• 
• 
• 
• 

VEJLEDNING OM GØDSKNINGS- OG HARMONIREGLER

2. Gødningsplanlægning

Når du er tilmeldt Register for Gødningsregnskab, skal du lave en gødningsplanlægning, der viser, hvilke marker og afgrøder, du planlægger at dyrke i sæsonen. Ud fra gødningsplanen beregner du en kvote for, hvor meget kvælstof du må fordele på dine marker. Dette er din kvælstofkvote. For at beregne kvoten bruges altså planlagte afgrøder (mark, areal, afgrøde), afgrødens kvælstofnorm, afgrøder dyrket sidste år (forfrugt), jordbundstype, efterafgrøder og kvælstofprognosen.

Du har mulighed for at korrigere din kvælstofkvote, hvis du har forhøjede udbytter eller er udsat for ekstremt vejr. Du skal korrigere din kvælstofkvote, hvis du har MVJ-aftaler, MB-aftaler eller andre aftaler (se afsnit 2.4).

Du skal være opmærksom på, at der er særlige regler for græs og brødhvede (se afsnit 2.5 og 2.6) samt regler om pligtige efterafgrøder (se afsnit 3.8).

Frist for gødningsplanlægning

Din gødningsplanlægning skal være klar inden den 21. april 2010. Hvis du tilmelder dig til Register for Gødningsregnskab senere, skal du lave gødningsplanlægningen snarest efter, at du har modtaget dit tilmeldingsbevis.

Du kan med fordel lave din gødningsplanlægning sammen med din ansøgning om enkeltbetaling til FødevareErhverv. Det vil i så fald betyde:

• Kravet om udfyldelse af gødningsplanlægning i papirskema (Skema A) bortfalder.
• Fødevareministeriet beregner din kvælstofkvote ud fra de indtastede oplysninger
• Du kan se din procent med pligtige efterafgrøder
• Oplysninger, som du ellers selv skal overføre til dit gødningsregnskab, bliver fortrykt i dit gødningsregnskab. Du skal blot korrigere for eventuelle ændringer, der er sket i løbet af planperioden.

Hvis du ikke søger om enkeltbetaling, kan du alligevel bruge den elektroniske ansøgning om enkeltbetaling til gødningsplanlægning, men oplysningerne bliver ikke gemt af Fødevareministeriet. Du skal derfor selv opbevare dem, og oplysningerne bliver ikke fortrykt i dit gødningsregnskab.

Du kan også lave planlægningen i Skema A, eller i andre skemaer, godkendt af Plantedirektoratet. Der er et særligt Skema A til specialafgrøder, der omfatter skov-, planteskole-, drivhus-, og/eller juletræskulturer. Begge skemaer finder du bagest i vejledningen.

For at du kan anvende gødningsplanen som dokumentation for ændringer skal du ajourføre din gødningsplanlægning i løbet af planperioden, så den svarer til de faktiske forhold. Vær opmærksom på at gemme den oprindelige gødningsplan, som viser at gødningsplanlægningen er udført inden for fristen.

Særligt for MJV-ordninger: Ved følgende MVJ-ordninger, skal du lave en gødningsplanlægning, også selvom du ikke er med i Register for Gødningsregnskab:

• MVJ-tilsagnstype 1: Aftale om nedsættelse af kvælstoftilførslen
• MVJ-tilsagnstype 4: Miljøvenlig drift af græs, niveau 1 (maks. 80 kg total N pr. ha)
• MVJ-tilsagnstype 5: Pleje af græs- og naturarealer, hvis der er MVJ-aftale om tildeling af maksimalt 80 kg total N pr. ha, eller
• MVJ-tilsagnstype 11: Miljøvenlig drift af græs- og naturarealer (2003-2005 tilsagn) med mulighed for tilførsel af gødning udover den gødning, som græssende dyr efterlader. I disse tilfælde skal du også lave et gødningsregnskab, som du skal opbevare i mindst 5 år.

Du skal være opmærksom på, at der kan være særlige regler for beregning af virksomhedens produktion af husdyrgødning ved MVJ-aftaler (se afsnit 3.2).

2.1 Gødningsplanlægning sammen med ansøgning om enkeltbetaling

Når du søger om enkeltbetaling, kan du indberette oplysninger, der også benyttes i din gødningsplanlægning. Her udfylder du oplysninger om mark nr., areal og afgrøder (Du kan finde forklaringer på begreber i afsnit 2.3).

For at kunne beregne kvælstofkvoten og gøre din gødningsplanlægning færdig skal du tilføje nogle få ekstra oplysninger til din ansøgning om enkeltbetaling på side 4. Her skal du notere JB-nr. (jordtype), eventuel vandingstilladelse (i feltet ”Vanding”), forfrugt, efterafgrøder, og hvis du dyrker flere hold afgrøder pr. vækstsæson. Du skal ikke anføre korrektionen for kvælstofprognosen da korrektionen sker automatisk, efter at prognosen er offentliggjort.

