VEJLEDNING OM GØDSKNINGS- OG HARMONIREGLER

Planperioden 1. august 2009 til 31. juli 2010





Indholdsfortegnelse

Resumé

1. Tilmelding til Register for Gødningsregnskab

2. Gødningsplanlægning

3. Gødningsregnskab

4. Vejledning om randzoneordningen

5. Afmelding fra Register for Gødningsregnskab

6. Leverandører, forarbejdnings- og forbrændingsanlæg

7. Generelle oplysninger

8. Forkortelser

Tabeller

Skemaer

Kolofon

Ved download af publikationen i HTML eller PDF, klik med højre museknap på linket og vælg "Gem destination som…". Vælg dernæst stedet på din computer, hvor du vil gemme filen.
PDF er et printvenligt format. For at læse og printe publikationen i dette format, skal du have en "PDF-læser" som f.eks. Adobe Reader eller Foxit Reader installeret på din computer. Disse programmer kan du hente gratis på producenternes hjemmeside.

Plantedirektoratet
Skovbrynet 20
2800 Kgs. Lyngby
Tlf.: 4526 3600
Fax: 4526 3610
E-mail: pdir@pdir.dk
Websted: http://www.pdir.fvm.dk





Resumé

For at sikre vandmiljøet er der indført regler for, hvor meget du må gødske i forhold til, hvor mange næringsstoffer de dyrkede afgrøder optager. Gødningsregnskabet er din opgørelse over hvor meget gødning, du har brugt. I denne vejledning kan du læse om de ordninger, der knytter sig til Register for Gødningsregnskab, plantedække, harmoniregler og ’randzoneordningen’. Du kan også finde tabeller og skemaer, som du kan bruge, når du laver gødningsplanlægning og gødningsregnskab.

Register for Gødningsregnskab (se afsnit 1)

Når du er med i Register for Gødningsregnskab, kan du købe handelsgødning uden afgift.

Du kan være med i registret, hvis din virksomhed:

  • Har en momspligtig omsætning på over 20.000 kr. inden for planteavl, husdyravl, skovbrug eller kombinationer heraf

Du skal være med i registret, hvis din virksomhed udover ovenstående punkt:

  • Har over 10 dyreenheder (DE) (se Tabel 8)
  • Har en husdyrtæthed over 1,0 DE/ha, eller
  • Modtager mere end 25 tons husdyrgødning eller anden organisk gødning inden for en planperiode.

Når din virksomhed er tilmeldt registret, skal du:

Plantedække og efterafgrøder (se afsnit 3.8)

Reglerne fastsætter, hvor stor en del af dine marker, du skal have tilplantet eller tilsået i vinterhalvåret, og hvilke typer af afgrøder, du skal så. Reglerne om plantedække gælder, uanset om du er tilmeldt Register for Gødningsregnskab.

Du skal overholde reglerne om plantedække, hvis din virksomhed:

Harmoniregler og harmonikrav (se afsnit 3.9)

For at have en fælles enhed omregnes størrelsen af dit dyrehold til antal DE. Det vil sige, at du skal beregne, hvor mange DE du i alt har haft i planperioden, og hvad dit harmoniareal har været i samme planperiode.

Hvis du har et dyrehold på over 3 dyreenheder (DE) eller modtager husdyrgødning eller forarbejdet husdyrgødning fra 3 eller flere DE, er du omfattet af harmonireglerne. Reglerne fastsætter, hvor meget husdyrgødning du må anvende i forhold til størrelsen af dit areal.

Som udgangspunkt må du udbringe husdyrgødning på din jord svarende til højest 1,4 DE/ha/planperiode, men der gælder særlige regler, f.eks. for kvægbrug.

Randzoneordningen (se afsnit 4)

På baggrund af regeringens indsatsplan om kompenserende foranstaltninger som følge af ophævelse af kravet om braklægning i 2008, er der etableret en frivillig randzoneordning.

Når du deltager i randzoneordningen kan du øge din virksomheds kvælstofkvote. Til gengæld er det et krav, at du øger dit areal med efterafgrøder og udlægger randzoner.

Afmelding fra Register for Gødningsregnskab (se afsnit 5)

Hvis du ikke længere ønsker at være med i Register for Gødningsregnskab kan du afmelde din virksomhed fra registret. Du afmelder din virksomhed ved at sende en overdragelseserklæring, et gødningsregnskab med ophørsdato i felt 917 eller sender et brev direkte til Plantedirektoratets Sektor for Miljø.

Kalender for 2009 - 2010

Kalender 2009 – 2010
Når du er med i Register for Gødningsregnskab, skal du overholde nogle krav og frister. Nedenfor er en oversigt over de vigtigste. Du kan læse mere i de enkelte afsnit.
2009 1. aug. Planperioden 2009/10 starter
1. aug. til 30. sep. Forlænget planperiode 2008/09
18. aug. Ansøgning om anvendelse af brødhvedenorm for 2009/10
1. sep. Frist for indberetning af leverancer af forarbejdet husdyrgødning, handelsgødning, afgasset biomasse og anden organisk gødning for 2008/09
Okt. Indkaldelse af gødningsregnskab for 2008/09
2010 31. marts Sidste frist for indberetning af gødningsregnskab for 2008/09
21. apr. Frist for gødningsplanlægning for 2009/10
21. apr. Frist for ansøgning om enkeltbetaling (gødningsplanlægningen kan integreres i denne)
31. jul. Sidste frist for tilmelding til Register for gødningsregnskab for planperioden 2009/10
31. jul. Planperioden 2009/10 slutter
1. aug. til 30. sep. Forlænget planperiode 2009/10
1. sep. Frist for indberetning af leverancer af forarbejdet husdyrgødning, handelsgødning, afgasset biomasse og anden organisk gødning for 2009/10
Okt. Indkaldelse af gødningsregnskab for 2009/10
2011 31.marts Sidste frist for indberetning af gødningsregnskab for 2009/10

Ændringer i vejledningen i forhold til sidste år:





1. Tilmelding til Register for Gødningsregnskab

1.1 Hvem skal tilmelde sig?

Du har pligt til at tilmelde din virksomhed, hvis den har en årlig momspligtig omsætning på mere end 20.000 kr. inden for planteavl, husdyravl, skovbrug eller kombinationer heraf, og samtidig opfylder mindst én af disse betingelser:

Du skal tilmelde din virksomhed inden 21 dage efter, at den opfylder kravene.

1.2 Hvem kan tilmelde sig?

Hvis du vil være med i Register for Gødningsregnskab, fordi du gerne vil købe afgiftsfri handelsgødning, kan du tilmelde din virksomhed, hvis den har:

Du skal tilmelde din virksomhed inden 31. juli 2010, hvis du vil være med i planperioden 2009/10, og kunne købe afgiftsfri handelsgødning i denne periode. Du skal være opmærksom på, at hvis din virksomhed ikke er tilmeldt registret, kan bedrifter, der leverer husdyrgødning til dig, ikke trække denne leverance fra i deres gødningsregnskab.

1.3 Hvem kan ikke tilmelde sig?

Kravet om årlig omsætning betyder, at du ikke kan tilmelde din virksomhed, hvis du ikke er momsregistreret. Kravet om at omsætningen skal være inden for planteavl, husdyravl, skovbrug eller kombinationer heraf, betyder, at f.eks. golfbaner, parker, fodboldbaner, rideskoler og hestepensioner, ikke kan være med.

Hvis du har en virksomhed med blandet drift, dvs. hvis du både driver virksomhed inden for planteavl, husdyravl, skovbrug og f.eks. har en hestepension, og din momspligtige omsætning inden for planteavl, husdyravl, skovbrug overstiger 20.000 kr., gælder reglerne om obligatorisk eller frivillig tilmelding, som nævnt ovenfor. Bemærk at minkavlere og økologiske bedrifter også er omfattet af reglerne.

1.4 Dine forpligtelser

Når din virksomhed er tilmeldt Register for Gødningsregnskab skal du:

1.3 Overtagelse af en ophørt virksomhed

Hvis du overtager en virksomhed fra en anden har du en frist på 21 dage for tilmelding af virksomheden til registret. Du skal huske at få oplysninger fra den tidligere ejer om:

Du skal desuden være opmærksom på antal udbragte DE pr. ha, specielt hvis du er svineproducent og overtager jorden fra et kvægbrug.

Når du overtager en ophørt virksomhed og tilmelder dig Register for Gødningsregnskab, skal du fremover indberette et gødningsregnskab. I planperioden 2009/10 har du ret til kvælstofkvoten for hele planperioden. Du skal derfor medtage al den gødning, der er brugt på de arealer du overtager i perioden - også den gødning som den tidligere jordbruger brugte. Du skal altså have alle forhold med i dit gødningsregnskab, også selvom den tidligere bruger vælger at indberette et gødningsregnskab for perioden 1. august 2009 og frem til den dato, hvor du overtager virksomheden.

Hvis du allerede er tilmeldt Register for Gødningsregnskab, skal du medtage forholdene i dit gødningsregnskab sammen med forholdene for din nuværende virksomhed.

Eksempel 1: Hvad skal den nye bruger indberette?
Startlager pr. 1. august 2009 50 kg N 708
Indkøbt Handelsgødning i perioden 1. august 2009 til 31.juli 2010 + 700 kg N 703
Lager status pr. 31.juli 2010 150 kg N   705
Forbrug fra 1. august 2010 til 30.september 2010 (til afgrøder høstet eller afgræsset før 31. december 2010) - 0 kg N   704
Slutlager pr. 31. juli 2010 (felt 705 minus 704) = 150 kg N - 150 kg N 707
Samlet forbrug af handelsgødning i kg kvælstof 2009/2010 (felt 708 plus 703 minus 707)   = 600 kg N 706
I dette eksempel overtager en køber den 1. marts 2010 en ejendom med en samlet kvælstofkvote på 700 kg N. Sælger har oplyst, at ejendommen havde et startlager på 50 kg N (felt 708). Sælger har købt handelsgødning med 500 kg N, og den nye ejer køber fra den 1. marts til den 31. juli 2010 handelsgødning med 200 kg N. Indkøbt handelsgødning er derfor i alt: 200 kg N + 500 kg N = 700 kg N (felt 703). Ved planperiodens udløb den 31. juli er der et lager på 150 kg N (felt 707). Det samlede forbrug er derfor indkøb (700 kg N) + startlager (50 kg N) – slutlager (150 kg N) = 600 kg N (felt 706) .





2. Gødningsplanlægning

Når du er tilmeldt Register for Gødningsregnskab, skal du lave en gødningsplanlægning, der viser, hvilke marker og afgrøder, du planlægger at dyrke i sæsonen. Ud fra gødningsplanen beregner du en kvote for, hvor meget kvælstof du må fordele på dine marker. Dette er din kvælstofkvote. For at beregne kvoten bruges altså planlagte afgrøder (mark, areal, afgrøde), afgrødens kvælstofnorm, afgrøder dyrket sidste år (forfrugt), jordbundstype, efterafgrøder og kvælstofprognosen.

Du har mulighed for at korrigere din kvælstofkvote, hvis du har forhøjede udbytter eller er udsat for ekstremt vejr. Du skal korrigere din kvælstofkvote, hvis du har MVJ-aftaler, MB-aftaler eller andre aftaler (se afsnit 2.4).

Du skal være opmærksom på, at der er særlige regler for græs og brødhvede (se afsnit 2.5 og 2.6) samt regler om pligtige efterafgrøder (se afsnit 3.8).

Frist for gødningsplanlægning

Din gødningsplanlægning skal være klar inden den 21. april 2010. Hvis du tilmelder dig til Register for Gødningsregnskab senere, skal du lave gødningsplanlægningen snarest efter, at du har modtaget dit tilmeldingsbevis.

Du kan med fordel lave din gødningsplanlægning sammen med din ansøgning om enkeltbetaling til FødevareErhverv. Det vil i så fald betyde:

Hvis du ikke søger om enkeltbetaling, kan du alligevel bruge den elektroniske ansøgning om enkeltbetaling til gødningsplanlægning, men oplysningerne bliver ikke gemt af Fødevareministeriet. Du skal derfor selv opbevare dem, og oplysningerne bliver ikke fortrykt i dit gødningsregnskab.

Du kan også lave planlægningen i Skema A, eller i andre skemaer, godkendt af Plantedirektoratet. Der er et særligt Skema A til specialafgrøder, der omfatter skov-, planteskole-, drivhus-, og/eller juletræskulturer. Begge skemaer finder du bagest i vejledningen.

For at du kan anvende gødningsplanen som dokumentation for ændringer skal du ajourføre din gødningsplanlægning i løbet af planperioden, så den svarer til de faktiske forhold. Vær opmærksom på at gemme den oprindelige gødningsplan, som viser at gødningsplanlægningen er udført inden for fristen.

Særligt for MJV-ordninger: Ved følgende MVJ-ordninger, skal du lave en gødningsplanlægning, også selvom du ikke er med i Register for Gødningsregnskab:

Du skal være opmærksom på, at der kan være særlige regler for beregning af virksomhedens produktion af husdyrgødning ved MVJ-aftaler (se afsnit 3.2).

2.1 Gødningsplanlægning sammen med ansøgning om enkeltbetaling

Når du søger om enkeltbetaling, kan du indberette oplysninger, der også benyttes i din gødningsplanlægning. Her udfylder du oplysninger om mark nr., areal og afgrøder (Du kan finde forklaringer på begreber i afsnit 2.3).

Eksempel 2: Sådan ser den elektroniske version af gødningsplansiden ud i ansøgning om enkeltbetaling for 2009. Du vil kunne finde det opdaterede skema for 2010 på www.ferv.fvm.dk

Billede: Eksempel 2: Sådan ser den elektroniske version af gødningsplansiden ud i ansøgning om enkeltbetaling for 2009.

For at kunne beregne kvælstofkvoten og gøre din gødningsplanlægning færdig skal du tilføje nogle få ekstra oplysninger til din ansøgning om enkeltbetaling på side 4. Her skal du notere JB-nr. (jordtype), eventuel vandingstilladelse (i feltet ”Vanding”), forfrugt, efterafgrøder, og hvis du dyrker flere hold afgrøder pr. vækstsæson. Du skal ikke anføre korrektionen for kvælstofprognosen da korrektionen sker automatisk, efter at prognosen er offentliggjort.

2.2 Gødningsplanlægning i Skema A og Skema A (specialafgrøder)

Skema A er vedlagt i denne vejledning. Du skal udfylde alle felter. En nærmere forklaring af de oplysninger du skal give, kan du finde i afsnit 2.3. Hvis du har en vandingstilladelse, skal du tilføje et V i kolonne 3 ”JB-nr.”. Har du specialafgrøder (skov-, planteskole-, drivhus-, og/eller juletræskulturer), skal du bruge skema A (specialafgrøder).

Kvælstofkvote og planlagt forbrug

Du kan beregne din kvælstofkvote på bagsiden af skema A:

Kvælstofprognosen

Du skal korrigere din kvælstofnorm for de afgrøder, du dyrker ud fra den årlige kvælstofprognose. Plantedirektoratet offentliggør prognosen omkring medio marts 2010. Korrektionen skal kun foretages for arealer med korn og forårssåede afgrøder (herunder grønsager og krydderurter), og afgrøder, der har en højere kvælstofkvote end 0 kg N pr. ha efter, at forfrugtsværdier er trukket fra. Din kvælstofkvote kan derfor ikke blive negativ.

For at udregne hvor meget du skal korrigere dit kvælstofforbrug, skal du for hver jordtype gange antal hektar med kvælstofprognosens tal for jordtypen i kg N pr. ha. Kvælstofprognosen kan være positiv, negativ eller neutral. Hvis prognose er negativ, oplyser du dette med et minustegn. Resultaterne lægges sammen, så du kan se, hvor meget du skal lægge til eller trække fra for at få din endelige kvælstofkvote. Når du benytter ansøgning om enkeltbetaling til gødningsplanlægningen sker korrektionen for prognosen automatisk. Ellers kan du bruge bagsiden af skema A.

Fosfor og kalium

Du kan oplyse behovet for fosfor i gødningsplanlægningen. Du kan finde de retningsgivende normer ved standardudbytte for JB 2 + 4 og middel fosfortal (Pt. 2-4) i Tabel 1. Hvis du ønsker at planlægge kaliumbehovet, kan du finde retningsgivende normer ved standardudbytte for JB 2 + 4 og middel kalital (Kt. 8-11) i Tabel 1.

Specialafgrøder (skov-, planteskole-, drivhus-, og/eller juletræskulturer)

Hvis du har specialafgrøder, kan du lave din gødningsplanlægning i skema A (specialafgrøder), eller i andre skemaer, godkendt af Plantedirektoratet. Du kan bruge skemaet, hvis du kun dyrker afgrøderne i Tabel 2, og i denne planperiode ikke bruger husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning eller anden organisk gødning. Forskellen mellem gødningsplanlægning for disse typer afgrøder, i forhold til at bruge det almindelige skema A, er, at du finder din kvælstofnorm i Tabel 2, og at du skal oplyse, om du dyrker afgrøder i et åbent eller et lukket system.

Du beregner markens kvælstofnorm pr. hektar ved at trække forfrugtsværdien (afhængig af forrige års afgrøde) fra grundnormen for afgrøden og indregne eventuelle korrektioner. Til sidst udregner du markens samlede kvælstofkvote ved at gange markens areal med afgrødens kvælstofnorm, kolonne 2 x kolonne 9. Den samlede kvote for alle marker får du ved lægge tallene i kolonne 10 sammen.

Kvælstofnorm og -kvote: Hvis du har omsået, beregner du kvoten ud fra den afgrøde, du senest har sået. For lukkede systemer er normen den brugte mængde kvælstof og ved udfyldelsen af gødningsplanlægningen skal du sætte kvælstofkvoten til det forventede forbrug pr. ha. Hvis du dyrker kulturer, der ikke har en artsspecifik kvælstofnorm, kan du få tilladelse til at bruge en højere kvælstofnorm. Du skal lave en skriftlig ansøgning, hvor du dokumenterer, at du ud fra god dyrkningspraksis har behov for en højere kvælstofkvote end den, der står i fællesnormen.

2.3 Hvad skal oplyses ved gødningsplanlægning

Nedenfor er en liste over oplysninger, der skal med i gødningsplanlægningen. De to efterfølgende afsnit beskriver, hvordan du gør.

1. Mark nr./markblok nr.: Er den enkelte marks identifikations-nr. Du skal oplyse mark-nr. (og markblok-nr. ved enkeltbetalingsansøgning) for alle dine marker. Det er kun dyrkede, udyrkede og udtagne marker, der er omfattet af reglerne om gødningsplanlægning.

2. Areal (ha): Er markens størrelse i hektar. Du skal oplyse markens areal i hektar med mindst én decimal ved udregninger i forbindelse med gødningsplanlægning. Du skal dog skrive to decimaler, hvis du søger om enkeltbetaling.

3. Afgrøde: Er afgrøden/afgrøderne i denne planperiode. Det er de samme afgrødekoder som i ansøgning om enkeltbetaling. Du kan finde afgrødekoderne i Tabel 1 og Tabel 2. Hvis afgrøden ikke er nævnt specifikt i Tabel 1 eller Tabel 2, skal du bruge en fællesnorm, f.eks. ”Andre kornarter, efterårssået”, eller for specialafgrøder, f.eks. ”Anden træfrugt”.

4. JB-nr. (jordtype): Jordtype og JB-nr. bestemmes ud fra jordtyper i pløjelaget. Hver jordtype har forskellig kvælstofnorm. Jordtyperne er: Grovsand, finsand, sandblandet lerjord, lerjord og vandet sandjord. Jordtype 12 (specielle jordtyper) kan du dele ind under grovsand, sandblandet lerjord eller lerjord, hvis teksturen svarer til disse jordtyper. Jordtypen for jorderne på din bedrift kan du finde på www.djf-geodata.dk

5. Vandet sandjord: Er marker, der vandes, og derfor har en anden kvælstofnorm. Du kan benytte normerne for vandet sandjord, hvis du kan dokumentere en vandingstilladelse på minimum 75 mm vand, svarende til 750 m³ pr. ha. Du kan beregne størrelsen på det areal du kan vande, hvis du vil opfylde dette krav, ved at dividere den samlede vandmængde i din vandingstilladelse med 750 m³ pr. ha.

6. Forfrugt: Markens forfrugt er hovedafgrøden på marken året før. Hvis du f.eks. har dyrket korn med græsudlæg i foråret 2009, er det kornafgrøden, du skal oplyse som forfrugt for afgrøden i 2010. Nogle forfrugter samler mere kvælstof op end andre, og frigiver det til gavn for de afgrøder, der følger efter. Forfrugtsværdien er med til at dække kvælstofbehovet for den efterfølgende afgrøde. Derfor skal du trække værdien af forfrugten fra kvælstofnormen til afgrøden. Du finder forfrugtsværdien af afgrøden fra sidste år i Tabel 1 og 2. Hvis der for afgrøden i den nye sæson står ’Nej’ i kolonne 4 ’Indregning af forfrugtsværdi i afgrødens kvælstofnorm’ i Tabel 1, skal du skrive forfrugtsværdien som nul.

7. Kvælstofnorm: Er den maksimale mængde kvælstof du må bruge til at dyrke en bestemt afgrøde. Ud for hver afgrøde i Tabel 1 og 2, står der hvilken kvælstofnorm afgrøden har på forskellige jordtyper.

8. Efterafgrøde: Er afgrøder, der står på marken efter høst af hovedafgrøden, og derfor opsamler kvælstof, så det ikke udvaskes til vandmiljøet. I forbindelse med din gødningsplanlægning skal du oplyse, om du skal etablere 10 eller 14 pct. pligtige efterafgrøder af din virksomheds efterafgrødegrundareal (se afsnit 3.8). Hvis du er økolog, skal du etablere seks eller 10 pct. pligtige efterafgrøder. Du skal ligeledes oplyse, hvor du etablerer eller udlægger efterafgrøder i efteråret 2010. I skema A, skal du oplyse summen af arealer med pligtige efterafgrøder.

2.4 Korrektioner af kvælstofnormer

Du skal korrigere din kvælstofkvote, hvis du har arealer med MVJ-aftaler, MB-tilsagn eller andre aftaler. I gødningsplanlægningen skal du markere dette i kolonnen ”N- korrektion” i enkeltbetalingsansøgningen, eller i kolonne 8 ”Evt. N-korrektion” i Skema A. Du skal også skrive andre begrænsninger i kvælstofforbruget i denne kolonne, f.eks. begrænsninger i forbindelse med indsatsplaner til drikkevandsbeskyttelse (angivet med tal). Du kan korrigere din kvælstofkvote, hvis du har forhøjede udbytter eller er udsat for ekstremt vejr.

MVJ-tilsagn, Miljøbetinget tilskud og andre aftaler

Hvis du har lavet en aftale med en offentlig myndighed eller har indgået et tilsagn om, at bestemte arealer skal have mindre kvælstof, er det den aftalte mængde, der er grundlaget for din kvælstofkvote på disse arealer. Der findes forskellige tilsagnstyper for forskellige år. Oversigt over tilsagnstyperne findes i ”Vejledning til Fællesskema 2009” (i bilag 2). Nedenfor gennemgås hvordan du behandler de forskellige typer tilsagn i forbindelse med gødningsplanlægningen.

Tilsagn indgået i år 2002 og tidligere, samt 2006 og senere:

A) MVJ-tilsagn med kvælstofkvote (tilsagnstype 4 og 5): Dette henviser til tilsagn indgået i 2002 og tidligere, hvor der i tilsagnet er bestemt en kvote for den totale mængde kvælstof, du må tilføre et areal (se eksemplet nedenfor). Bemærk at tilsagnet lyder på total kg N, hvilket betyder, at der ikke kan indregnes en udnyttelsesprocent (selvom der udbringes organisk gødning).

Eksempel 3: Korrektion ved MVJ-tilsagn om Pleje af græs med afgræsning (tilsagnstype 5)
MVJ-tilsagnet lyder på tildeling af maks. 50 kg total N/ha. Afgrødekoden er 253 og JB-nr. 3, som har N-normen 80 kg N/ha. Korrektionen bliver derfor: 80 kg N/ha – 50 kg N/ha = 30 kg N/ha. I korrektionskolonnen anføres ”-30”, som så fratrækkes afgrødens norm, der derfor ender på de tilladte 50 kg N/ha. Den husdyrgødning der afsættes på marken ved græsning, kan fratrækkes i bedriftens normproduktion.

B) MVJ-tilsagn uden kvælstofkvote (tilsagnstype 4, 5, 9, 16 og 40): Hvis dine husdyr afgræsser arealer med et MVJ-tilsagn, kan den mængde kvælstof, som de afsætter her, trækkes fra i gødningsregnskabet. Det gælder både ved afgræsning af arealer, der tilhører virksomheder, som er med i Register for Gødningsregnskab og på arealer, der tilhører virksomheder uden for registret. Tilsagnet skal være givet efter ordningerne: ’Miljøvenlig drift af græsarealer’ eller ’Pleje af græs- og naturarealer’. Dog må tilsagnet ikke være indgået i perioden 2003 til 2005 (se punkt C).

For afsætning af husdyrgødning på arealer med aftale om 0 kg N/ha, MVJ-0 arealer, gælder kravene i Oversigt 1. Husk at disse arealer ikke er harmoniarealer. Dette skyldes, at der ikke må udbringes husdyrgødning maskinelt på arealerne. Den husdyrgødning, der er afsat på arealet skal derfor ikke medtages som udbragt i gødningsregnskabets punkt 3.9 (se afsnit 3.9).

Oversigt 1: Husdyrgødning på MVJ-0 arealer (kan forekomme for tilsagnstype 4, 5, 9, 13, 16 og 40)
Egne dyr afgræsser egne MVJ-0 arealer
Er med i Register for Gødningsregnskab Er ikke med i Register for Gødningsregnskab ¹)
  • Kvælstof mængden angives som normproduktion i Gødningsregnskabet, felt 303 i Skema B.
  • Brug felt 319 i Gødningsregnskabet (Skema B) til at fratrække den samme mængde kvælstof
 Intet krav om gødningsregnskab
Afgiver/modtager husdyrgødning til MVJ-0 arealer
Modtager Afgiver (ejer af dyrene)
Er med i Register for Gødningsregnskab Er ikke med i Register for Gødningsregnskab Er med i Register for Gødningsregnskab Er ikke med i Register for Gødningsregnskab
  • Kvælstof mængden angives i Gødningsregn-
    skabet som modtaget
    husdyrgødning, felt 304 i Skema B.
  • Brug felt 319 i Gød-
    ningsregnskabet (Skema B) til at fratrække den
    samme mængde kvælstof.
  • Kopi af skema B1 eller græsningsaftale skal foreligge ³)
 Ikke muligt! Skal være med i register
Undtagelse ¹), hvor Græsningsaftale skal foreligge.		 Gødning overført via Skema B1 med kryds i felt 166 Græsningsaftale skal som
minimum foreligge hos
modtager ²)
  1. Mindre virksomheder som ikke er pligtige til at være med i Register for Gødningsregnskab (se afsnit 1).
  2. Skriftlig græsningsaftale skal minimum indeholde:
    • Oplysninger om dyr eller DE der afgræsser
    • Græsningsperioden
    • Størrelsen af græsningsarealet
    • CVR-nr. eller CPRnr., navn og adresse
    • Antal slet skal kunne dokumenteres ved salgsbilag
  3. Hvis afgiver (ejer af dyrene) er med i Register for Gødningsregnskab skal der foreligge en kopi af skema B1 fra afgiver. Hvis afgiver ikke er med i Register for Gødningsregnskab skal der foreligge en græsningsaftale.

Tilsagn indgået i 2003 – 2005:

C) MVJ-tilsagn (tilsagnstype 11 og 13). Her kan der være tale om tre forskellige typer MVJ-tilsagn:

1. Tilsagn med udtagningsforpligtelse: På arealer med denne tilsagnstype skal du anvende kvælstofnormen til afgrøder med afgrødekode 315 eller 319, og det er ikke nødvendigt at korrigere i kvælstofnormen.

2. Tilsagn om 0 kg N/ha, men afsætning fra dyr på arealet er tilladt: På disse arealer er det af betydning for dit gødningsregnskab om du har et græsningstryk på over eller under 0,2 DE/ha, og om du er med i Register for Gødningsregnskab. Når du har dyr, der afgræsser dine egne arealer med en aftale om 0 kg N/ha, skal du følge de krav, der fremgår af ”Hjælpeskema: Husdyrgødning afsat på MVJ-0 arealer (2003-2005)” bagerst i denne vejledning.

Hvis du afgiver husdyrgødning til arealer med en aftale om 0 kg N/ha eller modtager husdyrgødning på sådanne arealer, skal du følge kravene, der også fremgår af ”Hjælpeskema: Husdyrgødning afsat på MVJ-0 arealer (2003-2005)”.

3. Tilsagn om at kvælstofkvoten nedsættes med en procentsats efter at kvælstofprognosen er indregnet: For at beregne hvor meget din kvote nedsættes, skal du gange den fastsatte reduktion (i pct.) med afgrødens kvælstofnorm efter korrektion for kvælstofprognosen og forfrugtsværdi. Er afgrødens kvælstofnorm f.eks. 250 kg N efter korrektionen for prognosen og forfrugtsværdi og du har en aftale om 30 pct. reduktion, vil din reduktion være 0,30 x 250 kg N = 75 kg N. 75 kg N skrives ind i gødningsplanlægningen under ’Evt. N-korrektion’.

D) MVJ-tilsagn om Nedsat N (tilsagnstype 1): I disse tilsagn skal kvælstoftilførslen nedsættes til 60 pct. af kvoten. Der kan være tale om forskellige typer tilsagn om nedsættelse af tilførsel af kvælstof og hvordan den korrigeres i forhold til kvælstofprognosen. I eksemplet nedenfor kan du se, hvordan du udregner din korrektion i tre forskellige tilsagn.

Eksempel 4: Korrektion ved MVJ-tilsagn med 60 pct. af kvote

Baggrundsinformation om bedriften:
Afgrøde: Vårbyg
JB-nr. 5, Område B
Kvælstofnorm: 120 kg N/ha
Kvælstofprognosen: +5 (prognose for 2009 anvendt)

Kvælstofkorrektionen er 40 pct., da tilførslen skal nedsættes til 60 pct. af kvoten. Nedsættelse i kg kvælstof er derfor 0,4 x kvælstofnormen for markens afgrøder, det vil sige 0,4 x 120 kg N/ha = 48 kg N. I ’Evt. N-korrektion’ skriver du -48 kg N/ha og beregner herefter markens kvælstofkvote.

Korrektion for kvælstofprognosen (for de marker der skal korrigeres, dvs. korn og forårssåede afgrøder med en kvælstofkvote, der er større end 0 kg N):

  1. Dit tilsagn siger, at du skal indregne nedsættelsen af dine markers kvælstofkvote før korrektion for kvælstofprognosen (typisk for aftaler før 2004). Her indsætter du de +5 kg N/ha i feltet hvor konsekvenserne af prognosen beregnes.
  2. Dit tilsagn siger, at du skal indregne nedsættelsen af dine markers kvælstofkvote efter korrektion for kvælstofprognosen. Her beregner du kvælstofprognosen som: 60 pct. x kvælstofprognosen (0,6 x 5 = 3). Du skal derfor skrive 3 som korrektion for kvælstofprognosen for det antal hektar du har tilsagn til.
  3. Dit tilsagn siger, at dine marker ikke skal korrigeres for kvælstofprognosen. Her skriver du 0 for det antal ha, du har tilsagn til under korrektion for kvælstofprognosen.

E) Miljøbetinget tilskud: Der er forskellige ordninger for miljøbetinget tilskud til landbrugsarealer. De bestemmer, hvor meget kvælstof du kan give dine marker. F.eks. kan en aftale indbefatte, at der højest må tilføres 140 kg totalkvælstof i gennemsnit pr. ha for hele bedriftens harmoniareal. I en sådan aftale er de 140 kg N/ha total N, og kvælstofkvoten er gjort op i udnyttet kvælstof. Det vil sige, at den totale mængde kvælstof er blevet ganget med udnyttelsesprocenten. For din kvælstofkvote betyder det at:

Dit tilsagn kan også indbefatte, at kvælstofkvoten højest må være 75 pct. af kvælstofkvoten for det inkluderede areal, det vil sige, at din reduktion vil være 25 pct. Du skal derfor gange afgrødens kvælstofnorm efter du har korrigeret for kvælstofprognosen og evt. forfrugtsværdi) med reduktionen på 25 pct. Reduktionen skrives i kolonnen ’Evt. N-korrektion’ (og bruges når markens kvælstofkvote skal udregnes).

F) Kvælstofkontrakt: Hvis du har en kvælstofkontrakt, skal du nedsætte hele bedriftens kvælstofkvote, efter korrektion for kvælstofprognosen, med den aftalte procentsats.

G) Økologiske producenter: For økologiske marker og marker, der er under omlægning, er det de økologiske regler, der gælder. Du må højest tilføre 170 kg totalkvælstof i gennemsnit pr. ha, også selvom den beregnede kvote er større. Hvis kvælstofkvoten derimod er mindre end 170 kg totalkvælstof pr. ha harmoniareal, må du kun bruge gødning svarende til den mindre kvælstofkvote. De 170 kg N/ha er total N, og kvælstofkvoten er gjort op i udnyttet kvælstof, altså total kvælstof gange udnyttelseskrav.

Hvis du ikke udnytter din kvælstofkvote på disse marker, må du ikke bruge dette kvælstof på eventuelle ikke-økologiske marker. Du skal beregne bedriftens samlede kvælstofkvote på side 4 i enkeltbetalingsansøgningen uden at tage hensyn til, at du er økolog.

Forventet højere udbytte

Du kan få en højere kvælstofnorm til en afgrøde, hvis du kan dokumentere, at du tidligere har høstet et forhøjet udbytte for afgrøden. Det vil sige, at dit høstudbytte de sidste fem år i gennemsnit ligger højere end standardnormen i Tabel 1. Det forhøjede udbytte beregner du som et gennemsnit af de sidste fem planperioders høstudbytte af afgrøden. Du skal have dyrket afgrøden i minimum 3 år.

Dokumentation: Hvis du kan dokumentere, at du har dyrket afgrøden i alle fem planperioder, kan du udelade det højeste og det laveste høstudbytte ved beregningen. Hvis du mangler dokumentation for ét år, skal du regne det manglende års udbytte som det laveste, og samtidig udelade det år med det højeste udbytte. Har du kun dyrket afgrøden i tre år, skal alle tre år bruges ved beregningen. I din beregning kan du ikke medtage salg til andre tilmeldte jordbrugsvirksomheder og heller ikke afgrøder, der er brugt til opfodring af din egen besætning.

Det forventede udbytte skal du have fastlagt senest 21. april 2010. Det betyder, at du kan komme til at mangle dokumentation for udbyttet i planperioden 2008/09, hvis du først afsætter det på et senere tidspunkt. Udbyttet skal du derfor udelade af beregningen sammen med det højeste udbytte i de fire foregående planperioder. Dokumentationen skal være:

Hvis du bruger reglerne om forventet højere udbytte for en afgrøde, skal du udfylde skema A1. I enkeltbetalingsansøgningen noterer du dette, hvor du indberetter korrektioner til kvælstofnormen for en mark. I skema A afkrydses i feltet ’Har forhøjet kvælstofnorm pga. forventet højere udbytter’ (nederst på skemaet).

Din korrigerede kvælstofnorm: For at få din korrigerede kvælstofnorm, skal du finde korrektionsfaktoren for din afgrøde. Den står i Tabel 1, kolonne 15. Korrektionsfaktoren viser, hvor meget mere kvælstof pr. hektar, du må tilføre afgrøden, afhængigt af hvor mange hektokilo dit udbytte ligger over standardudbyttet pr. hektar. Den korrigerede norm skal du overføre til din gødningsplanlægning.

