,8 DE pr. ha harmoniareal eller derover (beregnes som felt 209 (udbragte DE) + felt 192/100 DE (DE i anden organisk gødning) / felt 106 (harmoniareal) = 0,8 DE/ha) (Sæt kryds hvis Ja)			114
Evt. ekstra krav til pligtige efterafgrøder som følge af en miljøgodkendelse - skal angives i %		%	119
Areal med efterafgrøder som følge af ’Randzoneordningen’		9 ha	120
Efterafgrødegrundareal 2009/10		85 ha	104
Overskud af efterafgrøde overført til 2009/10		5 ha	112
Areal med pligtige efterafgrøder i efteråret 2010		7 ha	105
Krav til pligtige efterafgrøder	11,9 ha		115
Reduktion i kravet pga. grønne marker i efteråret 2010	- 0 ha		116
Krav til pligtige efterafgrøder efter evt. reduktion pga. grønne marker	= 11,9 ha	ha	117
Efterafgrødeoverskud (Beregnes som felt 112 + 105 – 117)		0,1 ha	118
En virksomhed har et efterafgrødegrundareal på 85 ha, det vil sige marker med afgrøder fra oversigt 3, og har udbragt mere end 0,8 DE/ha på sit harmoniareal. Der skal derfor etableres pligtige efterafgrøder på 14 pct. af grundarealet. Det svare til 11,9 ha. Sidste år havde virksomheden et overskud på 5 ha efterafgrøder, der kan overføres til i år. Derfor skal de kun etablere 6,9 ha med efterafgrøder. Da de har etableret 7 ha, er der et overskud på 0,1 ha, der overføres til næste år. Bemærk at de ekstra efterafgrøder som følge af randzoner ikke tæller med i opgørelsen af efterafgrødeoverskuddet.

Opsparing af pligtige efterafgrøder

Hvis du i de fire forudgående planperioder har etableret et større efterafgrødeareal, end du har pligt til, kan du lade det overskydende areal indgå i den nye planperiodes efterafgrødeareal. Det betyder, at du ikke kan overføre overskud af efterafgrøder fra 2004/05 og tidligere til planperioden 2009/10. Kravet om minimum 4 pct. pligtige efterafgrøder kan ikke opfyldes med overskud overført fra tidligere planperioder.

Du må dog ikke på noget tidspunkt have et mindre efterafgrødeareal, end Plantedirektoratet kræver, f.eks. med henblik på at etablere et større areal næste år. Det overskydende areal med pligtige efterafgrøder skal du oplyse i gødningsregnskabet. Du kan bruge bagsiden af skema A som hjælpeskema. Her er det muligt at lave en beregning af overskud af efterafgrøder (se eksempel 15).

Eksempel 15: Beregning af virksomhedens overskydende arealer med pligtige efterafgrøder fra tidligere år
	2004/05	2005/06	2006/07	2007/08	2008/09
Overført overskud (ha)		0**	1	0	1
Efterafgrødeareal (ha)	3	5	3	4	4
Efterafgrødegrundareal (ha)	30	40	40	50	50
Krav (%)	6	10	10	6	6
Krav (ha)	1,8	4	4	3	3
Reduktion for grønne marker (ha)	-	-	0	0	0
Overskud	1,2*	1	0	1	2
*) Du skal opgøre overskuddet af efterafgrøder på baggrund af de 4 forudgående planperioder. Derfor skal du ikke medtage overskuddet fra 2004/05. **) Skal altid være 0

Overdragelse af landbrugsjord

Arealer overdraget til og med 20. august 2010 indgår hos ny ejer/bruger, og tæller med i dennes efterafgrødegrundareal, og er således medbestemmende for kravet til størrelsen af efterafgrødearealet i efteråret 2010. For overdragelser efter 20. august 2010 gælder, at sælger/bortforpagter er forpligtet til at etablere 10 eller 14 pct. efterafgrøder i forhold til det efterafgrødegrundareal virksomheden råder over 20. august 2010. Det er sælger/bortforpagter, der har ansvaret for korrekt etablering, opretholdelse af efterafgrøden indtil 20. oktober 2010 (for udlæg i majs er fristen 1. marts 2011) og etablering af vårsæd i 2011. Dvs. at for arealer med efterafgrøder, der overdrages efter 20. august 2010, er det sælgers/bortforpagters ansvar, at kravene til arealet med efterafgrøder overholdes.

