VEJLEDNING OM GØDSKNINGS- OG HARMONIREGLER

Planperioden 1. august 2008 til 31. juli 2009
Revideret oktober 2008

Billede af publikationens forside

Resumé

Indholdsfortegnelse

Resumé

1. Tilmelding til Register for Gødningsregnskab

2. Gødningsplanlægning

3. Gødningsregnskab

4. Vejledning om randzoneordningen

5. Afmelding fra Register for Gødningsregnskab

6. Leverandører, forarbejdnings- og forbrændingsanlæg

7. Generelle oplysninger

8. Forkortelser

Tabeller

Skemaer

Resumé

For at sikre vandmiljøet er der indført regler for, hvor meget du må gødske i forhold til, hvor mange næringsstoffer de dyrkede afgrøder optager. Gødningsregnskabet er din opgørelse over hvor meget gødning, du har brugt. I denne vejledning kan du læse om de ordninger, der knytter sig til Register for Gødningsregnskab, plantedække, ’randzoneordningen’ og harmoniregler. Du kan også finde tabeller og skemaer, som du kan bruge, når du laver gødningsplanlægning og gødningsregnskab.

Når du er med i Register for Gødningsregnskab, kan du købe handelsgødning uden afgift.

Du kan være med i registret, hvis din virksomhed:

  • Har en momspligtig omsætning på over 20.000 kr. relateret til jordbrugsdrift 

Du skal være med i registret, hvis din virksomhed udover ovenstående punkt: 

  • Har over 10 dyreenheder (DE) (se Tabel 8) 
  • Har en husdyrtæthed over 1,0 DE/ha, eller 
  • Modtager mere end 25 tons organisk gødning inden for en planperiode.

 

Når din virksomhed er tilmeldt registret, skal du:

Plantedække og efterafgrøder (se afsnit 3.8)
Reglerne fastsætter, hvor stor en del af dine marker, du skal have tilplantet eller tilsået i vinterhalvåret, og hvilke typer af afgrøder, du skal så. Reglerne om plantedække gælder, uanset om du er tilmeldt Register for Gødningsregnskab.

Du skal overholde reglerne om plantedække, hvis din virksomhed:

Harmoniregler og harmonikrav (se afsnit 3.9)
Hvis du har et dyrehold på over tre dyreenheder (DE) eller modtager husdyrgødning eller forarbejdet husdyrgødning fra tre eller flere DE, er du omfattet af harmonireglerne. Reglerne fastsætter, hvor meget husdyrgødning du må anvende i forhold til størrelsen af dit areal.

Som udgangspunkt må du udbringe husdyrgødning på din jord svarende til højest 1,4 DE/ha/planperiode, men der gælder særlige regler, f.eks. for kvægbrug. For at have en fælles enhed omregnes størrelsen af dit dyrehold til antal DE. Det vil sige, at du skal beregne, hvor mange DE du i alt har haft i planperioden, og hvad dit harmoniareal har været i samme planperiode. 

Kalender 2008 - 2009

Når du er med i Register for Gødningsregnskab, skal du overholde nogle krav og frister. Nedenfor er en oversigt over de vigtigste. Du kan læse mere i de enkelte afsnit.

2008

1. aug.

Planperioden 2008/09 starter

1. aug. til 30. sep.

Forlænget planperiode 2007/08

19. aug.

Ansøgning om anvendelse af brødhvedenorm for 2008/09

1. sep.

Frist for indberetning af leverancer af forarbejdet husdyrgødning, handelsgødning, afgasset biomasse og anden organisk gødning for 2007/08

Okt.

Indkaldelse af gødningsregnskab for 2007/08

2009

31. marts

Frist for indberetning af gødningsregnskab for 2007/08

21. apr.

Frist for gødningsplanlægning for 2008/09

21. apr.

Frist for ansøgning om enkeltbetaling (gødningsplanlægningen kan integreres i denne)

31. jul.

Sidste frist for tilmelding til Register for gødningsregnskab for planperioden 2008/09

31. jul.

Planperioden 2008/09 slutter

1. aug. til 30. sep.

Forlænget planperiode 2008/09

1. sep.

Frist for indberetning af leverancer af forarbejdet husdyrgødning, handelsgødning, afgasset biomasse og anden organisk gødning for 2008/09

Okt.

Indkaldelse af gødningsregnskab for 2008/09

2010

1. feb.

Frist for indberetning af gødningsregnskab for 2008/09

 

Ændringer i vejledningen i forhold til sidste år:

1. Tilmelding til Register for Gødningsregnskab

1.1 Hvem skal tilmelde sig?

Du har pligt til at tilmelde din virksomhed, hvis den har en årlig momspligtig omsætning på mere end 20.000 kr. inden for jordbrugsdrift, og samtidig opfylder mindst én af disse betingelser:

Du skal tilmelde din virksomhed inden 21 dage efter, at den opfylder kravene.

1.2 Hvem kan tilmelde sig?

Hvis du vil være med i Register for Gødningsregnskab, fordi du gerne vil købe afgiftsfri handelsgødning, kan du tilmelde din virksomhed, hvis den har:

Du skal tilmelde din virksomhed inden 31. juli 2009, hvis du vil være med i planperioden 2008/09, og kunne købe afgiftsfri handelsgødning i denne periode. Du skal være opmærksom på, at hvis din virksomhed ikke er tilmeldt registret, kan bedrifter, der leverer husdyrgødning til dig, ikke trække denne leverance fra i deres gødningsregnskab.

1.3 Hvem kan ikke tilmelde sig?

Kravet om årlig omsætning betyder, at du ikke kan tilmelde din virksomhed, hvis du ikke er momsregistreret. Kravet om at omsætningen skal være jordbrugsrelateret betyder, at f.eks. golfbaner, parker, fodboldbaner, rideskoler og hestepensioner, ikke kan være med.

Hvis du har en virksomhed med blandet drift, dvs. hvis du både driver jordbrugsvirksomhed og f.eks. har en hestepension, og hvis din momspligtige omsætning inden for jordbrugsdrift overstiger 20.000 kr., gælder reglerne om obligatorisk eller frivillig tilmelding, som nævnt ovenfor. Bemærk at minkavlere og økologiske bedrifter også er omfattet af reglerne.

1.4 Dine forpligtelser

Når din virksomhed er tilmeldt Register for Gødningsregnskab skal du:

1.5 Overtagelse af en ophørt virksomhed

Hvis du overtager en virksomhed fra en anden har du en frist på 21 dage for tilmelding af virksomheden til registret. Du skal huske at få oplysninger fra den tidligere ejer om:

Du skal desuden være opmærksom på antal udbragte DE pr. ha, specielt hvis du er svineproducent og overtager jorden fra et kvægbrug.

Når du overtager en ophørt virksomhed og tilmelder dig Register for Gødningsregnskab, skal du fremover indberette et gødningsregnskab. I planperioden 2008/09 har du ret til kvælstofkvoten for hele planperioden. Du skal derfor medtage al den gødning, der er brugt på de arealer du overtager i perioden - også den gødning som den tidligere jordbruger brugte. Du skal altså have alle forhold med i dit gødningsregnskab, også selvom den tidligere bruger vælger at indberette et gødningsregnskab for perioden 1. august 2008 og frem til den dato, hvor du overtager virksomheden.

Hvis du allerede er tilmeldt Register for Gødningsregnskab, skal du medtage forholdene i dit gødningsregnskab sammen med forholdene for din nuværende virksomhed.

Eksempel 1: Hvad skal den nye bruger indberette?

Startlager pr. 1. august 2008

     50 kg N

708

Indkøbt Handelsgødning i perioden 1. august 2008 til 31.juli 2009

+  700 kg N

703

Lager status pr. 31.juli 2009

   150 kg N

 

705

Forbrug fra 1. august 2008 til 30.september 2009 (til afgrøder høstet eller afgræsset før 31. december 2009)

-     0 kg N

 

704

Slutlager pr. 31. juli 2009 (felt 705 minus 704)

= 150 kg N

-   150 kg N

707

Samlet forbrug af handelsgødning i kg kvælstof 2008/2009 (felt 708 plus 703 minus 707)

 

=  600 kg N

706

I dette eksempel overtager en køber en ejendom den 1. marts 2009 med en samlet kvælstofkvote på 700 kg N. Sælger har oplyst, at ejendommen havde et startlager på 50 kg N (felt 708). Sælger har købt handelsgødning med 500 kg N, og den nye ejer køber fra den 1. marts til den 31. juli 2009 handelsgødning med 200 kg N. Indkøbt handelsgødning i alt er derfor 200 kg N + 500 kg N = 700 kg N (felt 703). Der er på datoen for overdragelsen et lager på 100 kg N på ejendommen, og ved planperiodens udløb den 31. juli er der et lager på 150 kg N (felt 707). Det samlede forbrug er derfor indkøb (700 kg N) + startlager (50 kg N) – slutlager (150 kg N) = 600 kg N.

2. Gødningsplanlægning

Når du er tilmeldt Register for Gødningsregnskab, skal du lave en gødningsplanlægning, der viser, hvilke jorder og afgrøder, du planlægger at dyrke i sæsonen. Ud fra gødningsplanen beregner du en kvote for, hvor meget kvælstof du må fordele på dine marker. Det er din kvælstofkvote. For at beregne kvoten bruges altså planlagte afgrøder (mark, areal, afgrøde), afgrøder dyrket sidste år (forfrugt), jordbundstype, efterafgrøder og kvælstofprognosen.

Du har mulighed for at korrigere din kvælstofkvote, hvis du har forhøjede udbytter eller er udsat for ekstremt vejr. Du skal korrigere din kvælstofkvote, hvis du har MVJ-aftaler, MB-aftaler eller andre aftaler (afsnit 2.4).

Du skal være opmærksom på, at der er særlige regler for græs og brødhvede (se afsnit 2.5 og 2.6) samt regler om pligtige efterafgrøder (afsnit 4).

Frist for gødningsplanlægning
Din gødningsplanlægning skal være klar inden den 21. april 2009. Hvis du tilmelder dig til Register for Gødningsregnskab senere, skal du lave gødningsplanlægningen snarest efter, at du har modtaget dit tilmeldingsbevis. Du skal ajourføre din gødningsplanlægning i løbet af planperioden, så den svarer til de faktiske forhold.

Du kan med fordel lave din gødningsplanlægning sammen med din ansøgning om enkeltbetaling til FødevareErhverv. Det betyder at:

Hvis du ikke søger om enkeltbetaling, kan du alligevel bruge den elektroniske ansøgning om enkeltbetaling til gødningsplanlægning, men oplysningerne bliver ikke gemt af Fødevareministeriet. Du skal derfor selv opbevare dem, og oplysningerne bliver ikke fortrykt i dit gødningsregnskab.

Du kan også lave planlægningen i Skema A, eller i andre skemaer, godkendt af Plantedirektoratet. Der er et særligt Skema A til specialafgrøder, der omfatter skov-, planteskole-, drivhus-, og/eller juletræskulturer. Begge skemaer finder du bagest i vejledningen.

Særligt for MJV-ordninger: Ved følgende MVJ-ordninger, skal du lave en gødningsplanlægning, også selvom du ikke er med i Register for Gødningsregnskab:

Du skal være opmærksom på, at der kan være særlige regler for beregning af virksomhedens produktion af husdyrgødning ved MVJ-aftaler (afsnit 3.2).

2.1 Gødningsplanlægning sammen med ansøgning om enkeltbetaling

Når du søger om enkeltbetaling, kan du indberette oplysninger, der også benyttes i din gødningsplanlægning. Her udfylder du oplysninger om mark nr., areal og afgrøder. Du kan finde forklaringer på begreber i afsnit 2.3.