Eksempel 5: Korrektion ved forventet højere udbytte - havre på mark med JB-nr. 5
År 2004/05 2005/06 2006/07 2007/08 2008/09
Udbytte Hkg/ha 65 67 56 69 65
Jordbruger vælger at udelade det højeste og det laveste udbytte af beregningen. Det vil sige, at kun tre planperioder medregnes. Normer og korrektionsfaktorer findes i Tabel 1, i eksemplet afgrødekode 3.
Gennemsnit = (65 +67+65) hkg/ha/3 = 65,7 hkg/ha
Udbyttenorm = 55 hkg/ha
Korrektionsfaktor = 1,5 kg N pr. hkg
Ekstra kvælstof = 10,7 hkg/ha x 1,5 kg N pr. hkg = 16,05 kg N/ha
Kvælstofnorm = 90 kg N/ha
Forhøjet norm = 90 +16,1 = 106,1 kg N/ha

Forpagtning/køb og nystartet: Som forpagter eller nystartet, kan du korrigere for forhøjet udbytte for én eller flere afgrøder, hvis den tidligere ejer har dyrket afgrøden, og du har dennes dokumentation. Har du dokumentation for et højere udbytte i f.eks. vinterhvede fra tidligere år og forpagter et areal, hvor du sår vinterhvede, gælder reglerne for forhøjet udbytte også for dine forpagtede arealer.

Miljøgodkendelser

Hvis du har lavet en aftale om reduktion af kvælstofnormen i forbindelse med, at du har fået en miljøgodkendelse fra kommunen til dit husdyrbrug (dette inkluderer også VVM godkendelser m.v.), skal du medtage denne reduktion i din gødningsplanlægning i kolonnen ’Evt. kvælstofkorrektion’ (kolonne 8). Hvis du f.eks. har fået en reduceret kvælstofkvote for nogle marker eller for hele bedriften, bruger du denne som kvælstofkvote. Hvis du har fået en procentvis reduktion, ganger du det antal procent kvælstoftilførslen skal reduceres med markens kvælstofnorm og skriver tallet i kolonne ’Evt. N-reduktion’.

Ekstreme vejrtilfælde

Hvis du mister kvælstof, som du har udbragt på en mark eller på dele af en mark, på grund af ekstreme vejrtilfælde, kan din kvælstofkvote forhøjes. Du skal have en erklæring fra en planteavlskonsulent, der er ansat i en landøkonomisk forening, eller fra en konsulent, der er godkendt til dette af os. Erklæringen skal skrives på en blanket, der er godkendt af Plantedirektoratet og sendes til Plantedirektoratet, Sektor for Miljø. På baggrund af en besigtigelse af marken skal erklæringen indeholde en begrundelse for, hvorfor markerne afviger fra det normale. Du kan finde en formular til konsulenterklæringen på www.pdir.dk sammen med en vejledning.

Du må først tilføre yderligere kvælstof, når vi skriftligt har godkendt erklæringen. Vi behandler normalt erklæringer inden for syv arbejdsdage.

2.5 Kvælstofnormer for græs

For at kunne anvende kvælstofnormen for de forskellige kategorier af græs, skal du beregne udnyttelsen af græsset ved afgræsning og/eller slæt. Der er krav om at der skal være et bestemt antal græssende dyr pr. ha opgjort i dyreenheder eller tages et bestemt antal slæt (se Tabel 1, Oversigtstabellen). Du kan beregne græsningstrykket ved hjælp af hjælpeskemaet ’Hjælpeskemaet til beregning af græsningstryk’. Her kan du også beregne forholdet mellem kravet til antal dyreenheder og antal slæt. Du skal kunne dokumentere, at kravet bliver overholdt. Svin, fjerkræ, mink, samt dyr, der ikke kommer på græs, kan ikke tages med i beregningen af græsningstrykket.

Hvis dyr, der tilhører en anden virksomhed, afgræsser dine marker, skal du kunne dokumentere dette med en gødningskvittering (se Skema B1 bagerst i denne vejledning), hvor den afsatte mængde husdyrgødning i antal dyreenheder skal fremgå. Antal dyreenheder oplyst i Skema B1 skal ganges med 2, da det antages at græsningsperioden er 6 måneder. Hvis du ikke selv opfodrer slætgræs, skal du kunne dokumentere, at det er afsat til en anden virksomhed til opfodring.

Udlæg og efterslæt

Du skal være opmærksom på, at udlæg og efterslæt også skal med i beregningen af græsningsarealet, og dermed græsningstrykket pr. ha. Hvis du tager slæt på udlæg og efterafgrøder, skal du beregne det korrigerede græsningsareal ud fra afgrødekategorien. Kravet til antallet af slæt står i ’Oversigtstabellen’.

Græs i omdrift

Din mark er i omdrift, hvis den har været omlagt til en anden afgrøde inden for en femårs periode. Du skal bruge normerne for græs i omdrift, afhængig af kløverprocent i græsset (se Tabel 1).

Du skal kunne dokumentere et græsningstryk, der svarer til det minimum antal græssende DE/ha, som står i ’Oversigtstabellen’. Der er flere kategorier af græs i omdrift (f.eks. afgrødekode 260, 263 og 268). Udover krav til græsningstryk er afgrødekoderne opdelt efter normudbytte. Hvis du ikke kan dokumentere denne udnyttelse kan du benytte normen for ”Græs og kløvergræs uden norm” (afgrødekode 264). Hvis græsset ikke udnyttes, kan du ikke give afgrøden en kvælstofnorm.

Permanent græs

Du skal benytte normerne for permanent græs, hvis der har været græs på marken i mindst fem år. Der er flere kategorier af permanent græs f.eks. ’Permanent græs, med normalt udbytte’ (afgrødekode 252) og ’Permanent græs, uden kløver omlagt minimum hvert 5. år’ (afgrødekode 257). Dette kan have betydning, når du søger om enkeltbetaling. Afgrødekoderne er samtidigt opdelt efter krav til græsningstryk og normudbytte.

På særligt produktive permanente græsarealer kan normen for afgrødekode 255, ’Permanent græs, under 50 pct. kløver omlagt mindst hvert 5. år’ undtagelsesvis anvendes, hvis du kan dokumentere: 1) et græsningsniveau, der svarer til kravet for græs i omdrift, og 2) at udbyttet overstiger 4000 FE pr. ha. Dokumentationen skal være en foderplan med en opgørelse af det samlede producerede antal FE på virksomheden samt foderbehovet. Produktionen af FE skal du opgøre ud fra udbyttenormerne for alle de dyrkede grovfoderafgrøder. Foderbehovet beregner du ud fra et maksimalt foderforbrug af græsafgrøder på 2500 FE pr. dyreenhed.

Eksempel 6: Hjælpeskema til beregning af græsningstryk
Afgrødekategori Græsareal i alt
Ha		 Korrektionsfaktor ved slæt Korrigeret areal
(Beregnes kol. 1 - 5)		 Minimum antal græssende
DE pr. ha		 Minimum antal
DE i alt
(Beregnes
kol. 6 ´7)
Areal m. slæt
Ha		 Antal slæt i gns. på slætareal Andel pr. slæt af samlet udbytte Beregnet slæt-areal
(Beregnes kol. 2x3x4)
Kolonne: 1 2 3 4 5 6 7 8
Permanent græs med nomalt udbytteniveau (252) 40 26 1 0,50 13 27 0,9 24,3
Permanent græs uden kløver omlagt min. hvert 5.år (257) 90 90 3 0,33 90 0 2,1 0
Jordbruget har 40 ha permanent græs med normalt udbytteniveau, hvor der tages ét slæt på 26 ha, og 90 ha permanent græs uden kløver omlagt min. hvert 5. år, hvor der tages tre slæt. Skemaet udfyldes som vist ovenfor. Krav til minimum antal græssende dyreenheder i alt = 24,3 DE.
Dyreholdet, der går ude, omfatter 32 ammekøer (over 600 kg) og 20 kvier og stude (tung race). Ammekøerne er på virksomheden hele året, mens de 20 kvier og stude blev solgt efter et halvt år i planperioden, da de var seks mdr. Dvs. der var 10 årsdyr kvier og stude.
Antal dyreenheder (DE) = (32/1,4 DE) + (10/4,9 DE) = 24,9 DE.
Derudover har jordbrugeren faktura for salg af slætgræs.
Det vil sige, at jordbruger kan benytte kvælstofnormerne for permanent græs med normalt udbytteniveau (252), og permanent græs uden kløver omlagt min. hvert 5. år (257).

2.6 Brødhvede

For at benytte normen til brødhvede skal du sende en ansøgning til Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Planteproduktion. Landscentret kan give tilladelse til brug af normen til brødhvede på indtil 50.000 ha pr. planperiode på landsplan.

Betingelser

Før du kan benytte normen til brødhvede, skal du:

I kontrakten skal der være oplysninger om:

Dokumentation

Du skal have dokumentation for, at du i høsten 2008 eller 2009 har dyrket en vinterhvedesort, hvor du kunne bruge kvælstofnormen til brødhvede. Hveden skal du have leveret til en grovvare- eller en møllervirksomhed til brug for fremstilling af brød. Udover hvedesorten skal du oplyse den leverede mængde, indholdet af protein, faldtallet og hektolitervægten. Dokumentationen skal være en faktura, en kvittering eller lignende. Du skal gemme dokumentationen og kontrakten på din virksomhed i fem år.

Oversigt 2: Godkendte vinterhvedesorter til brødhvede

Asano, Cardos, Ellvis, Hereward, Heroldo, Opus, Paroli, Skagen, Tommi, Torrild; Tuareg og Ure.

Krav til brødhvedens kvalitet er mindst:

  • Faldtal 275
  • Hektoliter 77 kg
  • Proteinindhold 11,5 pct.

Alle tre krav skal være opfyldt.


Ansøgning om norm til brødhvede

Når du søger om norm til brødhvede, skal du bruge Plantedirektoratets skema ’Ansøgning om brug af brødhvedenormen 2009/10’, som du finder i vejledningen. Du kan enten sende det på fax-nr. 87 40 52 00 eller i en kuvert mærket ’Brødhvede’ til Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Planteproduktion, Udkærsvej 15, Skejby, 8200 Århus N. Du kan også finde skemaet på www.landscentret.dk/broedhvede eller på www.pdir.dk. Du skal ikke sende dokumentation ind sammen med ansøgningen, og du skal ikke sende din ansøgning via både fax og brev. Du kan ikke sende ansøgningsskemaet elektronisk via e-mail eller lignende.

Du kan sende en ansøgning i perioden 18. august 2009 til 21. april 2010. Ansøgningsskemaer, som modtages inden 18. august 2009, ligestilles med skemaer, som modtages denne dato. Ansøgninger, som Landscentret modtager efter kl. 16.30, regnes for modtaget den næste hverdag. Dette gælder også ansøgninger indsendt pr. fax. Hvis din ansøgning modtages på eller efter den dag, hvor arealgrænsen på 50.000 ha overskrides, vil du ikke kunne bruge normen for brødhvede. Hvis der allerede den 19. august 2009 er modtaget ansøgninger, hvor der samlet er ansøgt for over 50.000 ha, og hvis du opfylder betingelserne, vil tilladelsen gælde for et mindre areal. Normen til brødhvede fordeles efter en beregning, hvor de 50.000 ha divideres med det samlede ansøgte areal, som opfylder betingelserne.

Det er en god idé at kunne dokumentere afsendelse af ansøgning – f.eks. ved en afleveringsattest eller fax-kvittering. Du kan høre nærmere hos Landscentret (telefon 87 40 50 00), dit lokale planteavlskontor eller Plantedirektoratet.

Hvis du ikke udnytter løftet eller overdrager arealer med brødhvedenorm

Hvis du ikke udnytter eller kun delvist udnytter dit løfte om brødhvedenorm, skal bedriftens kvælstofkvote reduceres tilsvarende, og du skal ajourføre din gødningsplanlægning.

Du kan ikke overdrage et løfte, hvis du ikke selv benytter det. Du kan kun overdrage løftet, hvis du også overdrager arealerne, hvor der er givet løfte om norm til brødhvede. Du skal give den nødvendige dokumentation videre til modtageren, og modtageren skal være indforstået med at overtage kontrakten.

Nyetablerede jordbrugere

Hvis du, som ny ejer eller bruger, har overtaget arealer, hvor der tidligere har været dyrket brødhvede, kan du bruge dokumentationen for brødhvede fra den tidligere bruger af jorden.





3. Gødningsregnskab

Når planperioden 2009/10 er slut, skal du lave en opgørelse over, hvor meget kvælstof du har brugt på din bedrift i forhold til din kvælstofkvote, og om du har overholdt reglerne om harmoni og plantedække. Alle informationerne opgøres i gødningsregnskabet. Plantedirektoratet indkalder dit gødningsregnskab i oktober 2010 i Gødnings- og Husdyrindberetningen (GHI).

Gødningsregnskabet skal indberettes senest den 31. marts 2011. Du kan indberette gødningsregnskabet elektronisk i GHI (eller på papir). På indkaldelsen kan du se dit CVR-nr. og en adgangskode, som skal bruges til at indberette elektronisk på www.landbrugsindberetning.dk.

Der er flere fordele ved at indberette elektronisk:

De oplysninger vi har om din virksomhed vil være forudfyldt i gødningsregnskabet – du skal blot tjekke, at de er korrekte. Forudfyldte oplysninger kan være:

Hvis du ikke har mulighed for at indberette elektronisk, så kan du indberette på papir. Du kan bestille et papirskema på www.landbrugsindberetning.dk eller ved at ringe til Plantedirektoratet. Skemaet vil være fortrykt med oplysninger om din virksomhed. Du kan også bruge andre godkendte skemaer, f.eks. skemaer fra ’DLBR Mark’, ’Næsgaard Mark’ eller Skema B bag i denne vejledning.

Oversigt 3: Afhængigt af hvilken type brug du har, skal du opgøre forskellige tal i gødningsregnskabet
  Husdyrbrug Planteavler
(der modtager husdyrgødning)		 Planteavler
(der ikke mod-
tager husdyr-
gødning)		 Punkt
Forhold mellem kvælstofkvote og forbrug X X X 3.7
Areal X X X 3.1
Forbrug af handelsgødning og anden organisk gødning X X X 3.4, 3.5, 3.6
Pligtige efterafgrøder X X X 3.8
Forbrug af husdyrgødning/forarbejdet husdyrgødning X X   3.2, 3.3
Harmoniforhold X X   3.9
Produktion af husdyrgødning/forarbejdet husdyrgødning X     2.5, 3.2

I de følgende afsnit, gennemgås gødningsregnskabet skridt for skridt, som de vises i GHI.

Beregning af normproduktion og dyreenheder (punkt 2.5)

Hvis du har haft husdyr i planperioden, skal du udfylde afsnit 2.5 ”Oplysninger til gødningsregnskabet” i GHI, der svarer til Skema B2 i denne vejledning. Hvis du anvender den elektroniske indberetning, får du beregnet din normproduktion (husdyrgødningsproduktion) og hvor meget dette svarer til i dyreenheder (DE), når du indtaster antal dyr mv. Hvis du ikke indberetter elektronisk, skal du beregne din normproduktion i Skema A2 i denne vejledning, samt antallet af producerede dyreenheder i ”Hjælpeskema til beregning af harmoniforholdene” (se mere om dette i afsnit 3.9).

Husdyrgødning: Din produktion af husdyrgødning afhænger hovedsageligt af, hvilke dyr din bedrift har (dyretype), antallet af dyr (årsdyr eller producerede dyr), og bedriftens staldsystem.

Årsdyr eller producerede dyr: Begrebet ’årsdyr’ gælder for nogle kategorier af husdyr. For dyretyper, der tælles i årsdyr, skal du opgøre antallet i besætningen, som et gennemsnit over året ud fra løbende besætningsoptegnelser. Bidraget af kvælstof fra et årsdyr er beregnet ud fra 365 foderdage. Eksempelvis svarer bidraget af kvælstof fra 2 stk. kalve, som du har haft et halvt år i planperioden, til bidraget fra ét årsdyr (2 stk. x 6 mdr. = 1 år).

For dyretyper, der tælles i ’producerede dyr’, skal du gøre antallet af dyr op ud fra slagteriafregninger eller lignende salgs- eller leveringsbilag. I begge tilfælde skal du kunne dokumentere din besætningsstørrelse. Ved beregning af antal smågrise skal du være opmærksom på, at normtallene er baseret på leverede smågrise. Du kan dog bruge producerede smågrise fra en smågriserapport til beregningen.

På samme måde skal du for slagtesvin være opmærksom på, at normtallene er baseret på producerede svin. Hvis du baserer opgørelsen på leverede slagtesvin, skal du beregne de producerede slagtesvin som leverede slagtesvin gange 1,01.

Staldsystem:Du skal vælge det staldsystem i Tabel 4, der minder mest om det du anvender. Alternativt kan du vælge ”Andre dyrearter eller staldsystemer”. Bemærk at antal dyr i så fald skal opgøres som antal dyreenheder.

Dyr, der går ude:Hvis du har en besætning med ammekøer og opdræt, geder eller får, der går ude hele året, men har et læskur, så skal staldtypen ’Dybstrøelse’ benyttes. Hvis køerne både går ude og i bindestald i løbet af året, så skal du vælge ’Bindestald’ for hele perioden. Hvis du har søer på friland, skal du anvende den tilhørende gødningstype ’Anden husdyrgødning’.

Korrektioner

Hvis forudsætningerne for din produktion afviger fra standarden i Tabel 5a, skal du korrigere din husdyrgødningsproduktion. Det skal du f.eks. gøre hvis dine slagtesvin i gennemsnit vejer mere end de 107 kg (levende vægt) ved slagtning, der er angivet som afgangsvægt for slagtesvin i Tabel 5a. Har du kun slagtevægten for dine slagtesvin, skal du gange den med 1,31, for at beregne afgangsvægten.

Du skal korrigere med det, der kaldes type 1 korrektioner (se eksempel 7 nedenfor), dog ikke for afvigende mælkeydelse i forhold til kvælstofnormen, men for lavere mælkeydelse end normen i forhold til antal DE. Du kankorrigere for type 2 korrektioner, men du kan kun bruge én type korrektion. Det vil f.eks. sige, at hvis du bruger type 2 korrektion, må du ikke samtidig korrigere for type 1.

Hvis du indtaster værdierne (f.eks. afgangsvægt) i den elektroniske indberetning, vil normproduktionen automatisk blive korrigeret. Hvis du udarbejder gødningsregnskabet på papir, så skal du bruge korrektionsformlerne i Tabel 5. Den beregnede korrektionsfaktor skal du skrive ind i kolonne 7i Skema A2.

Skema A2: Produktion af husdyrgødning i planperioden: I Skema A2 kan du få hjælp til at beregne produktion af husdyrgødning i planperioden. Du skal skrive besætningsnr. og indføre oplysninger om dyretype, staldtype, antal årsdyr/producerede dyr, gødningstype og mængde kvælstof. Værdierne kan du finde i Tabel 4. I kolonne 7 skriver du eventuelle korrektionsfaktorer fra type 1 eller type 2 og MVJ. Du kan udregne den mængde kvælstof hver dyretype producerer ved at gange antal årsdyr/producerede dyr med kg kvælstof pr. årsdyr/producerede dyr, samt en eventuel korrektionsfaktor.

Eksempel 7: Beregning af normproduktion og type 1 korrektion
Oplysninger om dyrehold og staldtype Oplysninger om kvælstof
Besæt-nings-nr.





1		 Dyretype




Se tabel 4


2		 Staldtype




Se tabel 4


3		 Antal enheder* af dyretypen

Se tabel 4


4		 Gødningstype




Se tabel 4


5		 Kg kvælstof pr. enhed af dyretypen
Se tabel 4


6

Eventuel korrektionsfaktor for ydelses- eller produk-tionsniveau mv.
Se tabel 5


7

 Kg kvælstof
i alt
(kg N)
Beregnes som:
kolonnerne
4 x 6 x 7
8
5213 Slagtesvin Fuldspaltegulv 120 Gylle 25 1,0644 3193,1
5216 Smågrise Fuldspaltegulv 141 Gylle 6 - 648,6
  Sum: 3842
*Årsdyr/producerede dyr ifølge enheder i Tabel 4.

Et svinebrug har haft 1200 producerede slagtesvin, der i gennemsnit vejede 32 kg ved indgang og 110 kg ved afgang. Det har også 1410 producerede smågrise, der vejede 7,3 kg i gennemsnit ved indgang, og 31kg ved afgang. Da standardværdien for slagtesvin er 105 kg ved slagtning, skal her korrigeres. Her vælger jordbruger at bruge en type 1 korrektion. Formlen findes i Tabel 5.
((110-32)x(13,32 + 0,1967 x (110 + 32)))/3023 = 78 x (13,67 + 27,931)/3023 = 78 x 41,2514/3023 = 1,0644. Korrektionsfaktoren skrives ind i kolonne 7, og det samlede kg kvælstof kan beregnes.

Type 1 korrektioner: Type 1 korrektion kan bevirke, at din normproduktion korrigeres enten op eller ned. Korrektionsformel ’type 1’ skal du bruge, hvis din produktion i planperioden afviger i forhold til standardforudsætningerne i Tabel 5a. Det kan være ved korrektion af afvigende ind- og/eller afgangsvægt (tyrekalve (0-6 mdr.)), ungtyre, smågrise og slagtesvin). For slagtekyllinger skal du korrigere ud fra afvigende slagtealder eller levende vægt ved slagtning. Type 1 kan du også bruge, hvis du vil korrigere for afvigende mælkeydelse. Den værdi du skal bruge, skal være baseret på et gennemsnit for produktionen. Du kan bruge op til 4 decimaler, eller afrunde resultatet efter almindelige regneregler.

Du skal kunne dokumentere afvigelserne, f.eks. ved afregninger fra slagteri, mejeri eller fakturaer på køb af dyr. Dokumentationen skal dække indeværende planperiode og skal ligge på bedriften sammen med dit gødningsregnskab.

Type 2 korrektioner (egne tal for ydelses- eller produktionsniveau, fodermængde og sammensætning): Korrektionsformel ’type 2’ kan du benytte, hvis du vil korrigere et sæt af afvigende værdier for ydelses- eller produktionsniveau, samt fodermængde og -sammensætning. Der er mulighed for type 2 korrektion for malkekøer, ammekøer, tyrekalve (0-6 mdr.), ungtyre, søer, smågrise, slagtesvin, slagtefjerkræ, høns, hønniker og mink (Tabel 5).

Hvis du benytter egen avl til fodring af din besætning, eller blander foder ud fra egen avl og indkøbte foderstoffer, hvor indholdet af råprotein ikke fremgår af deklarationen, skal du benytte standardværdier for indholdet af råprotein pr. foderenhed. Standardværdierne står i Tabel 6 for kvæg og Tabel 7 for svin. I Tabel 7 kan indhold angivet i gram pr. kg foder også bruges ved korrektion hos fjerkræ.

Du skal have dokumentation for de afvigende værdier. Det kan f.eks. være effektivitets-/produktionskontrol, foderkontrol, ajourførte foderplaner, og afregninger fra slagteri, mejeri eller lignende. Dokumentationen skal mindst dække en sammenhængende periode på 12 måneder i perioden 15. september 2008 til 15. februar 2010.

Du kan desuden korrigere for fosformængde, eller for afgræsning af MVJ-arealer (se nærmere om dette under afsnit 3.2).

Rediger gødningsregnskabet

Når du har udfyldt afsnit 2.5 i GHI, skal du gå videre til selve gødningsregnskabet. Ophørsboksen skal du kun bruge, hvis du vil afmelde dig fra Register for Gødningsregnskab (se mere om afmelding i afsnit 5).

3.1 Areal

Du skal overføre din virksomheds samlede dyrkede, udyrkede og udtagne areal fra din gødningsplanlægning.

Harmoniareal

Hvis bedriften har husdyr eller modtager husdyrgødning, skal du oplyse dit harmoniareal. Dit harmoniareal består af arealer, herunder tilforpagtede arealer, hvor du har afgrøder, der har en kvælstofnorm eller et vejledende behov for fosfor og/eller kalium, jf. Tabel 1 og 2. Du kan kun medregne arealer, som du kan og må udbringe husdyrgødning på. Du kan ikke medtage bortforpagtede arealer.

Følgende arealer kan ikke medregnes til harmoniarealet:

Hvis dine harmoniarealer ligger i stor afstand fra det/de opbevaringsanlæg, som du udbringer husdyrgødning fra, kan Plantedirektoratet kræve dokumentation for, at arealerne reelt indgår i fordelingen af husdyrgødning.

Overdragelse af arealer i en planperiode: De arealer du overdrager, medtages hos den, der overtager arealerne. Husdyrgødning, der er udbragt på arealet i samme planperiode, samt overtagne lagre, medtages også hos denne.

3.2 Husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning

Du beregner dit forbrug af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning ved at lægge din produktion af gødning sammen med startlager, samt den mængde gødning, du har modtaget. Fra dette trækker du både den mængde gødning, du har afsat og dit slutlager. Slutresultatet er dit totale forbrug.

Eksempel 8, punkt 3.2 Samlet forbrug af kvælstof i husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning
Startlager pr. 1. august 2009   1050 kg N 310
Normproduktion i perioden 1. august 2009 til 31. juli 2010   + 8956 kg N 303
Modtaget husdyrgødning i perioden 1. august 2009 til 31. juli 2010   + 2030 kg N 304
Afsat husdyrgødning i perioden 1. august 2009 til 31. juli 2010   -0 kg N 305
Husdyrgødning afsat til afbrænding i miljøgodkendt forbrændingsanlæg   - 1000 kg N 321
Husdyrgødning afsat til udlandet ifølge regler   -0kg N 320
Husdyrgødning afsat til MVJ 0N arealer via græssende dyr   -350 kg N 319
 Afsat forarbejdet husdyrgødning til ikke-tilmeldt virksomhed   -0 kg N 177
Lagerstatus pr. 31. juli 2010 1230 kg N   307
Forbrug fra 1. august 2010 til 30. september 2010
(til afgrøder, der blev høstet eller afgræsset før 31. december 2010)		 310 kg N   306
Slutlager pr. 31. juli 2010 (Beregnes som felt 307 - 306) 920 kg N - 920 kg N 309
Samlet forbrug af husdyrgødning i kg kvælstof i planperioden 2009/10
(Beregnes som felt 310 + 303 + 304 - 305 - 321 - 320 – 319 – 177 - 309)		    = 9766 kg N 308
En virksomhed, der bruger husdyrgødning, skal gøre det samlede forbrug op. Først opgøres den husdyrgødning, der har været til rådighed. Det vil sige startlager, produktion og modtaget husdyrgødning. Startlager overføres fra sidste år, mens produktionen beregnes ud fra dyr og staldsystemer enten i den elektroniske indberetning, eller på papir. På kopien af gødningskvitteringerne for modtaget husdyrgødning fremgår det, at der er modtaget husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning, hhv. 920 kg N og 1110 kg N, altså i alt 2030 kg N.
Herfra trækkes den gødning, der er afsat. Jordbruger har afsat gødning til afbrænding og har fået målt indholdet af kvælstof til at være 1000 kg N. Herudover har nogle af dyrene på bedriften afgræsset et MVJ-areal, der ellers ikke har en kvælstofkvote. Den afsatte mængde (350 kg N) kan derfor trækkes fra. Endeligt, har jordbruger et lager af gødning, der gemmes til næste planperiode (2010/11). Det trækkes fra efter, at det er justeret for et forbrug på 310 kg N i den forlængede planperiode. Det samlede forbrug af husdyrgødning bliver 9766 kg N.

Forarbejdet husdyrgødning: Forarbejdet husdyrgødning er produkter af husdyrgødning fra et forarbejdningsanlæg (f.eks. et gyllesepareringsanlæg), dog ikke afgasset biomasse, med mindre der sker en efterafgasning. Forarbejdning af husdyrgødning kan f.eks. være en deling af gødningen i fraktioner med forskellig sammensætning og indhold af næringsstoffer, pelletering af gødning og/eller andre former for bearbejdning, som bevirker at sammensætningen er ændret i forhold til det oprindelige gødningsindhold. Det samlede indhold af kvælstof ændres dog ikke. I gødningsregnskabet opgøres forbruget af forarbejdet husdyrgødning sammen med forbruget af husdyrgødning. Du kan læse om bestemmelser for forarbejdningsanlæg i afsnit 6.4

Hvis du ønsker at sælge forarbejdet husdyrgødning til private, skal produktet være stabilt og være anmeldt og deklareret med et specifikt produktnr. hos Plantedirektoratet, Sektor for Foder og Gødningsstoffer. Du skal betale 5 kr. pr. kg N hos SKAT (se også afsnit 6.4).

Afgasset biomasse: Indholdet af kvælstof i afgasset biomasse skal du beregne ud fra oplysninger om de mængder af kvælstof i husdyrgødning og anden organisk gødning, der indgår i biomassen. Alternativt kan kvælstofindholdet i afgasset biomasse bestemmes ved, at biogasanlægget udtager repræsentative prøver, som de sender til analyse på et autoriseret laboratorium. Prøveudtagning og analyse skal foretages mindst én gang inden for den planperiode, hvor gødningen skal anvendes. Ved levering eller afhentning skal oplysninger om mængden af afgasset biomasse opgøres til brug ved udarbejdelse af gødningskvitteringer. Vær opmærksom på, at en jordbruger, der har et biogasanlæg som benytter al afgasset biomasse på sin egen bedrift, ikke må benytte analyser til fastsættelse af kvælstofindholdet.

Lager

Dit startlager af kvælstof i husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning for planperioden 2009/10 skal være det samme som dit slutlager i 2008/09. Du skal også regne fiberfraktioner til afbrænding med. Du kan se dit slutlager i gødningsregnskabet for 2008/09 på enten www.landbrugsindberetning.dk eller den papirversion, du har liggende. Hvis din virksomhed er tilmeldt Register for Gødningsregnskab første gang efter 31. juli 2009, skal du gøre startlageret op ved at beregne eller måle indholdet af kvælstof i lageret af husdyrgødning pr. 1. august 2009 og herefter fratrække den mængde kvælstof i husdyrgødning, du har brugt i den forlængede planperiode.

Dit slutlager af kvælstof beregner du ved at trække den mængde husdyrgødning/forarbejdet husdyrgødning, der er brugt i den forlængede planperiode, fra lagerstatus 31. juli 2010. Den forlængede planperiode løber fra 1. august til 30. september. Gødningen skal bruges til afgrøder, der høstes eller afgræsses inden 31. december 2010. Dit slutlager kan kun i særlige situationer være negativt. Ab lager er den betegnelse, der bruges om indholdet af kvælstof i den gødning der udbringes fra lager, hvor der tages højde for det tab af kvælstof der er, når gødningen ligger på lager.

Begrænsninger for størrelsen af slutlageret:

  1. Slutlager ved 0-30 DE (dyreenheder): Hvis du har en husdyrbesætning på 30 DE eller mindre, må dit samlede slutlager af kvælstof i husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning højest svare til din normproduktion plus den mængde husdyrgødning, som du har modtaget i planperioden.
  2. Slutlager ved mere end 30 DE: Hvis du har en husdyrbesætning på over 30 DE, må dit samlede slutlager af kvælstof i husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning højst udgøre 50 pct. af summen af din normproduktion i kvælstof og den mængde husdyrgødning, du har modtaget.
  3. Andre regler om slutlagerets størrelse:
    1. Hvis mere end 75 pct. af din normproduktion af husdyrgødning, regnet i kg kvælstof, består af dybstrøelse, er der intet krav til størrelsen af dit slutlager.
    2. Hvis du producerer konsumæg eller rugeæg fra burhøns med gødningsbånd, -kummer eller -kælder under burene, må du have et slutlager af fast gødning og dybstrøelse, der maksimalt svarer til den samlede mængde fast gødning og dybstrøelse fra produktionen opgjort i kg kvælstof i den nuværende og den tidligere planperiode.

Plantedirektoratet kan i ekstraordinære tilfælde og efter ansøgning give dispensation til, at lagerreglen for husdyrgødning kan overskrides. Ansøgningen skal indgives inden planperiodens udløb. Der tænkes fx på udefrakommende omstændigheder, såsom sygdom i besætningen, som jordbrugeren ikke med rimelighed har kunnet tage højde for.

Før Plantedirektoratet giver dispensation, vil direktoratet, bl.a. under hensyntagen til bestemmelserne i Nitratdirektivet, foretage en konkret vurdering for at sikre, at der ved den givne dispensation ikke er risiko for skade på miljøet.

Krav til gødningskvitteringer (skema B1)

Gødningskvitteringer skal være udfyldt senest 31. juli 2010 (dog 1. oktober 2010 for gødning udbragt i den forlængede planperiode). De skal være skriftlige og indeholde følgende oplysninger:

Eksempel 9: Gødningskvittering (skema B1)  
Virksomhedens CVR-nr. 12345678 Dato (dd-mm-åååå)
12-10-2009		 151
Modtagers navn og adresse
Laust Ladefoged		 152 Modtagers CVR-nr.
97654321		 153
Gødningstype
Svinegylle		 154 Antal dyreenheder
23DE		 156
Antal kg kvælstof
kg		 155 Kvælstofudnyttelse
75 %		 165 Husdyrgødning overført via græssende dyr?
 (Sæt kryds hvis ja)		 Billede: afkrydsningsboks 159
 2112 kg N
Husdyrgødning afsat via græssende dyr til MVJ 0N areal? (Sæt kryds hvis ja) Billede: afkrydsningsboks 166
Modtagers skriftlige bekræftelse ved dateret underskrift
Laust Ladefoged 12/10-2010		 160 Indgår i produktionsmæssig sammenhæng?
(Sæt kryds hvis ja)		 Billede: afkrydsningsboks 167
Jordbruger med CVR-nr. 12345678 har kørt 2112 kg total N i svinegylle ud på Laust Ladefogeds marker, der også er med i Register for Gødningsregnskab. Mængden af svinegylle svarer til 800 producerede svin, det vil sige 23 DE (Tabel 8).

Modtaget husdyrgødning

Du skal medtage modtaget husdyrgødning i dit gødningsregnskab. Det er den der afsætter gødningen, der har pligt til at have en kvittering med underskrift, men det kan være en fordel at have en kopi, så du kan se den mængde kvælstof, dyreenheder m.v. der er i den gødning, du har modtaget.

Afsat husdyrgødning

Du kan afsætte husdyrgødning til:

For at kunne trække den afsatte gødning fra i dit gødningsregnskab, skal du følge bestemte regler og kunne dokumentere din afsætning. Det er beskrevet nedenfor.

Til anden virksomhed tilmeldt Register for Gødningsregnskab: Hvis du vil kunne trække den mængde husdyrgødning eller forarbejdede husdyrgødning du afsætter ud af dit gødningsregnskab, skal du sikre dig, at modtageren er tilmeldt Register for Gødningsregnskab. Du skal kunne dokumentere overførslen af gødning med en skriftlig underskrevet gødningskvittering fra modtageren. Du skal taste kvitteringerne ind i GHI sammen med indberetningen og opbevare den underskrevne kvittering på bedriften. Hvis du indsender på papir, skal du sende en kopi af kvitteringen til Plantedirektoratet sammen med gødningsregnskabet.

Til biogasanlæg, forarbejdningsanlæg og forbrændingsanlæg (se også afsnit 6): For afsætning af husdyrgødning til biogasanlæg, der også er tilmeldt Register for Gødningsregnskab, gælder samme krav om gødningskvitteringer som ved husdyrgødning/forarbejdet husdyrgødning. Biogas- og forarbejdningsanlæg, der ikke er tilmeldt Register for Gødningsregnskab, skal hvert år indberette leverancer af husdyrgødning til Plantedirektoratet, og du skal derfor ikke sende kvitteringen ind, men have den liggende på bedriften. Oplysningerne vil blive forudfyldt i dit gødningsregnskab.

Ved afsætning til forbrænding skal kvælstofindholdet måles ved leveringen. For at du kan fraregne kvælstoffet i gødningsregnskabet, skal du dokumentere:

Til udlandet: Hvis du afsætter husdyrgødning ud af landet, har du mulighed for at trække den indeholdte mængde kvælstof fra i dit gødningsregnskab. Du skal kunne dokumentere gødningstypen, kvælstofindholdet, samt antal dyreenheder i den afsatte husdyrgødning ved vejebilag, samt en repræsentativ analyse af gødningens kvælstofindhold. Herudover er det en betingelse, at du dokumenterer din udenlandske modtagers identitet i form af virksomhedens/anlæggets navn, adresse, eventuelt virksomhedsidentitet i det udenlandske virksomhedsregister, transportør og lignende. Du skal desuden kunne dokumentere overførslen af gødning med en skriftligt underskrevet gødningskvittering fra modtageren, som skal indsendes sammen med gødningsregnskabet.