Efterafgrøder som følge af en miljøgodkendelse

Hvis du har en miljøgodkendelse, som stiller krav om efterafgrøder, skal du lægge kravet oven i kravet til de almindelige pligtige efterafgrøder. Hvis du fx har et krav om 14 % almindelige pligtige efterafgrøder, og du har krav om yderligere 10 pct. fra miljøgodkendelsen, skal du etablere i alt 24 pct. af efterafgrødegrundarealet med efterafgrøder. Du skal oplyse om kravet fra miljøgodkendelsen i pct. i gødningsregnskabets felt 119. Ved opgørelsen af det samlede krav og hvor meget der er etableret, skal du angive de samlede arealer fra felterne. Evt. overskud af efterafgrøder fra tidligere år, kan bruges til at dække kravet for både almindelige efterafgrøder og efterafgrøder som følge af en miljøgodkendelse.

3.9 Antal dyreenheder (DE) i perioden

I gødningsregnskabet opgøres, om dit forbrug af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning (opgjort i DE) overholder harmonikravet i forhold til størrelsen af dit harmoniareal. Hvis du ikke har husdyr på din bedrift, og du ikke har modtaget husdyrgødning, skal du udfylde felt 209 (Udbragt antal DE) med 0.

Harmonireglerne handler om, hvor meget husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning opgjort i DE, du må bruge på din bedrift hvert år. Reglerne findes i Miljøministeriets bekendtgørelse om husdyrbrug og dyrehold for mere end 3 dyreenheder, husdyrgødning, ensilage mv.

Du skal overholde harmonireglerne, hvis du har et dyrehold eller opbevarer eller anvender husdyrgødning eller forarbejdet husdyrgødning, der svarer til tre dyreenheder eller derover. Når du beregner harmoniforholdene, kan du benytte ”Hjælpeskemaer til beregning af harmoniforholdene” bagerst i denne vejledning.

Harmonikrav

Harmonikravet for landbrugsbedrifter er opgjort i tabellen nedenfor. Harmonikravet opgøres pr. planperiode. For at beregne om du overholder harmonikravet, skal du dividere den udbragte gødning opgjort i DE med størrelsen af dit harmoniareal i ha. Resultatet skal være under kravet til den type landbrugsbedrift, du har (se Oversigt 7). Hvis du producerer flere dyrearter, skal du beregne kravet til harmoniarealet forholdsmæssigt efter antal dyreenheder af hver art.

Oversigt 7: Harmonikravene
DE/ha/planår	Type af landbrugsbedrift
1,4 DE	Du må udbringe husdyrgødning på din jord svarende til højest 1,4 DE/ha/planperiode, hvis du ikke er omfattet af nedenstående undtagelser.
1,7 DE	Har du kvæg, får, geder eller hjorte, må den udbragte mængde af gødning fra disse på din jord svare til 1,7 DE/ha/planperiode*)
2,3 DE	Er mindst 2/3 af dit husdyrhold kvæg, og overholder du betingelserne i Tabel 9 må den udbragte mængde gødning på din jord svare til 2,3 DE/ha/planperiode *) **)
*Deltager du i en Produktionsmæssig sammenhæng, er du også omfattet af harmonikravet. ** Gælder ikke for økologer

Undtagelsen om 2,3 DE: Hvis dit husdyrhold er på mindst 2/3 kvæg, kan du benytte undtagelsen (2,3 DE/ha), hvis du kan dokumentere, at betingelserne i Tabel 9 er opfyldt.