2.2 Gødningsplanlægning i Skema A og Skema A (specialafgrøder)

Skema A er vedlagt i denne vejledning. Du skal udfylde alle felter. En nærmere forklaring af de oplysninger du skal give, kan du finde i afsnit 2.3. Hvis du har en vandingstilladelse, skal du tilføje et V i kolonne 3 ”JB-nr.”. Har du specialafgrøder (skov-, planteskole-, drivhus-, og/eller juletræskulturer), skal du bruge skema A (specialafgrøder).

Kvælstofkvote og planlagt forbrug

Du kan beregne din kvælstofkvote på bagsiden af skema A:

• Markernes kvælstofkvoter lægges sammen i kolonne 10 og summen overføres til første række i skemaet på bagsiden (felt l)
• Herefter trækker du forfrugtsværdien af efterafgrøder i efteråret 2009 fra (felt m)
• Til sidst korrigerer du for kvælstofprognosen (offentliggøres medio marts 2010).

Kvælstofprognosen

Du skal korrigere din kvælstofnorm for de afgrøder, du dyrker ud fra den årlige kvælstofprognose. Plantedirektoratet offentliggør prognosen omkring medio marts 2010. Korrektionen skal kun foretages for arealer med korn og forårssåede afgrøder (herunder grønsager og krydderurter), og afgrøder, der har en højere kvælstofkvote end 0 kg N pr. ha efter, at forfrugtsværdier er trukket fra. Din kvælstofkvote kan derfor ikke blive negativ.

For at udregne hvor meget du skal korrigere dit kvælstofforbrug, skal du for hver jordtype gange antal hektar med kvælstofprognosens tal for jordtypen i kg N pr. ha. Kvælstofprognosen kan være positiv, negativ eller neutral. Hvis prognose er negativ, oplyser du dette med et minustegn. Resultaterne lægges sammen, så du kan se, hvor meget du skal lægge til eller trække fra for at få din endelige kvælstofkvote. Når du benytter ansøgning om enkeltbetaling til gødningsplanlægningen sker korrektionen for prognosen automatisk. Ellers kan du bruge bagsiden af skema A.

Fosfor og kalium

Du kan oplyse behovet for fosfor i gødningsplanlægningen. Du kan finde de retningsgivende normer ved standardudbytte for JB 2 + 4 og middel fosfortal (Pt. 2-4) i Tabel 1. Hvis du ønsker at planlægge kaliumbehovet, kan du finde retningsgivende normer ved standardudbytte for JB 2 + 4 og middel kalital (Kt. 8-11) i Tabel 1.

Specialafgrøder (skov-, planteskole-, drivhus-, og/eller juletræskulturer)

Hvis du har specialafgrøder, kan du lave din gødningsplanlægning i skema A (specialafgrøder), eller i andre skemaer, godkendt af Plantedirektoratet. Du kan bruge skemaet, hvis du kun dyrker afgrøderne i Tabel 2, og i denne planperiode ikke bruger husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning eller anden organisk gødning. Forskellen mellem gødningsplanlægning for disse typer afgrøder, i forhold til at bruge det almindelige skema A, er, at du finder din kvælstofnorm i Tabel 2, og at du skal oplyse, om du dyrker afgrøder i et åbent eller et lukket system.

Du beregner markens kvælstofnorm pr. hektar ved at trække forfrugtsværdien (afhængig af forrige års afgrøde) fra grundnormen for afgrøden og indregne eventuelle korrektioner. Til sidst udregner du markens samlede kvælstofkvote ved at gange markens areal med afgrødens kvælstofnorm, kolonne 2 x kolonne 9. Den samlede kvote for alle marker får du ved lægge tallene i kolonne 10 sammen.

Kvælstofnorm og -kvote: Hvis du har omsået, beregner du kvoten ud fra den afgrøde, du senest har sået. For lukkede systemer er normen den brugte mængde kvælstof og ved udfyldelsen af gødningsplanlægningen skal du sætte kvælstofkvoten til det forventede forbrug pr. ha. Hvis du dyrker kulturer, der ikke har en artsspecifik kvælstofnorm, kan du få tilladelse til at bruge en højere kvælstofnorm. Du skal lave en skriftlig ansøgning, hvor du dokumenterer, at du ud fra god dyrkningspraksis har behov for en højere kvælstofkvote end den, der står i fællesnormen.

2.3 Hvad skal oplyses ved gødningsplanlægning

Nedenfor er en liste over oplysninger, der skal med i gødningsplanlægningen. De to efterfølgende afsnit beskriver, hvordan du gør.

1. Mark nr./markblok nr.: Er den enkelte marks identifikations-nr. Du skal oplyse mark-nr. (og markblok-nr. ved enkeltbetalingsansøgning) for alle dine marker. Det er kun dyrkede, udyrkede og udtagne marker, der er omfattet af reglerne om gødningsplanlægning.

2. Areal (ha): Er markens størrelse i hektar. Du skal oplyse markens areal i hektar med mindst én decimal ved udregninger i forbindelse med gødningsplanlægning. Du skal dog skrive to decimaler, hvis du søger om enkeltbetaling.