Eksempel 2: Sådan ser skemaerne i ansøgning om enkeltbetaling ud for 2008. Du vil kunne finde det opdaterede skema for 2009 på http://www.ferv.fvm.dk
Klik på billedet for at se html-versionen af: ''Eksempel 2: Sådan ser skemaerne i ansøgning om enkeltbetaling ud for 2008. Du vil kunne finde det opdaterede skema for 2009 på http://www.ferv.fvm.dk''

For at kunne beregne kvælstofkvoten og gøre din gødningsplanlægning færdig skal du tilføje nogle få ekstra oplysninger til din ansøgning om enkeltbetaling på side 5. Her skal du notere JB-nr. (jordtype), eventuel vandingstilladelse (i feltet ”Vanding”), forfrugt, efterafgrøder, og hvis du dyrker flere hold afgrøder pr. vækstsæson. Du skal ikke anføre korrektionen for kvælstofprognosen da korrektionen sker automatisk, efter at prognosen er offentliggjort.

2.2 Gødningsplanlægning i Skema A og Skema A (specialafgrøder)

Skema A er vedlagt i denne vejledning. Du skal udfylde alle felter. En nærmere forklaring af de oplysninger du skal give, kan du finde i afsnit 2.3. Hvis du har en vandingstilladelse, skal du tilføje et V i kolonne 3, ’JB-nr.’. Har du specialafgrøder (skov-, planteskole-, drivhus-, og/eller juletræskulturer), skal du bruge skema A (specialafgrøder).

Kvælstofkvote og planlagt forbrug
Du kan beregne din kvælstofkvote på bagsiden af skema A:

Kvælstofprognosen
Du skal korrigere din kvælstofnorm for de afgrøder, du dyrker ud fra den årlige kvælstofprognose. Plantedirektoratet offentliggør prognosen omkring 1. april 2009. Korrektionen skal kun foretages for arealer med korn og forårssåede afgrøder (herunder grønsager og krydderurter) og afgrøder, der har en højere kvælstofkvote end 0 kg N pr. ha efter, at forfrugtsværdier er trukket fra. Din kvælstofkvote kan derfor ikke blive negativ.

For at udregne hvor meget du skal korrigere dit kvælstofforbrug, skal du for hver jordtype gange antal hektar med kvælstofprognosens tal for jordtypen i kg N pr. ha. Kvælstofprognosen kan være positiv, negativ eller neutral. Hvis prognose er negativ, oplyser du dette med et minustegn. Resultaterne lægges sammen, så du kan se, hvor meget du skal lægge til eller trække fra for at få din endelige kvælstofkvote. Når du benytter ansøgning om enkeltbetaling til gødningsplanlægningen sker korrektionen for prognosen automatisk. Ellers kan du bruge bagsiden af skema A.

Fosfor og kalium
Du kan oplyse behovet for fosfor i gødningsplanlægningen. Du kan finde de retningsgivende normer ved standardudbytte for JB 2 + 4 og middel fosfortal (Pt. 2-4) i Tabel 1. Hvis du ønsker at planlægge kaliumbehovet, kan du finde retningsgivende normer ved standardudbytte for JB 2 + 4 og middel kalital (Kt. 8-11) i Tabel 1.

Specialafgrøder (skov-, planteskole-, drivhus-, og/eller juletræskulturer)
Hvis du har specialafgrøder, kan du lave din gødningsplanlægning i skema A (specialafgrøder), eller i andre skemaer, godkendt af Plantedirektoratet. Du kan bruge skemaet, hvis du kun dyrker afgrøderne i Tabel 2, og i denne planperiode ikke bruger husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning eller anden organisk gødning. Forskellen mellem gødningsplanlægning for disse typer afgrøder, i forhold til at bruge det almindelige skema A, er, at du finder din kvælstofnorm i Tabel 2, og at du skal oplyse, om du dyrker afgrøder i et åbent eller et lukket system.

Du beregner markens kvælstofnorm pr. hektar ved at trække forfrugtsværdien (afhængig af forrige års afgrøde) fra grundnormen for afgrøden og indregne eventuelle korrektioner. Til sidst udregner du markens samlede kvælstofkvote ved at gange markens areal med afgrødens kvælstofnorm; kolonne 2 x kolonne 9. Den samlede kvote for alle marker får du ved lægge tallene i kolonne 10 sammen.

Kvælstofnorm og -kvote: Hvis du har omsået, beregner du kvoten ud fra den afgrøde, du senest har sået. For lukkede systemer er normen den brugte mængde kvælstof. Ved udfyldelsen af gødningsplanlægningen skal du sætte kvælstofkvoten til det forventede forbrug pr. ha. Hvis du dyrker kulturer, der ikke har en artsspecifik kvælstofnorm, kan du få tilladelse til at bruge en højere kvælstofnorm. Du skal lave en skriftlig ansøgning, hvor du dokumenterer, at du ud fra god dyrkningspraksis har behov for en højere kvælstofkvote end den, der står i fællesnormen.

2.3 Hvad skal oplyses ved gødningsplanlægning

Nedenfor er en liste over oplysninger, der skal med i gødningsplanlægningen. De to efterfølgende afsnit beskriver, hvordan du gør.

1. Mark nr./markblok nr.: Er den enkelte marks identifikationsnr. Du skal oplyse mark-nr. (og markblok-nr. ved enkeltbetalingsansøgning) for alle dine marker. Det er kun dyrkede udyrkede og udtagne marker, der er omfattet af reglerne om gødningsplanlægning.

2. Areal (ha): Er markens størrelse i hektar. Du skal oplyse markens areal i hektar med mindst én decimal ved udregninger i forbindelse med gødningsplanlægning. Du skal dog skrive to decimaler, hvis du søger om enkeltbetaling.

3. Afgrøde: Er afgrøden/afgrøderne i denne planperiode. Det er de samme afgrødekoder som i ansøgning om enkeltbetaling. Du kan finde afgrødekoderne i Tabel 1 og Tabel 2. Hvis afgrøden ikke er nævnt specifikt i Tabel 1 eller Tabel 2, skal du bruge en fællesnorm, f.eks. ”Andre kornarter, efterårssået”, eller for specialafgrøder, f.eks. ”Anden træfrugt”.

4. JB-nr. (jordtype): Jordtype og JB-nr. bestemmes ud fra jordtyper i pløjelaget. Hver jordtype har forskellig kvælstofnorm. Jordtyperne er: Grovsand, finsand, sandblandet lerjord, lerjord og vandet sandjord. Jordtype 12 (specielle jordtyper) kan du dele ind under grovsand, sandblandet lerjord eller lerjord, hvis teksturen svarer til disse jordtyper.

5. Vandet sandjord: Er marker, der vandes, og derfor har en anden kvælstofnorm. Du kan benytte normerne for vandet sandjord, hvis du kan dokumentere en vandingstilladelse på minimum 75 mm vand, svarende til 750 m³ pr. ha. Du kan beregne størrelsen på det areal du kan vande, hvis du vil opfylde dette krav, ved at dividere den samlede vandmængde i din vandingstilladelse med 750 m³ pr. ha.

6. Forfrugt: Markens forfrugt er hovedafgrøden på marken året før. Hvis du f.eks. har dyrket korn med græsudlæg i foråret 2008, er det kornafgrøden, du skal oplyse som forfrugt for afgrøden i 2009. Nogle forfrugter samler mere kvælstof op end andre, og frigiver det til gavn for de afgrøder, der følger efter. Forfrugtsværdien er med til at dække kvælstofbehovet for den efterfølgende afgrøde. Derfor skal du trække værdien af forfrugten fra kvælstofnormen til afgrøden. Du finder forfrugtsværdien af afgrøden fra sidste år i Tabel 1 og 2. Hvis der for afgrøden i den nye sæson står ’Nej’ i Tabel 1 i kolonne 4 ’Indregning af forfrugtsværdi i afgrødens kvælstofnorm’, skal du skrive forfrugtsværdien som nul.

7. Kvælstofnorm: Er den maksimale mængde kvælstof du må bruge til at dyrke en bestemt afgrøde. Ud for hver afgrøde i Tabel 1 og 2, står der hvilken kvælstofnorm afgrøden har på forskellige jordtyper.

8. Efterafgrøde: Er afgrøder, der står på marken efter høst af hovedafgrøden, og derfor opsamler kvælstof, så det ikke vaskes ud. I forbindelse med din gødningsplanlægning skal du oplyse, om du skal etablere 10 eller 14 pct. pligtige efterafgrøder af din virksomheds efterafgrødegrundareal (afsnit 3.8). (Hvis du er økolog, skal du etablere seks eller 10 pct. pligtige efterafgrøder). Du skal ligeledes oplyse, hvor du etablerer eller udlægger efterafgrøder i efteråret 2009. Hvis du bruger skema A, skal du oplyse summen af arealer med pligtige efterafgrøder.

2.4 Korrektioner af kvælstofnormer

Du kan korrigere din kvælstofkvote, hvis du har forhøjede udbytter eller er udsat for ekstremt vejr. Du skal korrigere din kvælstofkvote, hvis du har MVJ-aftaler, MB-aftaler eller andre antaler. I gødningsplanlægningen skal du markere dette i kolonnen ”N- korrektion” i enkeltbetalingsansøgningen, eller i kolonnen ”Evt. N-korrektion”, i skema A. Du skal også skrive andre begrænsninger i kvælstofforbruget i denne kolonne, f.eks. begrænsninger i forbindelse med indsatsplaner til drikkevandsbeskyttelse – angivet med tal.

Miljøordninger og andre aftaler
Hvis du har lavet en aftale med en offentlig myndighed om, at bestemte arealer skal have mindre kvælstof, er det den aftalte mængde, der er grundlaget for din kvælstofkvote på disse arealer. Der findes forskellige aftaler for forskellige år. Nedenfor gennemgås hvordan du behandler de forskellige typer aftaler i forbindelse med gødningsplanlægningen.

A) MVJ-aftaler om pleje af græs- og naturarealer: Dette henviser til aftaler indgået i 2002 og tidligere, hvor der i aftalen er bestemt en kvote for den totale mængde kvælstof, du må tilføre et areal (se eksemplet nedenfor). Bemærk at aftalen lyder på total kg N, hvilket betyder, at der ikke kan indregnes en udnyttelsesprocent (selvom der udbringes organisk gødning).

Eksempel 3: Korrektion ved MVJ-aftale om pleje af græs med afgræsning

MVJ-aftaler lyder på tildeling af maks. 50 kg total N/ha. Afgrødekoden er 253 og JB-nr. 3, som har N-normen 80 kg N/ha. Korrektionen bliver derfor: 80 kg N/ha – 50 kg N/ha = 30 kg N/ha. I korrektionskolonnen anføres ”-30”, som så fratrækkes afgrødens norm, der derfor ender på de tilladte 50 kg N/ha. Den husdyrgødning der afsættes på marken ved græsning, kan fratrækkes i bedriftens normproduktion.

 

B) MVJ-aftaler om ’Miljøvenlig drift af græs- og naturarealer’: Her kan der være tale om tre forskellige typer MVJ-aftaler:

  1. Aftale med udtagningsforpligtelse: Her skal du anvende kvælstofnormen til afgrøder med afgrødekode 315 eller 319 for arealet, og det er ikke nødvendigt at korrigere i kvælstofnormen.
  2. Aftale om 0 kg N/ha, men afsætning fra dyr på arealet er tilladt, for aftaler indgået i 2003 – 2005. Her beregnes kvoten for marken som indholdet af kvælstof i den afsatte husdyrgødning. Afgrødens kvælstofnorm fastsættes som: Kvælstofnormen pr. ha for marken (grundnormen = 0) + den mængde kvælstof husdyrene afsætter på marken pr. ha (= Evt. N-korrektion i enkeltbetalingsansøgningen eller Skema A). Opgørelsen af afsætningen fra husdyr på marken skriver du i kolonnen ’Evt. N-korrektion’. Hvis græsningstrykket er mindre end 0,2 DE/ha, kan den husdyrgødning, der afsættes på marken ved græsning fratrækkes via felt 319 i gødningsregnskabet. Du skal derfor ikke angive en kvote for marken. Dette gælder også, hvis dyrene tilhører andre. Du skal kunne dokumentere den modtagne mængde med en gødningskvittering (skema B1), hvor husdyrholder sætter kryds ved ’Husdyrgødning afsat via græssende dyr til MVJ 0N areal’.
  3. Aftale om at kvælstofkvoten nedsættes med en procentsats efter at kvælstofprognosen er indregnet. For at beregne hvor meget din kvote nedsættes, skal du gange den fastsatte reduktion (i pct.) med afgrødens kvælstofnorm efter korrektion for kvælstofprognosen og forfrugtsværdi. Er afgrødens kvælstofnorm f.eks. 250 efter korrektionen for prognosen og forfrugtsværdi og du har en aftale om 30 pct. reduktion, vil din reduktion være 30 pct. x 250 = 75 kg N. Tallet skrives ind i gødningsplanlægningen under ’Evt. N-korrektion’.