Du skal oplyse, om du benytter undtagelsen i gødningsplanlægningen, i gødningsregnskabet og ved kontrol. Du skal være opmærksom på, at der gælder særlige regler, hvis du er omfattet af reglerne om nedsat kvælstoftilførsel. FødevareErhverv (www.ferv.fvm.dk) kan oplyse mere.

Oversigt 8: Krav til dokumentation, hvis de særlige regler for kvægbrug benyttes
Dokumentation	Betingelse i Tabel 9
Erklæring om udbringning af husdyrgødning – dateret og underskrevet gødningsregnskab	Pkt. 2
Afkrydsning i gødningsplanen (skema A) eller i enkeltbetalingsansøgningen	Pkt. 7
Afkrydsning i gødningsregnskab (skema B)	Pkt. 7
Jordprøver – analyseresultater for indhold af fosfor og kvælstof	Pkt. 6

Du afkrydser ’Ja’ i gødningsregnskabs felt 403 og 405, hvis din virksomhed har benyttet undtagelsen på 2,3 DE/ha for harmonikravet for kvæg i planperioden 2009/10, og hvis du ønsker at benytte 2,3 DE/ha i planperioden 2010/11.

Erklæring om udbringning af husdyrgødning: Du skal med en dateret underskift vise, at du for planperioden 2009/10 er indforstået med punkt 2 i Tabel 9. Det gør du ved at afkrydse i felt 403. Når gødningsregnskabet dateres og underskrives eller indsendes, vil dette kryds svare til en erklæring.

Hvis du benytter harmonikravet på 2,3 DE/ha skal du for hvert 3. år (hvis de tre år ligger efter hinanden) udtage en jordprøve for hver fem ha areal, der er i omdrift i den pågældende planperiode. Jordprøven skal analyseres for indhold af fosfor og kvælstof. Indhold af fosfor oplyses som fosfortallet Pt, og indhold af kvælstof angives enten som kg totalkvælstof pr. ha eller som kg N-min kvælstof pr. ha. Husk at skrive datoen for prøvetagningen. Analyseresultaterne skal du opbevare på bedriften og vise ved eventuel kontrol.

Beregning af dyreenheder

En dyreenhed beskriver en bestemt mængde husdyrgødning eller forarbejdet husdyrgødning. Reglerne er beskrevet i Miljøministeriets bekendtgørelse om husdyrbrug og dyrehold for mere en 3 dyreenheder, husdyrgødning, ensilage mv. Når du indberetter elektronisk beregnes antal dyreenheder automatisk og overføres fra husdyrberetningen til gødningsregnskabet. Du skal selv indtaste, hvor mange DE der totalt er udbragt.

Eksempel 16, punkt 3.9: Antal dyreenheder (DE) i perioden
Samlet normproduktion i antal dyreenheder (DE)	201 Kvæg	202 Svin	207 Pelsdyr, fjerkræ	208 Får, Geder	203 Andre husdyr	204 I alt DE
	83,8 DE	DE	DE	2 DE	DE	85,8 DE
Udbragt antal dyreenheder (evt. overført fra hjælpeskema)						78 DE	209
Har du anvendt det særlige harmonikrav på 2,3 DE/ha for kvægbrug i planperioden 2009/10, herunder overholdt bestemmelserne i bilag 2 til husdyrbekendtgørelsen? (Sæt kryds hvis Ja)							403
Ønsker du at anvende det særlige harmonikrav på 2,3 DE/ha for kvægbrug i planperioden 2010/2011? (Sæt kryds hvis Ja)							405
Indgik din virksomhed i produktionsmæssig sammenhæng i 2009/10? (Sæt kryds hvis Ja)							406
Et husdyrbrug har 50 årskøer, 10 årsammekøer (over 600 kg) og 20 årsopdræt kvier og stude (> 6- 28 mdr., tung race). Herudover har landmanden 14 kødgeder. Antal dyreenheder beregnes ved hjælp af Tabel 8 og hjælpeskemaet. Kvæg: 50/0,75 + 10/1,4 + 20/2,0 = 85,8 DE, Geder: 14/7 = 2 Der udbringes 78 DE, de sidste 7,8 DE lægges på lager. Samtidig mener bruget, at de i næste planperiode vil kunne overholde reglerne for at have 2,3 DE/ha beskrevet i Tabel 9, og ønsker derfor at anvende dette harmonikrav.