3. Afgrøde: Er afgrøden/afgrøderne i denne planperiode. Det er de samme afgrødekoder som i ansøgning om enkeltbetaling. Du kan finde afgrødekoderne i Tabel 1 og Tabel 2. Hvis afgrøden ikke er nævnt specifikt i Tabel 1 eller Tabel 2, skal du bruge en fællesnorm, f.eks. ”Andre kornarter, efterårssået”, eller for specialafgrøder, f.eks. ”Anden træfrugt”.

4. JB-nr. (jordtype): Jordtype og JB-nr. bestemmes ud fra jordtyper i pløjelaget. Hver jordtype har forskellig kvælstofnorm. Jordtyperne er: Grovsand, finsand, sandblandet lerjord, lerjord og vandet sandjord. Jordtype 12 (specielle jordtyper) kan du dele ind under grovsand, sandblandet lerjord eller lerjord, hvis teksturen svarer til disse jordtyper. Jordtypen for jorderne på din bedrift kan du finde på www.djf-geodata.dk

5. Vandet sandjord: Er marker, der vandes, og derfor har en anden kvælstofnorm. Du kan benytte normerne for vandet sandjord, hvis du kan dokumentere en vandingstilladelse på minimum 75 mm vand, svarende til 750 m³ pr. ha. Du kan beregne størrelsen på det areal du kan vande, hvis du vil opfylde dette krav, ved at dividere den samlede vandmængde i din vandingstilladelse med 750 m³ pr. ha.

6. Forfrugt: Markens forfrugt er hovedafgrøden på marken året før. Hvis du f.eks. har dyrket korn med græsudlæg i foråret 2009, er det kornafgrøden, du skal oplyse som forfrugt for afgrøden i 2010. Nogle forfrugter samler mere kvælstof op end andre, og frigiver det til gavn for de afgrøder, der følger efter. Forfrugtsværdien er med til at dække kvælstofbehovet for den efterfølgende afgrøde. Derfor skal du trække værdien af forfrugten fra kvælstofnormen til afgrøden. Du finder forfrugtsværdien af afgrøden fra sidste år i Tabel 1 og 2. Hvis der for afgrøden i den nye sæson står ’Nej’ i kolonne 4 ’Indregning af forfrugtsværdi i afgrødens kvælstofnorm’ i Tabel 1, skal du skrive forfrugtsværdien som nul.

7. Kvælstofnorm: Er den maksimale mængde kvælstof du må bruge til at dyrke en bestemt afgrøde. Ud for hver afgrøde i Tabel 1 og 2, står der hvilken kvælstofnorm afgrøden har på forskellige jordtyper.

8. Efterafgrøde: Er afgrøder, der står på marken efter høst af hovedafgrøden, og derfor opsamler kvælstof, så det ikke udvaskes til vandmiljøet. I forbindelse med din gødningsplanlægning skal du oplyse, om du skal etablere 10 eller 14 pct. pligtige efterafgrøder af din virksomheds efterafgrødegrundareal (se afsnit 3.8). Hvis du er økolog, skal du etablere seks eller 10 pct. pligtige efterafgrøder. Du skal ligeledes oplyse, hvor du etablerer eller udlægger efterafgrøder i efteråret 2010. I skema A, skal du oplyse summen af arealer med pligtige efterafgrøder.

2.4 Korrektioner af kvælstofnormer

Du skal korrigere din kvælstofkvote, hvis du har arealer med MVJ-aftaler, MB-tilsagn eller andre aftaler. I gødningsplanlægningen skal du markere dette i kolonnen ”N- korrektion” i enkeltbetalingsansøgningen, eller i kolonne 8 ”Evt. N-korrektion” i Skema A. Du skal også skrive andre begrænsninger i kvælstofforbruget i denne kolonne, f.eks. begrænsninger i forbindelse med indsatsplaner til drikkevandsbeskyttelse (angivet med tal). Du kan korrigere din kvælstofkvote, hvis du har forhøjede udbytter eller er udsat for ekstremt vejr.

MVJ-tilsagn, Miljøbetinget tilskud og andre aftaler

Hvis du har lavet en aftale med en offentlig myndighed eller har indgået et tilsagn om, at bestemte arealer skal have mindre kvælstof, er det den aftalte mængde, der er grundlaget for din kvælstofkvote på disse arealer. Der findes forskellige tilsagnstyper for forskellige år. Oversigt over tilsagnstyperne findes i ”Vejledning til Fællesskema 2009” (i bilag 2). Nedenfor gennemgås hvordan du behandler de forskellige typer tilsagn i forbindelse med gødningsplanlægningen.

Tilsagn indgået i år 2002 og tidligere, samt 2006 og senere:

A) MVJ-tilsagn med kvælstofkvote (tilsagnstype 4 og 5): Dette henviser til tilsagn indgået i 2002 og tidligere, hvor der i tilsagnet er bestemt en kvote for den totale mængde kvælstof, du må tilføre et areal (se eksemplet nedenfor). Bemærk at tilsagnet lyder på total kg N, hvilket betyder, at der ikke kan indregnes en udnyttelsesprocent (selvom der udbringes organisk gødning).