C) Pleje af natur- og græsarealer: Aftale om 0 kg N/ha, men afsætning fra dyr på arealet er tilladt, for aftaler indgået i 2003 – 2005. Her beregnes kvoten for marken som indholdet af kvælstof i den afsatte husdyrgødning. Afgrødens kvælstofnorm fastsættes som: Kvælstofnormen pr. ha for marken (grundnormen = 0) + den mængde kvælstof husdyrene afsætter på marken pr. ha (= Evt. N-korrektion i enkeltbetalingsansøgningen eller Skema A). Opgørelsen af afsætningen fra husdyr på marken skriver du i kolonnen ’Evt. N-korrektion’. Hvis græsningstrykket er mindre end 0,2 DE/ha, kan den husdyrgødning, der afsættes på marken ved græsning fratrækkes via felt 319 i gødningsregnskabet. Du skal derfor ikke angive en kvote for marken. Dette gælder også, hvis dyrene tilhører andre. Du skal kunne dokumentere den modtagne mængde med en gødningskvittering (skema B1), hvor husdyrholder sætter kryds ved ’Husdyrgødning afsat via græssende dyr til MVJ 0N areal’.

D) MVJ-aftaler om at kvælstoftilførslen nedsættes til 60 pct. af kvoten: Der kan være tale om forskellige typer aftaler om nedsættelse af tilførsel af kvælstof og hvordan den korrigeres i forhold til kvælstofprognosen. I det følgende ser du et eksempel på, hvordan du udregner din korrektion i tre forskellige aftaler

Eksempel 4: Korrektion ved MVJ-tilsagn med 60 pct. af kvote

Baggrundsinformation om bedriften:
Afgrøde: Vårbyg
JB-nr. 5, Område B
Kvælstofnorm: 120 kg N/ha
Kvælstofprognosen: +5 (prognose for 2008 anvendt)

Kvælstofkorrektionen er 40 pct., da tilførslen skal nedsættes med 60 pct. Nedsættelse i kg kvælstof er derfor 0,4 x kvælstofnormen for markens afgrøder, det vil sige 0,4 x 120 kg N/ha = 48 kg N. I ’Evt. N-korrektion’ skriver du -48 kg N/ha og beregner herefter markens kvælstofkvote. 

Korrektion for kvælstofprognosen (for de marker der skal korrigeres, dvs. korn og forårssåede afgrøder med en kvælstofkvote, der er større end 0 kg N):

1.  Din aftale siger, at du skal indregne nedsættelsen af dine markers kvælstofkvote før korrektion for kvælstofprognosen (typisk for aftaler før 2004). Her indsætter du de +5 kg N/ha i feltet hvor konsekvenserne af prognosen beregnes.

2.  Din aftale siger, at du skal indregne nedsættelsen af dine markers kvælstofkvote efter korrektion for kvælstofprognosen. Her beregner du kvælstofprognosen som: 60 pct. x kvælstofprognosen (0,6 x 5 = 3). Du skal derfor skrive 3 som korrektion for kvælstofprognosen for det antal hektar du har en aftale for.

3.  Din aftale siger, at dine marker ikke skal korrigeres for kvælstofprognosen. Her skriver du 0 for det antal ha, du har en aftale for under korrektion for kvælstofprognosen.

 

E) Miljøbetinget tilskud: Der er forskellige ordninger for miljøbetinget tilskud til landbrugsarealer. De bestemmer, hvor meget kvælstof du kan give dine marker. F.eks. kan en aftale sige, at der højest må tilføres 140 kg totalkvælstof i gennemsnit pr. ha for hele bedriftens harmoniareal. I en sådan aftale er de 140 kg N/ha total N, og kvælstofkvoten gjort op i udnyttet kvælstof. Det vil sige, at den totale mængde kvælstof er blevet ganget med udnyttelsesprocenten. For din kvælstofkvote betyder det:

Din aftale kan også være den, at kvælstofkvoten højest må være 75 pct. af kvælstofkvoten for det inkluderede areal, det vil sige, at din reduktion vil være 25 pct. Du skal derfor gange afgrødens kvælstofnorm (efter du har korrigeret for kvælstofprognosen og evt. forfrugtsværdi) med reduktionen på 25 pct. Reduktionen skrives i kolonnen ’Evt. N-korrektion’ (og bruges når markens kvælstofkvote skal udregnes).

F) Kvælstofkontrakter: Hvis du har en kvælstofkontrakt, skal du nedsætte hele bedriftens kvælstofkvote (efter korrektion for kvælstofprognosen) med den aftalte procentsats.

G) Økologiske producenter: For økologiske marker og marker, der er under omlægning, gælder at du højest må tilføre 170 kg totalkvælstof i husdyrgødning i gennemsnit pr. ha, også selvom den beregnede kvote er større. Hvis kvælstofkvoten derimod er mindre end 170 kg totalkvælstof pr. ha harmoniareal, må du kun bruge gødning svarende til den mindre kvælstofkvote. De 170 kg N/ha er total N, og kvælstofkvoten er gjort op i udnyttet kvælstof, altså total kvælstof gange udnyttelseskrav. Bemærk at økologiske producenter også er underlagt harmonireglerne (se afsnit 3.9).

Hvis du ikke udnytter din kvælstofkvote på disse marker, må du ikke bruge dette kvælstof på eventuelle ikke-økologiske marker. Du skal beregne bedriftens samlede kvælstofkvote på side 5 i enkeltbetalingsansøgningen uden at tage hensyn til, at du er økolog.

Forventet højere udbytte
Du kan få en højere kvælstofnorm til en afgrøde, hvis du kan dokumentere, at du tidligere har høstet et forhøjet udbytte for afgrøden. Det vil sige, at dit høstudbytte de sidste fem år i gennemsnit ligger højere end standardnormen i Tabel 1. Det forhøjede udbytte beregner du som et gennemsnit af de sidste fem planperioders høstudbytte af afgrøden.

Dokumentation: Hvis du kan dokumentere, at du har dyrket afgrøden i alle fem planperioder, kan du udelade det højeste og det laveste høstudbytte ved beregningen. Hvis du mangler dokumentation for ét år, skal du regne det manglende års udbytte som det laveste, og samtidig udelade det år med det højeste udbytte. I din beregning kan du ikke medtage salg til andre tilmeldte jordbrugsvirksomheder og afgrøder, der er brugt til opfodring af din egen besætning.

Det forventede udbytte skal du have fastlagt senest 21. april 2009. Det betyder, at du kan komme til at mangle dokumentation for udbyttet i planperioden 2007/08, hvis du først afsætter det på et senere tidspunkt. Udbyttet skal du derfor udelade af beregningen sammen med det højeste udbytte i de fire foregående planperioder. Dokumentationen skal være:

Hvis du bruger reglerne om forventet højere udbytte for en afgrøde, skal du udfylde skema A1. I enkeltbetalingsansøgningen noterer du dette, hvor du indberetter korrektioner til kvælstofnormen for en mark. I skema A afkrydses i feltet ’Har forhøjet kvælstofnorm pga. forventet højere udbytter’.

Din korrigerede kvælstofnorm: For at få din korrigerede kvælstofnorm, skal du finde korrektionsfaktoren for din afgrøde. Den står i Tabel 1, kolonne 15. Korrektionsfaktoren viser, hvor meget mere kvælstof pr. hektar, du må tilføre afgrøden, afhængigt af hvor mange hektokilo dit udbytte ligger over standardudbyttet pr. hektar. Den korrigerede norm skal du overføre til din gødningsplanlægning.

Eksempel 5: Korrektion ved forventet højere udbytte - havre på mark med JB-nr. 5

År

2003/04

2004/05

2005/06

2006/07

2007/08

Udbytte Hkg/ha

65

67

56

69

65

Jordbruger vælger at udelade det højeste og det laveste udbytte af beregningen. Det vil sige, at kun tre planperioder medregnes. Normer og korrektionsfaktorer findes i Tabel 1, ved afgrødekode 3.
Gennemsnit = (65 +67+65) hkg/ha/3 = 65,7 hkg/ha
Udbyttenorm = 55 hkg/ha
Korrektionsfaktor = 1,5 kg N pr. hkg
Ekstra kvælstof = 10,7 hkg/ha x 1,5 kg N pr. hkg = 16,05 kg N/ha
Kvælstofnorm = 90 kg N/ha
Forhøjet norm = 90 +16,1 = 106,1 kg N/ha

 

Forpagtning/køb og nystartet: Som forpagter eller nystartet, kan du korrigere for forhøjet udbytte for én eller flere afgrøder, hvis den tidligere ejer har dyrket afgrøden, og du har dennes dokumentation.  Har du dokumentation for et højere udbytte i f.eks. vinterhvede fra tidligere år og forpagter et areal, hvor du sår vinterhvede, gælder reglerne for forhøjet udbytte også for dine forpagtede arealer.

Miljøgodkendelser
Hvis du har lavet en aftale om en reduktion af kvælstofnormen i forbindelse med, at du har fået en miljøgodkendelse til dit husdyrbrug fra kommunen (dette inkluderer også VVM godkendelser m.v.), skal du medtage denne reduktion i din gødningsplanlægning i kolonnen om Evt. kvælstofkorrektion (kolonne 8). Hvis du f.eks. har fået en reduceret kvælstofkvote for nogle marker eller for hele bedriften, bruger du denne som kvælstofkvote. Hvis du har fået en procentvis reduktion, ganger du det antal procent kvælstoftilførslen skal reduceres med markens kvælstofnorm og skriver tallet i kolonne ’Evt. N-reduktion’.

Ekstreme vejrtilfælde
Hvis du mister kvælstof, du har udbragt på en mark eller på dele af en mark på grund af ekstreme vejrtilfælde, kan din kvælstofkvote forhøjes. Du skal have en erklæring fra en planteavlskonsulent, der er ansat i en landøkonomisk forening, eller fra en konsulent, der er godkendt til dette af os. Erklæringen skal skrives på en blanket, der er godkendt af Plantedirektoratet og sendes til Plantedirektoratet, Sektor for Miljø. På baggrund af en besigtigelse af marken skal erklæringen indeholde en begrundelse for, hvorfor markerne afviger fra det normale. Du kan finde en formular til konsulenterklæringen på http://www.pdir.fvm.dk sammen med en vejledning.

Du må først tilføre yderligere kvælstof, når vi skriftligt har godkendt erklæringen. Vi behandler normalt erklæringer inden for syv arbejdsdage.

2.5 Kvælstofnormer for græs

For at beregne kvælstofnormen for græs skal du beregne udnyttelsen af græsset, dvs. om det afgræsses og/eller der tages slæt. Det vil sige, at der skal være et bestemt antal græssende dyr pr. ha opgjort i dyreenheder (Tabel 1, Oversigtstabellen) eller tages et bestemt antal slæt. Du skal kunne dokumentere, at kravet bliver overholdt. Du kan beregne græsningstrykket ved hjælp af hjælpeskemaet ’Hjælpeskemaet til beregning af græsningstryk’. Her kan du også beregne forholdet mellem kravet til antal dyreenheder og antal slæt. Svin, fjerkræ, mink, samt dyr, der ikke kommer på græs, kan ikke tages med i beregningen af græsningstrykket.