Uforarbejdet husdyrgødning må generelt kun sendes mellem EU-landene, hvis der er tale om husdyrgødning fra arter af fjerkræ og dyr af hestefamilien. Du må dog gerne samhandle husdyrgødning, hvis din bedrift har arealer på begge sider af en grænse. Det er en betingelse, at der ikke er restriktioner i området på grund af smitsom sygdom og gyllen anvendes under myndighedernes kontrol. Du kan læse nærmere om de specifikke betingelser for udførsel af husdyrgødning i Biproduktforordningens bilag VIII, kap. III, nr. I A.

Du skal være opmærksom på:

Areal med MVJ-tilsagn (afgræsning): Hvis dine husdyr afgræsser arealer med et MVJ-tilsagn, kan den mængde kvælstof, de afsætter her, trækkes fra i gødningsregnskabet. Dette gælder, hvis tilsagnet er givet før 2002 eller fra 2006 og frem, efter ordningerne ’Miljøvenlig drift af græsarealer’ eller ’Pleje af græs og naturarealer’. Det gælder både ved afgræsning af arealer på virksomheder i Register for Gødningsregnskab og virksomheder udenfor registret.

Hvis tilsagnet er givet i perioden fra 2003 til 2005 efter ordningerne ’Miljøvenlig drift af græs og naturarealer’ eller ’Ordningen med etablering af vådområder’, skal kvælstofmængden indgå i gødningsregnskabet, da du her kan beregne en kvote for arealet. Der er dog to undtagelser:

Ved undtagelserne skal du ikke medregne mængden af den kvælstof, der afsættes ved afgræsning af arealet i din gødningsplanlægning.

Uanset hvilket år MVJ-tilsagnet er indgået, gælder det, at når gødningen er afsat på arealer tilhørende virksomheder, der er med i Register for Gødningsregnskab, skal du bruge en gødningskvittering som dokumentation. Afsættes gødningen på arealer, der tilhører virksomheder uden for registret, dokumenteres husdyrgødningsoverførslen med en skriftlig græsningsaftale, der minimum indeholder:

Særlige naturarealer uden MVJ-tilsagn (afgræsning): Her er to forskellige ordninger:

  1. Den mængde kvælstof i husdyrgødning, som udegående husdyr afsætter på særlige arealer uden MVJ-aftale kan fratrækkes når dyrene afgræsser arealer tilhørende virksomheder tilmeldt Register for Gødningsregnskab, og når arealet ifølge anden lovgivning må afgræsses, men kun må tilføres den gødning, dyrene afsætter på arealet. Sådanne arealer kan f.eks. være:
    1. Beskyttede arealer i medfør af Naturbeskyttelseslovens § 3, uden mulighed for omlægning
    2. Arealer omfattet af fredningsbestemmelser herom, eller
    3. Arealer omfattet af en græsningsaftale med offentlig myndighed (hegningsaftaler).
  2. Afgræsser dine dyr særlige naturarealer tilhørende bedrifter uden for Register for Gødningsregnskab, kan du undtagelsesvis fratrække den mængde kvælstof i husdyrgødning, som dyrene efterlader på arealerne, hvis der er tungtvejende naturhensyn, der taler for afgræsning. Arealet skal ifølge anden lovgivning kunne afgræsses og må alene tilføres gødning forårsaget af afgræsningen. Sådanne arealer kan være de samme som omtalt ovenfor i 1a., 1b. og 1c.

Du kan kun fratrække den afsatte mængde for den periode, hvor dyrene har afgræsset arealerne. Overførslen af husdyrgødning dokumenteres med græsningsaftale som indeholder minimum: Oplysninger om antal dyr eller DE, der afgræsser, græsningsperioden, størrelsen af afgræsningsarealet, CVR-nr. eller CPR-nr., navn og adresse.

Vær opmærksom på, at der ikke er mulighed for at fratrække den mængde kvælstof i husdyrgødning, som udegående husdyr afsætter på udtagne arealer, som lovligt afgræsses efter 31. august i bedriftens normproduktion.

3.3 Andel af kvælstof i husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning, der skal indgå i gødningsregnskabet

Når man udbringer husdyrgødning, er det ikke den totale mængde, der skal indgå i gødningsregnskabet, men kun den del der effektivt kan udnyttes af afgrøden. For at få det endelige forbrug af kvælstof fra husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning skal du indregne en udnyttelsesprocent af gødningen.

Kravet til udnyttelse afhænger af typen af gødning. Benytter du blandinger af gødning, eller blandinger med anden organisk gødning, som f.eks. slam, skal du ud fra sammensætningen beregne, hvilken andel du skal medtage i gødningsregnskabet. Gødningsregnskabet viser de andele (udnyttelsesprocenten), du skal tage med i gødningsregnskabet for de enkelte gødningstyper.

I den elektroniske indberetning vil den normproduktion, der er beregnet i punkt 2.5 være overført til punkt 3.3, fordelt på gødningstyper (fast gødning, dybstrøelse m.v.). Gødningstypen bestemmes ud fra det staldsystem, du indfører. Du skal selv fordele, hvor meget du har forbrugt af hver gødningstype, hvilket vil afhænge af om du har fået tilført husdyrgødning (fra startlager eller fra anden virksomhed) eller afsat husdyrgødning (til dit slutlager eller til anden virksomhed).

I papirversionen af gødningsregnskabet (skema B) skriver du selv mængder ind for hver gødningstype (overført fra dit Skema A2, se afsnit 3) og ganger med udnyttelsesprocenten. Resultatet skrives i kolonne 4 og tallene i kolonnen lægges sammen til dit samlede forbrug af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning.

Udnyttelsesprocenten for forarbejdet husdyrgødning beregnes af producenten (ud fra indgangsmaterialet og ud fra sammensætningen af de forarbejdede produkter).

Blandinger: Blandinger af husdyrgødning og anden organisk gødning betragtes som husdyrgødning, hvis der ikke blandes mere end 25 pct. affald regnet på tørstofbasis i husdyrgødningen. Blandes husdyrgødningen med mere end 25 pct. affald regnet på tørstofbasis, betragtes blandingen som affald og skal følge reglerne i Miljøministeriets slambekendtgørelse. Kvælstofindhold og udnyttelsesprocent beregnes ud fra indholdet af forskellige gødningstyper og deres mængde. For blandet gylle afhænger udnyttelsesprocenten af komponenterne i gødningen.

Udnyttelsesprocenten beregner producenten (ud fra indgangsmaterialet eller analyse af repræsentative prøver). For afgasset biomasse kan udnyttelsesprocenten i stedet sættes som andelen for svinegylle, der i 2009/10 er 75 pct.

Væskefraktion efter forarbejdning hvor fiberfraktionen afbrændes: Dette er den flydende fraktion, der opstår ved forarbejdning af gylle, og hvor den faste fiberfraktion fra forarbejdningen anvendes til forbrænding. Væskefraktionen har en udnyttelsesprocent på 85 pct.

Eksempel 10, punkt 3.3: Beregning af andel af kvælstof i husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning, der skal indgå i gødningsregnskabet (opgjort i kg kvælstof)
Gødningstype kg kvælstof i alt Udnyttelses-
procent		 Kg kvælstof, der skal indgå i gødningsregnskabet
Svinegylle 8230 Kg N 75 % 6172,5 Kg N 601
Kvæggylle Kg N 70 % Kg N 602
Minkgylle Kg N 70 % Kg N 613
Fjerkrægylle Kg N 70 % Kg N 614
Blandet gylle Kg N % Kg N 603
Fast gødning Kg N 65 % Kg N 604
Ajle Kg N 65 % Kg N 605
Dybstrøelse 509 Kg N 45 % 229,05 Kg N 606
Væskefraktion efter forarbejdning 120 Kg N 85 % 102 Kg N 615
Afgasset biomasse Kg N % Kg N 607
Anden husdyrgødning Kg N 65 % Kg N 611
Forarbejdet husdyrgødning 1032 Kg N 68 % 701,76 Kg N 612
  Kg N % Kg N 608
I alt 9891 Kg N 609 7205,31 Kg N 610
En jordbruger udbringer på sine arealer sin egen svinegylle og dybstrøelse. Det skrives ind i punkt 3.3 og ganges med deres udnyttelsesprocenter. Herudover har jordbruger modtaget og udbragt 120 kg N i væskefraktion efter forarbejdning hvor fiberfraktionen afbrændes og 1032 kg N i forarbejdet husdyrgødning. Væskefraktionen ganges umiddelbart med udnyttelsesprocenten. For den forarbejdede husdyrgødning er det blevet oplyst fra leverandøren, at der er en udnyttelsesprocent på 68 baseret på de husdyrgødningstyper, der indgår. Det skal jordbruger selv skrive ind i kolonne 3.

Dispensation ved husdyrsygdomme: Hvis der på din virksomhed er meget smitsomme husdyrsygdomme, f.eks. plasmacytose, kan der stilles særlige krav til, hvordan du håndterer din husdyrgødning. Kravene kan betyde, at gødningsværdien nedsættes. På den baggrund kan Plantedirektoratet efter skriftlig ansøgning nedsætte kravet til udnyttelse af gødningen.

Hvis vi giver dispensation fra det normale krav til udnyttelse, skal du skrive gødningen på under gødningstypen ’Blandet gylle’ med det udnyttelseskrav, som står i dispensationen.

3.4 Handelsgødning

Hvis du bruger handelsgødning, skal du medregne hele indholdet af kvælstof i dit gødningsregnskab. Du skal justere dit forbrug for start- og slutlager samt indkøbt og afsat handelsgødning. Urea betragtes som handelsgødning.

Indkøbt handelsgødning

Den fortrykte oplysning om mængden af kvælstof i indkøbt handelsgødning har vi fra indberetninger om salg fra din danske leverandør. Hvis du har afsat handelsgødning til andre virksomheder, vil det fortrykte tal være beregnet som det samlede køb fratrukket videresalg. Hvis oplysningerne om indkøbt handelsgødning ikke er rigtige, skal du kontakte din gødningsleverandør. Leverandøren skal derefter indberette den rigtige mængde til Plantedirektoratet. Hvis du har købt handelsgødning i udlandet, skal du huske at forhøje det fortrykte tal med den mængde du har købt i udlandet (Om videresalg af handelsgødning, se afsnit 6).

Lager

Det fortrykte startlager pr. 1. august 2009 svarer til slutlageret i gødningsregnskabet for 2008/09. Hvis din virksomhed ikke var tilmeldt i planperioden 2008/09, skal du fastsætte dit startlager af handelsgødning pr. 1. august 2009 ud fra driftsbilag på indkøbt handelsgødning i 2008/09. Herfra fratrækker du den udbragte mængde kvælstof i handelsgødning inklusive den mængde, der er udbragt i den forlængede planperiode (perioden 1. august til 30. september 2009) til afgrøder, der blev høstet eller afgræsset inden 31. december 2009.

Eksempel 11, punkt 3.4: Samlet forbrug af kvælstof i handelsgødning (opgjort i kg kvælstof)
Startlager pr. 1. august 2009   1542 Kg N 708
Indkøbt handelsgødning i perioden 1.august 2009 til 31. juli 2010   +8456 Kg N 703
Lagerstatus pr. 31. juli 2010 1020 Kg N   705
Forbrug fra 1. august 2010 til 30. september 2010
(til afgrøder, der blev høstet eller afgræsset før 31. december 2010)		 - 560 Kg N   704
Slutlager pr. 31. juli 2010 (Beregnes som felt 705 – 704) = 460 Kg N -460 Kg N 707
Samlet forbrug af handelsgødning i kg kvælstof i planperioden 2009/10 (Beregnes som felt 708 + 703 – 707)   = 9538Kg N 706
En virksomhed har et startlager på 1542 kg N i handelsgødning (felt 708). Virksomheden har herudover i planperioden indkøbt 9000 kg N i handelsgødning, men videresolgt 544 kg N til en anden virksomhed i Register for Gødningsregnskab. Dette trækker de fra den indkøbte mængde, og tallet skrives ind i felt 703. Slutlager efter at forbruget i den forlængede planperiode er trukket fra er på 460 kg N. Det vil sige, at det samlede forbrug bliver: 1542 kg N + 8456 kg N – 460 kg N = 9538 kg N

Slutlager: Størrelsen af dit lager af handelsgødning (lagerstatus) skal du opgøre ved planperiodens slutning den 31. juli 2010. Lagerstatus skal omfatte al din handelsgødning. Det gælder uanset, hvor du opbevarer gødningen, f.eks. faktureret handelsgødning, der ligger på lager hos grovvareselskabet. Derudover skal du gøre den handelsgødning op, der er brugt til afgrøder i den forlængede planperiode (1. august til 30. september 2010), og som høstes eller afgræsses inden 31. december 2010.

Slutlageret skal du derefter gøre op som lagerstatus den 31. juli 2010 minus forbrug i den forlængede planperiode. Kun i særlige situationer kan slutlageret være negativt. Slutlageret skal indgå som startlager for planperioden 2010/11.

Hvis du afmelder dig fra registret, men beholder en mængde handelsgødning, skal du betale kvælstofafgift af denne mængde handelsgødning.

3.5 Anden organisk gødning

Du skal oplyse dit forbrug og eventuelle lager af anden organisk gødning. Herefter kan du beregne det samlede indhold af kvælstof.

Anden organisk gødning omfatter organisk gødning, der ikke er urea, husdyrgødning, eller forarbejdet husdyrgødning. De organiske gødningsprodukter, du skal medtage i gødningsregnskabet, er:

Du skal kunne dokumentere indholdet af kvælstof og mængden af gødning. Det skal du gøre ud fra din leverandørs deklaration af indholdet af kvælstof og den leverede mængde. Din leverandør har pligt til at indberette anden organisk gødning, der afsættes til jordbrugsformål til Plantedirektoratet. Det gælder f.eks. også slagteri- eller fiskeaffald, der bruges i blandinger.

3.6 Andel af anden organisk gødning, der skal indgå i gødningsregnskabet

For at få det endelige forbrug af anden organisk gødning skal du indregne en udnyttelsesprocent af gødningen. Den andel af kvælstof, du regner med i gødningsregnskabet, skal være den andel, der er fastsat for produktet i den planperiode, hvor produktet leveres.

Når du anvender blandinger af anden organisk gødning og evt. urea, skal du beregne udnyttelsesprocenten for blandingen med en vægtet procent af de enkelte gødninger i blandingen. Sammensætningen af gødningen skal kunne dokumenteres ud fra leverandørdeklaration.

3.7 Samlet opgørelse

Den samlede opgørelse viser forholdet mellem din kvælstofkvote og dit kvælstofforbrug, altså balancen mellem den tilladte mængde kvælstof p.b.a. dit afgrødevalg og det faktiske forbrug på bedriften. Du skal udregne din kvælstofkvote i din gødningsplanlægning (afsnit 2).

Kvælstofkvoten overføres fra gødningsplanlægningen. Hvis du har lavet gødningsplanlægningen sammen med enkeltbetalingsansøgningen, og her givet os de nødvendige oplysninger, vil kvoten være fortrykt. Hvis du har lavet din gødningsplanlægning i Skema A, skal du selv skrive kvælstofkvoten ind. Forbruget beregnes ved at lægge forbruget af forskellige gødningstyper sammen: Husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning, handelsgødning og anden organisk gødning.

Overdraget areal

Det endelige forhold mellem forbrug og kvote skal du justere for gødning modtaget eller afsat på forpagtede jorder. Her skriver du kun handelsgødning og anden organisk gødning på, mens du for husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning, skal have en gødningskvittering, for at kunne inkludere gødningen i punkterne i gødningsregnskabet, hvor de opgøres.

Bort- og tilforpagtning

Hvis du bortforpagter dele af dit areal, og der på arealet har været spredt handelsgødning ud inden bortforpagtning, f.eks. efterårsgødning til raps eller frøgræs, skal du i felt 904 anføre det CVR-nr., som får overdraget ’kvælstoffet, der er kørt ud’, og i felt 915 den mængde kvælstof, du har overdraget. Den virksomhed, der modtager arealet med ’kvælstof, der er kørt ud’, skal anføre det i felt 906 og 914.

Eksempel 12, punkt 3.7. Samlet opgørelse
Virksomhedens samlede kvælstofkvote 3150 Kg N 501
Virksomhedens samlede forbrug af kvælstof
(Beregnes som felt 610 + 706 + 193)		 3400 Kg N 901
Kvælstofkvote minus forbrug af kvælstof
(Beregnes som felt 501 - 901 - 914 + 915)		 50 Kg N 902
Overdraget forbrug i planperioden
Udbragt på modtaget areal fra CVR-nr. (CVR)          906 Kg N 914
Udbragt på areal overdraget til CVR-nr.  (CVR) 1 2 3 4 5 6 7 8 904 300 Kg N 915
Virksomheden har her spredt 300 kg N i handelsgødning på arealer, der senere i planperioden er blevet bortforpagtet til virksomheden med CVR-nr. 12345678. Kvælstofkvoten er også blevet korrigeret, da den, der modtager arealet, har ret til kvoten.

Eksempel 13: Eksempel på hvor meget den nye bruger må gødske

En jordbruger overdrager brugsretten til et areal på 2 ha med en kvælstofkvote 7. april 2009. Kvælstofnormen for arealet beregnes p.b.a. JB nr.= 1. Afgrøde = vinterraps efter vårbyg. Kvælstofnorm = 169 kg N/ha ved standardudbytte. Korrektion for forfrugtsværdi = 0, Kvælstofprognose (fiktiv) = -5 kg N/ha. Det vil sige, at din kvælstofkvote for arealet = 2 ha x (169 kg N – 5 kg N/ha) = 328 kg N. Da arealet bortforpagtes, skal denne mængde trækkes fra den samlede kvælstofkvote.
Forbrug: Er der i efteråret tildelt arealet f.eks. 40 kg N pr. ha til afgrøden (der ikke er høstet eller afgræsset inden 31.december, og derfor skulle regnes med i forrige planperiode), skal tidligere jordbruger ved opgørelsen af kvælstofforbruget opgive et forbrug på 2 x 40 kg N = 80 kg N på arealet. Den nye bruger skal have oplysninger om kvælstofforbruget, f.eks. ved en kopi af den tidligere brugers gødningsplanlægning og have en opgørelse over kvælstofkvote og -lagre eller gødningsregnskab for den del af planperioden, der er forløbet. Herefter kan den nye bruger benytte den del af kvælstofkvoten, der ikke er udnyttet. Den nye bruger har derfor i alt 328 – 80 = 248 kg N (124 kg N pr. ha) til rådighed til gødskning af vinterrapsen i den del af planperioden, der er tilbage.

3.8 Pligtige efterafgrøder

Reglerne om pligtige efterafgrøder og plantedække handler om, hvor stor en del af dine marker du skal have tilsået eller tilplantet i vinterhalvåret, og hvilke afgrøder du kan anvende til dette.

Hvem er omfattet/ikke omfattet af reglerne

Hvem skal have pligtige efterafgrøder: Hvis du har over 20.000 kr. i momspligtig omsætning årligt og et samlet areal på mindst 10 ha, har du pligt til at etablere pligtige efterafgrøder. Det gælder uanset, om din virksomhed er tilmeldt Register for Gødningsregnskab eller ej. Det samlede areal omfatter virksomhedens ejede (matrikulære), tilforpagtede og lejede areal, minus bortforpagtede arealer.

Virksomheder der er omfattet af reglerne om plantedække, men som ikke er med i Register for Gødningsregnskab, skal lave en plan, der indeholder oplysninger om efterafgrøder i efteråret 2010. Der skal ikke beregnes en kvælstofkvote for virksomheden, og der skal ikke udarbejdes gødningsregnskab.

Hvem skal ikke have pligtige efterafgrøder: Virksomheder med et samlet areal under 10 ha eller med en årlig momsomsætning under 20.000 kr., er ikke omfattet af reglerne om plantedække. Virksomheder med mindre end 10 ha, der er tilmeldt Register for Gødningsregnskab, er heller ikke omfattet af reglerne.

Gartnerier, herunder væksthusgartnerier, frugtplantager, planteskoler og skovbrugsvirksomheder, hvor der ikke dyrkes landbrugsafgrøder, skal ikke have pligtige efterafgrøder. Hvis virksomhedens efterafgrødegrundareal er mindre end 2 ha (se oversigt 4 hvordan efterafgrødegrundarealet opgøres), skal virksomheden ikke have pligtige efterafgrøder. Virksomheder med under 30 ha matrikulært areal, men med 100 pct. grønne marker skal heller ikke have pligtige efterafgrøder.

Hvis virksomheden ikke skal have pligtige efterafgrøder, skal der under gødningsregnskabets punkt 3.8 udelukkende sættes kryds i felt 113.

Oversigt 4: Arealer, du skal medregne i efterafgrødegrundarealet.

Korn (vår- og vintersæd) Vår- og vinterraps Majs
Rybs Soja Sennep
Ærter Hestebønne Solsikke
Oliehør 1-årigt udtagne arealer  

Andre et-årige afgrøder, der ikke har kvælstofoptagelse om efteråret i høståret*, samt arealer, hvor der ikke foregår landbrugsmæssig produktion (arealer, der ikke dyrkes), og som giver ret til støtte efter Det Europæiske Rådsforordning 73/2009 af 19. januar 2009 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitik om ordninger for direkte støtte.

*) F.eks. tidlige kartofler, spinat til frø, lupiner, tidlige grønsager, græs udlagt om efteråret i renbestand og etårige frøafgrøder. Enårige afgrøder er i denne sammenhæng afgrøder, der sås i perioden juli-maj og høstes inden den næstkommende 1. september, hvorefter marken er uden plantedække indtil 20. oktober.


Krav til efterafgrøder

Efterafgrøden skal etableres i efteråret 2010 på henholdsvis 10 pct. eller 14 pct. af din virksomheds efterafgrødegrundareal 2009/10. Arealer med efterafgrøder må du ikke nedpløje eller nedvisne før 20. oktober 2010. For udlæg i majs er fristen for nedpløjning dog den 1. marts 2011. Arealer med efterafgrøder skal efterfølges af en forårssået afgrøde i år 2011.

Der er to niveauer for pligtige efterafgrøder:

Oversigt 5: Krav til pligtige efterafgrøder afhængig af antal hektar
Ejendommens matrikulære
areal		 Under 10 ha Fra og med 10 ha til 30 ha Større end eller lig med 30 ha
Større end
eller lig med
0,8 DE/ha		 Ingen krav

14 pct. pligtige efterafgrøder der kan:

  • helt eller delvis erstattes af vintergrønne marker, så summen af pligtige efterafgrøder og grønne marker er 100 pct.

  • erstattes af opsparede efterafgrøder

  • økologiske bedrifter skal kun have 10 pct. efterafgrøder.

4 pct. pligtige efterafgrøder, der IKKE kan:

  • erstattes af vintergrønne marker

  • erstattes af ”opsparede” efterafgrøder fra tidligere år

  • og skal efterfølges af en forårssået afgrøde

Yderligere 10 pct. pligtige efterafgrøder, der kan:

  • helt eller delvis erstattes af vintergrønne marker så summen af pligtige efterafgrøder og grønne marker er 100 pct.

  • erstattes af opsparede efterafgrøder

  • økologiske bedrifter skal kun have seks pct. ud over de fire pct. tvungne efterafgrøder.
Under 0,8
DE/ha		 Ingen krav

10 pct. pligtige efterafgrøder der kan:

  • helt eller delvis erstattes af vintergrønne marker, så summen af pligtige efterafgrøder og grønne marker er 100 pct.

  • erstattes af opsparede efterafgrøder

  • økologiske bedrifter skal kun have seks pct. efterafgrøder.

4 pct. pligtige efterafgrøder, der IKKE kan:

  • erstattes af vintergrønne marker

  • erstattes af ”opsparede” efterafgrøder fra tidligere år

  • og skal efterfølges af en forårssået afgrøde

Yderligere 6 pct. pligtige efterafgrøder, der kan:

  • helt eller delvis erstattes af vintergrønne marker, så summen af pligtige efterafgrøder og grønne marker er 100 pct.

  • erstattes af opsparede efterafgrøder

  • økologiske bedrifter skal kun have to pct. ud over de fire pct. tvungne efterafgrøder.

Udlæg af efterafgrøder skal ske i korn eller afgrøder med tilsvarende høsttidspunkt. Udlæg i roer og lignende afgrøder med sent høsttidspunkt kan du ikke benytte som pligtige efterafgrøder. Det er dog tilladt at udså udlæg af efterafgrøder i majs. Etableringen af efterafgrøder skal ske efter normale driftsmæssige principper. Det indbefatter, at der ikke må anvendes spildfrø som udsæd.

Oversigt 6: De efterafgrødetyper, du kan medregne som pligtige efterafgrøder

  • Udlæg af græs*, korsblomestrede afgrøder og cikorie
  • Korn og græs sået før eller efter høst, dog senest 1. august
  • Korsblomstrede afgrøder sået før eller efter høst, dog senest 20. august
  • Frøgræs

* Græsudlæg, som du bruger som efterafgrøde, skal være rent græs uden kløver.


Specielt for økologer: Hvis du er økolog og har udbragt husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning eller anden organisk gødning, som svarer til 0,8 DE/ha eller derover i planperioden 2008/09, skal du etablere 10 pct. efterafgrøder. Hvis du er økolog og har udbragt mindre end 0,8 DE/ha, skal du etablere 6 pct. efterafgrøder.

Nedsættelse af kravet: Hvis du etablerer plantedække med grønne marker (se hvilke i Tabel 3) på dine arealer, så du ikke har mulighed for at etablere et fuldt areal med efterafgrøder, er der kun krav om, at du skal etablere pligtige efterafgrøder på de 4 pct. af dit areal. Hvis du eksempelvis etablerer 95 pct. grønne marker, skal du kun etablere efterafgrøder på de tilbageværende 5 pct. af arealet. Men du skal altid have minimum 4 pct. efterafgrøder, hvis dit matrikulære areal er større end 30 ha.

I dit gødningsregnskab skal du oplyse om:

Eksempel 14, punkt 3.8. Pligtige efterafgrøder
Virksomheden skal ikke have pligtige efterafgrøder (Under 10 ha, under 2 ha efterafgrødegrund-areal og under 30 ha med 100 pct. grønne marker) (Sæt kryds hvis Ja) Billede: afkrydsnings boks 113
Virksomheden udbragte i planperioden 2008/09 husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning og anden organisk gødning svarende til 0,8 DE pr. ha harmoniareal eller derover (beregnes som felt 209 (udbragte DE) + felt 192/100 DE (DE i anden organisk gødning) / felt 106 (harmoniareal) = 0,8 DE/ha) (Sæt kryds hvis Ja) Billede: Afkrydsnings boks med kryds 114
Evt. ekstra krav til pligtige efterafgrøder som følge af en miljøgodkendelse - skal angives i % % 119
Areal med efterafgrøder som følge af ’Randzoneordningen’ 9 ha 120
Efterafgrødegrundareal 2009/10   85 ha 104
Overskud af efterafgrøde overført til 2009/10   5 ha 112
Areal med pligtige efterafgrøder i efteråret 2010   7 ha 105
Krav til pligtige efterafgrøder  11,9 ha   115
Reduktion i kravet pga. grønne marker i efteråret 2010 - 0 ha   116
Krav til pligtige efterafgrøder efter evt. reduktion pga. grønne marker = 11,9 ha  ha 117
Efterafgrødeoverskud (Beregnes som felt 112 + 105 – 117) 0,1 ha 118
En virksomhed har et efterafgrødegrundareal på 85 ha, det vil sige marker med afgrøder fra oversigt 3, og har udbragt mere end 0,8 DE/ha på sit harmoniareal. Der skal derfor etableres pligtige efterafgrøder på 14 pct. af grundarealet. Det svare til 11,9 ha. Sidste år havde virksomheden et overskud på 5 ha efterafgrøder, der kan overføres til i år. Derfor skal de kun etablere 6,9 ha med efterafgrøder. Da de har etableret 7 ha, er der et overskud på 0,1 ha, der overføres til næste år. Bemærk at de ekstra efterafgrøder som følge af randzoner ikke tæller med i opgørelsen af efterafgrødeoverskuddet.

Opsparing af pligtige efterafgrøder

Hvis du i de fire forudgående planperioder har etableret et større efterafgrødeareal, end du har pligt til, kan du lade det overskydende areal indgå i den nye planperiodes efterafgrødeareal. Det betyder, at du ikke kan overføre overskud af efterafgrøder fra 2004/05 og tidligere til planperioden 2009/10. Kravet om minimum 4 pct. pligtige efterafgrøder kan ikke opfyldes med overskud overført fra tidligere planperioder.

Du må dog ikke på noget tidspunkt have et mindre efterafgrødeareal, end Plantedirektoratet kræver, f.eks. med henblik på at etablere et større areal næste år. Det overskydende areal med pligtige efterafgrøder skal du oplyse i gødningsregnskabet. Du kan bruge bagsiden af skema A som hjælpeskema. Her er det muligt at lave en beregning af overskud af efterafgrøder (se eksempel 15).

Eksempel 15: Beregning af virksomhedens overskydende arealer med pligtige efterafgrøder fra tidligere år
  2004/05 2005/06 2006/07 2007/08 2008/09
Overført overskud (ha)   0** 1 0 1
Efterafgrødeareal (ha) 3 5 3 4 4
Efterafgrødegrundareal (ha) 30 40 40 50 50
Krav (%) 6 10 10 6 6
Krav (ha) 1,8 4 4 3 3
Reduktion for grønne marker (ha) - - 0 0 0
Overskud 1,2* 1 0 1 2
*) Du skal opgøre overskuddet af efterafgrøder på baggrund af de 4 forudgående planperioder. Derfor skal du ikke medtage overskuddet fra 2004/05.
**) Skal altid være 0

Overdragelse af landbrugsjord

Arealer overdraget til og med 20. august 2010 indgår hos ny ejer/bruger, og tæller med i dennes efterafgrødegrundareal, og er således medbestemmende for kravet til størrelsen af efterafgrødearealet i efteråret 2010. For overdragelser efter 20. august 2010 gælder, at sælger/bortforpagter er forpligtet til at etablere 10 eller 14 pct. efterafgrøder i forhold til det efterafgrødegrundareal virksomheden råder over 20. august 2010. Det er sælger/bortforpagter, der har ansvaret for korrekt etablering, opretholdelse af efterafgrøden indtil 20. oktober 2010 (for udlæg i majs er fristen 1. marts 2011) og etablering af vårsæd i 2011. Dvs. at for arealer med efterafgrøder, der overdrages efter 20. august 2010, er det sælgers/bortforpagters ansvar, at kravene til arealet med efterafgrøder overholdes.

Efterafgrøder som følge af en miljøgodkendelse

Hvis du har en miljøgodkendelse, som stiller krav om efterafgrøder, skal du lægge kravet oven i kravet til de almindelige pligtige efterafgrøder. Hvis du fx har et krav om 14 % almindelige pligtige efterafgrøder, og du har krav om yderligere 10 pct. fra miljøgodkendelsen, skal du etablere i alt 24 pct. af efterafgrødegrundarealet med efterafgrøder. Du skal oplyse om kravet fra miljøgodkendelsen i pct. i gødningsregnskabets felt 119. Ved opgørelsen af det samlede krav og hvor meget der er etableret, skal du angive de samlede arealer fra felterne. Evt. overskud af efterafgrøder fra tidligere år, kan bruges til at dække kravet for både almindelige efterafgrøder og efterafgrøder som følge af en miljøgodkendelse.

3.9 Antal dyreenheder (DE) i perioden

I gødningsregnskabet opgøres, om dit forbrug af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning (opgjort i DE) overholder harmonikravet i forhold til størrelsen af dit harmoniareal. Hvis du ikke har husdyr på din bedrift, og du ikke har modtaget husdyrgødning, skal du udfylde felt 209 (Udbragt antal DE) med 0.

Harmonireglerne handler om, hvor meget husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning opgjort i DE, du må bruge på din bedrift hvert år. Reglerne findes i Miljøministeriets bekendtgørelse om husdyrbrug og dyrehold for mere end 3 dyreenheder, husdyrgødning, ensilage mv.

Du skal overholde harmonireglerne, hvis du har et dyrehold eller opbevarer eller anvender husdyrgødning eller forarbejdet husdyrgødning, der svarer til tre dyreenheder eller derover. Når du beregner harmoniforholdene, kan du benytte ”Hjælpeskemaer til beregning af harmoniforholdene” bagerst i denne vejledning.

Harmonikrav

Harmonikravet for landbrugsbedrifter er opgjort i tabellen nedenfor. Harmonikravet opgøres pr. planperiode. For at beregne om du overholder harmonikravet, skal du dividere den udbragte gødning opgjort i DE med størrelsen af dit harmoniareal i ha. Resultatet skal være under kravet til den type landbrugsbedrift, du har (se Oversigt 7). Hvis du producerer flere dyrearter, skal du beregne kravet til harmoniarealet forholdsmæssigt efter antal dyreenheder af hver art.

Oversigt 7: Harmonikravene
DE/ha/planår Type af landbrugsbedrift
1,4 DE Du må udbringe husdyrgødning på din jord svarende til højest 1,4 DE/ha/planperiode, hvis du ikke er omfattet af nedenstående undtagelser.
1,7 DE Har du kvæg, får, geder eller hjorte, må den udbragte mængde af gødning fra disse på din jord svare til 1,7 DE/ha/planperiode*)
2,3 DE Er mindst 2/3 af dit husdyrhold kvæg, og overholder du betingelserne i Tabel 9 må den udbragte mængde gødning på din jord svare til 2,3 DE/ha/planperiode *) **)
*Deltager du i en Produktionsmæssig sammenhæng, er du også omfattet af harmonikravet.
** Gælder ikke for økologer

Undtagelsen om 2,3 DE: Hvis dit husdyrhold er på mindst 2/3 kvæg, kan du benytte undtagelsen (2,3 DE/ha), hvis du kan dokumentere, at betingelserne i Tabel 9 er opfyldt.

Du skal oplyse, om du benytter undtagelsen i gødningsplanlægningen, i gødningsregnskabet og ved kontrol. Du skal være opmærksom på, at der gælder særlige regler, hvis du er omfattet af reglerne om nedsat kvælstoftilførsel. FødevareErhverv (www.ferv.fvm.dk) kan oplyse mere.

Oversigt 8: Krav til dokumentation, hvis de særlige regler for kvægbrug benyttes
Dokumentation Betingelse i Tabel 9
Erklæring om udbringning af husdyrgødning – dateret og underskrevet gødningsregnskab Pkt. 2
Afkrydsning i gødningsplanen (skema A) eller i enkeltbetalingsansøgningen Pkt. 7
Afkrydsning i gødningsregnskab (skema B) Pkt. 7
Jordprøver – analyseresultater for indhold af fosfor og kvælstof Pkt. 6

Du afkrydser ’Ja’ i gødningsregnskabs felt 403 og 405, hvis din virksomhed har benyttet undtagelsen på 2,3 DE/ha for harmonikravet for kvæg i planperioden 2009/10, og hvis du ønsker at benytte 2,3 DE/ha i planperioden 2010/11.

Erklæring om udbringning af husdyrgødning: Du skal med en dateret underskift vise, at du for planperioden 2009/10 er indforstået med punkt 2 i Tabel 9. Det gør du ved at afkrydse i felt 403. Når gødningsregnskabet dateres og underskrives eller indsendes, vil dette kryds svare til en erklæring.