Eksempel 3: Korrektion ved MVJ-tilsagn om Pleje af græs med afgræsning (tilsagnstype 5)

MVJ-tilsagnet lyder på tildeling af maks. 50 kg total N/ha. Afgrødekoden er 253 og JB-nr. 3, som har N-normen 80 kg N/ha. Korrektionen bliver derfor: 80 kg N/ha – 50 kg N/ha = 30 kg N/ha. I korrektionskolonnen anføres ”-30”, som så fratrækkes afgrødens norm, der derfor ender på de tilladte 50 kg N/ha. Den husdyrgødning der afsættes på marken ved græsning, kan fratrækkes i bedriftens normproduktion.

B) MVJ-tilsagn uden kvælstofkvote (tilsagnstype 4, 5, 9, 16 og 40): Hvis dine husdyr afgræsser arealer med et MVJ-tilsagn, kan den mængde kvælstof, som de afsætter her, trækkes fra i gødningsregnskabet. Det gælder både ved afgræsning af arealer, der tilhører virksomheder, som er med i Register for Gødningsregnskab og på arealer, der tilhører virksomheder uden for registret. Tilsagnet skal være givet efter ordningerne: ’Miljøvenlig drift af græsarealer’ eller ’Pleje af græs- og naturarealer’. Dog må tilsagnet ikke være indgået i perioden 2003 til 2005 (se punkt C).

For afsætning af husdyrgødning på arealer med aftale om 0 kg N/ha, MVJ-0 arealer, gælder kravene i Oversigt 1. Husk at disse arealer ikke er harmoniarealer. Dette skyldes, at der ikke må udbringes husdyrgødning maskinelt på arealerne. Den husdyrgødning, der er afsat på arealet skal derfor ikke medtages som udbragt i gødningsregnskabets punkt 3.9 (se afsnit 3.9).

Oversigt 1: Husdyrgødning på MVJ-0 arealer (kan forekomme for tilsagnstype 4, 5, 9, 13, 16 og 40)
Egne dyr afgræsser egne MVJ-0 arealer
Er med i Register for Gødningsregnskab		Er ikke med i Register for Gødningsregnskab ¹)
Kvælstof mængden angives som normproduktion i Gødningsregnskabet, felt 303 i Skema B. Brug felt 319 i Gødningsregnskabet (Skema B) til at fratrække den samme mængde kvælstof		Intet krav om gødningsregnskab
Afgiver/modtager husdyrgødning til MVJ-0 arealer
Modtager		Afgiver (ejer af dyrene)
Er med i Register for Gødningsregnskab	Er ikke med i Register for Gødningsregnskab	Er med i Register for Gødningsregnskab	Er ikke med i Register for Gødningsregnskab
Kvælstof mængden angives i Gødningsregn- skabet som modtaget husdyrgødning, felt 304 i Skema B. Brug felt 319 i Gød- ningsregnskabet (Skema B) til at fratrække den samme mængde kvælstof. Kopi af skema B1 eller græsningsaftale skal foreligge ³)	Ikke muligt! Skal være med i register Undtagelse ¹), hvor Græsningsaftale skal foreligge.	Gødning overført via Skema B1 med kryds i felt 166	Græsningsaftale skal som minimum foreligge hos modtager ²)
Mindre virksomheder som ikke er pligtige til at være med i Register for Gødningsregnskab (se afsnit 1). Skriftlig græsningsaftale skal minimum indeholde: Oplysninger om dyr eller DE der afgræsser Græsningsperioden Størrelsen af græsningsarealet CVR-nr. eller CPRnr., navn og adresse Antal slet skal kunne dokumenteres ved salgsbilag Hvis afgiver (ejer af dyrene) er med i Register for Gødningsregnskab skal der foreligge en kopi af skema B1 fra afgiver. Hvis afgiver ikke er med i Register for Gødningsregnskab skal der foreligge en græsningsaftale.

Tilsagn indgået i 2003 – 2005:

C) MVJ-tilsagn (tilsagnstype 11 og 13). Her kan der være tale om tre forskellige typer MVJ-tilsagn:

1. Tilsagn med udtagningsforpligtelse: På arealer med denne tilsagnstype skal du anvende kvælstofnormen til afgrøder med afgrødekode 315 eller 319, og det er ikke nødvendigt at korrigere i kvælstofnormen.

2. Tilsagn om 0 kg N/ha, men afsætning fra dyr på arealet er tilladt: På disse arealer er det af betydning for dit gødningsregnskab om du har et græsningstryk på over eller under 0,2 DE/ha, og om du er med i Register for Gødningsregnskab. Når du har dyr, der afgræsser dine egne arealer med en aftale om 0 kg N/ha, skal du følge de krav, der fremgår af ”Hjælpeskema: Husdyrgødning afsat på MVJ-0 arealer (2003-2005)” bagerst i denne vejledning.