Husdyrgødning: Tabel 8 giver en oversigt over, hvor mange enheder af forskellige dyretyper, der går til én dyreenhed. Der skal f.eks. 2,3 ammekøer (under 400 kg) til én dyreenhed. Det vil sige, hvis din virksomhed har 23 ammekøer (under 400 kg), svarer det til 10 dyreenheder. Du kan bruge hjælpeskemaet bagerst i vejledningen til at beregne antal producerede dyreenheder. Resultatet skal du overføre til gødningsregnskabets punkt 3.9.

• Modtaget husdyrgødning: Her gælder kravet om 1,4 DE/ha. Det gælder dog ikke for de kvægbrug, der benytter undtagelsen om 2,3 DE/ha og for bedrifter i visse produktionsmæssige sammenhænge. Man kan modtage op til 1,7 DE/ha, hvis man som kvægbrug får afgasset husdyrgødningen i et biogasanlæg, dog kun for den mængde der svarer til mængden, der er afsat til biogasanlægget.
• Afsat husdyrgødning: Beregnes med 1,4 DE/ha, så længe der ikke afsættes mere end den tilgængelige husdyrgødningsmængde, der kan beregnes med 1,4 DE/ha. Derefter afsættes med harmonikravet for lagerforskydning, hvis der er en nettofrigivelse herfra og en evt. restmængde afsættes med 1,7 DE/ha.
• Lager: Antallet af dyreenheder i start- og slutlager af husdyrgødning beregner du ved at sætte 1 DE til 100 kg N. Kravet ved lageropbygning er som for afsat husdyrgødning.
  På http://www.mst.dk/landbrug/vejledninger/fortolkning/kapitel+10.htm, er der et eksempel på, hvordan kravet beregnes når der er en nettofrigivelse fra lageret.

Du skal korrigere for afvigende vægt og alder ved beregning af dit harmoniforhold. For malkekvæg skal du også korrigere, hvis mælkeydelsen er lavere end normen (se Tabel 8).

Græssende dyr: Gødning afsat af græssende dyr skal du medtage som udbragt (inkluderet i normproduktionen, hvor udgangspunktet er den valgte staldtype). Husdyrgødning, omregnet til dyreenheder, som dyrene afsætter på marken, kan du fratrække i det samlede antal dyreenheder (fratrækkes normproduktionen), hvis:

• Dyrene afgræsser et areal, som du ikke kan medregne til harmoniarealet, f.eks. et fredet område, der ikke må gødskes, eller et MVJ0-areal.
• Du har indgået aftaler om græsning på en anden virksomheds arealer, der ikke må gødskes (dokumenteret ved en græsningsaftale).
• Du har indgået aftaler om græsning på en anden virksomheds arealer, der kan og må gødskes (dokumenteret med gødningskvittering).

Du kan kun fratrække dyreenhederne for den periode, hvor dyrene går på græs. Du kan ikke fratrække dyreenhederne, hvis dyrene afgræsser dine egne arealer, som kan og må gødskes, da disse arealer indgår i opgørelsen af harmoniarealet.

Forarbejdet husdyrgødning: Ved afsætning af forarbejdet husdyrgødning beregner du antallet af dyreenheder således, at forholdet mellem dyreenheder og kvælstofindhold svarer til de gødningstyper, der indgår i anlægget. Du skal have skriftlige oplysninger og dokumentation fra anlægget for dette.