Hvis du benytter harmonikravet på 2,3 DE/ha skal du for hvert 3. år (hvis de tre år ligger efter hinanden) udtage en jordprøve for hver fem ha areal, der er i omdrift i den pågældende planperiode. Jordprøven skal analyseres for indhold af fosfor og kvælstof. Indhold af fosfor oplyses som fosfortallet Pt, og indhold af kvælstof angives enten som kg totalkvælstof pr. ha eller som kg N-min kvælstof pr. ha. Husk at skrive datoen for prøvetagningen. Analyseresultaterne skal du opbevare på bedriften og vise ved eventuel kontrol.

Beregning af dyreenheder

En dyreenhed beskriver en bestemt mængde husdyrgødning eller forarbejdet husdyrgødning. Reglerne er beskrevet i Miljøministeriets bekendtgørelse om husdyrbrug og dyrehold for mere en 3 dyreenheder, husdyrgødning, ensilage mv. Når du indberetter elektronisk beregnes antal dyreenheder automatisk og overføres fra husdyrberetningen til gødningsregnskabet. Du skal selv indtaste, hvor mange DE der totalt er udbragt.

Eksempel 16, punkt 3.9: Antal dyreenheder (DE) i perioden
Samlet normproduktion i antal dyreenheder (DE) 201
Kvæg		 202
Svin		 207
Pelsdyr, fjerkræ		 208
Får,
Geder		 203
Andre
husdyr		 204
I alt
DE
83,8 DE DE DE 2 DE DE 85,8 DE
Udbragt antal dyreenheder (evt. overført fra hjælpeskema) 78 DE 209
Har du anvendt det særlige harmonikrav på 2,3 DE/ha for kvægbrug i planperioden 2009/10, herunder overholdt bestemmelserne i bilag 2 til husdyrbekendtgørelsen? (Sæt kryds hvis Ja) Billede: afkrydsnings boks 403
Ønsker du at anvende det særlige harmonikrav på 2,3 DE/ha for kvægbrug i planperioden 2010/2011? (Sæt kryds hvis Ja) Billede: Afkrydsnings boks med kryds 405
Indgik din virksomhed i produktionsmæssig sammenhæng i 2009/10? (Sæt kryds hvis Ja) Billede: afkrydsnings boks 406
Et husdyrbrug har 50 årskøer, 10 årsammekøer (over 600 kg) og 20 årsopdræt kvier og stude (> 6- 28 mdr., tung race). Herudover har landmanden 14 kødgeder. Antal dyreenheder beregnes ved hjælp af Tabel 8 og hjælpeskemaet. Kvæg: 50/0,75 + 10/1,4 + 20/2,0 = 85,8 DE, Geder: 14/7 = 2
Der udbringes 78 DE, de sidste 7,8 DE lægges på lager.
Samtidig mener bruget, at de i næste planperiode vil kunne overholde reglerne for at have 2,3 DE/ha beskrevet i Tabel 9, og ønsker derfor at anvende dette harmonikrav.

Husdyrgødning: Tabel 8 giver en oversigt over, hvor mange enheder af forskellige dyretyper, der går til én dyreenhed. Der skal f.eks. 2,3 ammekøer (under 400 kg) til én dyreenhed. Det vil sige, hvis din virksomhed har 23 ammekøer (under 400 kg), svarer det til 10 dyreenheder. Du kan bruge hjælpeskemaet bagerst i vejledningen til at beregne antal producerede dyreenheder. Resultatet skal du overføre til gødningsregnskabets punkt 3.9.

Du skal korrigere for afvigende vægt og alder ved beregning af dit harmoniforhold. For malkekvæg skal du også korrigere, hvis mælkeydelsen er lavere end normen (se Tabel 8).

Græssende dyr: Gødning afsat af græssende dyr skal du medtage som udbragt (inkluderet i normproduktionen, hvor udgangspunktet er den valgte staldtype). Husdyrgødning, omregnet til dyreenheder, som dyrene afsætter på marken, kan du fratrække i det samlede antal dyreenheder (fratrækkes normproduktionen), hvis:

Du kan kun fratrække dyreenhederne for den periode, hvor dyrene går på græs. Du kan ikke fratrække dyreenhederne, hvis dyrene afgræsser dine egne arealer, som kan og må gødskes, da disse arealer indgår i opgørelsen af harmoniarealet.

Forarbejdet husdyrgødning: Ved afsætning af forarbejdet husdyrgødning beregner du antallet af dyreenheder således, at forholdet mellem dyreenheder og kvælstofindhold svarer til de gødningstyper, der indgår i anlægget. Du skal have skriftlige oplysninger og dokumentation fra anlægget for dette.

For husdyrgødning, hvor der må udbringes 1,4 DE/ha, kan kg N pr. DE dog øges fra 100 kg N op til 120 kg N pr. DE i visse fraktioner, hvor kvælstoffet kan udnyttes bedre efter en forarbejdning. De øvrige fraktioner skal til gengæld tillægges et tilsvarende antal dyreenheder. Der er dog følgende krav:

For forarbejdet husdyrgødning fra biogasanlæg kan du omregne til dyreenheder som 100 kg N/DE. Hvis biogasanlægget laver en afsluttende forarbejdning af den afgassede gylle i et forarbejdningsanlæg, kan ovenstående model også anvendes.

Modtagere af fraktioner fra et forarbejdningsanlæg i tilknytning til et biogasanlæg kan derfor modtage forskellige typer fraktioner med forskellige forhold mellem kg N og DE.

Dyreenheder i husdyrgødning afsat til eksport eller afbrænding: Du beregner det afsatte antal dyreenheder ud fra den afsatte mængde kvælstof, som beskrevet ovenfor. For forarbejdet husdyrgødning kan du bruge reglerne i det forrige afsnit.

Dokumentation

Gødningskvitteringer: Hvis du videregiver husdyrgødning for at overholde harmonikravet, skal du have gødningskvitteringer liggende senest 31. juli 2010. Kvitteringer for husdyrgødning udbragt i den forlængede planperiode skal du dog først have dokumentation for den 1. oktober 2010. I gødningskvitteringer skal der være sammenhæng mellem mængderne af kvælstof og dyreenheder. Sammenhængen skal svare til produktionsformen for din bedrift (ikke modtagers).

Forpagtningsaftaler: Forpagtningsaftaler, der er nødvendige for at overholde harmonikravet, skal være skriftlige og indeholde oplysninger om:

Produktionsmæssig sammenhæng

Deltagelse i en produktionsmæssig sammenhæng betyder, at en landbrugsbedrift har indgået en skriftlig aftale med en eller flere bedrifter med kvæg, får eller geder om, at hovedparten af afgrøderne fra bedriftens arealer afsættes til disse bedrifter (afgrøder fra mere end 50 pct. af arealerne). Hvis landbrugsbedriften, der deltager i produktionsmæssig sammenhæng, vil anvende op til 2,3 DE/ha skal begge bedrifter opfylde de krav, der fremgår af Tabel 9. Økologisk autoriserede bedrifter kan kun deltage i produktionsmæssig sammenhæng, hvor der anvendes op til 1,7 DE/ha.





4. Vejledning om randzoneordningen

På baggrund af regeringens indsatsplan om kompenserende foranstaltninger som følge af ophævelse af kravet om braklægning i 2008, er der etableret en frivillig randzoneordning. Dette sker for at øge arealet med randzoner og derved medvirke til at opnå målene i vandmiljø- og pesticidhandlingsplaner. Det er muligt at være med i denne ordning og samtidig modtage støtte via MVJ-midlerne til ordningen ”braklagte randzoner”. Man skal i så fald være opmærksom på, at overholde bestemmelserne i de pågældende ordninger.

4.1 Hvad går ordningen ud på?

Hvis din virksomhed er tilmeldt Register for Gødningsregnskab, og du har udlagt randzoner omkring vandløb og søer eller op ad Natura 2000-områder, kan du øge din virksomheds kvælstofkvote ud fra de angivne procentsatser i Oversigt 9.

Oversigt 9: Øget kvote og krav til efterafgrøder afhængig af antal ha randzoner
Randzone i ha, 10 m - 20 m bred Øget kvote i procent Øget krav til efterafgrøder i procent
0,1-0,19 2 4
0,2-0,59 5 10
0,6-0,99 8 16
>=1,0 10 20

Det er et krav, at du øger dit efterafgrødeareal. Det vil sige, at hvis du vil være fuldt med i ordningen, skal du have 20 pct. efterafgrøder i forhold til randzoneordningen. Disse efteraf-grøder kan ikke erstattes med vintergrønne marker. Derudover skal du som hidtil etablere lovpligtige 6, 10 eller 14 pct. efterafgrøder, hvoraf alt over 4 pct. som hidtil kan erstattes af grønne marker. Se yderligere information under afsnit 4.4 om randzoneordningens efterafgrødekrav.

Det er muligt at differentiere ordningen. Du kan f.eks. udlægge over 1 ha randzone, men vælge kun at øge kvoten med 5 pct., og derved øge dit efterafgrødeareal med 10 pct. Den øgede kvote og det ekstra efterafgrødeareal vil kun blive udregnet på basis af de arealer, der indgår i efterafgrødegrundarealet.

4.2 Hvor og hvordan udlægges randzonen?

Randzonen skal være minimum 10 m og maksimalt 20 m bred (inkl. 2 m bræmmen) og være udlagt op ad et støtteberettiget areal, som giver ret til støtte efter Det Europæiske Rådsforordning 73/2009 af 19. januar 2009. Randzonebredder på over 20 m indgår ikke i beregningen af randzonearealet. Randzonens bredde måles fra vandløbets eller søens øverste kant. Den samlede randzonelængde skal minimum være 50 m langs vandløbets eller søens øverste kant og det samlede areal skal minimum udgøre 0,1 ha.

Herudover skal randzonen minimum være udlagt ved 90 pct. af din virksomheds ejede eller forpagtede areal med naturlige eller i regionplanen højt målsatte vandløb og søer, som er omfattet af vandløbslovens bestemmelser om 2 m bræmmer, og som samtidig opfylder kravene til at kunne udlægges som randzone. Det vil sige, at hvis der efter vandløbsloven er krav om, at du skal udlægge en 2 m bræmme, skal du også etablere en yderligere randzone langs 90 pct. af disse arealer.

Er du i tvivl om hvilken status dine vandløb/søer har, bør du kontakte din kommune. Vandløbsloven gælder ikke isolerede søer under 100 m². Du skal stadig følge vandløbslovens bestemmelser, selvom du er med i Randzoneordningen.

Først når randzoneordningens krav om at udlægge randzoner omkring bedriftens naturlige eller i regionplanen højt målsatte vandløb og søer er opfyldt, kan du supplere randzonearealet med randzoner omkring andre vandområder (kunstige og lavt målsatte vandløb) og op ad kortlagte naturtyper i Natura 2000-områder. Der er ikke krav om, at du skal udlægge randzoner omkring en bestemt andel af disse arealer, der ikke er omfattet af vandløbsloven, men de øvrige betingelser til randzoneordningen skal være opfyldt.

Udpegningsgrundlaget for de danske Natura 2000-områder består af en række naturtyper og arter, hvoraf en del er kortlagt inden for det enkelte Natura 2000-område. Placeringen af de enkelte lokaliteter inden for et Natura 2000-område findes som kortbilag på: www.vandognatur.dk/Emner/Naturplaner/Naturomraader.

Krav til udlægning af randzoner langs kortlagte naturtyper (heder, overdrev osv.) i Natura 2000-områderne følger de øvrige krav til randzoner for søer og vandløb mv. med den tilføjelse, at randzoner der ligger 10-30 meter fra en kortlagt naturtype, godt kan indgå i randzonearealet, hvis der ikke er befæstet areal (inkl. veje) mellem den kortlagte naturtype i Natura 2000-området og randzonen, dvs. at afstanden skyldes hegn, skel o. lign.

4.3 Hvilke andre krav er der til randzonen?

Både støtteberettigede og ikke-støtteberettigede landbrugs- og naturarealer kan udlægges til randzone. Allerede eksisterende småbiotoper, hegn og enkeltstående træer er tilladt på arealet.
Vildtstriber må ikke etableres. Det er ikke tilladt at udlægge randzoner med skovbevoksning, dvs. træbevokset arealer på over 0,5 ha. med en bredde på over 20 meter, hvor træerne er over 5 meter høje og hvor kronedækket udgør mere end 10 procent af arealet.

Du kan udlægge randzoner, hvor der er græs- eller naturarealer pr. 20.oktober 2009 til 19.oktober 2010. Hvis du etablerer et plantedække, må det udsås med max. 25 pct. kvælstof-fikserende planter. Er dit randzoneareal ikke udlagt som græs- eller naturareal i forvejen, skal du etablere et tæt og lavt plantedække senest den 20. oktober 2009.

Vær opmærksom på, at hvis arealet samtidig indgår i støtteordninger, kan der være skærpede krav til plantedække og pleje af arealet.

Du må ikke jordbehandle i randzonen eller tilføre arealet pesticider eller jordforbedringsmid-ler. Du må ikke tilføre randzonearealet gødning, udover den gødning, som afgræssende dyr afgiver i randzonen. Gødning fra græssende dyr kan fratrækkes i gødningsregnskabet. Rand-zonearealet har ingen N-kvote og tæller derfor ikke med i harmoniarealet.

4.4 Særligt om randzoneordningens efterafgrødekrav

Der skal ikke indregnes eftervirkning af de efterafgrøder, som er udlagt i medfør af randzone-ordningen. Efterafgrøderne skal du etablere i 2010. Disse kan ikke indgå i opsparing til efter-følgende år, og efterafgrødekravet som følge af randzoneordningen kan du ikke opfylde under henvisning til din virksomheds opsparede efterafgrødeareal fra tidligere år.

En ejendom med 100 hektar efterafgrødegrundareal, der vil være fuldt med i randzoneordnin-gen, skal udlægge mindst 24 ha efterafgrøder (20 ha som følge af randzoneordningen og mi-nimum 4 ha lovpligtig efterafgrødeareal beregnet af efterafgrødegrundarealet). I dette tilfælde skal resten af bedriften udlægges med grønne marker, jf. § 29 i bekendtgørelsen eller de lov-pligtige 6,10 eller 14 pct. efterafgrøder. Bemærk, at kravet om etablering af 4 pct. efterafgrø-der kun gælder for bedrifter over 30 ha.

Den øgede kvote og det ekstra efterafgrødeareal vil kun blive udregnet på basis af de arealer, der indgår i efterafgrødegrundarealet. Du kan se, hvilke afgrøder der indgår i efterafgrø-degrundarealet i Oversigt 4 (se afsnit 3.8 om Pligtige efterafgrøder).

4.5 Tilmelding

Tilmelding sker i forbindelse med enkeltbetalingsordningen senest den 21. april 2010. Rand-zonearealet skal indtegnes på markkortet, og randzonerne skal have et specifikt marknummer.
Vær opmærksom på, at hhv. støtteberettigede og ikke-støtteberettigede arealer i randzonen skal indtegnes særskilt på markkortet, og dermed have forskellige marknumre. Gødningsplan-delen i enkeltbetalingsansøgningen skal udfyldes. Virksomhedens kvælstofkvote vil herefter blive beregnet ud fra, hvor mange ha med randzone, der er udlagt på bedriften. Den samlede kvote vil derefter blive forudfyldt i virksomhedens gødningsregnskab for 2009/10.

Hvis du ikke opfylder kravene for deltagelse i randzoneordningen, herunder hvis du ønsker at udtræde af ordningen, skal du være opmærksom på, at du ikke kan benytte dig af den ekstra kvælstofkvote, som ordningen åbner mulighed for. Hvis du uberettiget be-nytter dig af den forhøjede kvote, kan du således risikere at foretage overgødskning med heraf følgende risiko for pålæg af bøde.





5. Afmelding fra Register for Gødningsregnskab

Du afmelder din virksomhed fra Register for Gødningsregnskab ved at sende en overdragelseserklæring, et gødningsregnskab med ophørsdato i felt 917 eller et brev direkte til Plantedirektoratets Sektor for Miljø.

5.1 Hvis du ønsker at afmelde dig

Du kan afmelde din virksomhed med virkning fra den 31. juli 2010. Ved afmelding gælder:

5.2 Når du skal afmelde din virksomhed

Når du sælger din virksomhed, bortforpagter din ejendom eller afmelder dit CVR-nr. hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, har du ikke længere pligt eller ret til at være i Register for Gødningsregnskab. Du skal give Plantedirektoratet besked om dit ophør senest 21 dage efter, at du er ophørt. Du kan vælge at underskrive og indsende en overdragelseserklæring sammen med den nye ejer/forpagter af ejendommen (se afsnit 5.3). Du kan også sende et gødningsregnskab for perioden 1. august 2009 og frem til din ophørsdato, hvor din ophørsdato oplyses i felt 917 (se afsnit 5.4). Du må ikke gøre begge dele. Det er en fordel for sælger at indsende en overdragelseserklæring.

Her skal du også afmelde din virksomhed

Hvis du laver dit selskab om (nyt CVR-nr.): Hvis du laver ændringer i din virksomhed, der bevirker, at du skal have et nyt CVR-nr., skal du afmelde dit gamle CVR-nr. og tilmelde det nye til Register for Gødningsregnskab. Af- og tilmeldingen sker ikke automatisk.

Generationsskifte og salg til ægtefælle: Hvis du overlader din ejendom til andre, herunder dine børn eller din ægtefælle, og virksomheden derved får et nyt CVR-nr., skal det gamle CVR-nr. afmeldes og det nye skal tilmeldes. Af- og tilmeldingen sker ikke automatisk.

Dødsfald: Hvis en ejer af en enkeltmandsvirksomhed afgår ved døden, skal virksomheden afmeldes, og der skal ikke indsendes gødningsregnskab for virksomheden. Det skyldes, at virksomhedens CVR-nr. er knyttet til den afdøde. Plantedirektoratet får oplysninger om dødsfald og vil derfor automatisk afmelde virksomheden og orientere de efterladte.

Hvis boet efter afdøde ønsker at drive ejendommen videre, eller hvis ejendommen har pligt til at være tilmeldt Register for Gødningsregnskab, skal boet oprette en ny virksomhed og have et nyt SE/CVR-nr. Dette nummer skal tilmeldes registret. Når boskiftet er afsluttet, skal bobestyreren indberette et gødningsregnskab med ophørsdato eller en overdragelseserklæring i forbindelse med overdragelsen til den nye bruger. Hvis pårørende driver virksomheden videre i eget navn, kan/skal de tilmelde virksomheden på deres eget CVR-nr. (se afsnit 1).

5.3 Afmelding ved overdragelseserklæring

Hvis du afmelder din virksomhed fra Register for Gødningsregnskab med en overdragelseserklæring, skal du ikke udfylde et gødningsregnskab. Du kan kun bruge en overdragelseserklæring, hvis den nye bruger er tilmeldt Register for Gødningsregnskab.

Hvis du indsender en overdragelseserklæring (hyperlink), skal du overholde følgende:

Du kan ikke bruge en overdragelseserklæring, hvis du ophører 31. juli eller 1. august. Du skal i stedet indberette et gødningsregnskab med ophørsdato.

5.4 Afmelding ved gødningsregnskabet

Hvis du vælger at afmelde din virksomhed fra Register for Gødningsregnskab ved gødningsregnskabet, skal du overholde følgende:

Lagre ved ophør: Når der i Gødningsregnskabet står, at du skal oplyse om dit slutlager pr. 31. juli 2010, skal du i stedet skrive slutlageret på din ophørsdato. Hvis du ikke har oplyst et CVR-nr. på den nye bruger i felt 918, må du ikke have gødningslagre. Du skal afsætte husdyrgødning til andre jordbrugere og sørge for at have en gødningskvittering. Hvis der er usikkerhed om indholdet af kvælstof i lageret af husdyrgødning eller forarbejdet husdyrgødning, kan vi i særlige tilfælde tillade, at kvælstofindholdet i lageret analyseres på et autoriseret eller akkrediteret laboratorium. Hvis du har et lager af handelsgødning, skal du videresælge mængden til en anden tilmeldt jordbruger. Hvis du som privatperson ønsker at beholde mængden, skal du videresælge gødningen fra dit CVR-nr. til dig selv som privatperson. Du skal i begge tilfælde betale kvælstofafgift til SKAT (Se afsnit 6 for yderligere oplysninger).

Eksempel 17: Hvad skal sælger indberette?
Startlager pr. 1. august 2009   50 kg N 708
Indkøbt handelsgødning i perioden 1. august 2009 til 31.juli 2010   + 500 kg N 703
Lager status pr. 31. juli 2010 100 kg N   705
Forbrug fra 1. august 2010 til 30.september 2010 (til afgrøder høstet eller afgræsset før 31. december 2009) - 0 kg N   704
Slutlager pr. 31. juli 2010 (felt 705 minus 704) = 100 kg N - 100 kg N 707
Samlet forbrug af handelsgødning i kg kvælstof 2009/2010 (felt 708 plus 703 minus 707)    = 450 kg N 706
I eksemplet sælger jordbruger den 1. marts 2010 en ejendom med en samlet kvælstofkvote på 700 kg N. Ejendommen har et startlager på 50 kg N (felt 708) og har købt handelsgødning der indeholder 500 kg N (felt 703). På tidspunktet for salget har ejendommen et lager på 100 kg N (felt 705). Den resterende kvælstofkvote kan nu udregnes som 700 – 450 kg N. Det svarer til 250 kg N
Det er datoen for overdragelse af ejendommen, sælger skal bruge til at opgøre slutlager, ikke den 31.juli 2010. Den samme dato skal sælger skrive som ophørsdato i felt 917.

Hvis du har solgt din virksomhed i perioden 31. juli 2010 - 30. september 2010, skal du ikke justere dine lagre til forbruget til gødskning af efterafgrøder i denne periode. Det har den nye bruger pligt til.

Andre oplysninger

Hvis du overdrager din virksomhed inden udgangen af en planperiode, og der forud er sket en overgødskning på virksomheden, er det dig, der hæfter for denne. Dette gælder ikke, hvis den nye bruger skriver under på, at han vil medtage det overskydende forbrug af kvælstof i sit gødningsregnskab.





6. Leverandører, forarbejdnings- og forbrændingsanlæg

6.1 Leverandører af handelsgødning

Hvis din virksomhed er tilmeldt Register for Gødningsregnskab og du afsætter handelsgød-ning til andre virksomheder, skal du oplyse Plantedirektoratet om, hvem du har leveret gødning til. Du kan få flere oplysninger og vejledning til, hvordan du indberetter videresalg af handelsgødning på Plantedirektoratets hjemmeside (www.pdir.fvm.dk/Leverandoerregister).

Du skal senest den 1. september 2010 oplyse os om, hvem du har leveret gødning til i planperioden 2009/10. Hvis du afsætter handelsgødning til virksomheder uden for Register for Gødningsregnskab, skal du betale kvælstofafgift hos SKAT.

Hvis din virksomhed ikke er tilmeldt Register for Gødningsregnskab, skal du kun oplyse om den gødning, du har leveret til tilmeldte virksomheder. Vi skal have oplysning om:

Handelsgødningen regnes for afsat i planperioden, hvis den er faktureret inden for perioden (1. august 2009 til 31. juli 2010). Den fysiske levering kan godt ske på et andet tidspunkt.

Vi fortrykker automatisk den modtagne handelsgødning i dit gødningsregnskab. Her vil eventuelt afsat handelsgødning også være trukket fra den modtagne mængde.

Kvælstofafgift

Hvis modtager af handelsgødningen er tilmeldt Register for Gødningsregnskab, skal der ikke betales kvælstofafgift af den afsatte mængde.

Hvis du afsætter gødningen til en privatperson eller en virksomhed, der ikke er tilmeldt Register for Gødningsregnskab, skal der betales 5 kr. pr. kg N. Afgiften skal betales til den lokale skatteregion senest den 15. i måneden efter den måned, hvor handelsgødningen er faktureret. Hvis du har spørgsmål til betaling af afgift, skal du kontakte SKAT i Skive.

6.2 Leverandører af anden organisk gødning

Virksomheder, der leverer anden organisk gødning til virksomheder, der er tilmeldt Register for Gødningsregnskab, skal registreres som leverandører i Plantedirektoratet. Senest 1. september 2010 skal leverandøren indberette til Plantedirektoratet, hvem der er afsat anden organisk gødning til i perioden 1. august 2009 til 31. juli 2010. Indberetningen skal indeholde oplysninger om:

Hvis din virksomhed leverer anden organisk gødning, som kan kategoriseres som affald i henhold til ”Slambekendtgørelsen”, skal du kun oplyse om leverancer, som ikke tidligere er indberettet i det elektroniske indberetningssystem for slam på www.virk.dk.

6.3 Biogasanlæg

Et biogasanlæg er et teknisk anlæg, der ud fra husdyrgødning og andre gødningsprodukter producerer afgasset biomasse. Anlægget kan modtage gødningen fra en eller flere producenter.

Hvem skal indberette om leverancer af afgasset biomasse: Betegnelsen ’biogas- og fællesanlæg’ er udeladt i teksten. I stedet er der henvist til biogasanlæg, der samtidig er tilmeldt Register for Gødningsregnskab og biogasanlæg, der ikke er tilmeldt Register for Gødningsregnskab. Udeladelsen medfører ikke en realitetsændring.

Hvis din virksomhed er tilmeldt Register for Gødningsregnskab og samtidig har et biogasanlæg, skal du oplyse om dine leverancer via gødningskvitteringen (B1-aftaler) i forbindelse med indberetning af din virksomheds gødningsregnskab.

Hvis din virksomhed ikke driver landbrug og dermed ikke er tilmeldt Register for Gødningsregnskab, skal du oplyse Plantedirektoratet om mængden af modtaget og afsat kvælstof. Du kan få flere oplysninger om, hvordan du opretter og indberetter for din virksomhed på Plantedirektoratets hjemmeside (www.pdir.dk). Oprettede leverandører modtager en indkaldelse i juli 2010.

Brug af analyse til fastsættelse af kvælstofindhold i den afgassede biomasse: Mængden af kvælstof i den afgassede biomasse skal bestemmes ud fra indgangsmaterialet.

Biogasanlæg, der afsætter afgasset biomasse, kan alternativt få indholdet af kvælstof i afgasset biomasse bestemt ved analyseprøver. Det betyder, at biogasanlæg, der bruger al afgasset biomasse på egen bedrift, ikke må benytte analyser. Her skal virksomheden benytte normtal for den husdyrgødning der tilgår anlægget.

Analyseprøver og udnyttelsesprocent af afgasset biomasse:Biogasanlæg, der afsætter afgasset biomasse, kan få indholdet af kvælstof i afgasset biomasse bestemt ved analyse af repræsentative prøver foretaget mindst én gang inden for planperioden, hvor gødningen skal anvendes. F.eks. kan man tage fem prøver fra fem lagertanke med afgasset biomasse og benytte gennemsnitsresultatet af de fem prøver til at bestemme indholdet af kvælstof til alle de virksomheder, der modtager afgasset biomasse i den planperiode, hvor analysen er foretaget.

Udnyttelsesprocenten for den afgassede biomasse beregnes som et vægtet gennemsnit af udnyttelsesprocenterne for indgangsmaterialet.

Videregivelse af afgasset biomasse

Biogasanlæg, der ikke er tilmeldt Register for Gødningsregnskab, der videregiver afgasset biomasse, skal senest den 1. september 2010 oplyse Plantedirektoratet om, hvem de har leveret til i perioden 1. august 2009 til 31. juli 2010. Det gælder også, når leverancen er sket gennem tredjemand. Du skal oplyse om:

Modtagelse af gødning til biogasanlæg

Senest den 1. september 2010 skal du give Sektor for Miljø besked om, hvem du har modtaget husdyrgødning fra i perioden 1. august 2009 til 31. juli 2010. Det gælder også, når leverancen er sket gennem tredjemand. Du skal oplyse om:

For modtaget anden organisk gødning skal du oplyse:

Ved modtagelse af husdyrgødning eller anden organisk gødning fra andre, der ikke er tilmeldt registret, skal du kun oplyse om typen og mængden af den gødning, der samlet er modtaget.

6.4 Forarbejdningsanlæg

Et forarbejdningsanlæg er et teknisk anlæg, der fra husdyrgødning og andre gødningsprodukter producerer forarbejdet husdyrgødning. Forarbejdet husdyrgødning er produkter fra et forarbejdningsanlæg (dog ikke afgasset biomasse medmindre der sker en forarbejdning efterfølgende).

Senest når du tager et anlæg i brug, skal du anmelde det til Plantedirektoratet, Sektor for Miljø med oplysning om:

Videregivelse af forarbejdet husdyrgødning

Hvis din virksomhed samtidig er tilmeldt Register for Gødningsregnskab, skal du fortælle om til- og afgang af gødning via gødningskvitteringer (B1-aftalen) i dit gødningsregnskab.

Hvis dit anlæg ikke er tilmeldt Register for Gødningsregnskab, vil du blive tilmeldt som leverandør af forarbejdet husdyrgødning når anlægget registreres. Du skal derefter én gang årligt indberette til Plantedirektoratet, hvem du har modtaget og leveret gødning til. Du vil modtage en indkaldelse i juli 2010.

Indberetningsfristen er den 1. september 2010. Du skal oplyse os om, hvem du har videregivet gødning til i perioden 1. august 2009 til 31. juli 2010. Det gælder også, når leverancen er sket gennem tredjemand. Du skal oplyse om:

Det totale indhold af kvælstof og udnyttelsesprocenten beregnes af producenten ud fra indgangsmaterialet og ud fra sammensætningen af de forarbejdede produkter.

Til beregning af dyreenheder skal forarbejdningsanlægget kunne gøre rede for, at forholdet mellem kg N og DE i den samlede afsatte gødning svarer til forholdet i de modtagne mængder. Modtagere af fraktioner fra et forarbejdningsanlæg kan modtage forskellige typer fraktioner med forskellige forhold mellem kg N og DE.

Hvis anlægget videregiver forarbejdet husdyrgødning til virksomheder/private, der ikke er tilmeldt registret, skal der betales kvælstofafgift af den solgte eller afsatte mængde. Afgiftspligten begynder, når den forarbejdede husdyrgødning gives videre i pakninger på 50 kg eller derunder. Der skal ikke betales afgift, hvis det totale indhold af kvælstof i gødningen er under 2 pct. af gødningens samlede vægt. Afgiften betales til SKAT, som sender et girokort til dig. Du kan få mere information på SKAT’s hjemmeside www.skat.dk eller hos SKAT i Skive.

Husk at den forarbejdede husdyrgødning skal være anmeldt og deklareret til Plantedirektoratet, Sektor for Foder- og Gødningsstoffer inden den kan sælges til private.

Modtagelse af husdyrgødning

Senest den 1. september 2010 skal du give Sektor for Miljø besked om, hvem du har modtaget husdyrgødning eller anden organisk gødning fra i perioden 1. august 2009 til 31. juli 2010. Det gælder også, når leverancen er sket gennem tredjemand. Du skal oplyse:

Ved modtagelse af husdyrgødning fra virksomheder/private, der ikke er tilmeldt registret, skal du kun oplyse om typen og mængden af den gødning, der samlet er modtaget.

Andre bestemmelser

Både forarbejdningsanlæg og produkterne, der afsættes fra forarbejdningsanlæg, skal opfylde regler, fastsat af de veterinære myndigheder. Vær særligt opmærksom på bestemmelser om hygiejnisering, og at du skal anmelde dit anlæg til din lokale fødevareregion.

Derudover kan der på jordbrugsvirksomheder med husdyrhold, hvor der etableres et gylleseparationsanlæg, gives dispensation fra landbrugslovens arealkrav. Du kan få mere at vide hos FødevareErhverv www.ferv.fvm.dk.

6.5 Forbrændingsanlæg

Et forbrændingsanlæg for husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning er et teknisk anlæg, der ved forbrænding omdanner husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning til varmeenergi, røggasser og forbrændingsaske.

Et forbrændingsanlæg kan være et centralt anlæg, der er etableret og drevet alene med henblik på forbrænding. Foruden forbrænding af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning kan et centralt anlæg være indrettet og drevet med henblik på forbrænding af andre affaldstyper, f.eks. slagteriaffald, spildevandsslam mv.

Et forbrændingsanlæg kan også være etableret hos en jordbrugsvirksomhed, der er tilmeldt Register for Gødningsregnskab, med henblik på forbrænding af virksomhedens egen produktion af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning.

Afbrænding af husdyrgødning og fraktioner af husdyrgødning skal efter miljølovgivningen altid foregå i anlæg, der specifikt er godkendt til den type af forbrænding (Miljøstyrelsens bekendtgørelse om anlæg der forbrænder affald).

Med hensyn til mulige konsekvenser for arealkravet henvises til Miljøministeriets Bekendtgørelse om husdyrbrug og dyrehold for mere end 3 dyreenheder, husdyrgødning, ensilage mv.

Modtagelse af husdyrgødning/forarbejdet husdyrgødning på centrale forbrændingsanlæg

Centrale forbrændingsanlæg, der modtager husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning, skal senest 1. september 2010 give Plantedirektoratet, Sektor for Miljø besked om, hvem anlægget har modtaget husdyrgødning mv. fra i perioden 1. august 2009 til 31. juli 2010. Det gælder også, når leverancen er sket gennem tredjemand. Forbrændingsanlægget skal oplyse om:

Afbrænding på eget gårdanlæg

Hvis du etablerer et forbrændingsanlæg på din egen jordbrugsvirksomhed (gårdanlæg), vil du i gødningsregnskabet kunne fratrække kvælstofmængden i husdyrgødningen eller den forarbejdede husdyrgødning, hvis følgende kontrolbetingelser er opfyldt:

Behandling af forbrændingsasken

Både centrale forbrændingsanlæg og gårdanlæg skal overholde regler for opbevaring og bortskaffelse af forbrændingsasken, der er fastsat af miljømyndighederne. Du skal være opmærksom på, at hvis asken er tiltænkt jordbrugsformål, må den udelukkende bestå af aske fra forbrændt husdyrgødning, og anvendelsen skal følge slambekendtgørelsens regler.

Opbevaring af aske fra forbrænding af husdyrgødning kan ske uden tilladelse på brugers virksomhed (miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 eller § 19), hvis det sker på et overdækket opbevaringsanlæg (se om reglerne hos Miljøstyrelsen www.mst.dk)

Hvis du videreleverer forbrændingsasken helt eller delvist som handelsgødning, skal du forinden have deklareret gødningen hos Plantedirektoratet, Sektor for Foder- og Gødningsstoffer, og du skal indberette til Plantedirektoratet, Sektor for Miljø, hvilke virksomheder, du har leveret gødningen til samt mængde og type.





7. Generelle oplysninger

7.1 Regelsæt der danner grundlag for denne vejledning

Nedenfor er der en liste over de regelsæt, du skal overholde i forbindelse med gødskning, og som vejledningen bygger på. Endelig er der en kort vejledning om din ret til at kræve indsigt i de oplysninger, vi har om din virksomhed.

Lovgivning og bekendtgørelser

Denne vejledning er udarbejdet på grundlag af:

Miljøbetingelser i enkeltbetalingsstøtte

For at få udbetalt enkeltbetalingsstøtte skal du overholde en række krav vedrørende miljø, fødevaresikkerhed, dyrevelfærd og god landbrugs- og miljømæssig stand, herunder reglerne om jordbrugets anvendelse af gødning (krydsoverensstemmelse). Det betyder, at nogle af de regler og krav, der er omtalt i denne vejledning, også er omfattet af krydsoverensstemmelse. Overholder du ikke kravene, kan din støtte blive nedsat. Hvis du laver grovere og gentagne overtrædelser, kan nedsættelsen af din støtte blive større, eller støtten kan helt bortfalde.

De nærmere regler kan du læse om i FødevareErhvervs bekendtgørelser og vejledninger om krydsoverensstemmelse www.ferv.fvm.dk.

7.2 Oplysning om virksomheds- og personoplysninger

Hvor finder du oplysninger?

Hvilke oplysninger har Plantedirektoratet?

Hvis du henvender dig til os, kan du få at vide, hvilke oplysninger vi har registreret om din virksomhed. Vi retter forkerte oplysninger og giver besked til andre, der har modtaget forkerte oplysninger i det omfang, det er muligt. Hvis vi ikke selv kan rette oplysningerne, vejleder vi om, hvordan du kan få oplysningerne rettet.