Hvis dyr, der tilhører en anden virksomhed, afgræsser dine marker, skal du kunne dokumentere dette med en gødningskvittering (skema B1), hvor antal dyreenheder fremgår. Antal dyreenheder fra et skema B1 skal ganges med 2, da det antages at græsningsperioden er 6 måneder. Hvis du ikke selv opfodrer slætgræs, skal du kunne dokumentere, at det er afsat til en anden virksomhed til opfodring.

Udlæg og efterslæt
Du skal være opmærksom på, at udlæg og efterslæt også skal med i beregningen af græsningsarealet, og dermed græsningstrykket pr. ha. Hvis du tager slæt på udlæg og efterafgrøder, skal du beregne det korrigerede græsningsareal ud fra afgrødekategorien. Kravet til antallet af slæt står i Oversigtstabellen.

Græs i omdrift
Din mark er i omdrift, hvis den har været omlagt til en anden afgrøde inden for en femårs periode. Du skal bruge normerne for græs i omdrift, afhængig af kløverprocent i græsset (Tabel 1).

Du skal kunne dokumentere et græsningstryk, der svarer til det minimum antal græssende DE/ha, som står i Oversigtstabellen. Der er flere kategorier af græs i omdrift (f.eks. afgrødekode 260, 263 og 268). Udover krav til græsningstryk er afgrødekoderne opdelt efter normudbytte. Hvis du ikke kan dokumentere denne udnyttelse kan du benytte normen for ”Græs og kløvergræs uden norm” (264). Hvis græsset ikke udnyttes, kan du ikke give afgrøden en kvælstofnorm.

Eksempel 6: Hjælpeskema til beregning af græsningstryk

Afgrødekategori

Græsareal i alt

Ha

Korrektionsfaktor ved slæt

Korrigeret areal

 

(Beregnes kol. 1 - 5)

Minimum antal græssende

DE pr. ha

Minimum antal

DE i alt

(Beregnes

kol. 6 ´7)

Areal m. slæt

 

Ha

Antal slæt i gns. på slætareal

Andel pr. slæt af samlet udbytte

Beregnet slæt-areal

(Beregnes kol. 2x3x4)

Kolonne:

1

2

3

4

5

6

7

8

Permanent græs med nomalt udbytteniveau (252)

40

26

1

0,50

13

27

0,9

24,3

Permanent græs uden kløver omlagt min. hvert 5.år (257)

90

90

3

0,33

90

0

2,1

0

Jordbruget har 40 ha permanent græs med normalt udbytteniveau, hvor der tages ét slæt på 26 ha, og 90 ha permanent græs uden kløver omlagt min. hvert 5. år, hvor der tages tre slæt. Skemaet udfyldes som vist ovenfor. Krav til minimum antal græssende dyreenheder i alt = 24,3 DE.

 

Dyreholdet, der går ude, omfatter 32 ammekøer (over 600 kg) og 20 kvier og stude (tung race). Ammekøerne er på virksomheden hele året, mens de 20 kvier og stude blev solgt efter et halvt år i planperioden, da de var seks mdr. Dvs. der var 10 årsdyr kvier og stude.

Antal dyreenheder (DE) = (32/1,4 DE) + (10/4,9 DE) = 24,9 DE.

Derudover har jordbrugeren faktura for salg af slætgræs.

 

Det vil sige, at jordbruger kan benytte kvælstofnormerne for permanent græs med normalt udbytteniveau (252), og permanent græs uden kløver omlagt min. hvert 5. år (257).

Permanent græs
Du skal benytte normerne for permanent græs, hvis der har været græs på marken i mindst fem år. Der er flere kategorier af permanent græs f.eks. ’Permanent græs, med normalt udbytte’ (252) og 'Permanent græs, uden kløver omlagt minimum hvert 5. år' (257). Dette kan have betydning, når du søger om enkeltbetaling. Afgrødekoderne er samtidigt opdelt efter krav til græsningstryk og normudbytte.

På særligt produktive permanente græsarealer kan normen for afgrødekode 255, ’Permanent græs, under 50 pct. kløver omlagt mindst hvert 5. år’ undtagelsesvis anvendes, hvis du kan dokumentere et græsningsniveau, der svarer til kravet for græs i omdrift, og dokumentere, at udbyttet overstiger 4000 FE pr. ha. Dokumentationen skal være en foderplan med en opgørelse af det samlede producerede antal FE på virksomheden samt foderbehovet. Produktionen af FE skal du opgøre ud fra udbyttenormerne for alle de dyrkede grovfoderafgrøder. Foderbehovet beregner du ud fra et maksimalt foderforbrug af græsafgrøder på 2500 FE pr. dyreenhed.

2.6 Brødhvede

For at benytte normen til brødhvede skal du sende en ansøgning til Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Planteproduktion. Landscentret kan give tilladelse til brug af normen til brødhvede på indtil 50.000 ha pr. planperiode på landsplan.

Betingelser
Før du kan benytte normen til brødhvede, skal du:

I kontrakten skal der være oplysninger om:

Dokumentation
Du skal have dokumentation for, at du i høsten 2007 eller 2008 har dyrket en vinterhvedesort, hvor du kunne bruge normen til brødhvede. Hveden skal du have leveret til en grovvare- eller en møllervirksomhed til brug for fremstilling af brød. Udover hvedesorten skal du oplyse om den leverede mængde, indholdet af protein, faldtallet og hektolitervægten. Dokumentationen skal være en faktura, en kvittering eller lignende. Du skal gemme dokumentationen og kontrakten på din virksomhed i fem år

Ansøgning om norm til brødhvede
Når du søger om norm til brødhvede, skal du bruge Plantedirektoratets skema ’Ansøgning om brug af brødhvedenormen 2008/09’, som du finder i vejledningen. Du kan enten sende det på fax-nr. 87 40 52 00 eller i en kuvert mærket ’Brødhvede’ til Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Planteproduktion, Udkærsvej 15, Skejby, 8200 Århus N. Du kan også finde skemaet på http://www.landscentret.dk/broedhvede eller på http://www.pdir.fvm.dk. Du skal ikke sende dokumentation ind sammen med ansøgningen, og du skal ikke sende din ansøgning via både fax og brev. Du kan ikke sende ansøgningsskemaet elektronisk via e-mail eller lignende. 

Oversigt 1: Godkendte vinterhvedesorter til brødhvede

Asano, Cardos, Complet, Ellvis, Galvano, Gloria, Grommit, Hereward, Heroldo, Opus, Paroli, Skagen, Tommi, Torrild; Tuareg og Ure. 

Krav til brødhvedens kvalitet er mindst:

  •  Faldtal                               275
  •  Hektoliter                           77 kg
  •  Proteinindhold                   11,5 pct.

 

Du kan sende en ansøgning til modtagelse den 19. august 2008 til den 21. april 2009. Ansøgningsskemaer, som modtages inden 19. august 2008, ligestilles med skemaer, som modtages denne dato. Ansøgninger, som Landscentret modtager efter kl. 16.30, regnes for modtaget den næste hverdag. Dette gælder også ansøgninger indsendt pr. fax. Hvis din ansøgning modtages på eller efter den dag, hvor arealgrænsen på 50.000 ha overskrides, vil du ikke kunne bruge normen for brødhvede. Hvis der allerede den 19. august 2008 er modtaget ansøgninger, hvor der samlet er ansøgt for over 50.000 ha, og hvis du opfylder betingelserne, vil tilladelsen gælde for et mindre areal. Normen til brødhvede fordeles efter en beregning, hvor de 50.000 ha divideres med det samlede ansøgte areal, som opfylder betingelserne.

Det er en god idé at kunne dokumentere afsendelse af ansøgning – f.eks. ved en afleveringsattest eller fax-kvittering. Du kan høre nærmere hos Landscentret (telefon 87 40 54 88), dit lokale planteavlskontor eller Plantedirektoratet.

Hvis du ikke udnytter løftet eller overdrager arealer med brødhvedenorm
Hvis du ikke udnytter/kun delvist udnytter dit løfte om brødhvedenorm, skal bedriftens kvælstofkvote reduceres tilsvarende, og du skal ajourføre din gødningsplanlægning.

Du kan ikke overdrage et løfte, hvis du ikke selv benytter det. Du kan kun overdrage løftet hvis du også overdrager arealerne, hvor der er givet løfte om norm til brødhvede. Du skal give den nødvendige dokumentation videre til modtageren, og modtageren skal være indforstået med at overtage kontrakten.

Nyetablerede jordbrugere
Hvis du, som ny ejer eller bruger, har overtaget arealer, hvor der tidligere har været dyrket brødhvede, kan du bruge dokumentationen for brødhvede fra den tidligere bruger af jorden.

3. Gødningsregnskab

Når planperioden 2008/09 er slut, skal du lave en opgørelse over, hvor meget kvælstof du har brugt på din bedrift i forhold til din kvælstofkvote, og om du har overholdt reglerne om harmoni og plantedække. Alle informationerne opgøres i gødningsregnskabet. Plantedirektoratet indkalder dit gødningsregnskab i oktober 2009 i Gødnings- og Husdyrindberetningen (GHI).

Gødningsregnskabet skal indberettes senest den 1. februar 2010. Du kan indberette gødningsregnskabet elektronisk i GHI (eller på papir). På indkaldelsen kan du se dit CVR-nr. og en adgangskode, som skal bruges til at indberette elektronisk på http://www.landbrugsindberetning.dk. Der er flere fordele ved at indberette elektronisk:

Skema B bag i denne vejledning kan bruges til skriftlig indberetning af gødningsregnskabet. Du kan også bruge andre godkendte skemaer, f.eks. skemaer fra ’DLBR Mark’ eller ’Næsgaard Mark’. Eller du kan bestille et papirskema på http://www.landbrugsindberetning.dk.

De oplysninger vi har om din virksomhed vil være fortrykt i gødningsregnskabet – du skal blot tjekke, at de er korrekte. Fortrykte oplysninger kan være:

Oversigt 2: Afhængigt af hvilken type brug du har, skal du opgøre forskellige tal i gødningsregnskabet

 

Husdyrbrug

Planteavler (der modtager husdyrgødning)

Planteavler (der ikke modtager husdyrgødning)

Punkt

Forhold mellem kvælstofkvote og forbrug

X

X

X

3.7

Areal

X

X

X

3.1

Forbrug af handelsgødning og anden organisk gødning

X

X

X

3.4, 3.5, 3.6

Pligtige efterafgrøder

X

X

X

3.8

Forbrug af husdyrgødning/forarbejdet husdyrgødning

X

X

 

3.2, 3.3

Harmoniforhold

X

X

 

3.9

Produktion af husdyrgødning/forarbejdet husdyrgødning

X

 

 

3.2

 

I de følgende afsnit, gennemgås gødningsregnskabet skridt for skridt, som de vises i GHI.

Oplysninger til gødningsregnskabet (punkt 2.5 i GHI)
Hvis du har haft husdyr i planperioden, skal du udfylde afsnit 2.5 i GHI. Ved at indtaste antal dyr mv. får du beregnet din normproduktion (husdyrgødningsproduktion). Du kan også bruge Skema A2 i vejledningen.

Husdyrgødning: Din produktion af husdyrgødning afhænger hovedsageligt af, hvilke dyr din bedrift har (dyretype), hvor mange dyr (antal årsdyr eller producerede dyr), og bedriftens staldsystem.

Årsdyr eller producerede dyr: Begrebet ’årsdyr’ gælder for nogle kategorier af husdyr. For dyretyper, der tælles i årsdyr, skal du opgøre antallet i besætningen, som et gennemsnit over året ud fra løbende besætningsoptegnelser. Bidraget af kvælstof fra et årsdyr er beregnet ud fra 365 foderdage. Eksempelvis svarer bidraget af kvælstof fra 2 stk. kalve, som du har i et halvt år fra fødsel til seks måneders alderen, til bidraget fra ét årsdyr.

For dyretyper, der tælles i ’producerede dyr’, skal du gøre antallet af dyr op ud fra slagteriafregninger eller lignende salgs- eller leveringsbilag. I begge tilfælde skal du kunne dokumentere din besætningsstørrelse. Ved beregning af antal smågrise skal du være opmærksom på, at normtallene er baseret på leverede smågrise. Du kan dog bruge producerede smågrise fra en smågriserapport til beregningen.