Hvis du afgiver husdyrgødning til arealer med en aftale om 0 kg N/ha eller modtager husdyrgødning på sådanne arealer, skal du følge kravene, der også fremgår af ”Hjælpeskema: Husdyrgødning afsat på MVJ-0 arealer (2003-2005)”.

3. Tilsagn om at kvælstofkvoten nedsættes med en procentsats efter at kvælstofprognosen er indregnet: For at beregne hvor meget din kvote nedsættes, skal du gange den fastsatte reduktion (i pct.) med afgrødens kvælstofnorm efter korrektion for kvælstofprognosen og forfrugtsværdi. Er afgrødens kvælstofnorm f.eks. 250 kg N efter korrektionen for prognosen og forfrugtsværdi og du har en aftale om 30 pct. reduktion, vil din reduktion være 0,30 x 250 kg N = 75 kg N. 75 kg N skrives ind i gødningsplanlægningen under ’Evt. N-korrektion’.

D) MVJ-tilsagn om Nedsat N (tilsagnstype 1): I disse tilsagn skal kvælstoftilførslen nedsættes til 60 pct. af kvoten. Der kan være tale om forskellige typer tilsagn om nedsættelse af tilførsel af kvælstof og hvordan den korrigeres i forhold til kvælstofprognosen. I eksemplet nedenfor kan du se, hvordan du udregner din korrektion i tre forskellige tilsagn.

E) Miljøbetinget tilskud: Der er forskellige ordninger for miljøbetinget tilskud til landbrugsarealer. De bestemmer, hvor meget kvælstof du kan give dine marker. F.eks. kan en aftale indbefatte, at der højest må tilføres 140 kg totalkvælstof i gennemsnit pr. ha for hele bedriftens harmoniareal. I en sådan aftale er de 140 kg N/ha total N, og kvælstofkvoten er gjort op i udnyttet kvælstof. Det vil sige, at den totale mængde kvælstof er blevet ganget med udnyttelsesprocenten. For din kvælstofkvote betyder det at:

• Hvis den beregnede kvælstofkvote overstiger de 140 kg totalkvælstof pr. ha harmoniareal, skal du se bort fra den beregnede kvælstofkvote og udelukkende bruge de 140 kg totalkvælstof pr. ha.
• Hvis den beregnede kvælstofkvote derimod er mindre end 140 kg totalkvælstof pr. ha harmoniareal, må du kun bruge gødning svarende til kvælstofkvoten.

Dit tilsagn kan også indbefatte, at kvælstofkvoten højest må være 75 pct. af kvælstofkvoten for det inkluderede areal, det vil sige, at din reduktion vil være 25 pct. Du skal derfor gange afgrødens kvælstofnorm efter du har korrigeret for kvælstofprognosen og evt. forfrugtsværdi) med reduktionen på 25 pct. Reduktionen skrives i kolonnen ’Evt. N-korrektion’ (og bruges når markens kvælstofkvote skal udregnes).

F) Kvælstofkontrakt: Hvis du har en kvælstofkontrakt, skal du nedsætte hele bedriftens kvælstofkvote, efter korrektion for kvælstofprognosen, med den aftalte procentsats.

G) Økologiske producenter: For økologiske marker og marker, der er under omlægning, er det de økologiske regler, der gælder. Du må højest tilføre 170 kg totalkvælstof i gennemsnit pr. ha, også selvom den beregnede kvote er større. Hvis kvælstofkvoten derimod er mindre end 170 kg totalkvælstof pr. ha harmoniareal, må du kun bruge gødning svarende til den mindre kvælstofkvote. De 170 kg N/ha er total N, og kvælstofkvoten er gjort op i udnyttet kvælstof, altså total kvælstof gange udnyttelseskrav.

Hvis du ikke udnytter din kvælstofkvote på disse marker, må du ikke bruge dette kvælstof på eventuelle ikke-økologiske marker. Du skal beregne bedriftens samlede kvælstofkvote på side 4 i enkeltbetalingsansøgningen uden at tage hensyn til, at du er økolog.

Forventet højere udbytte

Du kan få en højere kvælstofnorm til en afgrøde, hvis du kan dokumentere, at du tidligere har høstet et forhøjet udbytte for afgrøden. Det vil sige, at dit høstudbytte de sidste fem år i gennemsnit ligger højere end standardnormen i Tabel 1. Det forhøjede udbytte beregner du som et gennemsnit af de sidste fem planperioders høstudbytte af afgrøden. Du skal have dyrket afgrøden i minimum 3 år.

Dokumentation: Hvis du kan dokumentere, at du har dyrket afgrøden i alle fem planperioder, kan du udelade det højeste og det laveste høstudbytte ved beregningen. Hvis du mangler dokumentation for ét år, skal du regne det manglende års udbytte som det laveste, og samtidig udelade det år med det højeste udbytte. Har du kun dyrket afgrøden i tre år, skal alle tre år bruges ved beregningen. I din beregning kan du ikke medtage salg til andre tilmeldte jordbrugsvirksomheder og heller ikke afgrøder, der er brugt til opfodring af din egen besætning.