De fleste oplysninger får vi, når vi modtager pligtige indberetninger, ansøgninger om tilladelse, autorisationer, godkendelser m.m. I forbindelse med vores kontrolbesøg på virksomheden kan vi også indhente oplysninger. I disse tilfælde har du pligt til at give os oplysningerne. Du skal være opmærksom på, at du kan blive straffet, hvis vi ikke modtager oplysningerne til tiden eller slet ikke modtager dem.

Plantedirektoratet kan hente oplysninger fra andre offentlige myndigheder, herunder SKAT i forbindelse med vores generelle kontrol med overholdelse af lovens regler, så vi har mulighed for at sammenligne oplysninger, herunder personoplysninger, til brug for vores kontrol.

Det er bl.a. hensigten at indhente oplysninger om indførsel af kvælstofholdige gødninger fra udlandet. Dette skal være med til at sikre, at disse mængder kvælstof kommer med i gødningsregnskabet.

Hvilke oplysninger videregiver Plantedirektoratet?

Til brug for den øvrige kontrol videregiver vi oplysninger til andre enheder inden for ministeriet. Endvidere videregiver vi, når vi bliver bedt om det, visse oplysninger til andre offentlige instanser, herunder SKAT og private organer under iagttagelse af persondataloven og forvaltningsloven.

Hvad bruger Plantedirektoratet oplysningerne til?

Plantedirektoratet indsamler oplysninger om din virksomhed til brug for kontrol og administration af de regler, som vi administrerer.

Vi kontrollerer, om du overholder reglerne om anvendelse af gødning, plantedække, ’Randzoneordningen’ og harmoni. Vi kontrollerer de gødningsregnskaber, vi modtager, og gennemfører kontrol på virksomhederne. Du skal opbevare din gødningsplanlægning og dit gødningsregnskab mindst 5 år. For at kunne kontrollere din virksomhed kan vi kræve, at du indsender eller viser os alle dokumenter, der kan have betydning for kontrollen. Hvis reglerne overtrædes, kan det straffes med bøde. Når vores kontrollører viser legitimation, har de adgang til din virksomhed.

Offentliggørelse af gødningsregnskaber

Gødningsregnskaberne offentliggøres på internettet, når vi har afsluttet sagsbehandlingen af de indsendte oplysninger. Aftaler om overførsel af husdyrgødning til andre jordbrugsvirksomheder offentliggøres ikke.

For gødningsregnskaber, der har været udtrukket til kontrol, påfører Plantedirektoratet i forbindelse med offentliggørelsen koder for henholdsvis ingen bemærkninger, påtale eller vedtaget administrativt bødeforlæg. Vi offentliggør ikke oplysninger, vi har videregivet til politiet med ønske om, at de rejser tiltale, og sager hvor der er faldet dom.

Når du modtager et bødeforlæg fra os, vil vi oplyse dig om, at oplysningerne i gødningsregnskabet sammen med en kode for administrativt bødeforlæg, vil blive offentliggjort på Internettet, når du har betalt bøden.

Oplysningerne vil være tilgængelige på internettet i 5 år. Vi sørger for, at alle oplysninger, der inden for denne periode viser sig at være forkerte eller vildledende, vil blive slettet eller rettet i overensstemmelse med persondatalovens regler.

Klagemuligheder

Du har mulighed for at klage over vores behandling af oplysningerne til Plantedirektoratet, Skovbrynet 20, 2800 Kgs. Lyngby, pdir@pdir.dk eller til Datatilsynet, Borgergade 28, 5, 1300 København K, dt@datatilsynet.dk





8. Forkortelser

Nedenfor er en oversigt over de forkortelser, der bliver brugt i denne vejledning.

Ab lager Fra lager
DE Dyreenheder
FE Foderenhed
GHI Gødnings- og Husdyrindberetning
Ha Hektar
JB-nr. Jordbundstypenummer
K Kalium
Kg Kilo
Mm Millimeter
M² Kvadratmeter
M³ Kubikmeter
M.v. Med videre
MVJ Miljøvenlig jordbrugsforanstaltninger
N Kvælstof
O.l. Og lignede
P Fosfor
P.b.a På basis af
Pct. Procent
Pga. På grund af
Vha. Ved hjælp af
VVM Vurdering af virkning på miljøet




Tabeller

Tabel 1: Landbrugsafgrøder og grønsager på firland, kvælstof-, fosfor- og kalinormer

Klik her for at se Tabel 1: Landbrugsafgrøder og grønsager på firland, kvælstof-, fosfor- og kalinormer

Noter til Tabel 1

  1. JB 12 kan indplaceres som andre jordtyper ud fra den aktuelle tekstur.
  2. Korrektion af kvælstofnormen for højere forventet udbytte foretages i forhold til udbyttenormerne angivet i parentes, når forfrugten er alt andet end korn. Når forfrugten er korn, sker korrektionen i forhold til den først angivne udbyttenorm.
  3. Udbytte i ton færdigvarer pr. ha (93 procent tørstof). Der kan omregnes mellem foderenheder og færdigvarer med faktoren 1 FE = 1,2 kg. færdigvare. For ”græs/kløvergræs til fabrik (omdrift)” og ”permanent græs til fabrik, min 6 tons udbytte” foretages udbyttekorrektion med 30 kg N pr. tons færdigvare.
  4. For tildeling af kvælstofkvote til græs og kløvergræs i omdrift, permanent græs, græs-/kløvergræsudlæg og græs-/kløvergræsefterafgrøder gælder kravene til benyttelse i nedenstående oversigtstabel. Kravene til benyttelse af markerne er angivet ved et minimum antal græssende dyreenheder eller slæt pr. ha.
  5. Kvælstof afsat af græssende dyr fraregnes ved opgørelsen af produktionen af kvælstof i husdyrgødningen, for MVJ-tilsagn indgået i 2006 og efterfølgende år, samt for aftaler indgået i 2002 eller tidligere. Afgræsses en anden virksomheds arealer, fratrækkes kvælstof som afsat, og Skema B1 udfyldes.
  6. Benyttes til græsmarker eller dele af græsmarker, hvor der ikke er græssende DE nok til at opfylde kravene for tildeling af norm, jf. oversigtstabellen.
  7. Kløver omfatter også lucerne, vikke og andre græsmarksbælgplanter.
  8. Normen kan anvendes, når der tages et slæt efter 1. maj forud for en forårssået afgrøde med sent såtidspunkt som f.eks. silomajs. Normen kan også anvendes når der om foråret tages et slæt af italiensk rajgræs forud for høst af frø.
  9. Normen gælder også for efterslæt af ikke kvælstoffikserende afgrøder, der benyttes til afgræsning eller slæt. Afgrøden skal medregnes i oversigtstabellen nedenfor.
  10. Normen gælder også for efterslæt af kvælstoffikserende afgrøder, der benyttes til afgræsning eller slæt. Afgrøden skal medregnes i oversigtstabellen nedenfor.
  11. Der trækkes en eftervirkning på 25 kg N pr. ha eller 17 kg N pr. ha »pligtige efterafgrøder«, dyrket i efteråret 2008 fra virksomhedens samlede kvælstofkvote 2009/2010. »Pligtige efterafgrøder«, jf. § 26, med eftervirkning på 25 kg N pr. ha anvendes, når der på virksomheden er udbragt 0,8 DE pr. ha harmoniareal og derover i forrige planperiode (inkl. anden organisk gødning, hvor 100 kg N svarer til en DE). »Pligtige efterafgrøder«, jf. § 26, med eftervirkning på 17 kg N pr. ha anvendes, når der på virksomheden er udbragt mindre end 0,8 DE pr. ha harmoniareal og derover i forrige planperiode (inkl. anden organisk gødning, hvor 100 kg N svarer til en DE).
  12. Anvendes til udlæg og efterslæt til grøngødning dog ikke »pligtige efterafgrøder«.
  13. Udbytte opgivet i afgrødeenheder =100 FE.
  14. Omfatter normen for vårbyg, havre, vårhvede og blandsæd til grønkorn.
  15. Omfatter normen for vinterbyg, vinterrug, vintertriticale og vinterhvede samt blandinger til grønkorn.
  16. Vildtagre kan gødskes, uden at regne kvælstoffet med i gødningsregnskabet, hvis der er betalt afgift af gødningen, jf. lovens § 14, stk. 2.
  17. For arealer, der har henligget i 5 år eller længere, bruges afgrødenormerne for permanent græs, der ikke er omlagt.
  18. Værdierne for P og K er vejledende og opgjort for JB 2 + 4 ved normale niveauer af fosforindhold (Pt.) og kaliumindhold (Kt.) i jord. Tilførsel af P og K skal afpasses efter balancen for hele sædskiftet.
  19. Kvælstofkvoten for miljøtilsagn indgået i 2003, 2004 og 2005 beregnes som indholdet af kvælstof afsat af græssende dyr. Krav til antal græssende dyreenheder er fastsat i tilsagnet. Opgørelsen af afsætningen af kvælstof fra husdyr på marken skriver du i kolonnen ”Evt. N-korrektion” i skema A eller enkeltbetalingsordningens side 5.

Beregning af norm:

Kvælstofnormen for hovedafgrøden, som er den afgrøde der står på side 3 i støtteansøgningen om enkeltbetaling i planperioden, beregnes som afgrødens norm (kolonne nr. 6, 8, 10, 12 og 14) fratrukket forfrugtsværdien af forfrugten - hovedafgrøden i sidste planperiode - fra (kolonne nr. 3) forudsat, at forfrugtsværdien skal indregnes i afgrødenormen for dette års hovedafgrøde (kolonne nr. 4). Forfrugtsværdien skal indregnes, når der for dette års hovedafgrøde er anført et ”ja” i kolonne 4. Når der er anført et ”ja” fratrækkes den forfrugtsværdi, der er anført under forfrugtsafgrøden. Ved dyrkning af flere afgrøder pr. mark pr. vækstsæson fratrækkes ikke forfrugtsværdi.

Jordtype:Jordtypen angives ud fra jordtypen i pløjelaget.

Udbytter:Tildeling af norm til en afgrøde forudsætter, at afgrøden dyrkes og høstes efter almindelige landbrugsmæssige principper til salg, opfodringen, energiafgrøder eller andet erhvervsmæssigt formål, hvor udbytte og anvendelse kan dokumenteres.
De fastsatte udbyttenormer for korn, industriafgrøder og frø til udsæd er udbyttet ved den for afgrøden gældende basisvandprocent og renhed ved afregning.
For kartofler angives udbyttet som afregnet vare, idet der er korrigeret for frasortering og lagringssvind.

For grovfoder er udbytterne i nettofoderenheder.
For græs eller grønafgrøder, der sælges til grøntørring, kan udbyttet omregnes som 1 FE = 1,2 kg færdigvare.

Normer for grovfoderafgrøder:

Når den høstede fodermængde ikke opfodres på virksomheden, skal den solgte mængde (FE) kunne dokumenteres vha. salgsbilag. Hvis en virksomhed lader græsarealer afgræsse af dyr tilhørende en anden virksomhed, skal afgræsningen dokumenteres med en kvittering for overførsel af husdyrgødning. Ved anvendelse af eget gårdbiogasanlæg skal afgrøden indregnes i gødningsregnskabet som tilført organisk materiale til anlægget.
Summen af græsudbytte i slet og afgræsning må ikke overstige 4.000 FE pr. græssende DE.

Normer for græs i omdrift:

Indplacering af græs/kløvergræs i omdrift sker efter indholdet af kløver i afgrøden. Indplaceringen skal overholde kravet til antal græssende dyreenheder angivet i oversigtstabellen.

Normer for permanent græs:

Normer for permanent græs, græsudlæg og græsefterafgrøder kan kun anvendes, når græsset benyttes til afgræsning eller slæt i et minimumsomfang, jf. oversigtstabellen. Kravet til benyttelse skal være overholdt for alle arealer med græs, hvor der tildeles kvælstofkvote eller græs, som er omfattet MVJ-ordninger. Ved afgræsning skal det kunne dokumenteres, at der på græsmarkerne er et græsningstryk svarende til minimum antal græssende dyr, der er angivet i oversigtstabellen. Tages der et eller flere græsslæt på arealerne reduceres arealet, hvorpå der skal dokumenteres afgræsning med de i oversigten angivne andele pr. slæt.

Forfrugtsværdi ved randzoneordningen:

Efterafgrøder udlagt i forbindelse med randzoneordningen oppebærer ingen eftervirkning.

Oversigtstabel - Minimum antal græssende dyreenheder pr. ha for at normen for græskategorien kan anvendes

Oversigtstabel - Minimum antal græssende dyreenheder pr. ha for at normen for græskategorien kan anvendes
Afgrøde-kode Græskategori Andele, som hvert slæt
på marken beslaglægger
af markens samlede
areal¹)		 Minimum antal
græssende
dyreenheder pr.
ha²)
250 Permanent græs med meget lavt udbytteniveau³) 1,00 0,2
251 Permanent græs med lavt udbytteniveau³) 1,00 0,5
252 Permanent græs med normalt udbytteniveau4) 0,50 0,9
253 Miljøgræs, MVJ-ordning 1 (80 N) 0,50 0,7
254 Miljøgræs, MVJ-ordning 2 (0 N) ³) 1,00 0,2
255 Permanent græs under 50 pct. kløver omlagt min. hvert 5. år 0,33 1,9
256 Permanent græs over 50 pct. kløver omlagt min. hvert 5. år 0,33 1,7
257 Permanent græs uden kløver omlagt min. hvert 5. år 0,33 2,1
258 Permanent græs, Ø-støtte 1,00 0,2
278 Permanent lucerne og lucernegræs med over 50 pct. lucerne, omlagt mindst hvert 5. år 0,33 1,7
260 Kløvergræs under 50 pct. kløver (omdrift) 0,33 1,9
261 Kløvergræs over 50 pct. kløver (omdrift) 0,33 1,7
262 Lucerne og lucernegræs med over 50 pct. lucerne 0,33 1,7
263 Græs uden kløver (omdrift) 0,33 2,1
265 Græs/kløvergræs, slæt før vårsået afgrøde eller ital. rajgræs til frø 1,00 -
266 Græs/kløvergræs under 50 pct. kløver med ekstremt lavt udbytteniveau ³) 1,00 0,2
267 Græs/kløvergræs under 50 pct. kløver med meget lavt udbytteniveau ³) 1,00 0,5
268 Græs/kløvergræs under 50 pct. kløver med lavt udbytteniveau³) 0,50 0,9
960 Græs, udlæg/efterslæt efter grønkorn o.l. høstet maj/juni 0,33 1,3
961 Græs, udlæg/efterslæt efter helsæd/tidlig frøgræs eller vinterbyg høstet senest 1. august 1,00 0,8
962 Græs, udlæg/efterslæt efter korn/sildig frøgræs 1,00 0,3
963 Kløvergræs, udlæg/efterslæt efter grønkorn o.l. høstet i maj/juni 0,33 1,1
964 Kløvergræs, udlæg/efterslæt efter helsæd høstet senest 1. august 1,00 0,6
965 Kløvergræs, udlæg/efterslæt efter korn 1,00 0,3
  1. Andelen af markens græsareal, som beslaglægges af slæt, kan maksimalt være 1,00.
  2. Dyreenheder i svin, fjerkræ og pelsdyr samt dyr, der ikke kommer på græs, kan ikke medregnes.
    Antal dyreenheder opgøres efter husdyrgødningsbekendtgørelsen. Ved dyr i græs fra anden
    virksomhed multipliceres antal græssende DE med 2.
  3. Der skal regnes med minimum 0,2 dyreenheder pr. hektar. Hvis du i gødningsregnskabet
    fratrækker normproduktion for flere DE, skal du benytte antal DE fra gødningsregnskabet.
  4. På særligt produktive permanente græsarealer, som ikke er omlagt indenfor de seneste 5 år, kan
    normen for permanent græs, under 50 procent kløver, omlagt mindst hvert 5. år, undtagelsesvist
    anvendes, såfremt der kan dokumenteres et græsningsniveau svarende til kravet for græs i
    omdrift, og at udbyttet overstiger 4000 FE pr. ha. Dokumentationen skal bestå af en foderplan
    med opgørelse af det samlede producerede antal FE på virksomheden samt foderbehovet.
    Produktionen af FE skal opgøres ud fra udbyttenormerne for alle de dyrkede og indkøbte
    grovfoderafgrøder og foderbehovet beregnes ud fra et maksimalt foderforbrug af græsafgrøder
    på 2500 FE pr. dyreenhed.
  5. Summen af græsudbytte i slet og afgræsning må ikke overstige 4.000 FE pr. græssende DE.

Tabel 2: Andre kulturer, kvælstof, fosfor- og kaliumnormer

Tabel 2: Andre kulturer, kvælstof, fosfor- og kaliumnormer
Af-grødekode Afgrøde Forfrugts-værdi Indregning af forfrugtsværdi i
afgrødens kvælstofnorm		 Alle jordtyper N-norm Retningsgivende normer for
fosfor og kalium
    Kg N/ha Ja/nej Kg N/ha kg P/ha kg K/ha
1 2 3 4 5 6
Medicinplanter
440 Solhat 0 Nej 75 20 100
448 Medicinplanter, et- og toårige 0 Nej 80 20 100
449 Medicinplanter, stauder og vedplanter 0 Nej 80 20 100
Andet havefrø
650 Chrysanthemum Garland 30 Ja 60 20 50
651 Dild 30 Ja 90 20 60
652 Kinesisk kål 30 Ja 140 35 100
653 Karse 30 Ja 120 30 80
654 Roquette 30 Ja 110 30 80
655 Radis 30 Ja 120 30 80
656 Bladbede, rødbede 30 Ja 210 40 140
657 Grønkål 30 Ja 160 40 100
658 Gulerødder 30 Ja 160 30 90
659 Kål (hvid- og rødkål) 30 Ja 200 40 100
660 Persille 30 Ja 210 40 100
661 Kørvel 30 Ja 180 30 80
662 Majroe 30 Ja 160 40 100
663 Pastinak 30 Ja 120 30 90
664 Skorsonerrod 30 Nej 150 40 100
665 Havrerod 30 Ja 150 40 100
666 Purløg 30 Nej 120 20 90
667 Timian 30 Nej 120 40 60
668 Blomsterfrø 30 Ja 60 30 80
669 Andet havefrø 30 Ja 100 40 100
Småplanteproduktion og planteskoleplanter, friland
500 Buske og træer 0 Nej 150 30 150
501 Stauder 0 Nej 300 30 350
502 Blomsterløg 0 Nej 300 45 170
503 Én- og toårige planter 0 Nej 300 30 350
Frugt og bær
510 Melon 25 Ja 135 30 180
511 Græskar 25 Ja 135 30 180
512 Rabarber 50 Nej 100 20 200
513 Jordbær 0 Nej 80 25 130
514 Solbær 0 Nej 160 30 200
515 Ribs 0 Nej 160 30 200
516 Stikkelsbær 0 Nej 100 25 125
517 Brombær 0 Nej 100 25 125
518 Hindbær 0 Nej 100 25 125
519 Blåbær 0 Nej 100 25 125
532 Anden buskfrugt 0 Nej 85 25 100
Af-grødekode Afgrøde Forfrugts-værdi Indregning af forfrugtsværdi i
afgrødens kvælstofnorm		 Alle jordtyper N-norm Retningsgivende normer for
fosfor og kalium
    Kg N/ha Ja/nej Kg N/ha kg P/ha kg K/ha
1 2 3 4 5 6
Træfrugt
520 Kirsebær, uden undervækst af græs 0 Nej 150 30 200
521 Kirsebær, m. undervækst af græs, der udnyttes 1) 0 Nej 200 30 250
522 Blomme, uden undervækst af græs 0 Nej 150 0 0
523 Blomme, m. undervækst af græs, der udnyttes 1) 0 Nej 200 0 0
526 Hyld 0 Nej 200 30 250
527 Hassel og Valnød 0 Nej 85 30 100
528 Æble 0 Nej 140 30 250
529 Pærer 0 Nej 140 30 250
530 Vindruer 0 Nej 140 0 0
536 Spisedruer 0 Nej 140 0 0
533 Rønnebær 0 Nej 100 0 0
534 Hyben 0 Nej 100 0 0
535 Mispel 0 Nej 100 0 0
539 Blandet støtteberettiget frugt 0 Nej 100 30 200
531 Anden træfrugt 0 Nej 100 30 200
Væksthus og planteskoler
540 Tomat 2) 0 Nej 2350 500 4000
541 Agurk 2) 0 Nej 2100 450 3200
542 Salat 2) 0 Nej 900 150 1400
543 Andre grønsager 0 Nej 800 140 1200
544 Snitblomster og snitgrønt 2) 0 Nej 1100 160 1350
545 Potteplanter 2) 0 Nej 950 140 1200
547 Planteskolekulturer (stauder og vedplanter undtagen frugtbuske 0 Nej 300 60 400
548 Småplanter 2) 0 Nej 300 60 400
549 Lukket system 1 (en-årige) 3) 0 Nej Udbragt
mængde		 Udbragt
mængde		 Udbragt mængde
550 Lukket system 2 (stauder og vedplanter) 3) 0 Nej Udbragt
mængde		 Udbragt
mængde		 Udbragt
mængde
Andre specialafgrøder
560 Containerplads 1 (frugtbuske) 4) 0 Nej 550 60 600
561 Containerplads 2 (enårige) 4) 0 Nej 550 60 600
562 Containerplads 3 (stauder og vedplanter undtagen frugtbuske) 4) 0 Nej 550 60 600
563 Svampe, champignon 0 Nej Udbragt mængde Udbragt mængde Udbragt mængde
570 Humle 0 Nej 175 - -

Tabel 2: Andre kulturer, kvælstof, fosfor- og kaliumnormer
Af-grødekode Afgrøde Forfrugts-værdi Indregning af forfrugtsværdi i
afgrødens kvælstofnorm		 Alle jordtyper N-norm Retningsgivende normer for
fosfor og kalium
Trækulturer
580 Skovdrift, alm. 0 Nej 0 0 0
581 Nyplantning i skov med træhøjde under 3 meter 0 Nej 15 10 40
582 Skovrejsning på tidligere landbrugsjord (Tilsagn fra SNS før 2007) 0 Nej 0 0 0
585 Skovrejsning på tidligere landbrugsjord (Tilsagn fra SNS 2007 eller 2008 og beliggende i neutralområde) 0 Nej 0 0 0
586 Skovrejsning på tidligere landbrugsjord landbrugsjord (Tilsagn fra SNS 2007 eller 2008 og beliggende i skovrejsningsområde) 0 Nej 0 0 0
587 Skovrejsning på tidligere landbrugsjord (Tilsagn 2009 og senere) 0 Nej 0 0 0
583 Juletræer (inkl. pyntegrønt), JB 2+4 -12 0 Nej 75 10 40
583 Juletræer (inkl. pyntegrønt), JB 1+3 0 Nej 100 10 40
588 Pleje af skov 0 Nej 0 0 0
589 Bæredygtig skovdrift 0 Nej 0 0 0
Energiskov og anden produktion
591 Lavskov 0 Nej 35 10 40
592 Pil 0 Nej 120 15 50
593 Poppel 0 Nej 120 15 50
594 El 0 Nej 75 15 50
Særlige kulturer til energi og anden produktion
596 Elefantgræs 0 Nej 75 15 75
597 Rørgræs 0 Nej 75 15 75
598 Sorrel 0 Nej 150 15 75
Øvrige afgrøder
900 Øvrige afgrøder 0 Nej 60 15 75
901 Naturarealer etableret efter driftloven 0 Nej 0 0 0
902 Naturlignende arealer 0 Nej 0 0 0
903 Anden natur 0 Nej 0 0 0
Særlige koder for fragået og sammelagt marker
200 Fragået mark 0 Nej 0 0 0
201 Mark sammenlagt med anden mark 0 Nej 0 0 0

Noter til Tabel 2

  1. Beregnes på den del af arealet, der er græsdækket, og som høstes eller afgræsses i planperioden.
  2. Kvælstofnormerne gælder for åbne systemer, og er angivet i kg N årligt pr. ha grundareal væksthus. For kulturer dyrket i færre end 52 uger beregnes kvælstofnormen forholdsmæssigt. For tomat og agurk er normen angivet for én dyrkningssæson. For tomat er dyrkningssæsonen 9 måneder. For virksomheder, der over for Plantedirektoratet kan dokumentere, at de har en dyrkningssæson på 11 måneder, er normen for tomat dog 3000 kg N pr. ha. Normen for salat er baseret på produktion af 7 hold pr. år. For virksomheder, der overfor Plantedirektoratet kan dokumentere, at de har flere hold end 7 hold pr. år, korrigeres normen forholdsmæssigt.
  3. Recirkulering er et lukket vandingssystem, hvor det overskydende vandingsvand (gødningsvand) føres tilbage til en beholder (kar eller bassin), hvorfra det ved næste vanding pumpes op og blandes med en vis procent gødningsvand fra gødningsblanderen
  4. En containerplads er et afgrænset, planeret dyrkningsareal på friland, hvorpå der dyrkes planter i potter (containere).

Beregning af norm:
Kvælstofnormen for hovedafgrøden, som er den afgrøde, der angives i ansøgning om enkeltbetaling i planperioden, beregnes som afgrødens norm (kolonne 4) fratrukket den angivne forfrugtsværdi af hovedafgrøden i sidste planperiode (kolonne 2) forudsat, at forfrugtsværdien skal indregnes i afgrødenormen (kolonne 3). Ved dyrkning af flere afgrøder pr. mark pr. vækstsæson fratrækkes ikke forfrugtsværdi.

Tabel 3 Grønne marker

Tabel 3 Grønne marker
Afgrøder, der kan bruges til ’Grønne marker’
Vintersæd Vinterhvede
Vinterrug
Vinterbyg
Vintertriticale
Majs Fodermajs
Græsmarkafgrøder Græsarter og kløverarter i græsmarkblandinger og græsudlæg
Lucerne
Permanente græsarealer
Italiensk rajgræs til foderbrug
Rodfrugter Roer
Fabriks- og industrikartofler
Frøafgrøder Frøgræs
Kløverfrø og anden bælgsædsfrø
Vinterraps
Solsikker
Roefrø
Kommen
Havefrø og medicinalafgrøder
Grønt, frugt og bær Sildige frilandsgrønsager
Frugt- og bærkultur
Juletræer og pyntegrøntkulturer
Efterafgrøder Alle dyrkede afgrøder med vækst om efteråret, der bruges som mellemafgrøder, og som nedvisnes eller nedpløjes. Etableringen af efterafgrøder skal ske efter normale driftsmæssige principper, således at efterafgrøden kan udvikle sig bedst muligt. Normale driftsmæssige principper indbefatter bl.a. et kvælstofbehov på 0 kg N/ha til efterafgrøder, der ikke udnyttes til slæt eller afgræsning, herunder pligtige efterafgrøder.
Andre afgrøder Afgrøder, der kan sidestilles med de ovenfor anførte.
Arealer, der ikke dyrkes Arealer, hvor der ikke foregår landbrugsmæssig produktion (arealer, der ikke dyrkes), og som giver ret til støtte efter Det Europæiske Fællesskabs Rådsforordning 73/2009 af 19. januar 2009 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitik om ordninger for direkte støtte.
Nedpløjning
Arealer udlagt med græsmarksefterafgrøder, frøafgrøder og efterafgrøder kan ikke medregnes, hvis de nedpløjes før den 20. oktober.