På samme måde skal du for slagtesvin være opmærksom på, at normtallene er baseret på producerede svin. Hvis du baserer opgørelsen på leverede slagtesvin, skal du beregne de producerede slagtesvin som leverede slagtesvin gange 1,01. Ved afvigende vægt skal du bruge korrektionsformlerne i Tabel 5.

Hvis du indtaster værdierne (f.eks. afgangsvægt) i den elektroniske løsning, vil normproduktionen blive korrigeret automatisk.

Du skal korrigere din husdyrgødningsproduktion, hvis husdyrene afviger fra standardværdierne i Tabel 5a, f.eks. hvis et slagtesvin vejer mere end de 105 kg (levende vægt) ved slagtning, der er angivet som afgangsvægt for slagtesvin i Tabel 5a (se afsnittet om korrektioner nedenfor).

Skema A2: Produktion af husdyrgødning i planperioden: I skema A2, kan du få hjælp til at beregne produktion af husdyrgødning i planperioden. Du skal skrive besætningsnr. og indføre oplysninger om dyretype, staldtype, antal årsdyr/producerede dyr, gødningstype og mængde kvælstof. Værdierne kan du finde i Tabel 4. I kolonne 7 skriver du eventuelle korrektioner fra type 1 eller type 2 eller MVJ. Du kan udregne den mængde kvælstof hver dyretype producerer ved at gange antal årsdyr/producerede dyr med kg kvælstof pr. årsdyr/producerede dyr samt en eventuel korrektionsfaktor. Husk at GHI automatisk beregner din produktion af husdyrgødning, når du indtaster antal dyr.

Korrektioner
Hvis kvælstofmængden i din husdyrgødning afviger fra standarden, skal du korrigere indholdet. Du kan desuden korrigere for mælkeydelse og fosformængde, eller for afgræsning af MVJ-arealer. For at korrigere skal du beregne en faktor, som du ganger med tallene for din normproduktion. Du kan bruge værktøjerne i den elektroniske indberetning, eller udregne tallet på baggrund af formlerne i Tabel 5.

Du skal korrigere med det, der kaldes type 1 korrektioner (se nedenfor), og du kan korrigere for type 2 korrektioner, men du kan kun bruge én type korrektioner. Det vil sige, hvis du bruger type 2 korrektioner, skal du ikke samtidigt korrigere for type 1.

Type 1 korrektioner: Type 1 korrektion kan bevirke, at din normproduktion korrigeres enten op eller ned. Korrektionsformel ’type 1’ skal du bruge, hvis din produktion i planperioden afviger i forhold til standardforudsætningerne i tabellerne. Det kan være ved korrektion af afvigende ind- og/eller afgangsvægt (årsopdræt, tyrekalve (0-6 mdr.), ungtyre, smågrise og slagtesvin). For slagtesvin, hvis afgangsvægt afviger fra standarden på 105 kg, bruges også type 1 korrektioner. For slagtekyllinger skal du korrigere ud fra afvigende slagtealder eller levende vægt ved slagtning. Type 1 kan du også bruge, hvis du vil korrigere for afvigende mælkeydelse. Du bruger et gennemsnit for produktionen af de forskellige dyretyper. Du kan bruge op til 4 decimaler, eller afrunde resultatet efter almindelige regneregler.

Du skal kunne dokumentere afvigelserne, f.eks. ved afregninger fra slagteri, mejeri eller fakturaer på køb af dyr. Dokumentationen skal dække indeværende planperiode og skal ligge på bedriften sammen med dit gødningsregnskab.

Type 2 korrektioner (egne tal for ydelses- eller produktionsniveau, fodermængde og sammensætning): Korrektionsformel ’type 2’ kan du benytte, hvis du vil korrigere et sæt af afvigende værdier for ydelses- eller produktionsniveau, samt fodermængde og -sammensætning. Der er type 2-formler for malkekøer, ammekøer, tyrekalve (0-6 mdr.), ungtyre, søer, smågrise, slagtesvin, slagtefjerkræ, høns, hønniker og mink (Tabel 5).

Eksempel 7: Beregning af normproduktion og type 1 korrektion

Oplysninger om dyrehold og staldtype

Oplysninger om kvælstof

Besæt-nings-nr.

Dyretype

Se tabel 4

Staldtype

Se tabel 4

Antal enheder* af dyretypen

Se tabel 4

Gødningstype

Se tabel 4

Kg kvælstof pr. enhed af dyre-typen

Se tabel 4

Eventuel korrek-tionsfaktor for ydelses- eller produktions-niveau mv.

Se tabel 5

Kg kvælstof
i alt
(kg N)
Beregnes som:
kolonnerne
4 x 6 x 7

1

2

3

4

5

6

7

8

5213

Slagtesvin

Fuldspaltegulv

120

Gylle

25,8

1,0554           

3267,5

5216

Smågrise

Fuldspaltegulv

141

Gylle

4,5

-

634,5

 

Sum:

3902

*Årsdyr/producerede dyr ifølge enheder i Tabel 4. 

Et svinebrug har haft 1200 producerede slagtesvin, der i gennemsnit vejede 32 kg ved indgang og 110 kg ved afgang. Det har også 1410 producerede smågrise, der vejede 7,3 kg i gennemsnit ved indgang, og 31kg ved afgang. Da standardværdien for slagtesvin er 105 kg ved slagtning, skal her korrigeres. Her vælger jordbruger at bruge en type 1 korrektion. Formlen findes i Tabel 5.
((110-32)x(13,67 + 0,1995 x (110 + 32)))/3104 = 78 x (13,67 + 28,329)/3104 = 78 x 41,1999/3104 = 1,0554
Korrektionsfaktoren skrives ind i kolonne 7, og det samlede kg kvælstof kan beregnes.

 

Hvis du benytter egen avl til fodring af din besætning, eller blander foder ud fra egen avl og indkøbte foderstoffer, hvor indholdet af råprotein ikke fremgår af deklarationen, skal du benytte standardværdier for indholdet af råprotein pr. foderenhed. Standardværdierne står i Tabel 6 for kvæg og Tabel 7 for svin. I Tabel 7 kan indhold angivet i gram pr. kg foder også bruges ved korrektion hos fjerkræ.

Du skal have dokumentation for de afvigende værdier. Det kan f.eks. være effektivitets-/produktionskontrol, foderkontrol, ajourførte foderplaner, og afregninger fra slagteri, mejeri eller lignende. Dokumentationen skal mindst dække en sammenhængende periode på 12 måneder i perioden 15. september 2007 til 15. februar 2009.

Rediger gødningsregnskabet
Når du har udfyldt afsnit 2.5 i GHI kommer du til selve gødningsregnskabet. Først bliver du spurgt, om du ønsker at få vist felterne til husdyrgødning. Hvis du har eller bruger husdyrgødning skal du svare ’Ja’. Ophørsboksen skal du kun bruge, hvis du vil afmelde dig fra Register for Gødningsregnskab (afsnit 5).

3.1 Areal

Du skal overføre din virksomheds samlede dyrkede, udyrkede og udtagne areal (braklagte) fra din gødningsplanlægning.

Harmoniareal
Hvis bedriften har husdyr eller modtager husdyrgødning, skal du oplyse dit harmoniareal. Dit harmoniareal består af arealer, herunder tilforpagtede arealer, hvor du har afgrøder, der har en kvælstofnorm eller et vejledende behov for fosfor og/eller kalium, jf. Tabel 1 og 2. Du kan kun medregne arealer, som du kan og må udbringe husdyrgødning på. Du kan ikke medtage bortforpagtede arealer.

Følgende arealer kan ikke medregnes til harmoniarealet:

Hvis dine harmoniarealer ligger i stor afstand fra det/de opbevaringsanlæg, som du udbringer husdyrgødning fra, kan Plantedirektoratet kræve dokumentation for, at arealerne reelt indgår i fordelingen af husdyrgødning.

Overdragelse af arealer i en planperiode: De arealer du overdrager, medtages hos den, der overtager arealerne. Husdyrgødning, der er udbragt på arealet i samme planperiode, samt overtagne lagre, medtages også hos denne.

3.2 Husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning

Du beregner dit forbrug af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning, ved at lægge din produktion af gødning sammen med startlager, samt den mængde gødning, du har modtaget. Fra dette trækker du både den mængde gødning, du har afsat og dit slutlager. Slutresultatet er dit totale forbrug.

Eksempel 8, punkt 3.2 Samlet forbrug af kvælstof i husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning

Startlager pr. 1. august 2008

 

1050 kg N

310

Normproduktion i perioden 1. august 2008 til 31. juli 2009

 

+ 8956 kg N

303

Modtaget husdyrgødning i perioden 1. august 2008 til 31. juli 2009

 

+ 2030 kg N

304

Afsat husdyrgødning i perioden 1. august 2008 til 31. juli 2009

 

-0 kg N

305

Husdyrgødning afsat til afbrænding i miljøgodkendt forbrændingsanlæg

 

- 1000 kg N

321

Husdyrgødning afsat til udlandet ifølge regler

 

-0kg N

320

Husdyrgødning afsat til MVJ 0N arealer via græssende dyr

 

-350 kg N

319

Afsat forarbejdet husdyrgødning til ikke-tilmeldt virksomhed

 

-0 kg N

177

Lagerstatus pr. 31. juli 2009

1230 kg N

 

307

Forbrug fra 1. august 2009 til 30. september 2009

(til afgrøder, der blev høstet eller afgræsset før 31. december 2009)

  310 kg N

 

306

Slutlager pr. 31. juli 2009 (Beregnes som felt 307 - 306)

  920 kg N

- 920 kg N

309

Samlet forbrug af husdyrgødning i kg kvælstof i planperioden 2008/09

(Beregnes som felt 310 + 303 + 304 - 305 - 321 - 320 – 319 – 177 - 309)

 

 = 9766 kg N

308

En virksomhed, der bruger husdyrgødning, skal gøre det samlede forbrug op. Først opgøres den husdyrgødning, der har været til rådighed. Det vil sige startlager, produktion og modtaget husdyrgødning. Startlager overføres fra sidste år, mens produktionen beregnes ud fra dyr og staldsystemer enten i den elektroniske indberetning, eller på papir. Af kopien af gødningskvitteringerne for modtaget husdyrgødning fremgår det, at der er modtaget husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning, hhv. 920 kg N og 1110 kg N, altså i alt 2030 kg N.
Herfra trækkes den gødning, der er afsat. Jordbruger har afsat gødning til afbrænding og har fået målt indholdet af kvælstof til at være 1000 kg N. Herudover har nogle af dyrene på bedriften afgræsset et MVJ-areal, der ellers ikke har en kvælstofkvote. Den afsatte mængde (350 kg N) kan derfor trækkes fra. Endeligt, har jordbruger et lager af gødning, der gemmes til næste planperiode (2009/10). Det trækkes fra efter, at det er justeret for et forbrug på 310 kg N i den forlængede planperiode. Det samlede forbrug af husdyrgødning bliver 9766 kg N.

 

Forarbejdet husdyrgødning: Forarbejdet husdyrgødning er produkter af husdyrgødning fra et forarbejdningsanlæg (f.eks. et gyllesepareringsanlæg), dog ikke afgasset biomasse, med mindre der sker en efterafgasning. Forarbejdning af husdyrgødning kan f.eks. være en deling af gødningen i fraktioner med forskellig sammensætning og indhold af næringsstoffer, pelletering af gødning og/eller andre former for bearbejdning, som bevirker en ændret sammensætning af det oprindelige gødningsindhold. Det samlede indhold af kvælstof ændres dog ikke. I gødningsregnskabet opgøres forbruget af forarbejdet husdyrgødning sammen med forbruget af husdyrgødning. Du kan læse om bestemmelser for forarbejdningsanlæg i afsnit 6.4

Hvis du ønsker at sælge forarbejdet husdyrgødning til private, skal produktet være stabilt og være anmeldt og deklareret med et specifikt produktnr. hos Plantedirektoratet, Sektor for Foder og Gødningsstoffer. Du skal betale 5 kr. pr. kg N hos SKAT (se også afsnit 6.4).