Det forventede udbytte skal du have fastlagt senest 21. april 2010. Det betyder, at du kan komme til at mangle dokumentation for udbyttet i planperioden 2008/09, hvis du først afsætter det på et senere tidspunkt. Udbyttet skal du derfor udelade af beregningen sammen med det højeste udbytte i de fire foregående planperioder. Dokumentationen skal være:

• Faktura på salg af hele afgrøden (opgjort i renvarevægt)
• Gødningsplaner, med afgrødens areal.

Hvis du bruger reglerne om forventet højere udbytte for en afgrøde, skal du udfylde skema A1. I enkeltbetalingsansøgningen noterer du dette, hvor du indberetter korrektioner til kvælstofnormen for en mark. I skema A afkrydses i feltet ’Har forhøjet kvælstofnorm pga. forventet højere udbytter’ (nederst på skemaet).

Din korrigerede kvælstofnorm: For at få din korrigerede kvælstofnorm, skal du finde korrektionsfaktoren for din afgrøde. Den står i Tabel 1, kolonne 15. Korrektionsfaktoren viser, hvor meget mere kvælstof pr. hektar, du må tilføre afgrøden, afhængigt af hvor mange hektokilo dit udbytte ligger over standardudbyttet pr. hektar. Den korrigerede norm skal du overføre til din gødningsplanlægning.

Eksempel 5: Korrektion ved forventet højere udbytte - havre på mark med JB-nr. 5
År	2004/05	2005/06	2006/07	2007/08	2008/09
Udbytte Hkg/ha	65	67	56	69	65
Jordbruger vælger at udelade det højeste og det laveste udbytte af beregningen. Det vil sige, at kun tre planperioder medregnes. Normer og korrektionsfaktorer findes i Tabel 1, i eksemplet afgrødekode 3. Gennemsnit = (65 +67+65) hkg/ha/3 = 65,7 hkg/ha Udbyttenorm = 55 hkg/ha Korrektionsfaktor = 1,5 kg N pr. hkg Ekstra kvælstof = 10,7 hkg/ha x 1,5 kg N pr. hkg = 16,05 kg N/ha Kvælstofnorm = 90 kg N/ha Forhøjet norm = 90 +16,1 = 106,1 kg N/ha

Forpagtning/køb og nystartet: Som forpagter eller nystartet, kan du korrigere for forhøjet udbytte for én eller flere afgrøder, hvis den tidligere ejer har dyrket afgrøden, og du har dennes dokumentation. Har du dokumentation for et højere udbytte i f.eks. vinterhvede fra tidligere år og forpagter et areal, hvor du sår vinterhvede, gælder reglerne for forhøjet udbytte også for dine forpagtede arealer.

Miljøgodkendelser

Hvis du har lavet en aftale om reduktion af kvælstofnormen i forbindelse med, at du har fået en miljøgodkendelse fra kommunen til dit husdyrbrug (dette inkluderer også VVM godkendelser m.v.), skal du medtage denne reduktion i din gødningsplanlægning i kolonnen ’Evt. kvælstofkorrektion’ (kolonne 8). Hvis du f.eks. har fået en reduceret kvælstofkvote for nogle marker eller for hele bedriften, bruger du denne som kvælstofkvote. Hvis du har fået en procentvis reduktion, ganger du det antal procent kvælstoftilførslen skal reduceres med markens kvælstofnorm og skriver tallet i kolonne ’Evt. N-reduktion’.

Ekstreme vejrtilfælde

Hvis du mister kvælstof, som du har udbragt på en mark eller på dele af en mark, på grund af ekstreme vejrtilfælde, kan din kvælstofkvote forhøjes. Du skal have en erklæring fra en planteavlskonsulent, der er ansat i en landøkonomisk forening, eller fra en konsulent, der er godkendt til dette af os. Erklæringen skal skrives på en blanket, der er godkendt af Plantedirektoratet og sendes til Plantedirektoratet, Sektor for Miljø. På baggrund af en besigtigelse af marken skal erklæringen indeholde en begrundelse for, hvorfor markerne afviger fra det normale. Du kan finde en formular til konsulenterklæringen på www.pdir.dk sammen med en vejledning.

Du må først tilføre yderligere kvælstof, når vi skriftligt har godkendt erklæringen. Vi behandler normalt erklæringer inden for syv arbejdsdage.

2.5 Kvælstofnormer for græs

For at kunne anvende kvælstofnormen for de forskellige kategorier af græs, skal du beregne udnyttelsen af græsset ved afgræsning og/eller slæt. Der er krav om at der skal være et bestemt antal græssende dyr pr. ha opgjort i dyreenheder eller tages et bestemt antal slæt (se Tabel 1, Oversigtstabellen). Du kan beregne græsningstrykket ved hjælp af hjælpeskemaet ’Hjælpeskemaet til beregning af græsningstryk’. Her kan du også beregne forholdet mellem kravet til antal dyreenheder og antal slæt. Du skal kunne dokumentere, at kravet bliver overholdt. Svin, fjerkræ, mink, samt dyr, der ikke kommer på græs, kan ikke tages med i beregningen af græsningstrykket.