Tabel 4: Indhold af kvælstof, fosfor og kalium i husdyrgødning

Tabel 4: Indhold af kvælstof, fosfor og kalium i husdyrgødning
Tabellen opstiller normer for produktionen af kvælstof, fosfor og kalium i husdyrgødning. Normerne er inddelt efter husdyrtype, staldtype og gødningstype. Normerne for produktionen af husdyrgødning er fastsat ud fra, at dyrene er på stald hele året. For visse dyrearter kan kvælstof- og fosforindholdet korrigeres for afvigelser i ydelses- eller produktionsniveau, fodermængde og -sammensætning. Se tabel 5.
Kode dyretype Kode staldsystem Husdyrart og staldtype
1		 Gødnings-type
2		 Indhold
kg kvælstof
(ab lager)
3		 Indhold
kg fosfor
(ab lager)
4		 Indhold
kg kalium
(ab lager)
5
    1 årsko (malkekvæg, tung race)
1201 01 Bindestald med grebning Fast gødning
+ ajle		 69,2
54,6		 19,0
2,0		 34,3
89,9
1201 02 Bindestald med riste Gylle 136,3 21,1 124,2
1201 03 Sengestald med fast gulv Gylle 126,0 20,9 120,5
1201 04 Sengestald med spalter (kanal, linespil) Gylle 131,2 20,9 120,5
1201 05 Sengestald med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) Gylle 128,6 20,9 120,5
1201 12 Sengestald, gulv med dræn i midten¹4) Gylle 133,8 20,9 120,5
1201 13 Sengestald med gulv med dræn i siden¹5) Gylle 131,2 20,9 120,5
1201 06 Dybstrøelse (hele arealet) Dybstrøelse 146,6 23,4 173,6
1201 07 Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv Dybstrøelse
+ gylle		 92,2
50,2		 14,6
8,3		 117,0
47,5
1201 08 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil) Dybstrøelse
+ gylle		 92,2
52,2		 14,6
8,3		 117,0
47,5
1201 09 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) Dybstrøelse
+ gylle		 92,2
51,2		 14,6
8,3		 117,0
47,5
    1 årsko (malkekvæg, Jersey)
1231 01 Bindestald med grebning Fast gødning
+ ajle		 58,9
46,4		 16,7
1,7		 29,1
78,5
1231 02 Bindestald med riste Gylle 116,0 18,4 107,6
1231 03 Sengestald med fast gulv Gylle 107,2 18,3 104,4
1231 04 Sengestald med spalter (kanal, linespil) Gylle 111,6 18,3 104,4
1231 05 Sengestald med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) Gylle 109,4 18,3 104,4
1231 12 Sengestald, gulv med dræn i midten¹4) Gylle 113,8 18,3 104,4
1231 13 Sengestald med gulv med dræn i siden¹5) Gylle 111,6 18,3 104,4
1231 06 Dybstrøelse (hele arealet) Dybstrøelse 124,5 20,3 148,8
1231 07 Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv Dybstrøelse
+ gylle		 77,7
42,7		 12,6
7,3		 98,4
41,2
1231 08 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil) Dybstrøelse
+ gylle		 77,7
44,5		 12,6
7,3		 98,4
41,2
1231 09 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) Dybstrøelse
+ gylle		 77,7
43,6		 12,6
7,3		 98,4
41,2
    1 årsammeko (under 400 kg)¹)
1241 01 Bindestald med grebning Fast gødning
+ ajle		 14,8
23,4		 3,7
0,5		 10,2
35,1
1241 02 Bindestald med riste Gylle 41,2 4,1 45,3
1241 03 Dybstrøelse (hele arealet) Dybstrøelse 44,2 4,7 57,6
1241 04 Dybstrøelse (kort ædeplads med fast gulv) Dybstrøelse 43,6 4,6 55,9
1241 05 Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv Dybstrøelse
+ gylle		 27,2
14,7		 2,9
1,6		 36,6
17,6
1241 06 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, liniespil) Dybstrøelse
+ gylle		 27,2
15,6		 2,9
1,6		 36,6
17,6
1241 07 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) Dybstrøelse
+ gylle		 27,2
15,1		 2,9
1,6		 36,6
17,6
Kode dyretype Kode staldsystem Husdyrart og staldtype
1		 Gødnings-type
2		 Indhold
kg kvælstof
(ab lager)
3		 Indhold
kg fosfor
(ab lager)
4		 Indhold
kg kalium
(ab lager)
5
    1 årsammeko (400-600 kg)¹)
1242 01 Bindestald med grebning Fast gødning
+ ajle		 21,0
34,7		 5,3
0,7		 14,2
51,4
1242 02 Bindestald med riste Gylle 59,9 6,0 65,6
1242 03 Dybstrøelse (hele arealet) Dybstrøelse 63,8 6,8 81,9
1242 04 Dybstrøelse (kort ædeplads med fast gulv) Dybstrøelse 63,1 6,7 79,7
1242 05 Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv Dybstrøelse
+ gylle		 39,2
21,3		 4,2
2,4		 51,9
25,5
1242 06 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil) Dybstrøelse
+ gylle		 39,2
22,7		 4,2
2,4		 51,9
25,5
1242 07 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) Dybstrøelse
+ gylle		 39,2
22,0		 4,2
2,4		 51,9
25,5
    1 årsammeko (over 600 kg)¹)
1243 01 Bindestald med grebning Fast gødning
+ ajle		 23,1
40,3		 5,9
0,9		 15,2
59,1
1243 02 Bindestald med riste Gylle 68,1 6,9 74,2
1243 03 Dybstrøelse (hele arealet) Dybstrøelse 71,8 7,6 90,6
1243 04 Dybstrøelse (kort ædeplads med fast gulv) Dybstrøelse 71,1 7,5 88,3
1243 05 Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv Dybstrøelse
+ gylle		 44,0
24,3		 4,7
2,7		 57,1
29,0
1243 06 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil) Dybstrøelse
+ gylle		 44,0
25,8		 4,7
2,7		 57,1
29,0
1243 07 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) Dybstrøelse
+ gylle		 44,0
25,1		 4,7
2,7		 57,1
29,0
    1 årsopdræt (småkalv 0 - 6 mdr., tung race)²) +³)
1202 01 Dybstrøelse (hele arealet) Dybstrøelse 26,7 3,3 24,0
1202 02 Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv Dybstrøelse 26,7 3,3 24,0
    1 årsopdræt (kvier eller stude 6 mdr. – kælvning (27 mdr.) / slagtning, tung race)²) +³)
1203 01 Bindestald med grebning Fast gødning
+ ajle		 22,9
23,6		 7,1
0,7		 17,4
34,0
1203 02 Bindestald med riste Gylle 50,2 7,8 51,4
1203 03 Sengestald med fast gulv Gylle 44,8 7,8 49,8
1203 04 Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil) Gylle 47,5 7,8 49,8
1203 05 Sengestald med spaltegulv (kanal, bagskyl eller ringkanal) Gylle 46,2 7,8 49,8
1203 13 Sengestald, gulv med dræn i midten¹4) Gylle 48,9 7,8 49,8
1203 14 Sengestald med gulv med dræn i siden¹5) Gylle 47,5 7,8 49,8
1203 06 Dybstrøelse, hele arealet Dybstrøelse 55,1 8,7 70,3
1203 07 Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv Dybstrøelse 53,9 8,5 66,7
1203 08 Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv Dybstrøelse
+ gylle		 34,7
17,8		 5,5
3,1		 47,2
19,5
1203 09 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal,
linespil)		 Dybstrøelse
+ gylle		 34,7
18,9		 5,5
3,1		 47,2
19,5
1203 10 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal,
bagskyl eller ringkanal)		 Dybstrøelse
+ gylle		 34,7
18,3		 5,5
3,1		 47,2
19,5
1203 12 Spaltegulvbokse Gylle 45,8 7,7 48,7
    1 årsopdræt (småkalv 0 - 6 mdr., Jersey)²) +³)
1232 01 Dybstrøelse (hele arealet) Dybstrøelse 20,1 2,5 18,3
1232 02 Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv Dybstrøelse 20,1 2,5 18,3
Kode
 dyretype		 Kode staldsystem Husdyrart og staldtype
1		 Gødnings-type
2		 Indhold
kg kvælstof
(ab lager)
3		 Indhold
kg fosfor
(ab lager)
4		 Indhold
kg kalium
(ab lager)
5
    1 årsopdræt (kvier eller stude 6 mdr. – kælvning (25 mdr.) / slagtning, Jersey) ²) +³)
1233 01 Bindestald med grebning Fast gødning
+ ajle		 17,4
17,4		 5,4
0,5		 13,3
25,3
1233 02 Bindestald med riste Gylle 37,7 5,9 38,6
1233 03 Sengestald med fast gulv Gylle 33,5 5,8 37,2
1233 04 Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil) Gylle 35,6 5,8 37,2
1233 05 Sengestald med spaltegulv (kanal, bagskyl eller ringkanal) Gylle 34,6 5,8 37,2
1233 13 Sengestald, gulv med dræn i midten¹4) Gylle 36,7 5,8 37,2
1233 14 Sengestald med gulv med dræn i siden¹5) Gylle 35,6 5,8 37,2
1233 06 Dybstrøelse, hele arealet Dybstrøelse 41,7 6,6 53,9
1233 07 Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv Dybstrøelse 40,6 6,4 50,4
1233 08 Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv Dybstrøelse
+ gylle		 26,2
13,3		 4,1
2,3		 35,8
14,6
1233 09 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil) Dybstrøelse
+ gylle		 26,2
14,2		 4,1
2,3		 35,8
14,6
1233 10 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) Dybstrøelse
+ gylle		 26,2
13,7		 4,1
2,3		 35,8
14,6
1233 12 Spaltegulvbokse Gylle 34,3 5,8 36,5
    1 stk. tyrekalv, 0 - 6 mdr., tung race²)+4)
1204 01 Dybstrøelse (hele arealet) Dybstrøelse 11,7 1,4 12,3
1204 02 Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv Dybstrøelse 11,7 1,4 12,3
    1 stk. ungtyr, 6 mdr. – slagtning (440 kg), tung race ²)+4)
1205 01 Bindestald med grebning Fast gødning
+ ajle		 12,7
9,0		 3,5
0,3		 7,1
7,1
1205 02 Bindestald med riste Gylle 23,5 3,9 14,2
1205 10 Sengestald med fast gulv Gylle 20,9 3,8 13,1
1205 11 Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil) Gylle 22,1 3,8 13,1
1205 12 Sengestald med spaltegulv (kanal, bagskyl eller ringkanal) Gylle 21,5 3,8 13,1
1205 13 Sengestald, gulv med dræn i midten¹4) Gylle 22,8 3,8 13,1
1205 14 Sengestald, gulv med dræn i siden¹5) Gylle 22,1 3,8 13,1
1205 03 Dybstrøelse, hele arealet Dybstrøelse 25,3 4,2 21,9
1205 04 Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv Dybstrøelse 24,8 4,2 20,4
1205 05 Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv Dybstrøelse
+ gylle		 15,9
8,3		 2,6
1,5		 15,2
4,9
1205 06 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil) Dybstrøelse
+ gylle		 15,9
8,8		 2,6
1,5		 15,2
4,9
1205 07 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) Dybstrøelse
+ gylle		 15,9
8,5		 2,6
1,5		 15,2
4,9
1205 09 Spaltegulvbokse Gylle 21,3 3,8 12,4
    1 stk. tyrekalv, 0 - 6 mdr., Jersey²)+5)
1234 01 Dybstrøelse (hele arealet) Dybstrøelse 8,7 1,1 9,1
1234 02 Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv Dybstrøelse 8,7 1,1 9,1
    1 stk. ungtyr 6 mdr. – slagtning (328 kg), Jersey ²)+5)
1235 01 Bindestald med grebning Fast gødning
+ ajle		 10,0
6,9		 2,7
0,3		 5,7
5,6
1235 02 Bindestald med riste Gylle 18,3 3,0 11,2
1235 10 Sengestald med fast gulv Gylle 16,2 2,9 10,2
1235 11 Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil) Gylle 17,2 2,9 10,2
1235 12 Sengestald med spaltegulv (kanal, bagskyl eller ringkanal) Gylle 16,7 2,9 10,2
Kode dyretype Kode staldsystem Husdyrart og staldtype
1		 Gødnings-type
2		 Indhold
kg kvælstof
(ab lager)
3		 Indhold
kg fosfor
(ab lager)
4		 Indhold
kg kalium
(ab lager)
5
    1 stk. ungtyr 6 mdr. – slagtning (328 kg), Jersey ²)+5)
1235 13 Sengestald, gulv med dræn i midten¹4) Gylle 17,7 2,9 10,2
1235 14 Sengestald med gulv med dræn i siden¹5) Gylle 17,2 2,9 10,2
1235 03 Dybstrøelse, hele arealet Dybstrøelse 19,6 3,2 17,0
1235 04 Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv Dybstrøelse 19,2 3,2 15,7
1235 05 Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv Dybstrøelse
+ gylle		 12,3
6,4		 2,0
1,2		 11,6
3,9
1235 06 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil) Dybstrøelse
+ gylle		 12,3
6,8		 2,0
1,2		 11,6
3,9
1235 07 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) Dybstrøelse
+ gylle		 12,3
6,6		 2,0
1,2		 11,6
3,9
1235 09 Spaltegulvbokse Gylle 16,5 2,9 9,7
    1 årsso m. 26,7 grise til 7,3 kg 6) + 7)
    Bidrag fra løbe- og drægtighedsstald
1501 01 Individuel opstaldning, delvis spaltegulv Gylle 16,0 3,7 6,8
1501 02 Individuel opstaldning, fuldspaltegulv Gylle 15,2 3,7 6,8
1501 04 Løsgående, dybstrøelse + spaltegulv Dybstrøelse
+ gylle		 4,3
10,4		 1,4
2,5		 5,8
4,6
1501 05 Løsgående, dybstrøelse + fast gulv Dybstrøelse
+ gylle		 4,3
10,2		 1,4
2,5		 5,8
4,6
1501 06 Løsgående, dybstrøelse Dybstrøelse 12,7 4,1 15,9
1501 07 Løsgående, delvis spaltegulv Gylle 15,8 3,7 7,3
    Bidrag fra farestald 6)
1502 01 Kassestier, delvis spaltegulv Gylle 6,9 1,6 2,9
1502 02 Kassestier, fuldspaltegulv Gylle 6,1 1,6 2,9
1502 05 Friland 8) Anden hus-dyrgødning 8,6 1,8 3,2
    10 smågrise, 7,3 - 33 kg9) +¹²)
1511 01 Toklimastald, delvis spaltegulv Gylle 5,1 1,3 3,2
1511 02 Fuldspaltegulv Gylle 4,6 1,3 3,0
1511 03 Drænet gulv + spalter (50/50) Gylle 4,7 1,3 3,0
1511 04 Fast gulv Fast gødning
+ ajle		 2,1
1,4		 1,2
0,2		 2,0
1,4
1511 05 Dybstrøelse Dybstrøelse 3,0 1,4 4,7
    10 producerede slagtesvin, 33 – 107 kg 9) +¹³)
1512 07 Delvis spaltegulv med 50-75% fast gulv Gylle 27,1 5,0 13,1
1512 08 Delvis spaltegulv med 25-49% fast gulv Gylle 26,4 5,0 13,1
1512 01 Fuldspaltegulv Gylle 25,0 5,0 13,1
1512 03 Drænet gulv + spalter (33/67) Gylle 25,6 5,0 13,1
1512 04 Fast gulv Fast gødning
+ ajle		 11,4
9,9		 4,7
0,4		 8,6
6,1
1512 05 Dybstrøelse, opdelt lejeareal Dybstrøelse
+ gylle		 8,9
13,1		 2,7
2,5		 11,0
6,6
1512 06 Dybstrøelse Dybstrøelse 17,9 5,4 21,9
Kode dyretype Kode staldsystem Husdyrart og staldtype
1		 Gødningstype
2		 Indhold
kg kvælstof
(ab lager)
3		 Indhold
kg fosfor
(ab lager)
4		 Indhold
kg kalium
(ab lager)
5
    Slagtekyllinger, 1000 stk. produceret
3230
(3205)		 01 Produktionstid 30 dage
(levende vægt ved slagtning, 1,46 kg)		 Dybstrøelse 23,8 4,0 16,2
3232
(3201)		 01 Produktionstid 32 dage
(levende vægt ved slagtning, 1,62 kg)		 Dybstrøelse 27,3 4,6 18,4
3235
(3202)		 01 Produktionstid 35 dage
(levende vægt ved slagtning, 1,92 kg)		 Dybstrøelse 33,3 5,6 21,9
3240
(3203)		 01 Produktionstid 40 dage
(levende vægt ved slagtning, 2,36 kg)		 Dybstrøelse 44,7 7,8 28,5
3245 (3204) 01 Produktionstid 45 dage
(levende vægt ved slagtning, 2,77 kg)		 Dybstrøelse 57,8 10,9 35,7
3256 01 Skrabekyllinger, 56 dage
(levende vægt ved slagtning, 2,40 kg)		 Dybstrøelse 41,0 22,1 34,4
3281 01 Økologiske slagtekyllinger, 81 dage
(levende vægt ved slagt. 2,15 kg)		 Dybstrøelse 78,7 31,3 57,4
    Slagtefjerkræ, 100 stk. produceret
3301 01 Kalkuner, tunge hunner, produktionstid 112 dage Dybstrøelse 31,8 12,7 18,4
3302 01 Kalkuner, tunge hanner, produktionstid 147 dage Dybstrøelse 57,8 23,2 34,4
3500 01 Ænder, produktionstid 52 dage Dybstrøelse 12,2 4,4 9,6
3400 01 Gæs, produktionstid 91 dage Dybstrøelse 37,7 16,2 18,4
    Høns, 100 årshøner (1 årshøne = 365 foderdage)¹0)
3101 01 Fritgående, konsumæg,
gulvdrift + gødningskummer		 Dybstrøelse
+ fast gødning		 17,6
27,6		 5,4
10,9		 9,2
18,3
3101 02 Fritgående, konsumæg,
gulvdrift uden gødningskummer		 Dybstrøelse 51,2 16,3 27,5
3102 01 Økologiske, konsumæg,
gulvdrift + gødningskummer		 Dybstrøelse
+ fast gødning		 20,3
31,8		 6,9
13,8		 9,2
18,3
3102 02 Økologiske, konsumæg, gulvdrift Dybstrøelse 56,9 20,7 28,1
3103 01 Skrabehøner, konsumæg, gulvdrift + gødningskummer Dybstrøelse
+ fast gødning		 19,2
30,2		 5,9
12,0		 10,2
20,3
3103 02 Skrabehøner, konsumæg, fler-etagesystem med gødningsbånd Dybstrøelse
+ fast gødning		 14,6
50,5		 4,5
13,5		 7,7
22,8
3104 01 Burhøns, konsumæg, gødningskælder Fast gødning 52,0 15,7 25,8
3104 02 Burhøns, konsumæg, bånd Fast gødning 53,2 15,7 25,8
3104 03 Burhøns, konsumæg, bånd Gylle 61,3 15,7 25,8
3105 01 Rugeæg (HPR-høner), gulvdrift + gødningskummer Dybstrøelse
+ fast gødning		 45,8
18,2		 16,2
8,0		 24,5
11,9
    Hønniker, 100 stk. produceret
3111 01 Konsum, bure, produktionstid 112 dage Fast gødning 6,0 3,2 3,4
3111 02 Konsum, gulvdrift, produktionstid 112 dage Dybstrøelse 7,6 3,2 3,7
3112 01 Rugeæg (hønniker, HPR), gulvdrift, produktionstid 119 dage Dybstrøelse 9,1 3,3 4,3
    Pelsdyr, 1 årstæve        
2400 01 Mink, bure, gødningsrende, ugentlig tømning Gylle 3,4 0,9 0,5
2400 03 Mink, bure, fast gødning i gødningsrende¹6) Anden husdyrgødning 2,6 0,9 0,5
    Heste        
1101 01 1 voksen årshest, under 300 kg Dybstrøelse 21,1 4,6 34,7
1102 01 1 voksen årshest, 300 kg – mindre end 500 kg Dybstrøelse 34,8 7,1 57,9
1103 01 1 voksen årshest, 500 kg – mindre end 700 kg Dybstrøelse 43,7 9,1 68,9
Kode
 dyretype		 Kode staldsystem Husdyrart og staldtype
1		 Gødningstype
2		 Indhold
kg kvælstof
(ab lager)
3		 Indhold
kg fosfor
(ab lager)
4		 Indhold
kg kalium
(ab lager)
5
1104 01 1 voksen årshest, 700 kg og derover Dybstrøelse 53,3 11,1 80,9
    Får og geder, 1 moderdyr med afkom
1300 01 Får Dybstrøelse 14,6 3,1 36,2
1401 01 Mohairgeder Dybstrøelse 11,5 2,2 25,0
1402 01 Kødgeder Dybstrøelse 14,1 2,6 33,2
1403 01 Malkegeder Dybstrøelse 14,6 3,2 26,4
    Andre dyrearter eller staldsystemer¹¹) Kg N pr. DE  
9912 01 Kvæg, andre arter eller andre staldsystemer   100,0    
9915 01 Svin, andre arter eller andre staldsystemer   100,0    
9931 01 Fjerkræ (æglægning), andre arter eller andre staldsystemer   100,0    
9932 01 Fjerkræ (slagte), andre arter eller andre staldsystemer   100,0    
9933 01 Kalkuner, andre arter eller andre staldsystemer   100,0    
9934 01 Gæs, andre arter eller andre staldsystemer   100,0    
9935 01 Ænder, andre arter eller andre staldsystemer   100,0    
9947 01 Strudsefugle, andre arter eller andre staldsystemer   100,0    
9924 01 Pelsdyr, andre arter eller andre staldsystemer   100,0    
9913 01 Får, andre arter eller andre staldsystemer   100,0    
9914 01 Geder, andre arter eller andre staldsystemer   100,0    
9911 01 Heste, andre arter eller andre staldsystemer   100,0    
9921 01 Hjortedyr, andre arter eller andre staldsystemer   100,0    
9999 01 Andre dyrearter   100,0    
 

Noter til Tabel 4

  1. For opdræt og ungtyre benyttes normen for enten årsopdræt, tung race eller tyrekalve/ungtyre, tung race.
  2. Produktionen af gødning fra opdræt og ungtyre er opdelt i småkalve og i kvier/stude/ungtyre. Kalvene er defineret som småkalve i de første 6 måneder, hvor de går på dybstrøelse, og som kvier/stude/ungtyre i tiden efter overførsel til endeligt staldsystem.
  3. 1 stk. årsopdræt svarer til 365 foderdage.
  4. For avlstyre op til 440 kg benyttes samme normer som for tyrekalve og ungtyre. For tungere avlstyre bruges værdier pr. årstyr, som er 2 gange normerne for ungtyre fra 6 mdr. til 440 kg. Kode for tungere avlstyre er 1206 og koden for staldsystemet er det samme som for ungtyre.
  5. For avlstyre op til 328 kg benyttes samme normer som for tyrekalve og ungtyre. For tungere avlstyre bruges værdier pr. årstyr, som er 2 gange normerne for ungtyre fra 6 mdr. til 328 kg. Kode for tungere avlstyre er 1236 og koden for staldsystemet er det samme som for ungtyre.
  6. Normalt fordeler foderforbruget sig for en årsso med omkring 70 pct. i løbe/drægtighedsstalden og 30 pct. i farestalden. Produktionen af gødning for en årsso er derfor opdelt i et bidrag fra løbe/drægtighedsstalden og i et bidrag fra farestalden. Ved angivelsen af antal dyr oplyses det fulde antal årssøer både i løbe/drægtighedsstalden og i farestalden. Hvis man f.eks. har 50 årssøer, oplyses 50 årssøer i løbe/drægtighedsstalden og 50 årssøer i farestalden.
  7. Sælger du polte, der afviger fra en afgangsvægt på 107 kg, kan du korrigere kvælstof- og fosformængden på samme måde som for slagtesvin med afvigende afgangsvægt.
  8. Ved normen for frilandsproduktion er det forudsat, at søerne er på stald i løbe/drægtighedsperioden og på friland i fareperioden.
  9. Ved FRATS-produktion (grise fra fravænning til slagtning) benyttes summen af normen for smågrise og normen for slagtesvin. Har du f.eks. 500 FRATS-grise, skriver du 500 smågrise og 500 slagtesvin. Ved korrektion (type 1 eller 2) benytter du formlerne for slagtesvin. Korrektionsfaktoren skal du gange med normtallet for slagtesvin og ikke med summen af normtallene for smågrise og slagtesvin.
  10. Normtallene er angivet pr. 100 enheder á 365 foderdage. Antal foderdage opgøres ud fra løbende registreringer af dødeligheden og beregnes normalt i effektivitetskontrollen. Antal foderdage kan dog også beregnes vha. følgende formel: (antal indsatte høner gange læggeperiodens varighed i dage) gange 0,5 gange (antal indsatte høner + antal høner ved afslutning)/antal indsatte høner, idet det antages, at dødeligheden er jævnt fordelt over hele produktions-forløbet.
  11. Husdyrgødningens årlige kvælstofindhold opgøres for andre arter eller staldsystemer ud fra antal dyreenheder gange mængden af kg kvælstof pr. dyreenhed.
  12. For smågrise er normtallene baseret på leverede smågrise. I stedet kan du benytte producerede smågrise fra en smågriserapport.
  13. For slagtesvin er normtallene baseret på producerede svin. Baseres opgørelsen på leverede slagtesvin, beregner du de producerede som: Producerede slagtesvin = leverede slagtesvin x 1,01.
  14. Faste drænede gulve med 2 pct. fald mod langsgående dræn i gulvmidte. Den fast gødning fjernes mekanisk med et skraberanlæg hver anden time. Skraberen afleverer gødningen i en eller flere tværkanaler eller i en langsgående skrabekanal i midten af gangen. Staldtypen var tidligere opdelt i to forskellige kategorier (Sengestald med præfabrikeret gulv henholdsvis sengestald med gulv med dræn i midten), men de er nu slået sammen, da ammoniakemissionsfaktorerne er ens for de to staldtyper.
  15. Det faste gulv har 2 pct. hældning, og der forudsættes skrabning af gulvet hver anden time.
  16. Gødningssystem med gødningsrender monteret i jordniveau for opsamling af gødning, urin og halm, som efter hver udmugning rives ned i gødningsrenden. Vandspild bortledes via vandafledere monteret under drikkevandsforsyningen.

Tabel 5 Husdyrgødning, korrektion af kvælstof- og fosforindhold

Tabel 5 Husdyrgødning, korrektion af kvælstof- og fosforindhold

Kvælstof- og fosforindholdet i husdyrgødningen kan og skal for visse dyrearter korrigeres ved at beregne en korrektionsfaktor. Kvælstof- og fosforindholdet korrigeres herefter ved at gange den beregnede produktion af husdyrgødning med korrektionsfaktoren.

Der er to typer af korrektionsformler. Type 1 skal bruges ved afvigende ydelses- eller produktionsniveau. Du skal korrigere kvælstofmængden, hvis produktionsniveauet afviger fra standardforudsætningerne. Du skal ikke korrigere for mælkeydelsen, her kan du korrigere. Type 2 bruges, hvis både ydelses- eller produktionsniveau og fodermængder eller – sammensætning afviger fra standardforudsætningerne (se slutningen af Tabel 5). Det er kun tilladt at anvende én af de to typer af korrektionsformler.

For at udregne en type 2 korrektionsfaktor indsættes virksomhedens ydelses- eller produktionsniveau, fodermængde og -sammensætning for den pågældende husdyrart i korrektionsformlen af type 2. For minkproduktion gælder dog, at det kun er muligt at benytte type 2 på baggrund af foderforbrug.

For at benytte korrektionsformler er det en forudsætning, at samtlige faktorer, der indgår i formlen, skal være fastsat ud fra de faktiske driftsforhold i egen virksomhed. Standardværdier for gram råprotein pr. foderenhed for kvæg (Tabel 6) og pr. kg for svin (Tabel 7) skal anvendes ved anvendelse af egen avl til fodring af egen besætning. Tabel 7 indeholder også angivelse af indhold af foderenheder pr. kg i fodermidler til svin. Der benyttes følgende benævnelser for foderenheder til svin: FEsv til smågrise, slagtesvin og diegivende søer og FEso til drægtige søer
Malkekøer, tung race:
Type 1 For hver 100 kg mælk, som produceres mere eller mindre end 9239 kg mælk pr. årsko for tung race, tillægges eller fratrækkes 0,58 pct. af kvælstoffet og fosforet i gødningen.
Type 2 Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, mælkeydelse og proteinprocenten i mælk skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. årsko ´ g råprotein pr. FE / 6250) - (kg mælk pr. årsko ´ pct. protein i mælk / 638) - 1,7) / 140,6
Ved opgørelse af fodermængde, indhold af fosfor i foderet, mælkeydelse og proteinprocenten i mælk skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. årsko ´ g P pr. FE / 1000) - (kg mælk pr. årsko ´ 0,00096) - 0,5) / 20,8
Malkekøer, Jersey:
Type 1 For hver 100 kg mælk, som produceres mere eller mindre end 6603 kg mælk pr. årsko for Jersey, tillægges eller fratrækkes 0,88 pct. af kvælstoffet og fosforet i gødningen.
Type 2 Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, mælkeydelse og proteinprocenten i mælk skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. årsko ´ g råprotein pr. FE / 6250) - (kg mælk pr. årsko ´ pct. protein i mælk / 638) - 1,0) / 119,7
Ved opgørelse af fodermængde, indhold af fosfor i foderet, mælkeydelse og proteinprocenten i mælk skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. årsko ´ g P pr. FE / 1000) - (kg mælk pr. årsko ´ 0,00108) - 0,3) / 18,2
Ammekøer (under 400 kg):
Type 2 Ved opgørelse af fodermængde og indhold af råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. årsko x g råprotein pr. FE/6250) - 7,0) / 43,45.
Ved opgørelse af fodermængde og indhold af fosfor i foderet skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. årsko x g P pr. FE/1000) - 1,4) / 4,1.
Ammekøer (400-600 kg):
Type 2 Ved opgørelse af fodermængde og indhold af råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. årsko x g råprotein pr. FE/6250) - 9,6) / 63,3.
Ved opgørelse af fodermængde og indhold af fosfor i foderet skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. årsko x g P pr. FE/1000) - 2,0) / 6,0.
Ammekøer (over 600 kg):
Type 2 Ved opgørelse af fodermængde og indhold af råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. årsko x g råprotein pr. FE/6250)- 10,7) / 72,0.
Ved opgørelse af fodermængde og indhold af fosfor i foderet skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. årsko x g P pr. FE/1000) - 2,2) / 6,8.
Årsopdræt (småkalv 0 - 6 mdr., tung race):
Type 1 Korrektion for afvigende indgangsalder og/eller afgangsalder (mdr.). Der korrigeres med følgende faktor for både kvælstof og fosfor: (((alder, ind + alder, afgang) ´ 0,0729) + 1,93) / 2,37.
Årsopdræt (småkalv 0 - 6 mdr., Jersey):
Type 1 Korrektion for afvigende indgangsalder og/eller afgangsalder (mdr.). Der korrigeres med følgende faktor for både kvælstof og fosfor: (((alder, ind + alder, afgang) ´ 0,0576) + 1,46) / 1,81.
Årsopdræt (kvier eller stude 6 mdr. – kælvning (27 mdr.)/slagtning, tung race):
Type 1 Korrektion for afvigende indgangsalder og/eller afgangsalder (mdr.). Der korrigeres med følgende faktor for både kvælstof og fosfor: (((alder, ind + alder, afgang) ´ 0,0729) + 1,93) / 4,34.
Årsopdræt (kvier eller stude 6 mdr. – kælvning (25 mdr.)/slagtning, Jersey):
Type 1 Korrektion for afvigende indgangsalder og/eller afgangsalder (mdr.). Der korrigeres med følgende faktor for både kvælstof og fosfor: (((alder, ind + alder, afgang) ´ 0,0576) + 1,46) / 3,25.
1 tyrekalv (0 - 6 mdr., tung race):
Type 1*) Ved afvigende indgangsvægt og/eller afgangsvægt (kg) korrigeres med følgende faktor for både kvælstof og fosfor:
(1,825 ´ (vægt, afgang - vægt, ind) + 0,00605 ´ ((vægt, afgang)² - (vægt, ind)²)) / 612.
*)Bortset fra slagtevægten kan vægten fastsættes på følgende måde: Fødselsvægten er 40 kg og tilvæksten 30 kg pr. måned op til 6 md.
Type 2 Ved afvigende tilvækst, fodermængde og råprotein i foder korrigeres kvælstofmængden med følgende faktor:
((FE pr. produceret tyr fra indgang til afgang ´ g råprotein pr. FE / 6250) - (kg tilvækst ´ 0,0285)) / 11,6.
Ved afvigende tilvækst, fodermængde og fosfor i foder korrigeres fosformængden med følgende faktor:
((FE pr. produceret tyr fra indgang til afgang ´ g P pr. FE / 1000) - (kg tilvækst ´ 0,0085)) / 1,2.
1 tyrekalv (0 - 6 mdr., Jersey):
Type 1*) Ved afvigende indgangsvægt og/eller afgangsvægt (kg) korrigeres med følgende faktor for både kvælstof og fosfor:
(2,308 ´ (vægt, afgang - vægt, ind) + 0,00676 ´ ((vægt, afgang)² - (vægt, ind)²)) / 415.
*)Bortset fra slagtevægten fastsættes vægten på følgende måde: Fødselsvægten er 25 kg og tilvæksten 20 kg pr. måned op til 6 mdr.
Type 2 Ved afvigende tilvækst, fodermængde og råprotein i foder korrigeres kvælstofmængden med følgende faktor:
((FE pr. produceret tyr fra indgang til afgang ´ g råprotein pr. FE / 6250) - (kg tilvækst ´ 0,0285)) / 8,5.
Ved afvigende tilvækst, fodermængde og fosfor i foder korrigeres fosformængden med følgende faktor:
((FE pr. produceret tyr fra indgang til afgang ´ g P pr. FE / 1000) - (kg tilvækst ´ 0,0085)) / 0,9
Ungtyre, tung race, 220 - 440 kg:
Type 1*) Hvis indgangsvægten og/eller afgangsvægten afviger, korrigeres med følgende faktor for både kvælstof og fosfor:
(1,825 ´ (vægt, afgang - vægt, ind) + 0,00605 ´ ((vægt, afgang)² - (vægt, ind)²)) / 1280.
*) Bortset fra slagtevægten fastsættes vægten på følgende måde: 33 kg pr. måned (for dyr over 6 mdr.).
Type 2 Ved afvigende tilvækst, fodermængde og råprotein i foderet korrigeres kvælstofmængden med følgende faktor:
((FE pr. produceret tyr fra indgang til afgang ´ g råprotein pr. FE / 6250) - (kg tilvækst ´ 0,0245)) / 24,3.
Ved afvigende tilvækst, fodermængde og fosfor i foderet korrigeres fosformængden med følgende faktor:
((FE pr. produceret tyr fra indgang til afgang ´ g fosfor pr. FE / 1000) - (kg tilvækst ´ 0,0072)) / 3,8.
Ungtyre, Jersey, 145 - 328 kg:
Type 1*) Hvis indgangsvægten og/eller afgangsvægten afviger fra 328 kg, korrigeres med følgende faktor for både kvælstof og fosfor: (2,308 ´ (vægt, afgang - vægt, ind) + 0,00676 ´ ((vægt, afgang)² - (vægt, ind)²)) / 1008.
*) Bortset fra slagtevægten fastsættes vægten på følgende måde: 28 kg pr. måned (for dyr over 6 mdr.).
Type 2 Ved afvigende tilvækst, fodermængde og råprotein i foderet korrigeres kvælstofmængden med følgende faktor:
((FE pr. produceret tyr fra indgang til afgang ´ g råprotein pr. FE / 6250) - (kg tilvækst ´ 0,0245)) / 18,9.
Ved afvigende tilvækst, fodermængde og fosfor i foderet korrigeres fosformængden med følgende faktor:
((FE pr. produceret tyr fra indgang til afgang ´ g fosfor pr. FE / 1000) - (kg tilvækst ´ 0,0072)) / 2,9.
Søer:
Type 2 Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, antal fravænnede grise og fravænningsvægt skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af formlen: (((FE pr. årsso ´ g råprotein pr. FE)/ 6250) -1,98 -(antal fravænnede grise pr. årsso ´ fravænningsvægt ´ 0,0257 kg N pr. kg tilvækst))/ 25,75¹)
¹) Såfremt der kun anvendes foderblandinger deklareret med FEso, sættes FE lig FEso. Såfremt der anvendes foderblandinger deklareret med både FEsv og FEso anvendes følgende: FE pr. årsso beregnes som summen af FEsv og FEso, og g råprotein pr. FE beregnes som et vægtet gennemsnit af de anvendte foderblandingers råproteinindhold (g råprotein pr. FEsv x FEsv pr. årsso + g råprotein pr. FEso x FEso pr. årsso) / (FEsv + FEso).
Type 2 Ved opgørelse af fodermængde, indhold af fosfor i foderet, antal fravænnede grise og fravænningsvægt skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes ved hjælp af formlen: (((FE pr. årsso ´ g fosfor pr. FE)/ 1000) - 0,58 - (antal fravænnede grise pr. årsso ´ fravænningsvægt ´ 0,006 kg P pr. kg tilvækst))/ 5,23¹)
¹) Såfremt der kun anvendes foderblandinger deklareret med FEso, sættes FE lig FEso. Såfremt der anvendes foderblandinger deklareret med både FEsv og FEso anvendes følgende:
FE pr. årsso beregnes som summen af FEsv og FEso, og g fosfor pr. FE beregnes som et vægtet gennemsnit af de anvendte foderblandingers fosforindhold (g fosfor pr. FEsv x FEsv pr. årsso + g fosfor pr. FEso x FEso pr. årsso) / (FEsv + FEso).
Smågrise:
Type 1: Ved afvigende indgangs- og afgangsvægt korrigeres kvælstof med følgende faktor:
((afgangsvægt - indgangsvægt) ´ (13,32 + 0,1967 ´ (afgangsvægt + indgangsvægt))) / 546.
Ved afvigende indgangs- og afgangsvægt korrigeres fosfor med følgende faktor:
((afgangsvægt - indgangsvægt) ´ (4,43 + 0,0166 ´ (afgangsvægt + indgangsvægt))) / 131.
Type 2 Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, indgangsvægt og afgangsvægt skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af formlen: ((FEsv pr. produceret gris ´ g råprotein pr. FEsv / 6250) - ((afgangsvægt - indgangsvægt) ´ 0,0304 kg N pr. kg tilvækst)) / 0,546.
Ved opgørelse af fodermængde, indhold af fosfor i foderet, indgangsvægt og afgangsvægt skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes ved hjælp af formlen: ((FEsv pr. produceret gris ´ g fosfor pr. FEsv / 1000) - ((afgangsvægt - indgangsvægt) ´ 0,0049 kg P pr. kg tilvækst)) / 0,131.
Slagtesvin:
Type 1*): Ved afvigende indgangs- og afgangsvægt korrigeres kvælstof med følgende faktor:
((afgangsvægt - indgangsvægt) ´ (13,32 + 0,1967 ´ (afgangsvægt + indgangsvægt))) / 3023.
Ved afvigende indgangs- og afgangsvægt korrigeres fosfor med følgende faktor: ((afgangsvægt - indgangsvægt) ´ (4,43 + 0,0166 ´ (afgangsvægt + indgangsvægt))) / 500.
*)Afgangsvægt beregnes i effektivitetskontrollen som slagtevægt ´ 1,31
Type 2*): Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, indgangsvægt og slagtevægt skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes: ((FEsv pr. produceret svin ´ g råprotein pr. FEsv / 6250) - ((afgangsvægt - indgangsvægt) ´ 0,0296 kg N pr. kg tilvækst)) / 3,023
Ved opgørelse af fodermængde, indhold af fosfor i foderet, indgangsvægt og slagtevægt skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes ved: ((FEsv pr. produceret svin ´ g fosfor pr. FEsv / 1000) - ((afgangsvægt - indgangsvægt) ´ 0,0055 kg P pr. kg tilvækst)) / 0,500.
*)Afgangsvægt beregnes i effektivitetskontrollen som slagtevægt ´ 1,31
Slagtefjerkræ:
Type 1 Ved afvigende produktionstid (slagtealderny) eller afvigende produktionsvægt (slagtevægtny) beregnes korrektionsfaktoren for kvælstof eller fosformængde med nedenstående formler (den fremkomne faktor multipliceres med kvælstof eller fosforproduktionen i den givne kategori)
Slagtekyllinger
Produktionstid
Kvælstof		 Over 30 dage (N-prod. ved 30 dg. ganges med:)
Over 32 dage (N-prod. ved 32 dg. ganges med:)		 (1 + (slagtealderny – 30 dage)* 0,074
(1 + (slagtealderny– 32 dage) * 0,074)
Over 35 dage (N-prod. ved 35 dg. ganges med:) (1 + (slagtealderny– 35 dage) * 0,069)
Over 40 dage (N-prod. ved 40 dg. ganges med:) (1 + (slagtealderny– 40 dage) * 0,059)
Produktionsvægt
Kvælstof		 Levende vægt ved slagtning over 1,58 kg (N-prod. ved 1,58 kg ganges med:)
Levende vægt ved slagtning over 1,75kg (N-prod. ved 1,75kg ganges med:)		 1 + (slagtevægtny – 1,58 kg) * 0,874
(1 + (slagtevægtny– 1,75 kg) * 0,826)
Levende vægt ved slagtning over 2,02 kg (N-prod. ved 2,02 kg ganges med:) (1 + (slagtevægtny– 2,02 kg) * 0,768)
Levende vægt ved slagtning over 2,47 kg (N-prod. ved 2,47 kg ganges med:) (1 + (slagtevægtny– 2,47 kg) * 0,653)
Produktionstid
Fosfor		 Over 30 dage (N-prod. ved 30 dg. ganges med:)
Over 32 dage (P-prod. ved 32 dg. ganges med:)		 (1 + (slagtealderny – 30 dage)* 0,073
(1 + (slagtealderny– 32)* 0,078
Over 35 dage (P-prod. ved 35 dg. ganges med:) (1+ (slagtealderny– 35)* 0,081)
Over 40 dage (P-prod. ved 40 dg. ganges med:) (1+ (slagtealderny– 40)* 0,078)
Produktionsvægt
Fosfor		 Levende vægt ved slagtning over 1,58 kg (P-prod. ved 1,58 kg ganges med:)
Levende vægt ved slagtning over 1,75 kg (P-prod. ved 1,75kg ganges med:)		 1 + (slagtevægtny – 1,58 kg) * 0,853
(1 + (slagtevægtny– 1,75 kg) * 0,864)
Levende vægt ved slagtning over 2,02 kg (P-prod. ved 2,02 kg ganges med:) (1 + (slagtevægtny– 2,02 kg) * 0,897)
Levende vægt ved slagtning over 2,47 kg (P-prod. ved 2,47 kg ganges med:) (1 + (slagtevægtny– 2,47 kg) * 0,864)
Type 2 Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet og tilvækst skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes vha.:
Slagtekyllinger, 30 dage: ((kg foder pr. produceret kylling ´ protein pct. i foder ´ 1,6) - (kg tilvækst pr. produceret kylling ´ 28,8)) / 34,7.
Slagtekyllinger, 32 dage: ((kg foder pr. produceret kylling ´ protein pct. i foder ´ 1,6) - (kg tilvækst pr. produceret kylling ´ 28,8)) / 39,8.
Slagtekyllinger, 35 dage: ((kg foder pr. produceret kylling ´ protein pct. i foder ´ 1,6) - (kg tilvækst pr. produceret kylling ´ 28,8)) / 48,7.
Slagtekyllinger, 40 dage: ((kg foder pr. produceret kylling ´ protein pct. i foder ´ 1,6) - (kg tilvækst pr. produceret kylling ´ 28,8)) / 65,5.
Slagtekyllinger, 45 dage: ((kg foder pr. produceret kylling ´ protein pct. i foder ´ 1,6) - (kg tilvækst pr. produceret kylling ´ 28,8)) / 84,8
Skrabekyllinger, 56 dage: ((kg foder pr. produceret kylling ´ protein pct. i foder ´ 1,6) - (kg tilvækst pr. produceret kylling ´ 28,8)) / 63,4.
Slagtekyllinger, øko., 81 dage: ((kg foder pr. produceret kylling ´ protein pct. i foder ´ 1,6) - (kg tilvækst pr. produceret kylling ´ 28,8)) / 127,0.
Kalkuner, hunner: ((kg foder pr. produceret kalkun ´ protein pct. i foder ´ 0,16) - (kg tilvækst pr. produceret kalkun ´ 2,88)) / 48,1.
Kalkuner, hanner: ((kg foder pr. produceret kalkun ´ protein pct. i foder ´ 0,16) - (kg tilvækst pr. produceret kalkun ´ 2,88)) / 87,8.
Ænder: ((kg foder pr. produceret and ´ protein pct. i foder ´ 0,16) - (kg tilvækst pr. produceret and ´ 2,4)) / 17,3.
Gæs: ((kg foder pr. produceret gås ´ protein pct. i foder ´ 0,16) - (kg tilvækst pr. produceret gås ´ 2,4)) / 56,1.
Ved opgørelse af fodermængde, fosfor i foderet og tilvækst skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes ved hjælp af formlerne:
Slagtekyllinger, 30 dage: ((kg foder pr. produceret kylling ´ fosfor pct. i foder ´ 10) - (kg tilvækst pr. produceret kylling ´ 6,7)) / 3,93.
Slagtekyllinger, 32 dage: ((kg foder pr. produceret kylling ´ fosfor pct. i foder ´ 10) - (kg tilvækst pr. produceret kylling ´ 6,7)) / 4,50.
Slagtekyllinger, 35 dage: ((kg foder pr. produceret kylling ´ fosfor pct. i foder ´ 10) - (kg tilvækst pr. produceret kylling ´ 6,7)) / 5,55.
Slagtekyllinger, 40 dage: ((kg foder pr. produceret kylling ´ fosfor pct. i foder ´ 10) - (kg tilvækst pr. produceret kylling ´ 6,7)) / 7,79.
Slagtekyllinger, 45 dage: ((kg foder pr. produceret kylling ´ fosfor pct. i foder ´ 10) - (kg tilvækst pr. produceret kylling ´ 6,7)) / 10,8.
Skrabekyllinger, 56 dage: ((kg foder pr. produceret kylling ´ fosfor pct. i foder ´ 10) - (kg tilvækst pr. produceret kylling ´ 6,7)) / 22,0.
Slagtekyllinger,øko., 81dage.: ((kg foder pr. produceret kylling ´ fosfor pct. i foder ´ 10) - (kg tilvækst pr. produceret kylling ´ 6,7)) / 33,8.
Kalkuner, hunner: ((kg foder pr. produceret kalkun ´ fosfor pct. i foder) - (kg tilvækst pr. produceret kalkun ´ 0,67)) / 12,7.
Kalkuner, hanner: ((kg foder pr. produceret kalkun ´ fosfor pct. i foder) - (kg tilvækst pr. produceret kalkun ´ 0,67)) / 23,2.
Ænder: ((kg foder pr. produceret and ´ fosfor pct. i foder) - (kg tilvækst pr. produceret and ´ 0,55)) / 4,3.
Gæs: ((kg foder pr. produceret gås ´ fosfor pct. i foder) - (kg tilvækst pr. produceret gås ´ 0,55)) / 16,0.