Lager
Dit startlager af kvælstof i husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning for planperioden 2008/09 skal være det samme som dit slutlager i 2007/08. Du skal også regne fiberfraktioner til afbrænding med. Du kan se dit slutlager i gødningsregnskabet for 2007/08 enten på http://www.landbrugsindberetning.dk eller i den papirversion, du har liggende. Hvis din virksomhed er tilmeldt Register for Gødningsregnskab første gang efter 31. juli 2008, skal du gøre startlageret op ved at beregne eller måle indholdet af kvælstof i lageret af husdyrgødning pr. 1. august 2008 og herefter fratrække den mængde kvælstof i husdyrgødning, du har brugt i den forlængede planperiode.

Dit slutlager af kvælstof beregner du ved at trække den mængde husdyrgødning/forarbejdet husdyrgødning, der er brugt i den forlængede planperiode, fra lagerstatus 31. juli 2009. Den forlængede planperiode løber fra 1. august til 30. september. Gødningen skal bruges til afgrøder, der høstes eller afgræsses inden 31. december 2009. Dit slutlager kan kun i særlige situationer være negativt. Ab lager er den betegnelse, der bruges om indholdet af kvælstof i den gødning der udbringes fra lager, hvor der tages højde for det tab af kvælstof der er når gødningen ligger på lager.

Begrænsninger for størrelsen af slutlageret:

  1. Slutlager ved 0-30 DE (dyreenheder): Hvis du har en husdyrbesætning på 30 DE eller mindre, må dit samlede slutlager af kvælstof i husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning højest svare til din normproduktion plus den mængde husdyrgødning, som du har modtaget i planperioden.
  2. Slutlager ved mere end 30 DE: Hvis du har en husdyrbesætning på over 30 DE, må dit samlede slutlager af kvælstof i husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning højst udgøre 50 pct. af summen af din normproduktion i kvælstof og den mængde husdyrgødning, du har modtaget.
  3. Andre regler om slutlagerets størrelse:
  4. Hvis mere end 75 pct. af din normproduktion af husdyrgødning, regnet i kg kvælstof, består af dybstrøelse, er der intet krav til størrelsen af dit slutlager.
  5. Hvis du producerer konsumæg eller rugeæg fra burhøns med gødningsbånd eller -kælder under burene, må du have et slutlager af fast gødning, der maksimalt svarer til den samlede mængde fast gødning fra produktionen opgjort i kg kvælstof i den nuværende og den tidligere planperiode.

Krav til gødningskvitteringer (skema B1)
Du kan finde en skabelon til gødningskvitteringen her. Gødningskvitteringer skal være udfyldt senest 31. juli 2009 (dog 1. oktober 2009 for gødning udbragt i den forlængede planperiode). De skal være skriftlige og indeholde følgende oplysninger:

Eksempel 9: Gødningskvittering (skema B1)

 

  

Virksomhedens CVR-nr.

12345678

Dato (dd-mm-åååå)
12-07-2008

151

  

Modtagers navn og adresse
Laust Ladefoged

152

Modtagers CVR-nr.
97654321

153

  

Gødningstype
Svinegylle

154

Antal dyreenheder
23DE

156

  

Antal kg kvælstof       
kg

155

Kvælstofudnyttelse
75 %

165

Husdyrgødning overført via græssende dyr?
 (Sæt kryds hvis ja)

 

159

  

 2096 kg N

  

Husdyrgødning afsat via græssende dyr til MVJ 0N areal?  (Sæt kryds hvis ja) 

 
 
 

166

  

Modtagers skriftlige bekræftelse ved dateret underskrift
Laust Ladefoged 12/7 2009

160

Indgår i produktionsmæssig sammenhæng?
(Sæt kryds hvis ja)

 
 
 

167

  

Jordbruger med CVR-nr. 12345678 har kørt 2096 kg total N i svinegylle ud på Laust Ladefogeds marker, der også er med i Register for Gødningsregnskab. Mængden af svinegylle svarer til 800 producerede svin, det vil sige 23 DE (Tabel 8).

  

 

Modtaget husdyrgødning
Du skal medtage modtaget husdyrgødning i dit gødningsregnskab. Det er den der afsætter gødningen, der har pligt til at have en kvittering med underskrift, men det kan være en fordel at have en kopi, så du kan se den mængde kvælstof, dyreenheder m.v. der er i den gødning, du har modtaget.

Afsat husdyrgødning
Du kan afsætte husdyrgødning til:

For at kunne trække den afsatte gødning fra i dit gødningsregnskab, skal du følge bestemte regler og kunne dokumentere din afsætning. Det er beskrevet nedenfor.

Til anden virksomhed tilmeldt Register for Gødningsregnskab: Hvis du vil kunne trække den mængde husdyrgødning eller forarbejdede husdyrgødning, du afsætter, ud af dit gødningsregnskab, skal du sikre dig, at modtageren er tilmeldt Register for Gødningsregnskab. Du skal kunne dokumentere overførslen af gødning med en skriftlig underskrevet gødningskvittering fra modtageren. Du skal taste kvitteringerne ind i GHI sammen med indberetningen og opbevare den underskrevne kvittering på bedriften. Hvis du indsender på papir, skal du sende en kopi af kvitteringen til Plantedirektoratet sammen med gødningsregnskabet.

Til biogasanlæg, forarbejdningsanlæg og forbrændingsanlæg (se også afsnit6): For afsætning af husdyrgødning til biogasanlæg, der også er tilmeldt Register for Gødningsregnskab, gælder samme krav om gødningskvitteringer som ved husdyrgødning/forarbejdet husdyrgødning. Biogas- og forarbejdningsanlæg, der ikke er tilmeldt Register for Gødningsregnskab, skal hvert år indberette leverancer af husdyrgødning til Plantedirektoratet, og du skal derfor ikke sende kvitteringen ind, men have den liggende på bedriften. Oplysningerne vil blive fortrykt i dit gødningsregnskab.

Ved afsætning til forbrænding skal kvælstofindholdet måles ved leveringen. For at du kan fraregne kvælstoffet i gødningsregnskabet, skal du dokumentere:

Til udlandet: Hvis du afsætter husdyrgødning ud af landet, har du nu mulighed for at trække den indeholdte mængde kvælstof fra i dit gødningsregnskab. Du skal kunne dokumentere gødningstypen, kvælstofindholdet, samt antal dyreenheder i den afsatte husdyrgødning ved vejebilag, samt en repræsentativ analyse af gødningens kvælstofindhold. Herudover er det en betingelse, at du dokumenterer din udenlandske modtagers identitet i form af virksomhedens/anlæggets navn, adresse, eventuelt virksomhedsident i det udenlandske virksomhedsregister, transportør og lignende.

Uforarbejdet husdyrgødning må generelt kun sendes mellem EU-landene, hvis der er tale om husdyrgødning fra arter af fjerkræ og dyr af hestefamilien. Du må dog gerne samhandle husdyrgødning, hvis din bedrift har arealer på begge sider af en grænse. Det er en betingelse, at der ikke er restriktioner i området på grund af smitsom sygdom og gyllen anvendes under myndighedernes kontrol. Du kan læse nærmere om de specifikke betingelser for udførsel af husdyrgødning i Biproduktforordningens bilag VIII, kap. II, nr. I A.

Du skal være opmærksom på:

Areal med MVJ-aftale (afgræsning): Her er to forskellige ordninger: Hvis dine husdyr afgræsser arealer med en MVJ-aftale, kan den mængde kvælstof, de afsætter her, trækkes fra i gødningsregnskabet. Dette gælder, hvis tilsagnet er givet før 2002 eller fra 2006 og frem, efter ordningerne ’Miljøvenlig drift af græsarealer’ eller ’Pleje af græs og naturarealer’. Det gælder både ved afgræsning af arealer på virksomheder i Register for Gødningsregnskab og virksomheder udenfor registret.

Hvis tilsagnet er givet i perioden fra 2003 til 2005 efter ordningerne ’Miljøvenlig drift af græs og naturarealer’ eller ’Ordningen med etablering af vådområder’, skal kvælstofmængden indgå i gødningsregnskabet, da du her kan beregne en kvote for arealet. Der er dog to undtagelser:

Ved undtagelserne skal du ikke beregne mængden af den kvælstof, der afsættes ved afgræsning af arealet i din gødningsplanlægning.

Uanset hvilket år MVJ-aftalen er indgået, gælder det, at når gødningen er afsat på arealer der tilhører virksomheder, der er med i Register for Gødningsregnskab, skal du bruge en gødningskvittering som dokumentation. Afsættes gødningen på arealer, der tilhører virksomheder uden for registret, dokumenteres husdyrgødningsoverførslen med en skriftlig græsningsaftale, der minimum indeholder:

Særlige naturarealer uden MVJ-aftale (afgræsning): Her er to forskellige ordninger:

Vær opmærksom på, at der ikke er mulighed for at fratrække den mængde kvælstof i husdyrgødning, som udegående husdyr afsætter på udyrkede brakarealer, som lovligt afgræsses efter 31. august i bedriftens normproduktion.

3.3 Andel af kvælstof i husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning, der skal indgå i gødningsregnskabet

For at få det endelige forbrug af kvælstof fra husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning skal du indregne en udnyttelsesprocent af gødningen. I den elektroniske indberetning vil der i opsummeringen i husdyrindberetningen stå en fordeling af gødningen på gødningstyper (fast gødning, dybstrøelse m.v.). Gødningstypen bestemmes ud fra det staldsystem, du indfører. Normproduktionen i kg N vil automatisk blive udfyldt i gødningsregnskabet, mens du selv skal fordele, hvor meget du har forbrugt af hver gødningstype.

Kravet til udnyttelse afhænger af typen af gødning. Benytter du blandinger af gødning, eller blandinger med anden organisk gødning, som f.eks. slam, skal du, ud fra sammensætningen, beregne, hvilken andel du skal medtage i gødningsregnskabet. Gødningsregnskabet viser de andele, du skal tage med i gødningsregnskabet (udnyttelsesprocenten) for de enkelte gødningstyper.

I den elektroniske indberetning skal du selv skrive mængden, der er udbragt af de forskellige gødningstyper, da du skal have mulighed for at justere for lager. I papirversionen af gødningsregnskabet (skema B) skriver du selv mængder ind for hver gødningstype og ganger med udnyttelsesprocenten. Resultatet skrives i kolonne 4 og tallene i kolonnen lægges sammen til dit samlede forbrug af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning.

Udnyttelsesprocenten for forarbejdet husdyrgødning beregnes af producenten (ud fra indgangsmaterialet og ud fra sammensætningen af de forarbejdede produkter).

Blandinger: Blandinger af husdyrgødning og anden organisk gødning betragtes som husdyrgødning, hvis der ikke blandes mere end 25 pct. affald regnet på tørstofbasis i husdyrgødningen. Blandes husdyrgødningen med mere end 25 pct. affald regnet på tørstofbasis, betragtes blandingen som affald og skal følge reglerne i Miljøministeriets slambekendtgørelse. Kvælstofindhold og udnyttelsesprocent beregnes ud fra indholdet af forskellige gødningstyper og deres mængde. For blandet gylle afhænger udnyttelsesprocenten af komponenterne i gødningen.

Dyr, der går ude: Hvis dyrene går ude hele året, skal du anvende staldsystemet ’Dybstrøelse’. Dog skal du, hvis du har søer på friland, anvende gødningstypen ’Anden husdyrgødning’, hvor andelen, der skal med i gødningsregnskab er 65 pct. Hvis du har en besætning med ammekøer og opdræt, geder eller får, der går ude hele året, men har et læskur, så skal staldtypen ’Dybstrøelse’ også benyttes. Hvis køerne både går ude og i bindestald i løbet at året, så skal du vælge staldtypen ’Bindestald’ for hele perioden.