Hvis dyr, der tilhører en anden virksomhed, afgræsser dine marker, skal du kunne dokumentere dette med en gødningskvittering (se Skema B1 bagerst i denne vejledning), hvor den afsatte mængde husdyrgødning i antal dyreenheder skal fremgå. Antal dyreenheder oplyst i Skema B1 skal ganges med 2, da det antages at græsningsperioden er 6 måneder. Hvis du ikke selv opfodrer slætgræs, skal du kunne dokumentere, at det er afsat til en anden virksomhed til opfodring.

Udlæg og efterslæt

Du skal være opmærksom på, at udlæg og efterslæt også skal med i beregningen af græsningsarealet, og dermed græsningstrykket pr. ha. Hvis du tager slæt på udlæg og efterafgrøder, skal du beregne det korrigerede græsningsareal ud fra afgrødekategorien. Kravet til antallet af slæt står i ’Oversigtstabellen’.

Græs i omdrift

Din mark er i omdrift, hvis den har været omlagt til en anden afgrøde inden for en femårs periode. Du skal bruge normerne for græs i omdrift, afhængig af kløverprocent i græsset (se Tabel 1).

Du skal kunne dokumentere et græsningstryk, der svarer til det minimum antal græssende DE/ha, som står i ’Oversigtstabellen’. Der er flere kategorier af græs i omdrift (f.eks. afgrødekode 260, 263 og 268). Udover krav til græsningstryk er afgrødekoderne opdelt efter normudbytte. Hvis du ikke kan dokumentere denne udnyttelse kan du benytte normen for ”Græs og kløvergræs uden norm” (afgrødekode 264). Hvis græsset ikke udnyttes, kan du ikke give afgrøden en kvælstofnorm.

Permanent græs

Du skal benytte normerne for permanent græs, hvis der har været græs på marken i mindst fem år. Der er flere kategorier af permanent græs f.eks. ’Permanent græs, med normalt udbytte’ (afgrødekode 252) og ’Permanent græs, uden kløver omlagt minimum hvert 5. år’ (afgrødekode 257). Dette kan have betydning, når du søger om enkeltbetaling. Afgrødekoderne er samtidigt opdelt efter krav til græsningstryk og normudbytte.

På særligt produktive permanente græsarealer kan normen for afgrødekode 255, ’Permanent græs, under 50 pct. kløver omlagt mindst hvert 5. år’ undtagelsesvis anvendes, hvis du kan dokumentere: 1) et græsningsniveau, der svarer til kravet for græs i omdrift, og 2) at udbyttet overstiger 4000 FE pr. ha. Dokumentationen skal være en foderplan med en opgørelse af det samlede producerede antal FE på virksomheden samt foderbehovet. Produktionen af FE skal du opgøre ud fra udbyttenormerne for alle de dyrkede grovfoderafgrøder. Foderbehovet beregner du ud fra et maksimalt foderforbrug af græsafgrøder på 2500 FE pr. dyreenhed.

Eksempel 6: Hjælpeskema til beregning af græsningstryk
Afgrødekategori	Græsareal i alt Ha	Korrektionsfaktor ved slæt				Korrigeret areal (Beregnes kol. 1 - 5)	Minimum antal græssende DE pr. ha	Minimum antal DE i alt (Beregnes kol. 6 ´7)
		Areal m. slæt Ha	Antal slæt i gns. på slætareal	Andel pr. slæt af samlet udbytte	Beregnet slæt-areal (Beregnes kol. 2x3x4)
Kolonne:	1	2	3	4	5	6	7	8
Permanent græs med nomalt udbytteniveau (252)	40	26	1	0,50	13	27	0,9	24,3
Permanent græs uden kløver omlagt min. hvert 5.år (257)	90	90	3	0,33	90	0	2,1	0
Jordbruget har 40 ha permanent græs med normalt udbytteniveau, hvor der tages ét slæt på 26 ha, og 90 ha permanent græs uden kløver omlagt min. hvert 5. år, hvor der tages tre slæt. Skemaet udfyldes som vist ovenfor. Krav til minimum antal græssende dyreenheder i alt = 24,3 DE. Dyreholdet, der går ude, omfatter 32 ammekøer (over 600 kg) og 20 kvier og stude (tung race). Ammekøerne er på virksomheden hele året, mens de 20 kvier og stude blev solgt efter et halvt år i planperioden, da de var seks mdr. Dvs. der var 10 årsdyr kvier og stude. Antal dyreenheder (DE) = (32/1,4 DE) + (10/4,9 DE) = 24,9 DE. Derudover har jordbrugeren faktura for salg af slætgræs. Det vil sige, at jordbruger kan benytte kvælstofnormerne for permanent græs med normalt udbytteniveau (252), og permanent græs uden kløver omlagt min. hvert 5. år (257).