Høns og hønniker:
Type 2 Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, produktion af æg og tilvækst skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes
Fritgående høns: ((kg foder pr. årshøne ´ prot. pct. i foder ´ 0,16) - (kg æg pr. årshøne ´ 1,81) - (kg tilvækst pr. årshøne ´ 2,88)) / 88,0.
Økologiske høns: ((kg foder pr. årshøne ´ prot. pct. i foder ´ 0,16) - (kg æg pr. årshøne ´ 1,81) - (kg tilvækst pr. årshøne ´ 2,88)) / 101,5.
Skrabehøns: ((kg foder pr. årshøne ´ prot. pct. i foder ´ 0,16) - (kg æg pr. årshøne ´ 1,81) - (kg tilvækst pr. årshøne ´ 2,88)) / 86,8.
Burhøns: ((kg foder pr. årshøne ´ prot. pct. i foder ´ 0,16) - (kg æg pr. årshøne ´ 1,81) - (kg tilvækst pr. årshøne ´ 2,88)) / 69,5.
HPR-høner: ((kg foder pr. årshøne ´ prot. pct. i foder ´ 0,16) - (kg æg pr. årshøne ´ 1,81) - (kg tilvækst pr. årshøne ´ 2,88)) / 104,2.
Hønniker, kons.: ((kg foder pr. produceret hønnike ´ protein pct. i foder ´ 0,16) - (kg tilvækst pr. produceret hønnike ´ 2,88)) / 11,7.
Hønniker, HPR: ((kg foder pr. produceret hønnike ´ protein pct. i foder ´ 0,16) - (kg tilvækst pr. produceret hønnike ´ 2,88)) / 14,0.
Ved opgørelse af fodermængde, fosfor i foderet, produktion af æg og tilvækst skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes vha. formlerne:
  Fritgående høns: ((kg foder pr. årshøne ´ fosfor pct. i foder) - (kg æg pr. årshøne ´ 0,2) - (kg tilvækst pr. årshøne ´ 0,67)) / 18,2.
Økologiske høns: ((kg foder pr. årshøne ´ fosfor pct. i foder) - (kg æg pr. årshøne ´ 0,2) - (kg tilvækst pr. årshøne ´ 0,67)) / 22,9.
Skrabehøns: ((kg foder pr. årshøne ´ fosfor pct. i foder) - (kg æg pr. årshøne ´ 0,2) - (kg tilvækst pr. årshøne ´ 0,67)) / 18,0.
Burhøns: ((kg foder pr. årshøne ´ fosfor pct. i foder) - (kg æg pr. årshøne ´ 0,2) - (kg tilvækst pr. årshøne ´ 0,67)) / 15,7.
HPR-høner: ((kg foder pr. årshøne ´ fosfor pct. i foder) - (kg æg pr. årshøne ´ 0,2) - (kg tilvækst pr. årshøne ´ 0,67)) / 24,2.
Hønniker, kons.: ((kg foder pr. produceret hønnike ´ fosfor pct. i foder) - (kg tilvækst pr. produceret hønnike ´ 0,67)) / 3,2.
Hønniker, HPR: ((kg foder pr. produceret hønnike ´ fosfor pct. i foder) - (kg tilvækst pr. produceret hønnike ´ 0,67)) / 3,3.
Mink: (Type 2)
  Ved opgørelse af fodermængde skal korrektionsfaktoren for kvælstof og fosfor beregnes ved hjælp af formlen: (kg foder pr. årstæve)/ 218,7.

Tabel 5a: Husdyrgødning, standardforudsætninger for produktion

Tabel 5a: Husdyrgødning, standardforudsætninger for produktion
Normerne for indhold af kvælstof og fosfor i husdyrgødning angivet i tabel 4 er fastsat på grundlag af nedenstående forudsætninger om de enkelte husdyrarters ydelsesniveau og foderforbrug.
Kvæg FE Råprotein
g pr. FE		 Fosfor
g pr. FE		 Mælke-
Ydelse kg		 Mælke-protein pct Tilvækst
kg
1 årsko uden opdræt, malkekvæg Tung race 6817 175 4,43 9239 3,35  
Jersey 5797 175 4,43 6603 4,01  
1 årsopdræt (kalv 0 - 6 mdr.)* Tung race 1047 199 4,9      
Jersey 785 199 4,9      
1 årsopdræt (6 mdr. - kælvning (27/25 mdr.), køer og stude)* Tung race 2094 178 4,6      
Jersey 1571 178 4,6      
  Vægt, kg  
Ind Slut
Tyrekalve (0 - 6 mdr.) Tung race 619 169 4,4 40 220  
Jersey 442 169 4,4 25 145  
Ungtyre 220 - 440 kg
145 - 328 kg		 Tung race 1280 145 4,2     220
Jersey 1008 145 4,2     183
1 årsammeko (uden opdræt), <400 kg 1525 207 3,6      
1 årsammeko (uden opdræt), 400-600 kg 2207 207 3,6      
1 årsammeko (uden opdræt), 600 kg< 2502 207 3,6      
* Mængderne er angivet pr. årsopdræt (svarer til 365 foderdage)

Svin Tilvækst
kg		 FE* pr. kg tilvækst FE* pr. årsso Råprotein
g pr. FE		 Fosfor
G pr. FE		 Afgangsvægt
kg
1 årsso på stald inkl. 26,7 grise til 7,3 kg     1484 137,9 4,7  
1 årsso på friland inkl. 26,7 grise til 7,3 kg     1620 137,9 4,7  
1 smågris, 7,3 – 33 kg 25,7 2,00   161,4 5,0 33
Slagtesvin, 33-107 kg 74 2,85   154,5 4,3 107
* Ved smågrise og slagtesvin opgøres foderforbrug i FEsv, og ved søer opgives foderforbrug som summen af FEsv og FEso.

Slagtefjerkræ Foder pr. prod. dyr Protein i foder
pct.		 Fosfor i foder
pct.		 Tilvækst pr. dyr
Kg
Slagtekyllinger, 30 dage 2,42 20,7 0,60 1,58
Slagtekyllinger, 32 dage 2,75 20,5 0,59 1,75
Slagtekyllinger, 35 dage 3,29 20,3 0,58 2,02
Slagtekyllinger, 40 dage 4,27 20,0 0,57 2,47
Slagtekyllinger, 45 dage 5,33 19,8 0,57 2,92
Skrabekyllinger, 56 dage 5,52 15,0 0,69 2,40
Slagtekyllinger, øko., 81 dage 6,99 16,9 0,69 2,15
Kalkuner, tunge hunner 112 dage 24,3 19,6 0,79 9,7
Kalkuner, tunge hanner 147 dage 50,7 17,6 0,71 19,1
Ænder, 52 dage 9,75 16,8 0,65 3,7
Gæs, 91 dage 28,0 16,0 0,70 6,5

Høns og hønniker Foder *
kg		 Protein i foder
pct.		 Fosfor i foder
pct.		 Æg prod.*
kg		 Tilvækst*
Kg
Fritgående 47,4 16,3 0,47 18,9 0,50
Økologiske 47,3 18,0 0,57 18,4 0,50
Skrabehøns 47,1 16,3 0,47 19,1 0,50
Burhøns 40,7 16,4 0,49 20,2 0,25
Rugeæg (HPR-høner) 53,9 15,3 0,52 11,9 2,17
Hønniker, konsum 5,8 16,5 0,70   1,25
Hønniker, HPR (rugeæg) 7,5 16,0 0,60   1,80
* Mængderne er angivet pr. årshøne (svarer til 365 foderdage), henholdsvis pr. produceret hønnike

Pelsdyr Hvalpe pr. årstæve Kg foder pr. årstæve
Mink 5,40 218,7

Tabel 6: Gram råprotein pr. foderenhed i afgrøder til kvæg

Tabel 6: Gram råprotein pr. foderenhed i afgrøder til kvæg
Afgrøder Gram
råprotein
pr. foder-
enhed		 Afgrøder Gram råpro-
tein pr.
foderenhed
Roer, rod + top
Foderroer
Sukkerroer
Kålroer
Turnips
Rod + top
Roetop, frisk
Roetop, ensilage
Kålroetop
Top + pulpetter
Top + halm
Top + halm + pulpetter
Helsæd + top		 74
60
102
115
127
190
226
241
180
205
200
155		 Enggræs
Varigt enggræs		 233
Græs
Græs, 6-8 cm
Græs, 12-15 cm
Græs, 20-25 cm		 230
223
214
Helsæd, frisk
Galega
Hvidkløver, begyndende blomstring
Rødkløver, begyndende blomstring
Fodermarvkål
Hestebønner
Sød lupin
Havre, ærter, vikker
Grønbyg før skridning
Byghelsæd
Havrehelsæd
Majs, frisk
Rug, frisk
Ærter		 279
239
196
149
209
264
206
196
140
167
128
175
207
Samensilage
Ensilerede roer + top + pulpetter
Ensilerede roer + halm		 148
112
Gulerødder og kartofler
Gulerødder
Kartofler		 108
91
Lucerne
Lucerne, begyndende blomstring
Lucerne i blomst
Lucerne efter blomstring		 288
296
332
Lucerneensilage
Lucerneensilage, høj FK
Lucerneensilage, lav FK		 246
306
Kløvergræs
Kløvergræs, 6-8 cm, 20 % kløver
Kløvergræs, 12-15 cm, 20 % kløver
Kløvergræs, 20-25 cm, 20 % kløver
Kløvergræs, 6-8 cm, 40 % kløver
Kløvergræs, 12-15 cm, 40 % kløver
Kløvergræs, 20-25 cm, 40 % kløver
Kløvergræs, 6-8 cm, 60 % kløver
Kløvergræs, 12-15 cm, 60 % kløver
Kløvergræs, 20-25 cm, 60 % kløver
Kløvergræs, 6-8 cm, tidlig, vanding
Kløvergræs, 6-8 cm, midt, vanding
Kløvergræs, 6-8 cm, sen, vanding
Kløvergræs, 6-8 cm, tidlig, ingen vanding
Kløvergræs, 6-8 cm, midt, ingen vanding
Kløvergræs, 6-8 cm, sen, ingen vanding
Kløvergræs, 12-15 cm, tidlig, vanding
Kløvergræs, 12-15 cm, midt, vanding
Kløvergræs, 12-15 cm, sen, vanding
Kløvergræs, 12-15 cm, tidlig, ingen vanding
Kløvergræs, 12-15 cm, midt, ingen van ding
Kløvergræs, 12-15 cm, sen, ingen vanding		 238
231
222
247
240
231
255
248
240
225
251
274
226
238
266
218
244
267
218
236
267
Kløvergræsensilage
Kløvergræsensilage, høj FK, 20 % kløver
Kløvergræsensilage, midl. FK, 20 % kløver
Kløvergræsensilage, lav FK, 20 % kløver
Kløvergræsensilage, høj FK, 40 % kløver
Kløvergræsensilage, midl. FK, 40 % kløver
Kløvergræsensilage, lav FK, 40 % kløver
Kløvergræsensilage, høj FK, 60 % kløver
Kløvergræsensilage, midl. FK, 60 % kløver
Kløvergræsensilage, lav FK, 60 % kløver		 193
199
207
195
209
223
203
219
238
Græsensilage
Forårsudlagt ital. rajgræs, ensilage
Efterafgrøde, helsæd, ensilage
Efterafgrøde, korn, ensilage
Hundegræs, ensilage
Varigt enggræs, ensilage
Græsensilage, høj FK
Græsensilage, midl. FK
Græsensilage, lav FK
Græsensilage, meget lav FK		 202
217
223
224
202
192
197
200
206
Italiensk rajgræs
Italiensk rajgræs, forår, tidl.
Italiensk rajgræs, forår, midt
Italiensk rajgræs, forår, sen
Italiensk rajgræs, efter helsæd
Italiensk rajgræs, efter korn		 239
216
203
211
223
NH3- og NaOH-behandlet halm*
Byghalm, NaOH-behandlet
Byghalm, NH3- behandlet, høj ford.
Byghalm, NH3- behandlet, lav ford.
Havrehalm, NH3- behandlet
Hvedehalm, NH3- behandlet
Rughalm, NH3- behandlet		 103
173
173
184
194
255
Galega-, kløver- og fodermarvkål-
ensilage, mv.
Galega, ensilage
Hvidkløver, beg. blomstring, ensilage
Rødkløver, beg. blomstring, ensilage
Fodermarvkål, ensilage
Hestebønne, ensilage
Lupin, ensilage
Havre + ærter + vikker, ensilage		 289
264
208
171
221
227
225		 Halm, ubehandlet
Byghalm, vår
Byghalm, vinter
Havrehalm
Hvedehalm
Rughalm
Ærtehalm
Rajgræshalm
Hvidkløverhalm
Rødsvingelhalm		 175
189
173
152
244
222
163
318
486
Frø
Hestebønner
Hørfrø
Rapsfrø, dobbeltlav
Ærter
Sojabønner
Lupin, gul
Lupin, smalbladet
Solsikkefrø		 265
141
103
188
281
304
266
143		 Korn
Vinterbyg
Vårbyg
Havre
Hvede
Rug
Triticale
Majs
Milo
Ris
Havre, nøgen		 99
97
112
95
82
89
79
94
94
134
Helsædensilage
Grønbygensilage
Byghelsæd, ensilage, høj fordøjelighed
Byghelsæd, ensilage, middel fordøjelighed
Byghelsæd, ensilage, lav fordøjelighed
Vinterbyghelsæd, ensilage
Havrehelsæd, ensilage
Hvede-græs, ensilage
Hvede-ært, ensilage
Hvedehelsæd, ensilage, høj fordøjelighed
Hvedehelsæd, ensilage, middel fordøjelighed
Hvedehelsæd, ensilage, lav fordøjelighed
Majskolbe ensilage
Majsensilage, høj fordøjelighed
Majsensilage, middel fordøjelighed
Majsensilage, lav fordøjelighed
Triticalehelsæd, ensilage
Grønrug, ensilage
Grønbyg-ært, ensilage, 40 % ærter
Grønbyg-ært, ensilage, 70 % ærter
Grønært, ensilage
Byg-ært, ensilage, 20 % ærter
Byg-ært, ensilage, 40 % ærter
Byg-ært, ensilage, 60 % ærter
Ærtehelsæd, ensilage		 196
128
138
158
138
169
176
156
108
113
127
79
86
90
97
134
177
210
216
223
146
171
196
215
Hø og grønpiller
Lucernehø, i blomst
Kløverhø, høj fordøjelighed
Kløverhø, lav fordøjelighed
Græshø
Grønhø, Ekstra
Grønhø, Plus
Grønhø, Standard
Grønhø, lucerne
Grønpiller, høj fordøjelighed
Grønpiller, middel fordøjelighed
Grønpiller, lav fordøjelighed
Lucernepiller, høj fordøjelighed
Lucernepiller, lav fordøjelighed		 268
184
168
170
214
240
260
287
218
247
270
257
292
’Ved leverancer af flydende ammoniak skal den mængde, der efter reglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsen må anvendes til ludning af halm, opgøres særskilt.

Tabel 7: Gram råprotein pr. kg foder samt indhold af foderenheder (FEsv og FEso) pr. kg i fodermidler til svin

Tabel 7: Gram råprotein pr. kg foder samt indhold af foderenheder (FEsv og FEso) pr. kg i fodermidler til svin
Indhold angivet i gram pr. kg foder kan bruges ved korrektion hos fjerkræ.
Fodermidler Gram råprotein pr. kg FEsv pr. kg FEso pr. kg
Vårbyg 2008 104 1,03 1,03
Vårbyg 2007 98 1,02 1,02
Vinterbyg 2008 105 1,02 1,02
Vinterbyg 2007 103 1,03 1,03
Hvede 2008 95 1,17 1,15
Hvede 2007 98 1,14 1,12
Rug 82 1,10 1,09
Havre 87 0,87 0,89
Triticale 93 1,13 1,12
Rapsfrø DL 179 2,07 2,05
Rapsskrå 342 0,71 0,77
Rapskage 5% fedt 346 0,81 0,86
Rapskage 9% fedt 311 0,89 0,95
Rapskage 14,6% fedt 291 1,03 1,08
Sojaskrå 427 0,88 0,91
Sojaskrå, afskallet 468 0,93 0,96
Sojaprotein HP 300 554 0,95 0,98
Solsikkeskrå, delv. afsk. 14% træstof 371 0,71 0,77
Solsikkeskrå, delv. afsk. 22% træstof 317 0,54 0,63
Solsikkeskrå, delv. afsk. 17% træstof 372 0,67 0,74
Solsikkeskage, delv. afsk. 21% træstof 298 0,75 0,83
Solsikkeskage, delv. afsk. 15% træstof 364 0,95 1,01
Ærter 204 1,01 1,02
Valle, kategori A 7 0,07 0,06
Valle, kategori B 3 0,08 0,08
Fiskemel, standard 704 1,13 1,10
Fiskemel, Island 683 1,34 1,29
Svinefedt 92/10 0 3,79 3,64
Sojaolie 0 4,04 3,88
Rapsolie 0 3,81 3,66
Palmeolie 0 4,04 3,88
PFAD 0 3,77 3,62
Gærfløde, Novo 74 0,16 0,16
Gærfløde, sprit 109 0,22 0,24
1) FEsv og FEso er bestemt på baggrund af beregningsmetode for energiværdi til svin gældende
fra 1. september 2006 (PD meddelelse FO 08/06).

Tabel 8: Beregning af dyreenheder

Tabel 8: Beregning af dyreenheder
Omregningsfaktorerne er fastsat ud fra normtal 2008/09, der er udarbejdet af Danmarks Jordbrugvidenskabelige Fakultet. 1 dyreenhed (DE) er fastsat ud fra 100 kg N ab lager pr. DE i det staldsystem, hvor kvælstofindholdet i husdyrgødningen er størst. Der tages dog ikke hensyn til forældede staldsystemer, og for visse dyretyper tages heller ikke hensyn til, at en lille andel går på dybstrøelse.
Kvæg:    
Dyretype Enhed Antal enheder til
1 DE
Årsko, malkekvæg tung race uden opdræt (9234 kg mælk) 1 årsko 0,75
Årsko, malkekvæg Jersey uden opdræt (6555 kg mælk) 1 årsko 0,88
Årsopdræt, kvier og stude, 0-6 mdr. tung race
Årsopdræt, kvier og stude, 0-6 mdr. Jersey		 1 årsdyr
1 årsdyr		 3,7
5,0
Årsopdræt, kvier og stude, 6-27 mdr. tung race
Årsopdræt, kvier og stude, 6-25 mdr. Jersey		 1 årsdyr
1 årsdyr		 2,0
2,7
Årsammekøer (under 400 kg) 1 årsdyr 2,3
Årsammekøer (400-600 kg ) 1 årsdyr 1,6
Årsammekøer (over 600 kg) 1 årsdyr 1,4
Tyrekalve 0-6 mdr. tung race 1 produceret dyr 8,5
Ungtyr 6 mdr.-slagtning (440 kg) tung race 1 produceret dyr 4,0
Tyrekalve 0-6 mdr. Jersey 1 produceret dyr 11,5
Ungtyr 6 mdr.-slagtning (328 kg) Jersey 1 produceret dyr 5,1
Avlstyre tung race 1 årstyr 1,8
Avlstyre Jersey 1 årstyr 2,4

I.Korrektion for mælkeydelse
Ved en mindre mælkeydelse end normen skal der korrigeres på følgende måde:

  1. Tung race: Omregningsfaktoren korrigeres ved lavere mælkeydelse end 9234 kg mælk, således at antal køer per DE er 1/(0,5654+0,0000833*kg mælk)
  2. Jersey: : Omregningsfaktoren korrigeres ved lavere mælkeydelse end 6555 kg mælk, således at antal køer per DE er 1/(0,4356+0,000107*kg mælk)

Mælkeydelsen er den gennemsnitlige årsydelse i kg mælk fra ydelseskontrollen. Besætninger uden for den officielle ydelseskontrol skal anvende leveret mælk pr. årsko * 1,068

II.Korrektion for afvigende vægtgrænser for tyre (i kg.)
Ved afvigende vægtgrænser for tyre skal du korrigere på følgende mådei+ii:

  1. Tung race:
    1. Fra fødsel til 6 måneder: 1540 kg tilvækst beregner du som 1 DE
    2. Fra 6 måneder til slagtning: 810 kg tilvækst beregner du som 1 DE
  2. Jersey:
    1. Fra fødsel til 6 måneder: 1380 kg tilvækst beregner du som 1 DE
    2. Fra 6 måneder til slagtning: 890 kg tilvækst beregner du som 1 DE

III.Korrektion for en anden aldersmæssig sammensætning for opdræt (i mdr.)
På bedrifter, hvor opdrættet eller stude har en anden aldersmæssig sammensætning end ved normal forekomst af opdræt i en kvægbesætning, skal antallet af årsdyr pr. DE beregnes ud fra gennemsnitsalderen for opdrættet ud fra følgende formler:

  1. Tungrace
    1. Opdræt, 0-6 mdr.: Årsdyr pr. DE = 8,77/((gennemsnitsalder i mdr.1*0,146)+1,93)
    2. Opdræt,6-27 mdr.: Årsdyr pr. DE = 8,68/((gennemsnitsalder i mdr.1*0,146)+1,93)
  2. Jersey
    1. Opdræt, 0-6 mdr: Årsdyr per DE = 9,02/((gennemsnitsalder i mdr.1*0,115)+1,46)
    2. Opdræt, 6-25 mdr: Årsdyr per DE = 8,76/((gennemsnitsalder i mdr.1*0,115)+1,46)

Gennemsnitsalder i måneder skal angives som den gennemsnitlige alder i løbet af hele planperioden. Et årsdyr beregnes som 365 foderdage.

iFor ældre tyrekalve end 6 måneder beregner du korrektionen ud fra produktionen af tyrekalve fra 6 mdr. til slagtning ligesom yngre tyrekalve end 6 mdr. beregnes ud fra produktionen af tyrekalve fra 0-6 mdr.
iiHvor du ikke kender den præcise vægt, fastsætter du vægten til og med 13 mdr. på følgende måde:

  1. Tyre af tung race: Fødselsvægten er 40 kg, tilvæksten 30 kg pr. mdr. op til 6 mdr. og herefter 33 kg pr. mdr.. Tyre af ammekøer beregnes som tung race,
    • Jerseytyre: Fødselsvægten er 25 kg, tilvæksten 20 kg pr. mdr. op til 6 mdr. og herefter 28 kg pr. mdr.,
    • Avlstyre beregnes som tyre op til 440 kg for tyre af tung race og 328 kg for Jerseytyre.

Svin:    
Dyretype Enhed Antal enheder til 1 DE
Søer med grise til fravænning (4 uger ~ 7,3 kg) 1 årsso 4,3
Smågrise fra 7,3 til 32 kg 1 produceret dyr 200
Slagtesvin fra 32 til 107 kg 1 produceret dyr 36
Normalt opdræt af polte til erstatning af udsatte avlsdyr er indeholdt i »søer«, dvs., at polte tæller som søer fra 1. løbning. Indtil 107 kg beregnes polte som slagtesvin.
Ved afvigende vægtgrænser for smågrise og slagtesvin skal du korrigere på følgende måde¹:
1. Under 40 kg: 4940 kg tilvækst beregnes som 1 DE
2. Fra 40 - 87 kg: 2910 kg tilvækst beregnes som 1 DE
3. Fra vægte over 87 kg: 2000 kg tilvækst beregnes som 1 DE
¹Ved afvigende fravænningsvægt fra 7,3 kg ændres omregningsfaktoren for søer med grise til fravænning på samme måde som nævnt under note 4). Ændringen beregnes ud fra det aktuelle antal pattegrise.

Fjerkræ:    
Dyretype Enhed Antal enheder til
1 DE
Høns til ægproduktion 1 årsdyr 167
Hønniker til konsumægproduktion 1 produceret 1360
Hønniker til HPR (Hvid Plymouth Rock) 1 produceret 1050
Slagtekyllinger 30 dage 1 produceret 4900
Slagtekyllinger 32 dage 1 produceret 4500
Slagtekyllinger 35 dage 1 produceret 3900
Slagtekyllinger 40 dage 1 produceret 2900
Slagtekyllinger 45 dage 1 produceret 2400
Skrabekyllinger 56 dage 1 produceret 2600
Økologiske slagtekyllinger 81 dage 1 produceret 1200
Slagtefjerkræ:
Kalkuner tunge, hunner 1 produceret 340
Kalkuner tunge, hanner 1 produceret 190
Ænder 1 produceret 900
Gæs 1 produceret 290

Ved afvigende slagtealdre for kyllinger i intervallet 30-46 dage beregnes antal produceret pr. DE på følgende måde:

  1. For slagtekyllinger under 40 dage korrigerer du med 200 producerede kyllinger pr. DE per dag
  2. Slagtekyllinger over 40 dage korrigerer du med 100 producerede kyllinger pr. DE per dag
  3. Skrabekyllinger korrigerer du med 100 producerede kyllinger per DE pr. dag
  4. Økologiske slagtekyllinger korrigerer du med 25 producerede kyllinger pr. DE per dag.

Andre husdyrarter:    
Dyretype Enhed Antal enheder til
1 DE
Moderfår med lam, kød- og malkegeder med kid 1 årsfår/ged 7
Mohairgeder med kid 1 årsged 8,7
Heste under 300 kg 1 årshest 4,7
Heste 300 kg-under 500 kg 1 årshest 2,9
Heste 500 kg-under 700 kg 1 årshest 2,3
Heste 700 kg og derover 1 årshest 1,9
Mink, ildere o.l 1 årstæve 44

For andre dyretyper end de i bilaget nævnte, regner du om til dyreenheder ud fra følgende beregningsmetoder (prioriteret rækkefølge):

  1. Den producerede gødnings indhold af kvælstof, idet 1 dyreenhed svarer til 100 kg N ab lager ved det staldsystem med mindst mulig kvælstoftab.
  2. Opgørelse af foderforbrug, idet der regnes med 5000 foderenheder pr. DE.
  3. Opgørelse af det faktiske indhold af næringsstoffer (analyse med tilhørende mængdeopgørelse), idet 100 kg N ab lager svarer til 1 DE.

For gødning fra fælles gødningsanlæg (fællesbiogasanlæg o.l.) skal du omregne til dyreenheder ud fra en omregningsfaktor, hvor en dyreenhed svarer til 100 kg N ab lager.

Tabel 9: Betingelser for anvendelse af 2,3 DE/ha for kvægbrug

Tabel 9: Betingelser for anvendelse af 2,3 DE/ha for kvægbrug
På en landbrugsbedrift må der udbringes en husdyrgødningsmængde svarende til 2,3 dyreenheder pr. ha pr. planperiode, på følgende betingelser¹:
1

På kvægbruget skal 70 pct. eller mere af arealet til rådighed for tilførsel af husdyrgødning dyrkes med roer, græs eller græsefterafgrøder. Opgørelsen af arealet til rådighed følger bekendtgørelsens § 28, stk. 7.

  1. Ved roer forstås foderroer.
  2. Ved græs forstås permanente græsarealer eller græs i omdrift.
  3. Ved græsefterafgrøder forstås græs udlagt i vårbyg, helsæd, grønkorn eller silomajs. Græsudlæg efter silomajs skal udlægges senest 1. august.
2 Husdyrgødning må ikke udbringes i perioden 31. august til 1. marts på et græsareal, som pløjes i samme planperiode. Der skal foreligge en dateret erklæring underskrevet af driftsherren til dokumentation heraf.
3

Pløjning skal efterfølges af en afgrøde med kvælstofbehov, jf. den til enhver tid gældende bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække.

  1. a. Græsarealer i omdrift må kun pløjes om i perioden 1. marts til 1. juni.
4 Græsefterafgrøder må tidligst nedpløjes eller nedvisnes 1. marts.
5 Bælgsæd og andre kvælstoffikserende afgrøder, som f.eks. rød- og hvidkløver må ikke dyrkes på bedriftens arealer, dog undtaget herfra kløvergræs med under 50 pct. kløver².
6 Der skal foretages N- og P-analyser af jord i omdrift mindst hvert 3. år/5 ha. N kan enten udtages som Total N eller N-min. Der skal foreligge dateret dokumentation herfor f.eks. i form af N-min beregning og jordanalysekort.
7 Du skal oplyse i din gødningsplanlægning, jf. lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, at bedriften i indeværende planperiode højst udbringer en husdyrgødningsmængde svarende til 2,3 dyreenheder pr. ha pr. planperiode, jf. bekendtgørelsens § 28, stk. 4. Du skal også hvert år sende et underskrevet gødningsregnskab for bedriften til Plantedirektoratet, jf. lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, hvor du oplyser, at du i den afsluttede planperiode har forpligtet dig til at overholde bestemmelserne i bekendtgørelsens § 28, stk. 4.
  1. Jf. Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1695 af 19. december 2006 om
    husdyrbrug og dyrehold for mere end 3 dyreenheder, husdyrgødning, ensilage mv, samt senere ændring til bekendtgørelsen.
  2. Der må dog dyrkes byg/ærtehelsæd, hvis der er udlæg af rent græs i marken.




Skemaer

Skema A: Gødningsplanlægning

Klik her for at se Skema A: Gødningsplanlægning

Skema A: Gødningsplanlægning (fortsat)

Beregning af den samlede kvælstofkvote kg kvælstof

Kvælstofkvote (inkl. korrektioner for MVJ-tilsagn o.l.) før fradrag for forfrugtsværdi af efterafgrøder og korrektion for kvælstofprognose (overføres fra felt b eller d, i første del af skemaet) l
Forfrugtsværdi af efterafgrøder i efteråret 2009 (areal overført fra skema B 2008/09) 4) ha x = - m
Korrektion for kvælstofprognose  
 

Antal ha

 Kvælstofprognose

I alt
Grovsand JB 1 + 3      
Finsand JB 2 + 4      
Lerjord JB over 4      
Korrektion i alt = + n
Virksomhedens samlede kvælstofkvote (det maksimalt tilladte forbrug), felt l - m + n o

  1. Forfrugtsværdien af efterafgrøder beregnes ved at gange areal med efterafgrøder i 2009 med 17 kg N (hvis der er anvendt husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning og anden organisk gødning svarende til max. 0,8 DE pr. ha harmoniareal) eller 25 kg N/ha (hvis der er anvendt husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning og anden organisk gødning svarende til over 0,8 DE pr. ha harmoniareal)
Beregning af det samlede planlagte forbrug af kvælstof (brug af skemaet er frivillig) kg kvælstof
Planlagt forbrug (andel) af kvælstof fra husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning p
Planlagt forbrug (andel) af kvælstof fra anden organisk gødning q
Planlagt forbrug af kvælstof i handelsgødning, herunder urea r
Samlet planlagt forbrug af kvælstof, felt p + q + r s
Forskel mellem kvote og planlagt forbrug,felt o – s (må ikke være mindre end 0) t

Beregning af arealer med pligtige efterafgrøder (brug af skemaet er frivillig)
Planperiode 2004/05 2005/06 2006/07 2007/08 2008/09
Overført overskud (ha)   05)       
Efterafgrødeareal (ha)          
Efterafgrødegrundareal (ha)          
Krav (pct.)          
Krav (ha)          
Reduktion (grønne marker) - - -    
Overskud (ha)          

  1. Skal altid være 0. Du skal opgøre overskuddet af efterafgrøder på baggrund af de 4 foregående planperioder. Derfor medtages overskud fra 2004/05 ikke.
Virksomheden skal ikke have pligtige efterafgrøder 6), 7)Sæt kryds hvis ja:  
Virksomheden udbragte i planperioden 2008/09 husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning og anden organisk gødning svarende til 0,8 DE pr. ha harmoniareal eller derover 8)(Felt 209/ Felt 106>0,8) Sæt kryds hvis ja:  
Areal med efterafgrøder som følge af ’Randzoneordningen’ ha
Efterafgrødegrundareal 2009/10 ha
Overskud af efterafgrøder overført til 2009/10 + ha
Areal med pligtige efterafgrøder i efteråret 2010 + ha
Krav til pligtige efterafgrøder ha  
Reduktion i kravet pga. grønne marker i efteråret 2010 - ha  
Krav til pligtige efterafgrøder efter evt. reduktion pga. grønne marker = - ha
Overskud af efterafgrøder ha
  1. Virksomheder med et samlet areal under 10 ha skal ikke have pligtige efterafgrøder. Virksomheder, hvor efterafgrødegrundarealet er mindre end 2 ha, skal ikke have pligtige efterafgrøder. Virksomheder med under 30 ha (matrikulært areal) og 100 pct. grønne marker skal ikke have pligtige efterafgrøder.
  2. Virksomheden over 30 ha skal have minimum 4 pct. efterafgrøder. Kravet kan ikke erstattes af vinter grønne marker eller overført overskud af efterafgrøder.
  3. Hvis der er udbragt 0,8 DE/ha eller derover, skal der etableres mindst 14 pct. efterafgrøder. Hvis der er udbragt under 0,8 DE/ha skal der etableres mindst 10 pct. efterafgrøder. I opgørelsen medtages anden organisk gødning, således at 100 kg totalt kvælstof ab lager svarer til 1 DE.

Skema A (specialafgrøder)

Skema A (specialafgrøder): Gødningsplanlægning for Skov-, plante-skole-, drivhus- og/eller juletræskulturer 2009/10

(Du skal kun udfylde skemaet, hvis du ikke bruger enkeltbetalingsansøgningen til gødningsplanlægning)

Du kan bruge det forenklede skema A (specialafgrøder), hvis du kun dyrker afgrøder oplyst i Tabel 2, og ikke i indeværende planperiode bruger husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning eller anden organisk gødning.