For husdyrgødning, hvor der må udbringes 1,4 DE/ha, kan kg N pr. DE dog øges fra 100 kg N op til 120 kg N pr. DE i visse fraktioner, hvor kvælstoffet kan udnyttes bedre efter en forarbejdning. De øvrige fraktioner skal til gengæld tillægges et tilsvarende antal dyreenheder. Der er dog følgende krav:

• Det samlede antal dyreenheder i de dannede fraktioner må ikke ændres i forhold til antal DE før forarbejdningen
• Antal kg N pr. DE må kun øges i de fraktioner, som har en lavere koncentration af organisk kvælstof end husdyrgødningen inden forarbejdning
• Ingen fraktion har et indhold på mindre end 40 kg N pr. DE.

For forarbejdet husdyrgødning fra biogasanlæg kan du omregne til dyreenheder som 100 kg N/DE. Hvis biogasanlægget laver en afsluttende forarbejdning af den afgassede gylle i et forarbejdningsanlæg, kan ovenstående model også anvendes.

Modtagere af fraktioner fra et forarbejdningsanlæg i tilknytning til et biogasanlæg kan derfor modtage forskellige typer fraktioner med forskellige forhold mellem kg N og DE.

Dyreenheder i husdyrgødning afsat til eksport eller afbrænding: Du beregner det afsatte antal dyreenheder ud fra den afsatte mængde kvælstof, som beskrevet ovenfor. For forarbejdet husdyrgødning kan du bruge reglerne i det forrige afsnit.

Dokumentation

Gødningskvitteringer: Hvis du videregiver husdyrgødning for at overholde harmonikravet, skal du have gødningskvitteringer liggende senest 31. juli 2010. Kvitteringer for husdyrgødning udbragt i den forlængede planperiode skal du dog først have dokumentation for den 1. oktober 2010. I gødningskvitteringer skal der være sammenhæng mellem mængderne af kvælstof og dyreenheder. Sammenhængen skal svare til produktionsformen for din bedrift (ikke modtagers).

Forpagtningsaftaler: Forpagtningsaftaler, der er nødvendige for at overholde harmonikravet, skal være skriftlige og indeholde oplysninger om:

• De forpagtede arealers størrelse
• Parternes navn, adresse, CVR-nr., (eller evt. CPR-nr.)
• Gyldighedsperiodens startdato, slutdato eller opsigelsesvarsel samt den dato aftalen er indgået.

Produktionsmæssig sammenhæng

Deltagelse i en produktionsmæssig sammenhæng betyder, at en landbrugsbedrift har indgået en skriftlig aftale med en eller flere bedrifter med kvæg, får eller geder om, at hovedparten af afgrøderne fra bedriftens arealer afsættes til disse bedrifter (afgrøder fra mere end 50 pct. af arealerne). Hvis landbrugsbedriften, der deltager i produktionsmæssig sammenhæng, vil anvende op til 2,3 DE/ha skal begge bedrifter opfylde de krav, der fremgår af Tabel 9. Økologisk autoriserede bedrifter kan kun deltage i produktionsmæssig sammenhæng, hvor der anvendes op til 1,7 DE/ha.

 

| Til top | Forside | Indhold | Forrige | Næste |

Denne side er 4 af 11 til publikationen "VEJLEDNING OM GØDSKNINGS- OG HARMONIREGLER".
Version nr. 1.0 af 14-09-2009
Publikationen kan findes på adressen http://www.netpublikationer.dk/FVM/978-87-7083-418-6/index.htm
© Plantedirektoratet 2009

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri | Plantedirktoratet
Skovbrynet 20 | 2800 Kgs. Lyngby | Tlf. 4526 3600 | Email: pdir@pdir.dk | EAN-numre
Åbningstider: Mandag-torsdag: 9.00-16.00 Fredag: 9.00-15.00