2.6 Brødhvede

For at benytte normen til brødhvede skal du sende en ansøgning til Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Planteproduktion. Landscentret kan give tilladelse til brug af normen til brødhvede på indtil 50.000 ha pr. planperiode på landsplan.

Betingelser

Før du kan benytte normen til brødhvede, skal du:

• Sende en ansøgning til Dansk Landbrugsrådgivning, Landscenteret inden fristen.
• Have en kontrakt med en grovvare- eller møllervirksomhed om levering af hvede til brødfremstilling for planperioden 2009/10 (høst 2010).
• Have et løfte om brug af norm til brødhvede fra Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret.

I kontrakten skal der være oplysninger om:

• Dit navn, adresse og CVR-nr.
• Navn, adresse og CVR-nr. på grovvare- eller møllervirksomheden, der aftager brødhveden
• Størrelsen af kontraktarealet (ha), hvedesort og den mængde kontrakten omfatter
• Den planperiode kontrakten omfatter og daterede underskrifter.

Dokumentation

Du skal have dokumentation for, at du i høsten 2008 eller 2009 har dyrket en vinterhvedesort, hvor du kunne bruge kvælstofnormen til brødhvede. Hveden skal du have leveret til en grovvare- eller en møllervirksomhed til brug for fremstilling af brød. Udover hvedesorten skal du oplyse den leverede mængde, indholdet af protein, faldtallet og hektolitervægten. Dokumentationen skal være en faktura, en kvittering eller lignende. Du skal gemme dokumentationen og kontrakten på din virksomhed i fem år.

Ansøgning om norm til brødhvede

Når du søger om norm til brødhvede, skal du bruge Plantedirektoratets skema ’Ansøgning om brug af brødhvedenormen 2009/10’, som du finder i vejledningen. Du kan enten sende det på fax-nr. 87 40 52 00 eller i en kuvert mærket ’Brødhvede’ til Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Planteproduktion, Udkærsvej 15, Skejby, 8200 Århus N. Du kan også finde skemaet på www.landscentret.dk/broedhvede eller på www.pdir.dk. Du skal ikke sende dokumentation ind sammen med ansøgningen, og du skal ikke sende din ansøgning via både fax og brev. Du kan ikke sende ansøgningsskemaet elektronisk via e-mail eller lignende.

Du kan sende en ansøgning i perioden 18. august 2009 til 21. april 2010. Ansøgningsskemaer, som modtages inden 18. august 2009, ligestilles med skemaer, som modtages denne dato. Ansøgninger, som Landscentret modtager efter kl. 16.30, regnes for modtaget den næste hverdag. Dette gælder også ansøgninger indsendt pr. fax. Hvis din ansøgning modtages på eller efter den dag, hvor arealgrænsen på 50.000 ha overskrides, vil du ikke kunne bruge normen for brødhvede. Hvis der allerede den 19. august 2009 er modtaget ansøgninger, hvor der samlet er ansøgt for over 50.000 ha, og hvis du opfylder betingelserne, vil tilladelsen gælde for et mindre areal. Normen til brødhvede fordeles efter en beregning, hvor de 50.000 ha divideres med det samlede ansøgte areal, som opfylder betingelserne.

Det er en god idé at kunne dokumentere afsendelse af ansøgning – f.eks. ved en afleveringsattest eller fax-kvittering. Du kan høre nærmere hos Landscentret (telefon 87 40 50 00), dit lokale planteavlskontor eller Plantedirektoratet.

Hvis du ikke udnytter løftet eller overdrager arealer med brødhvedenorm

Hvis du ikke udnytter eller kun delvist udnytter dit løfte om brødhvedenorm, skal bedriftens kvælstofkvote reduceres tilsvarende, og du skal ajourføre din gødningsplanlægning.

Du kan ikke overdrage et løfte, hvis du ikke selv benytter det. Du kan kun overdrage løftet, hvis du også overdrager arealerne, hvor der er givet løfte om norm til brødhvede. Du skal give den nødvendige dokumentation videre til modtageren, og modtageren skal være indforstået med at overtage kontrakten.

Nyetablerede jordbrugere

Hvis du, som ny ejer eller bruger, har overtaget arealer, hvor der tidligere har været dyrket brødhvede, kan du bruge dokumentationen for brødhvede fra den tidligere bruger af jorden.

 

| Til top | Forside | Indhold | Forrige | Næste |

Denne side er 3 af 11 til publikationen "VEJLEDNING OM GØDSKNINGS- OG HARMONIREGLER".
Version nr. 1.0 af 14-09-2009
Publikationen kan findes på adressen http://www.netpublikationer.dk/FVM/978-87-7083-418-6/index.htm
© Plantedirektoratet 2009

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri | Plantedirktoratet
Skovbrynet 20 | 2800 Kgs. Lyngby | Tlf. 4526 3600 | Email: pdir@pdir.dk | EAN-numre
Åbningstider: Mandag-torsdag: 9.00-16.00 Fredag: 9.00-15.00