Mark nr./
hus nr.		 Areal
Ha
(mindst én
decimal)		 Forfrugt Afgrøde Åbent/
lukket
system ¹)
(Skriv Å/L)		 Grund
N-norm
Kg N/ha		 Forfrugtsværdi
kg N/ha		 Evt. korrektion af kvælstof
³)
Kg N/ha		 Markens
N-norm
²)
(kolonne
 6 – 7 +/- 8)		 Markens/
husets
N-kvote
(kolonne
2 x 9)
kg N i alt
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10
                   
                   
                   
                   
                   
                   
SUM a     SUM n   m

  1. Et lukket system er et system, hvor det overskydende vandingsvand/gødningsvand recirkuleres.
  2. Hvis Plantedirektoratet skriftligt har tilladt, at du kan benytte en højere kvælstofnorm, end den fastsatte fællesnorm for en afgrøde/kultur, er det den forhøjede norm, du skal skrive her.
  3. Korrektion som følge af konsulenterklæring foretages i denne kolonne. Konsulenterklæring kan gives ved ekstreme vejrligstilfælde, hvor udbragt kvælstof bortfyger eller udvaskes.

Hvis du har brugt en højere kvælstofnorm ²) end anført i Tabel 2, skal du sætte kryds i feltet.

Godkendt forhøjet kvælstofnorm (sæt kryds hvis ja): Billede: Stor afkrydsnings boks

Skema A1: Oversigt over høstudbytter til brug for planperioden 2009/10

Klik her for at se Skema A1: Oversigt over høstudbytter til brug for planperioden 2009/10

Skema A2: Produktion af husdyrgødning i planperioden 2009/10

Klik her for at se Skema A2: Produktion af husdyrgødning i planperioden 2009/10

Skema B: Gødningsregnskab 2009/10

Skema B: Gødningsregnskab 2009/10 (Skal udfyldes)

Ved indkaldelsen af Gødningsregnskabet modtager du en adgangskode til elektronisk indberetning af skema B på www.landbrugsindberetning.dk (GHI). Nedenstående skema er fortrinsvist til brug ved ophør

Navn   Ophør
Adresse  
Dette felt udfyldes kun ved ophør.
Telefon-nr.   Ophørsdato (dd-mm-åååå)     -     -         917
CVR-nr.                 Ny brugers CVR-nr.                 918

3.1 Arealopgørelse

Samlet dyrket, udyrket og udtaget areal   ha 101
Harmoniareal   ha 106
  1. Feltet kan være fortrykt med oplysning fra ansøgningen om enkeltbetaling. Hvis ikke skal du overføre oplysningerne fra skema A.
  1. Ved opgørelsen fraregnes de arealer, som ikke har en N-norm eller et P-behov, jf. Tabel 1 og 2, samt de arealer, hvor husdyrgødning ikke kan eller må udbringes.

3.2 Samlet forbrug af kvælstof i husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning

Startlager pr. 1. august 2009   kg N 310
Normproduktion i perioden 1. august 2009 til 31. juli 2010   + kg N 303
Modtaget husdyrgødning i perioden 1. august 2009 til 31. juli 2010   + kg N 304
Afsat husdyrgødning i perioden 1. august 2009 til 31. juli 2010   - kg N 305
Husdyrgødning afsat til afbrænding i miljøgodkendt forbrændingsanlæg   - kg N 321
Husdyrgødning afsat til udlandet ifølge regler   - kg N 320
Husdyrgødning afsat til egne MVJ 0N arealer via græssende dyr   - kg N 319
Afsat forarbejdet husdyrgødning til ikke-tilmeldt virksomhed   - kg N  177
Lagerstatus pr. 31. juli 2010 kg N   307
Forbrug fra 1. august 2010 til 30. september 2010
(til afgrøder, der blev høstet eller afgræsset før 31. december 2010)		 - kg N   306
Slutlager pr. 31. juli 2010 (Beregnes som felt 307 - 306) = kg N - kg N 309
Samlet forbrug af husdyrgødning i kg kvælstof i planperioden 2009/10
(Beregnes som felt 310 + 303 + 304 - 305 - 321 - 320 – 319 – 177 - 309)		    = kg N 308
  1. Feltet er fortrykt med oplysning om startlager pr. 1. aug. 2008 i kg N, svarende til slutlager pr. 31. juli 2009 fra gødningsregnskab for 2008/09.
  1. Du skal oplyse din samlede produktion af husdyrgødning. Du kan udregne normproduktionen på www.landbrugsindberetning.dk.
  1. Kan kun bruges for aftaler indgået i 2009, 2008, 2007, 2006, 2002 eller tidligere, eller ved undtagelser for aftaler indgået i 2003-2005.
  1. Feltet kan kun bruges til afsætning af forarbejdet husdyrgødning. Se afsnit 6 i vejledningen for regler.
  1. Slutlager pr. 31. juli 2010 overføres til felt 309. Slutlageret skal indgå som startlager i planperioden 2010/11.

3.3 Andel af kvælstof i husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning, der skal indgå i gødningsregnskabet

Gødningstype kg kvælstof i alt Udnyttelses-
procent		 kg kvælstof, der skal indgå i gødningsregnskabet  
Svinegylle kg N 75 % kg N 601
Kvæggylle kg N 70 % kg N 602
Minkgylle kg N 70 % kg N 613
Fjerkrægylle kg N 70 % kg N 614
Blandet gylle kg N % kg N 603
Fast gødning kg N 65 % kg N 604
Ajle kg N 65 % kg N 605
Dybstrøelse kg N 45 % kg N 606
Væskefraktion efter forarbejdning kg N 85 % kg N 615
Afgasset biomasse kg N % kg N 607
Anden husdyrgødning kg N 65 % kg N 611
Forarbejdet husdyrgødning kg N % kg N 612
  kg N % kg N 608
I alt kg N 609 kg N 610
  1. Flydende fraktion opstået ved forarbejdning af gylle, hvor den faste fiberfraktion fra separationen anvendes til afbrænding
  1. Feltet vil være fortrykt med oplysning om biomasse leveret fra biogasanlæg.
  1. Mængden skal være den samme som felt 308.

3.4. Samlet forbrug af kvælstof i handelsgødning (herunder urea)

Startlager pr. 1. august 2009   kg N 708
Indkøbt handelsgødning i perioden 1. august 2009 til 31. juli 2010   + kg N 703
Lagerstatus pr. 31. juli 2010 kg N   705
Forbrug fra 1. august 2010 til 30. september 2010
(til afgrøder, der blev høstet eller afgræsset før 31. december 2010)		 - kg N   704
Slutlager pr. 31. juli 2010 (Beregnes som felt 705 - 704) = kg N - kg N 707
Samlet forbrug af handelsgødning i kg kvælstof i planperioden 2009/10 (Beregnes som felt 708 + 703 - 707)   = kg N 706
  1. Feltet vil være fortrykt med oplysning om startlager pr. 1. august 2009, lig slutlager pr. 31. juli 2009 fra dit gødningsregnskab for 2008/09.
  1. Feltet vil være fortrykt med oplysning om indkøbt handelsgødning, fratrukket evt. videresolgt handelsgødning. Husk at forhøje tallet med den mængde handelsgødning, der evt. er købt i udlandet.
  1. Slutlager pr. 31. juli 2010 overføres til felt 707. Slutlageret skal indgå som startlager i planperioden 2010/11.

3.5. Samlet forbrug af kvælstof i anden organisk gødning (opgjort i kg kvælstof)

Startlager pr. 1. august 2009   kg N 814
Indkøbt eller modtaget anden organisk gødning i perioden 1. august 2009 til 31. juli 2010   + kg N 805
Anden organisk gødning overført som husdyrgødning til felt 304   - kg N 818
Lagerstatus pr. 31. juli 2010 kg N   815
Forbrug fra 1. august 2010 til 30. september 2010
(til afgrøder, der blev høstet eller afgræsset før 31. december 2010)		 - kg N   816
Slutlager pr. 31. juli 2010
(Beregnes som felt 815 - 816)		 = kg N - kg N 817
Samlet forbrug af kg kvælstof i anden organisk gødning, der skal indgå i gødningsregnskabet (Beregnes som felt 814 + 805 - 817)   = kg N 804
  1. Feltet vil være fortrykt med oplysning om indkøbt eller modtaget anden organisk gødning, fratrukket evt. videresolgt mængde.
  1. Feltet bruges hvis den modtagne anden organiske gødning iblandes husdyrgødning/iblandes eget biogas- eller forarbejdningsanlæg.
  1. Slutlager pr. 31. juli 2010 overføres til felt 817. Slutlageret skal indgå som startlager i planperioden 2010/11.

3.6. Andel af kvælstof i anden organisk gødning, der skal indgå i gødningsregnskabet

Gødningstype Kg kvælstof i alt Udnyttelses-procent kg kvælstof, der skal indgå i gødningsregnskabet  
Spildevandsslam kg N 45 % kg N 185
Komposteret husholdningsaffald kg N 20 % kg N 186
Kartoffelfrugtsaft kg N 50 % kg N 187
Pressesaft fra grøntpillefabrikation kg N 40 % kg N 188
Have- og parkaffald kg N 0 % kg N 189
Andre typer af anden organisk gødning kg N 40 % kg N 190
  kg N % kg N 191
I alt kg N 192 kg N 193
  1. Mængden skal være den samme som angivet i felt 804.

3.7. Samlet opgørelse

Virksomhedens samlede kvælstofkvote kg N 501
Virksomhedens samlede forbrug af kvælstof (Beregnes som felt 610 + 706 + 193) kg N 901
Kvælstofkvote minus forbrug af kvælstof (Beregnes som felt 501 - 901 - 914 + 915) kg N 902
  1. Ved indkaldelse af gødningsregnskabet vil feltet være fortrykt med oplysning fra ansøgning om enkeltbetaling ellers skal oplysningerne overføres fra skema A, felt o. (laves ud fra Tabel 1 samt kvælstofprognosen for 2010)

Overdraget forbrug i planperioden

  Udbragt på modtaget areal fra CVR-nr. (CVR)          906 kg N 914
Udbragt på areal overdraget til CVR-nr. (CVR)          904 kg N 915
  1. Ved tilforpagtning i løbet af planperioden skal summen af kg N i handelsgødning og anden organisk gødning, der er udbragt på det modtagne areal af den tidligere bruger, lægges til virksomhedens samlede forbrug.
  1. 904Ved bortforpagtning i løbet af planperioden skal mængden af kvælstof i handelsgødning, der er udbragt på arealet før overdragelsestidspunktet, fratrækkes virksomhedens samlede forbrug.

Er en eller flere afgrøder korrigeret for højere forventet udbytte? (Sæt kryds hvis Ja) Billede: afkrydsnings boks 401
Er normproduktionen af husdyrgødning korrigeret i forhold til standardforudsætningerne? (Sæt kryds hvis Ja) Billede: afkrydsnings boks 404

Opgørelse af efterafgrøder i 2010

3.8. Pligtige efterafgrøder og efterafgrøder, som følge af Miljøgodkendelser og Randzoneordningen

Virksomheden skal ikke have pligtige efterafgrøder
(Under 10 ha, under 2 ha efterafgrødegrundareal og
under 30 ha med 100 pct. grønne marker)		 (Sæt kryds hvis Ja) Billede: Stor afkrydsnings boks 113
Virksomheden udbragte i planperioden 2008/09 husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning og anden organisk gødning svarende til 0,8 DE pr. ha harmoniareal eller derover (beregnes som felt 209 (udbragte DE) + felt 192/100 DE (DE i anden organisk gødning) / felt 106 (harmoniareal) = 0,8 DE/ha) (Sæt kryds hvis Ja) Billede: Stor afkrydsnings boks 114
Evt. ekstra krav til pligtige efterafgrøder som følge af en miljøgodkendelse - angives i % % 119
Areal med efterafgrøder som følge af ’Randzoneordningen’ ha 120
Efterafgrødegrundareal 2009/10   ha 104
Overskud af efterafgrøder overført til 2009/10   ha 112
Areal med pligtige efterafgrøder i efteråret 2010   ha 105
Krav til pligtige efterafgrøder ha   115
Reduktion i kravet pga. grønne marker i efteråret 2010 - ha   116
Krav til pligtige efterafgrøder efter evt. reduktion pga. grønne marker = ha ha 117
Overskud af efterafgrøder (Beregnes som felt 112 + 105 - 117) ha 118
  1. Virksomheder med et samlet areal under 10 ha, skal ikke have pligtige efterafgrøder. Virksomheder, hvor efterafgrødegrundarealet er mindre end 2 ha, skal ikke have pligtige efterafgrøder. Virksomheder under 30 ha matrikulært areal, med 100 pct. grønne marker, skal ikke have pligtige efterafgrøder. Hvis feltet udfyldes skal ingen andre felter i punkt 3.8 udfyldes.
  1. Hvis du har udbragt 0,8 DE/ha eller derover, skal du etablere mindst 14 pct. efterafgrøder. Hvis du har udbragt under 0,8 DE/ha skal du etablere mindst 10 pct. efterafgrøder. I opgørelsen skal du medtage anden organisk gødning, således at 100 kg totalt kvælstof ab lager svarer til 1 DE.
  1. Hvis du har en miljøgodkendelse med krav om efterafgrøder, skal du skrive hvor mange procent kravet lyder på. Det skal så medregnes i det samlede hektarkrav i felt 115 ”Krav til pligtige efterafgrøder”.
  1. Hvis du deltager i ’Randzoneordningen’, skal du skrive det antal ha du har udlagt som følge af kravet om ekstra efterafgrøder. Det anførte antal ha skal ikke medregnes i de øvrige felter om efterafgrøder.
  1. Her skriver du det antal hektar, der bliver etableret med pligtige efterafgrøder i efteråret 2010.
  1. 116 Hvis virksomheden har etableret plantedække med vintergrønne afgrøder på virksomhedens arealer, således at det ikke er muligt at etablere et fuldt efterafgrødeareal, er der kun krav om etablering af efterafgrøder på de resterende arealer. Virksomheder over 30 ha og hvor de fire pct. efterafgrøder udgør over 0,8 ha, skal altid have mindst fire pct. med pligtige efterafgrøder. De fire pct. efterafgrøder kan ikke erstattes af opsparede efterafgrøder fra tidligere år eller vintergrønne marker.

Opgørelse af harmoniforhold

3.9. Antal dyreenheder (DE) i perioden (opgøres efter husdyrgødningsbekendtgørelsen)

Samlet normproduktion i antal dyreenheder (DE) 201
Kvæg		 202
Svin		 207
Pelsdyr,
fjerkræ		 208
Får,
Geder		 203
Andre
Husdyr		 204
I alt
DE
DE DE DE DE DE DE
Udbragt antal dyreenheder (evt. overført fra hjælpeskema) DE 209
Har du anvendt det særlige harmonikrav på 2,3 DE/ha for kvægbrug i planperioden 2009/10, herunder overholdt bestemmelserne i bilag 2 til husdyrgødningsbekendtgørelsen? (Sæt kryds hvis Ja) Billede: Stor afkrydsnings boks 403
Ønsker du at anvende det særlige harmonikrav på 2,3 DE/ha for kvægbrug i planperioden 2010/11? (Sæt kryds hvis Ja) Billede: Stor afkrydsnings boks 405
Indgik din virksomhed i produktionsmæssig sammenhæng i 2009/10? (Sæt kryds hvis Ja) Billede: Stor afkrydsnings boks 406

Det erklæres herved at ovenstående udfyldte gødningsregnskab er i overensstemmelse med de faktiske forhold på virksomheden.

Dato: __________________910 Underskrift:________________________________________911

Skema B1: Kvitteringer for overførsler af husdyrgødning

Skema B1: Kvitteringer for overførsler af husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning og afgasset biomasse i perioden 1. august 2009 til 31. juli 2010

Billede: Skema B1: Kvitteringer for overførsler af husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning og afgasset biomasse i perioden 1. august 2009 til 31. juli 2010

  1. Gødningsmængden kan kun fratrækkes forbruget, hvis modtager er tilmeldt Register for Gødningsregnskab (gælder dog ikke afsætning til biogas og forarbejdningsanlæg).
  1. Skal kun angives ved overførsel af afgasset biomasse og forarbejdet husdyrgødning.
  1. 156 Opgøres efter Miljøministeriets husdyrgødningsbekendtgørelse.
  1. Såfremt husdyrgødningen ikke er blevet leveret, men overført via græssende dyr, sættes kryds i kolonne 159.
  1. 166 Gælder MVJ0 arealer med aftaler indgået i 2008, 2007, 2006, 2002 eller tidligere, eller ved undtagelser for aftaler indgået i 2003-2005. Gælder desuden på andre særlige naturarealer (se afsnit 3.2).

Skema B2: Oplysninger om dyretype og staldtype 2009/2010

Skema B2: Oplysninger om dyretype og staldtype 2009/2010

2.5 Oplysninger om dyretype og staldtype til gødningsregnskabet

Billede: Skema B2: Oplysninger om dyretype og staldtype 2009/2010

Hjælpeskema til beregning af harmoniforhold

Hjælpeskemaer til beregning af harmoniforholdene:

Husdyrproduktion oplyst i dyreenheder (DE) i planperioden 2009/10 (Brug af skemaet er frivillig)

Bemærk, at du også kan lave beregningen på vores hjemmeside, www.pdir.dk eller www.landbrugsindberetning.dk

Virksomhedens CVR-nr.   Underskrift   Dato  

1. Produktion af dyreenheder i husdyrgødning i planperioden 2009/10

Her kan du beregne antal producerede dyreenheder på virksomheden i perioden 1. august 2009 til 31. juli 2010.

Dyretype

 Antal enheder af
dyretypen
 Antal enheder til 1 DE
 Antal DE i alt
 Antal DE i alt efter eventuelle
korrektioner
Se Tabel 8 Se tabel 8 Se tabel 8 Beregnes som: Kolonne 2
divideret med kolonne 3		 Korrektionsformler -
se Tabel 8
1 2 3 4 5
         
         
         
         
         
         
         
         
    Sum kolonne 4: DE Sum kolonne 5: DE

2. Forbrug af DE i husdyrgødning i planperioden 2009/10

Her kan du beregne, hvor mange DE i husdyrgødning, der er brugt på virksomheden. Forbruget svarer til den producerede mængde (mængden kan beregnes på foregående side), som justeres for lagerforskydninger samt leverancer af husdyrgødning.

  Antal DE
Startlager for planperioden 2009/10 ¹)  
Produktion 1. august 2009 til 31. juli 2010
(overføres fra foregående side, sumtallet for kolonne 4 eller 5)		 +
Overførsler af DE i husdyrgødning i perioden 1. august 2009 til 31. juli 2010 Modtaget +
Afsat -
Lagerstatus pr. 31. juli 2010 +  
Forbrug fra 1. august 2010 til 30. september 2010 (forlænget planperiode)
til afgrøder, der høstes inden 31. december 2010		 -
Slutlager for planperioden 2009/10 = -
Samlet forbrug af DE i husdyrgødning i planperioden 2009/10 =
  1. For virksomheder, der ikke tidligere har været registreret, gælder følgende: Startlageret skal fastsættes ved, at husdyrgødningslageret beregnes eller måles pr. 1. august 2009, heraf fratrækkes den mængde kvælstof i husdyrgødning, der er brugt i perioden 1. august til 30. september 2009 til afgrøder, der er høstet eller afgræsset inden 31. december 2009.

3. Opgørelse af harmoniforhold

Antal dyreenheder (DE) i perioden 1. august 2009 til 31. juli 2010
(opgøres efter husdyrgødningsbekendtgørelsen)
  Kvæg Svin og andre husdyr Pelsdyr, fjerkræ, får og geder Overførsel af husdyrgødning Lager-forskydning I alt
DE
Harmonikrav (DE/ha) 1,7 2,35 1,4 1,4 1,4   1,7³) 4)  
Startlager pr. 1. august 2009 ¹)        
Samlet normproduktion i antal dyreenheder (DE) + + +   +
Bidrag fra dyr, der græsser arealer uden gødskningsbehov - - - -
Modtaget husdyrgødning, inkl. forarbejdet husdyrgødning   + +
Afsat husdyrgødning, inkl. forarbejdet husdyrgødning    
Afsat husdyrgødning, inkl. forarbejdet husdyrgødning    
Afsat mængde i alt - -
  Lagerstatus pr. 31. juli 2010      
Forbrug fra 1. august 2010 til 30. september 2010    
Slutlager pr. 31. juli 2009 ²)   -
Udbragt antal dyreenheder           = DE
Minimumskrav til harmoniareal           = ha
Det harmoniareal, der er til rådighed ha
  1. Startlager = startlager i husdyrgødning/forarbejdet husdyrgødning pr. 1. august 2009 (100 kg N = 1 DE).
  2. Slutlager = lagerstatus pr. 31. juli 2010 ÷ forbrug fra 1. august 2010 til 30. september 2010 (100 kg N = 1 DE).
  3. Modtaget husdyrgødning medregnes altid med 1,4 DE/ha, dog undtaget bedrifter som benytter undtagelsen på 2,3 DE/ha eller virksomheder der indgår i produktionsmæssig sammenhæng. Afsat husdyrgødning beregnes med 1,4 DE/ha så længe der ikke afsættes mere end den tilgængelige husdyrgødningsmængde, der kan beregnes med 1,4 DE/ha. Derefter afsættes med harmonikravet for lagerforskydning, hvis der er en nettofrigivelse herfra (se pkt. 4) og en evt. restmængde afsættes med 1,7 DE/ha.
  4. Når der sker en nettofrigivelse fra lageret, beregnes kravet forholdsmæssigt ud fra produceret og modtaget husdyrgødning. Kravet ved lageropbygning er som for afsat husdyrgødning.
  5. Hvis undtagelsen på 2,3 DE/ha kan benyttes beregnes al husdyrgødning som 2,3 DE/ha, inkl. modtaget husdyrgødning.

Hjælpeskema til beregning af græsningstryk

Klik her for at se Hjælpeskema til beregning af græsningstryk

Hjælpeskema: Husdyrgødning afsat på MVJ-0 arealer (2003-2005)

Når egne dyr afgræsser egne MVJ-0 arealer
Græsningstryk Er med i Register for Gødningsregnskab Er ikke med i Register for Gødningsregnskab ¹)
Over eller lig med 0,2 DE/ha
  • Kvote = afsat husdyrgødning ved
    afgræsning.
  • Angiv mængden af kvælstof i
    Gødningsplanlægningen, brug kolonne 8
    (N-korrektion) i skema A.
  • Kvælstof mængden angives som
    normproduktion i Gødningsregnskabet,
    felt 303 i Skema B.
 Intet krav om gødningsregnskab
Under 0,2 DE/ha
  • Kvælstof mængden angives som
    normproduktion i Gødningsregnskabet,
    felt 303 i Skema B.
  • Brug felt 319 i Gødningsregnskabet
    (Skema B) til at fratrække den samme
    mængde kvælstof.
 Intet krav om gødningsregnskab
  1. Mindre virksomheder som ikke er pligtige til at være med i Register for Gødningsregnskab (se afsnit 1).

Når du afgiver eller modtager husdyrgødning til MVJ-0 arealer
Græsningstryk Modtager Afgiver (ejer af dyrene)
Er med i Register for Gødningsregnskab Er ikke med i Register for Gødningsregnskab Er med i Register for Gødningsregnskab Er ikke med i Register for Gødningsregnskab
Over eller lig med 0,2 DE/ha
  • Kvote = afsat husdyr gødning ved afgræsning
  • Angiv mængden af kvælstof i Gødnings
    planlægningen, brug kolonne 8 (N-korrektion) i skema A.
  • Kvælstof mængden
    angives i Gødnings
    regnskabet som mod taget husdyrgødning,
    felt 304 i Skema B.
  • Kopi af Skema B1 el
    ler græsningsaftale
    skal foreligge ³)
 Ikke muligt! Skal
være med i Register for Gødningsregnskab.
Undtagelse ¹), hvor Græsningsaftale skal foreligge		 Gødning overføres via Skema B1 med kryds i felt 166 Græsningsaftale skal som minimum foreligge hos modtager ²)
Under 0,2 DE/ha
  • Kvælstof mængden
    angives i Gødnings
    regnskabet som mod taget husdyrgødning,
    felt 304 i Skema B.
  • Brug felt 319 i Gød
    ningsregnskabet (Ske ma B) til at fratrække den samme mængde
    kvælstof.
  • Kopi af Skema B1 eller græsningsaftale
    skal foreligge ³)
 Græsningsaftale skal foreligge ²) Gødning overføres via Skema B1 med kryds i felt 166 Græsningsaftale skal som minimum foreligge hos modtager ²)
  1. Mindre virksomheder som ikke er pligtige til at være med i Register for Gødningsregnskab (se afsnit 1).
  2. Skriftlig græsningsaftale skal minimum indeholde:
    • Oplysninger om dyr eller DE der afgræsser
    • Græsningsperioden
    • Størrelsen af græsningsarealet
    • CVR-nr. eller CPR-nr., navn og adresse
    • Antal slet skal kunne dokumenteres ved salgsbilag
  3. Hvis afgiver (ejer af dyrene) er med i Register for Gødningsregnskab, skal der foreligge en kopi af skema B1 fra afgiver. Hvis afgiver ikke er med i Register for Gødningsregnskab, skal der foreligge en græsningsaftale.

Ansøgning om brug af brødhvedenormen 2009/10

1. Jordbrugers navn, adresse og tlf. nr.


Det er vigtigt, at du har udfyldt alle punkterne 1 - 6 korrekt og tydeligt. Se bilaget. Ansøgningen skal du sende i en kuvert mærket ”Brødhvede” til: Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Planteproduktion, Udkærsvej 15, Skejby, 8200 Århus N eller på fax-nr. 87 40 52 00. Ansøgningen må ikke sendes både via post og fax. Du kan ikke sende ansøgningsskemaet elektronisk via mail eller lignende.

  1. Jordbrugers CVR-nr.
    (se bilag pkt. 2):
  
  1. Kontraktarealets størrelse (mindst 1 decimal)
    (se bilag pkt. 3):
  
  1. Grovvare- eller møllervirksomhedens CVR-nr.
    (se bilag pkt. 4):
  
  1. Jeg erklærer, at oplysningerne under pkt. 1 - 4 er rigtige, og
    • at der enten i høstår 2008 eller 2009 på jordbrugsvirksomheden er dyrket en vinterhvedesort, som kunne bruges til at få brødhvedenorm i planperioden, og at denne hvede er leveret til grovvare- eller møllervirksomhed, jf. bekendtgørelsens § 8, stk. 1, nr. 1 (se bilag pkt. 5), og
    • at dokumentation herfor foreligger på bedriften, jf. bekendtgørelsens § 8, stk. 4.
  2. Min grovvare- eller møllervirksomhed og jeg erklærer, at der foreligger en kontrakt mellem os for høståret 2010 om dyrkning og levering af hvede til brødfremstilling, jf.
    bekendtgørelsens § 8, stk. 3 (se bilag pkt. 6).

________________                                                 ________________
Dato (skal udfyldes)                                                 Dato (skal udfyldes)
_____________________________                          ____________________________________
Ansøgers (jordbrugers) underskrift for pkt. 1 - 6.         Grovvare-/møllervirksomhedens underskrift for pkt. 6.

Afgivelse af urigtige skriftlige oplysninger kan medføre straf efter straffelovens § 163.

Dokumentation, herunder kontrakten, skal du ikke vedlægge ansøgningen, men opbevare i mindst 5 år.

Bilag

Bemærkninger til ansøgningsskemaets enkelte punkter:

Det er afgørende, at dit ansøgningsskema er udfyldt korrekt og med tydelig angivelse af samtlige oplysninger (evt. med blokbogstaver), idet en mangelfuld ansøgning kan medføre, at din ansøgning afvises uden yderligere behandling, jf. bekendtgørelsens § 10, stk. 4¹.

Pkt. 1:Her oplyser du dit fulde navn og adresse og telefonnr. Skriv tydeligt og inden for feltet.

Pkt. 2:Her oplyser du det CVR-nr. på din jordbrugsvirksomhed, der er registreret i Plantedirektoratets Register for Gødningsregnskab.

Pkt. 3: Her oplyser du størrelsen på det areal (i ha med mindst 1 decimal), som er omfattet af kontrakten med grovvare- eller møllervirksomhed om dyrkning og levering af hvede til brødfremstilling til høst 2010.

Pkt. 4: Her oplyser du CVR-nr. på den grovvare- eller møllervirksomhed, som du har indgået kontrakt med om dyrkning og levering af hvede til brødfremstilling til høst 2010.

Pkt. 5: Her bekræfter du som jordbruger (ansøger) med din underskrift, at oplysningerne i pkt. 1 – 4 er korrekte.

Hvis du er nyetableret jordbruger og ikke tidligere har ejet eller drevet en jordbrugsvirksomhed, eller hvis du har erhvervet arealer, hvorpå der tidligere har været dyrket brødhvede, kan du bruge dokumentation til brug af brødhvedenorm fra den tidligere ejer eller bruger af virksomheden.

Pkt. 6: Her bekræfter du som jordbruger (ansøger) sammen med en grovvare- eller møllervirksomhed ved dateret underskrift, at du for planperioden 2009/10 har indgået kontrakt med grovvare- eller møllervirksomheden om dyrkning og levering af hvede fra jordbrugsvirksomheden til brødfremstilling. Du skal selv sørge for at få repræsentantens underskrift, inden du sender det udfyldte ansøgningsskema, jf. bekendtgørelsens § 8, stk. 3, nr. 5. Husk at der skal være dato for begge underskrifter.

Ved kontrolbesøg på din jordbrugsvirksomhed vil vi kontrollere, om du har dokumentation, jf. pkt. 5, og kontrakt for levering af brødhvede, som du skal opbevare på din jordbrugsvirksomhed i 5 år, jf. § 8, stk. 4.

Du skal være opmærksom på, at hvis du giver urigtige skriftlige oplysninger i ansøgningsskemaet, kan du straffes efter straffelovens § 163.

Hvis du har spørgsmål til udfyldelsen af ansøgningsskemaet, kan du telefonisk kontakte Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Planteproduktion på telefonnummer 87 40 54 88.

Til behandlingen af ansøgningen indsamler og videregiver Landscentret personoplysninger om dig. Du har ikke pligt til at give oplysningerne, men hvis du ikke giver oplysningerne, kan det få afgørende betydning for din sag. Oplysninger, du giver ved ansøgningen, kan blive videregivet til Plantedirektoratet, der fører kontrol med reglerne.

Ved henvendelse til Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret kan du få at vide, hvilke oplysninger, der er registreret. Du kan gøre indsigelse mod oplysningerne, og du kan kræve, at oplysningerne rettes. Du kan klage til Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret over deres behandling af personoplysninger eller til Datatilsynet, Borgergade 28, 5., 1300 København K.

Overdragelseserklæring

(Denne erklæring kan ikke benyttes, original erklæringen skal hentes på www.pdir.dk)

Når du sælger/bortforpagter din ejendom og afmelder dig fra Register for Gødningsregnskab, kan du og køber/forpagter aftale at underskrive denne overdragelseserklæring. Så skal du ikke sende et afsluttende gødningsregnskab til os. Køber/forpagter skal i stedet tage oplysninger om den nye virksomhed med i sit gødningsregnskab for hele planperioden.

Som køber/forpagter af virksomheden erklærer jeg:

  1. At min virksomhed er tilmeldt Register for Gødningsregnskab, og jeg har modtaget et tilmeldingsbevis.
  2. At jeg har fået alle oplysninger, som er nødvendige for at udregne kvælstofkvote og -forbrug for min nye virksomhed for indeværende planperiode.
  3. At jeg har taget de nye oplysninger med i min gødningsplanlægning og mit gødningsregnskab, herunder den brugte mængde af kvælstof, gødningsproduktion, køb og salg af gødning, lagre, arealer m.v. ²
  4. At jeg er klar over, at der vil være tale om en strafbar overtrædelse af reglerne om gødskning og om plantedække ³, hvis det samlede forbrug af kvælstof på min virksomhed overstiger kvælstofkvoten.
  5. At jeg er klar over, at en strafbar overtrædelse kan betyde, at der sker fradrag i landbrugsstøtten 4.

Som sælger/bortforpagter af virksomheden erklærer jeg:

  1. At jeg ikke længere har en jordbrugsvirksomhed. Jeg har enten afmeldt mit CVR-nr. eller solgt/bortforpagtet alle mine husdyr og min landbrugsjord.
  2. At jeg skriftligt har givet den nye bruger alle de oplysninger, som er nødvendige for at udregne kvælstofkvote og -forbrug.
  3. At oplysningerne omfatter den brugte mængde kvælstof, gødningsproduktion, køb og salg af gødning, lagre, arealer m.v.1

Salget/bortforpagtningen har virkning fra den Billede

Du skal ikke bruge overdragelseserklæringen, hvis du ophører 31. juli/1. august. I stedet skal sælger oplyse ophørsdatoen i sit afsluttende gødningsregnskab.

Køber/forpagter: Sælger/bortforpagter
Navn   Navn  
CVR-nr.   CVR-nr.  
Underskrift   Underskrift  
Dato   Dato  

[1] Bekendtgørelse nr. 751 af 15. juli 2009 om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække i planperioden 2009-2010.

[2] 1 Jf. Vejledning om gødsknings- og harmoniregler.

[3] 2 Lov nr. 472 af 1. juni 1998 om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, jf. lovbekendtgørelse nr. 757 af 29. juni 2006.

[4] 3 Jf. bekendtgørelse om kontrol af krydsoverensstemmelse i forbindelse med direkte støtte, der gælder for planperioden.





Kolofon

Titel:
VEJLEDNING OM GØDSKNINGS- OG HARMONIREGLER

Undertitel:
Planperioden 1. august 2009 til 31. juli 2010

Resumé:
For at sikre vandmiljøet er der indført regler for, hvor meget jordbrugsvirksomheder må gødske. Reglerne findes i Lovbekendtgørelse nr. 757 af 29. juni 2006 om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, samt bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække i planperioden 2009/2010.

Plantedirektoratet udarbejder denne vejledning om reglerne. Vejledningen indeholder eksempler, tabeller og skemaer til brug for udarbejdelse af gødningsplanlægning og gødningsregnskab.

Virksomheder, der er registreret i Plantedirektoratets Register for Gødningsregnskab, er omfattet af reglerne. For virksomheder der opfylder bestemte kriterier er det obligatorisk at være registrerede. For hver af disse virksomheder må det samlede forbrug af kvælstof ikke overstige kvælstofkvoten. Kvælstofkvoten kan beregnes ved virksomhedens udarbejdelse af gødningsplanen. Gødningsregnskab kan indberettes sammen med husdyr på www.landbrugsindberetning.dk

Foruden registrerede virksomheder er jordbrugsvirksomheder med et samlet areal på mindst 10 ha omfattet af reglerne om plantedække og etablering af efterafgrøder. Desuden findes der i vejledningen en beskrivelse af harmonireglerne og ’randzoneordningen’.

Udgiver:
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Ansvarlig institution:
Plantedirektoratet

Copyright:
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Forfatter:
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Anden bidragyder:
Schultz Grafisk (web)
Colourbox.com

Sprog:
dan

URL:
http://www.netpublikationer.dk/FVM/978-87-7083-418-6/index.htm

ISBN nr. Elektronisk version:
978-87-7083-418-6

ISBN nr. Trykt version:
978-87-7083-417-9

Version:
1.0

Versionsdato:
2009-09-14

Publikationsstandard nr.:
2.0

Formater:
html, gif, jpg, pdf, css

Udgiverkategori:
Statslig

 

| Til top | Forside |

Denne side er hele publikationen i HTML til publikationen "VEJLEDNING OM GØDSKNINGS- OG HARMONIREGLER".
Version nr. 1.0 af 14-09-2009
Publikationen kan findes på adressen http://www.netpublikationer.dk/FVM/978-87-7083-418-6/index.htm
© Plantedirektoratet 2009