Afgasset biomasse: Indholdet af kvælstof i afgasset biomasse skal du beregne ud fra oplysninger om de mængder af kvælstof i husdyrgødning og anden organisk gødning, der indgår i biomassen. Alternativt kan kvælstofindholdet i afgasset biomasse bestemmes ved, at biogasanlægget udtager repræsentative prøver, som de sender til analyse på et autoriseret laboratorium. Prøveudtagning og analyse skal foretages mindst én gang inden for den planperiode, hvor gødningen skal anvendes. Ved levering eller afhentning skal oplysninger om mængden af afgasset biomasse opgøres til brug ved udarbejdelse af gødningskvitteringer. Vær opmærksom på, at en jordbruger, der har et biogasanlæg som benytter al afgasset biomasse på sin egen bedrift, ikke må benytte analyser til fastsættelse af kvælstofindholdet.

Udnyttelsesprocenten beregner producenten (ud fra indgangsmaterialet eller analyse af repræsentative prøver). For afgasset biomasse kan udnyttelsesprocenten i stedet sættes som andelen for svinegylle, der i 2008/09 er 75 pct.

Eksempel 10, punkt 3.3: Beregning af andel af kvælstof i husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning, der skal indgå i gødningsregnskabet (opgjort i kg kvælstof)

Gødningstype

kg kvælstof i alt

Udnyttelses-procent

Kg kvælstof, der skal indgå i gødningsregnskabet

Svinegylle

8230 Kg N

75 %

6172,5 Kg N

601

Kvæggylle

Kg N

70 %

Kg N

602

Minkgylle

Kg N

70 %

Kg N

613

Fjerkrægylle

Kg N

70 %

Kg N

614

Blandet gylle

Kg N

%

Kg N

603

Fast gødning

Kg N

65 %

Kg N

604

Ajle

Kg N

65 %

Kg N

605

Dybstrøelse

509 Kg N

45 %

229,05 Kg N

606

Væskefraktion efter forarbejdning

120 Kg N

85 %

102 Kg N

615

Afgasset biomasse

Kg N

%

Kg N

607

Anden husdyrgødning

Kg N

65 %

Kg N

611

Forarbejdet husdyrgødning

1032 Kg N

68 %

701,76 Kg N

612

 

Kg N

%

Kg N

608

I alt

9891 Kg N

609

7205,31 Kg N

610

En jordbruger udbringer på sine arealer sin egen svinegylle og dybstrøelse. Det skrives ind i punkt 3.3 og ganges med deres udnyttelsesprocenter. Herudover har jordbruger modtaget og udbragt 120 kg N i væskefraktion efter forarbejdning hvor fiberfraktionen afbrændes og 1032 kg N i forarbejdet husdyrgødning. Væskefraktionen ganges umiddelbart med udnyttelsesprocenten. For den forarbejdede husdyrgødning er det blevet oplyst fra leverandøren, at der er en udnyttelsesprocent på 68 baseret på de husdyrgødningstyper, der indgår. Det skal jordbruger selv skrive ind i kolonne 3.

 

Dispensation ved husdyrsygdomme: Hvis der på din virksomhed er meget smitsomme husdyrsygdomme, f.eks. plasmacytose, kan der stilles særlige krav, til hvordan du håndterer din husdyrgødning. Kravene kan betyde, at gødningsværdien nedsættes. På den baggrund kan Plantedirektoratet efter skriftlig ansøgning nedsætte kravet til udnyttelse af gødningen.

Hvis vi giver dispensation fra det normale krav til udnyttelse, skal du skrive gødningen på under gødningstypen ’Blandet gylle’ med det udnyttelseskrav, som står i dispensationen.

Væskefraktion efter forarbejdning hvor fiberfraktionen afbrændes: Dette er den flydende fraktion, der opstår ved forarbejdning af gylle, og hvor den faste fiberfraktion fra forarbejdningen anvendes til forbrænding. Væskefraktionen har en udnyttelsesprocent på 85 pct.

3.4 Handelsgødning

Hvis du bruger handelsgødning, skal du medregne hele indholdet af kvælstof i dit gødningsregnskab. Du skal justere dit forbrug for start- og slutlager samt indkøbt og afsat handelsgødning. Urea betragtes som handelsgødning.

Indkøbt handelsgødning
Den fortrykte oplysning om mængden af kvælstof i indkøbt handelsgødning har vi fra indberetninger om salg fra din leverandør. Hvis du har afsat handelsgødning til andre virksomheder, vil det fortrykte tal være beregnet som det samlede køb fratrukket videresalg. Hvis oplysningerne om indkøbt handelsgødning ikke er rigtige, skal du kontakte din gødningsleverandør. Leverandøren skal derefter indberette den rigtige mængde til Plantedirektoratet. Om videresalg af handelsgødning, se afsnit 6.

Lager
Det fortrykte startlager pr. 1. august 2008 svarer til slutlageret i gødningsregnskabet for 2007/08. Hvis din virksomhed ikke var tilmeldt i planperioden 2007/08, skal du fastsætte dit startlager af handelsgødning pr. 1. august 2008 ud fra driftsbilag på indkøbt handelsgødning i 2007/08. Herfra fratrækker du udbragt mængde kvælstof i handelsgødning inklusive det, der er udbragt i den forlængede planperiode (perioden 1. august til 30. september 2008) til afgrøder, der blev høstet eller afgræsset inden 31. december 2008.

Eksempel 11, punkt 3.4: Samlet forbrug af kvælstof i handelsgødning (opgjort i kg kvælstof)

Startlager pr. 1. august 2008

 

1542 Kg N

708

Indkøbt handelsgødning i perioden 1.august 2008 til 31. juli 2009

 

+8456 Kg N

703

Lagerstatus pr. 31. juli 2009

1020 Kg N

 

705

Forbrug fra 1. august 2009 til 30. september 2009 (til afgrøder, der blev høstet eller afgræsset før 31. december 2009)

-     560 Kg N

 

704

Slutlager pr. 31. juli 2009 (Beregnes som felt 705 – 704)

=    460 Kg N

-460 Kg N

707

Samlet forbrug af handelsgødning i kg kvælstof i planperioden 2008/09 (Beregnes som felt 708 + 703 – 707)

 

=  9538 Kg N

706

En virksomhed har et startlager på 1542 kg N i handelsgødning (felt 708). Virksomheden har herudover i planperioden indkøbt 9000 kg N i handelsgødning, men videresolgt 544 kg N til en anden virksomhed i Register for Gødningsregnskab. Dette trækker de fra den indkøbte mængde, og tallet skrives ind i felt 703. Slutlager efter at forbruget i den forlængede planperiode er trukket fra er på 460 kg N. Det vil sige, at det samlede forbrug bliver: 1542 kg N + 8456 kg N – 460 kg N = 9538 kg N

 

Slutlager: Størrelsen af dit lager af handelsgødning (lagerstatus) skal du opgøre ved planperiodens slutning den 31. juli 2009. Lagerstatus skal omfatte al din handelsgødning. Det gælder uanset, hvor du opbevarer gødningen, f.eks. faktureret handelsgødning, der ligger på lager hos grovvareselskabet. Derudover skal du gøre den handelsgødning op, der er brugt til afgrøder i den forlængede planperiode (1. august til 30. september 2009), og som høstes eller afgræsses inden 31. december 2009.

Slutlageret skal du derefter gøre op som lagerstatus den 31. juli 2009 minus forbrug i den forlængede planperiode. Kun i særlige situationer kan slutlageret være negativt. Slutlageret skal indgå som startlager for planperioden 2009/10.

Hvis du afmelder dig fra registret, men beholder en mængde handelsgødning, skal du betale kvælstofafgift af denne mængde handelsgødning.

3.5 Anden organisk gødning

Du skal oplyse dit forbrug og eventuelle lager af anden organisk gødning. Herefter kan du beregne det samlede indhold af kvælstof.

Anden organisk gødning omfatter organisk gødning, der ikke er urea, husdyrgødning, eller forarbejdet husdyrgødning. De organiske gødningsprodukter, du skal medtage i gødningsregnskabet, er:

Du skal kunne dokumentere indholdet af kvælstof og mængden af gødning. Det skal du gøre ud fra din leverandørs deklaration af indholdet af kvælstof og den leverede mængde. Din leverandør har pligt til at indberette anden organisk gødning, der afsættes til jordbrugsformål til Plantedirektoratet. Det gælder også f.eks. slagteri- eller fiskeaffald, der bruges i blandinger.

3.6 Andel af anden organisk gødning, der skal indgå i gødningsregnskabet

For at få det endelige forbrug af anden organisk gødning skal du indregne en udnyttelsesprocent af gødningen. Den andel af kvælstof, du regner med i gødningsregnskabet, skal være den andel, der er fastsat for produktet i den planperiode, hvor produktet leveres.

Når du anvender blandinger af anden organisk gødning og evt. urea, skal du beregne udnyttelsesprocenten for blandingen med en vægtet procent af de enkelte gødninger i blandingen. Sammensætningen af gødningen skal kunne dokumenteres ud fra leverandørdeklaration.

3.7 Samlet opgørelse

Den samlede opgørelse viser forholdet mellem din kvælstofkvote og dit kvælstofforbrug, altså den mængde kvælstof du må bruge på bedriften. Du skal udregne din kvælstofkvote i din gødningsplanlægning (afsnit 2).

Kvælstofkvoten overføres fra gødningsplanlægningen. Hvis du har lavet gødningsplanlægningen sammen med enkeltbetalingsansøgningen, og givet os de nødvendige oplysninger, vil kvoten være fortrykt. Hvis du har lavet din gødningsplanlægning i Skema A, skal du selv skrive kvælstofkvoten ind. Forbruget beregnes ved at lægge forbruget af forskellige gødningstyper sammen: Husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning, handelsgødning og anden organisk gødning.

Overdraget areal
Det endelige forhold mellem forbrug og kvote skal du justere for gødning modtaget eller afsat på forpagtede jorder. Her skriver du kun handelsgødning på, mens du for husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning, skal have en gødningskvittering, for at kunne inkludere gødningen i punkterne i gødningsregnskabet, hvor de opgøres.

Bort- og tilforpagtning
Hvis du bortforpagter dele af dit areal, og der på arealet har været spredt handelsgødning ud inden bortforpagtning, f.eks. efterårsgødning til raps eller frøgræs, skal du i felt 904 anføre det CVR-nr., som får overdraget ’kvælstoffet, der er kørt ud’, og i felt 915 den mængde kvælstof, du har overdraget. Den virksomhed, der modtager arealet med ’kvælstof, der er kørt ud’, skal anføre det i felt 906 og 914.

Eksempel 12, punkt 3.7. Samlet opgørelse

Virksomhedens samlede kvælstofkvote

3150 Kg N

501

Virksomhedens samlede forbrug af kvælstof
(Beregnes som felt 610 + 706 + 193)

3400 Kg N

901

Kvælstofkvote minus forbrug af kvælstof
(Beregnes som felt 501 - 901 - 914 + 915)

50 Kg N

902

Overdraget forbrug i planperioden

Udbragt på modtaget areal fra CVR-nr.

(CVR) ����������������

906

Kg N

914

Udbragt på areal overdraget til CVR-nr.

(CVR)1 2 3 4 5 6 7 8

904

300 Kg N

915

Virksomheden har her spredt 300 kg N i handelsgødning på arealer, der senere i planperioden er blevet bortforpagtet til virksomheden med CVR-nr. 12345678. Kvælstofkvoten er også blevet korrigeret, da den, der modtager arealet, har ret til kvoten.

 

Eksempel 13: Eksempel på hvor meget den nye bruger må gødske

En jordbruger overdrager brugsretten til et areal på 2 ha med en kvælstofkvote 7. april 2009. Kvælstofnormen for arealet beregnes p.b.a. JB nr.= 1. Afgrøde = vinterraps efter vårbyg. Kvælstofnorm = 169 kg N/ha ved standardudbytte. Korrektion for forfrugtsværdi = 0, Kvælstofprognose (fiktiv) = -5 kg N/ha. Det vil sige, at din kvælstofkvote for arealet = 2 ha x (169 kg N – 5 kg N/ha) = 328 kg N. Da arealet bortforpagtes, skal denne mængde trækkes fra den samlede kvælstofkvote.
Forbrug: Er der i efteråret tildelt arealet f.eks. 40 kg N pr. ha til afgrøden (der ikke er høstet eller afgræsset inden 31.december, og derfor skulle regnes med i forrige planperiode), skal tidligere jordbruger ved opgørelsen af kvælstofforbruget opgive et forbrug på 2 x 40 kg N = 80 kg N på arealet. Den nye bruger skal have oplysninger om kvælstofforbruget, f.eks. ved en kopi af den tidligere brugers gødningsplanlægning og have en opgørelse over kvælstofkvote og -lagre eller gødningsregnskab for den del af planperioden, der er forløbet. Herefter kan den nye bruger benytte den del af kvælstofkvoten, der ikke er udnyttet. Den nye bruger har derfor i alt 328 – 80 = 248 kg N (124 kg N pr. ha) til rådighed til gødskning af vinterrapsen i den del af planperioden, der er tilbage.

 

3.8 Pligtige efterafgrøder

Reglerne om pligtige efterafgrøder og plantedække handler om, hvor stor en del af dine marker du skal have tilsået eller -plantet i vinterhalvåret, og hvilke afgrøder du kan anvende til dette.

Hvem er omfattet/ikke omfattet af reglerne
Hvem skal have pligtige efterafgrøder: Hvis du har over 20.000 kr. i momspligtig omsætning årligt og et samlet areal på mindst 10 ha, har du pligt til at etablere pligtige efterafgrøder. Det gælder uanset, om din virksomhed er tilmeldt Register for Gødningsregnskab eller ej.

Det samlede areal omfatter virksomhedens ejede (matrikulære), tilforpagtede og lejede areal, minus bortforpagtede arealer.

Virksomheder der er omfattet af reglerne om plantedække, men som ikke er med i Register for Gødningsregnskab, skal lave en plan, der indeholder oplysninger om efterafgrøder i efteråret 2009. Der skal ikke beregnes en kvælstofkvote for virksomheden, og der skal ikke udarbejdes gødningsregnskab.

Hvem skal ikke have pligtige efterafgrøder: Virksomheder under 10 ha eller med en årlig momsomsætning under 20.000 kr. er ikke omfattet af reglerne om plantedække. Virksomheder med mindre end 10 ha, der er tilmeldt Register for Gødningsregnskab, er heller ikke omfattet af reglerne.

Gartnerier, herunder væksthusgartnerier, frugtplantager, planteskoler og skovbrugsvirksomheder, hvor der ikke dyrkes landbrugsafgrøder, skal ikke have pligtige efterafgrøder. Hvis virksomhedens efterafgrødegrundareal er mindre end 2 ha, (se herunder hvordan efterafgrødegrundarealet opgøres), skal virksomheden ikke have pligtige efterafgrøder. Virksomheder med under 30 ha matrikulært areal, men med 100 pct. grønne marker skal ikke have pligtige efterafgrøder.

Oversigt 3: Krav til pligtige efterafgrøder afhængig af antal hektar

Ejendommens matrikulære areal

Under 10 ha

Fra og med 10 ha til 30 ha

Større end eller lig med 30 ha

Større end eller lig med 0,8 DE/ha

Ingen krav

14 pct. pligtige efterafgrøder der kan:

  • helt eller delvis erstattes af vintergrønne marker, så summen af pligtige efterafgrøder og grønne marker er 100 pct.
  • erstattes af opsparede efterafgrøder
  • økologiske bedrifter skal kun have 10 pct. efterafgrøder.         

4 pct. pligtige efterafgrøder, der IKKE kan:

  • erstattes af vintergrønne marker
  • erstattes af ”opsparede” efterafgrøder
    fra tidligere år
  • og skal efterfølges af en forårssået afgrøde

Yderligere 10 pct. pligtige efterafgrøder, der kan:

  • helt eller delvis erstattes af vintergrønne marker så summen af pligtige efterafgrøder og grønne marker er 100 pct.
  • erstattes af opsparede efterafgrøder
  • økologiske bedrifter skal kun have seks pct. ud over de fire pct. tvungne  efterafgrøder.

    

Under 0,8 DE/ha

Ingen krav

10 pct. pligtige efterafgrøder der kan:

  • helt eller delvis erstattes af vintergrønne marker, så summen af pligtige efterafgrøder og grønne marker er 100 pct.
  • erstattes af opsparede efterafgrøder
  • økologiske bedrifter skal kun have seks pct. efterafgrøder.

4 pct. pligtige efterafgrøder, der IKKE kan:

  • erstattes af vintergrønne marker
  • erstattes af ”opsparede” efterafgrøder fra tidligere år
  • og skal efterfølges af en forårssået
    afgrøde

Yderligere 6 pct. pligtige efterafgrøder, der kan:

  • helt eller delvis erstattes af vintergrønne marker, så summen af pligtige efterafgrøder og grønne marker er 100 pct.
  • erstattes af opsparede efterafgrøder
  • økologiske bedrifter skal kun have to pct. ud over de fire pct. tvungne efterafgrøder.

 

Hvis virksomheden ikke skal have pligtige efterafgrøder, skal der i gødningsregnskabets punkt 8 udelukkende sættes kryds i felt 113.

Krav til efterafgrøder
Der er to niveauer for pligtige efterafgrøder:

Specielt for økologer: Hvis du er økolog og har udbragt husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning eller anden organisk gødning, som svarer til 0,8 DE/ha eller derover i planperioden 2007/08, skal du etablere 10 pct. efterafgrøder. Hvis du er økolog og har udbragt mindre end 0,8 DE/ha, skal du etablere seks pct. efterafgrøder.

Anden organisk gødning medregnes, så 100 kg N (total) fra lageret svarer til en dyreenhed. Efterafgrøden skal etableres i efteråret 2009 på henholdsvis 10 pct. eller 14 pct. af din virksomheds efterafgrødegrundareal 2008/09.

Nedsættelse af kravet: Hvis du etablerer plantedække med grønne marker (Tabel 3) på dine arealer, så du ikke har mulighed for at etablere et fuldt areal med efterafgrøder, er der kun krav om, at du skal etablere pligtige efterafgrøder på de fire pct. af dit areal. Hvis du eksempelvis etablerer 95 pct. grønne marker, skal du kun etablere efterafgrøder på de tilbageværende fem pct. af arealet. Men du skal altid have minimum fire pct. efterafgrøder.

Oversigt 4: Arealer, du skal medregne i efterafgrødegrundarealet.

Korn (vår- og vintersæd)       Vår- og vinterraps                 Majs
Rybs                                  Soja                                 Sennep
Ærter                                 Hestebønne                      Solsikke
Oliehør                               1-årigt udtagne arealer
Andre et-årige afgrøder, der ikke har kvælstofoptagelse om efteråret i høståret*, samt arealer, hvor der ikke foregår landbrugsmæssig produktion (arealer, der ikke dyrkes), og som giver ret til støtte efter Det Europæiske Rådsforordning 1782/2003 af 29. september 2003 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitik om ordninger for direkte støtte.

*) F.eks. tidlige kartofler, spinat til frø, lupiner, tidlige grønsager, græs udlagt om efteråret i renbestand og etårige frøafgrøder. Enårige afgrøder er i denne sammenhæng afgrøder, der sås i perioden juli-maj og høstes inden den næstkommende 1. september, hvorefter marken er uden plantedække indtil 20. oktober.

 

I dit gødningsregnskab skal du oplyse om:

Arealer med efterafgrøder må du ikke nedpløje eller nedvisne før 20. oktober 2009. For udlæg i majs er fristen for nedpløjning dog den 1. marts 2010. Arealer med efterafgrøder skal efterfølges af en forårssået afgrøde i år 2010.

Oversigt 5: De efterafgrødetyper, du kan medregne som pligtige efterafgrøder

  • Udlæg af græs*, korsblomestrede afgrøder og cikorie
  • Korn og græs sået før eller efter høst, dog senest 1. august
  • Korsblomstrede afgrøder sået før eller efter høst, dog senest 20. august
  • Frøgræs

* Græsudlæg, som du bruger som efterafgrøde, skal være rent græs uden kløver.

 

Eksempel 14, punkt 3.8. Pligtige efterafgrøder

Virksomheden skal ikke have pligtige efterafgrøder (Under 10 ha, under 2 ha efterafgrødegrund-areal og under 30 ha med 100 pct. grønne marker)                                                         (Sæt kryds hvis Ja)

¨

113

Virksomheden udbragte i planperioden 2007/08 husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning og anden organisk gødning svarende til 0,8 DE pr. ha harmoniareal eller derover (beregnes som felt 209 (udbragte DE) + felt 192/100 DE (DE i anden organisk gødning) / felt 106 (harmoniareal) ≥ 0,8 DE/ha)                                                          (Sæt kryds hvis Ja)

x

114

Areal med randzoner som følge af ’Randzoneordningen’

ha

119

Efterafgrødegrundareal 2008/09

 

85 ha

104

Overskud af efterafgrøde overført til 2008/09

 

5 ha

112

Areal med pligtige efterafgrøder i efteråret 2009

 

7 ha

105

Krav til pligtige efterafgrøder

 11,9 ha

 

115

Reduktion i kravet pga. grønne marker i efteråret 2009

- 0 ha

 

116

Krav til pligtige efterafgrøder efter evt. reduktion pga. grønne marker

= 11,9 ha

 ha

117

Efterafgrødeoverskud (Beregnes som felt 112 + 105 - 117)

0,1 ha

118

En virksomhed har et efterafgrødegrundareal på 85 ha, det vil sige marker med afgrøder fra Oversigt 3, og har udbragt mere end 0,8 DE/ha på sit harmoniareal. Der skal derfor etableres pligtige efterafgrøder på 14 pct. af grundarealet. Det svare til 11,9 ha. Sidste år havde virksomheden et overskud på 5 ha efterafgrøder, der kan overføres til i år. Derfor skal de kun etablere 6,9 ha med efterafgrøder. Da de har etableret 7 ha, er der et overskud på 0,1 ha, der overføres til næste år.

 

Udlæg af efterafgrøder skal ske i korn eller afgrøder med tilsvarende høsttidspunkt. Udlæg i roer og lignende afgrøder med sent høsttidspunkt kan du ikke benytte som pligtige efterafgrøder. Det er dog tilladt at udså udlæg af efterafgrøder i majs. Etableringen af efterafgrøder skal ske efter normale driftsmæssige principper. Det indbefatter, at der ikke må anvendes spildfrø som udsæd.

Opsparing af pligtige efterafgrøder
Hvis du i de fire forudgående planperioder har etableret et større efterafgrødeareal, end du har pligt til, kan du lade det overskydende areal indgå i den nye planperiodes efterafgrødeareal. Det betyder, at du ikke kan overføre overskud af efterafgrøder fra 2003/04 og tidligere til planperioden 2008/09. Men kravet om minimum fire pct. pligtige efterafgrøder kan ikke opfyldes med overskud overført fra tidligere planperioder.

Du må dog ikke på noget tidspunkt have et mindre efterafgrødeareal, end Plantedirektoratet kræver, f.eks. med henblik på at etablere et større areal næste år. Det overskydende areal med pligtige efterafgrøder skal du oplyse i gødningsregnskabet. Du kan bruge bagsiden af skema A som hjælpeskema. Her er det muligt at lave en beregning af overskud af efterafgrøder

Eksempel 15: Beregning af virksomhedens overskydende arealer med pligtige efterafgrøder fra tidligere år

 

2003/04

2004/05

2005/06

2006/07

2007/08

Overført overskud (ha)

 

0**

1

0

1

Efterafgrødeareal (ha)

3

5

3

4

4

Efterafgrødegrundareal (ha)

30

40

40

50

50

Krav (%)

6

10

10

6

6

Krav (ha)

1,8

4

4

3

3

Reduktion for grønne marker (ha)

-

-

0

0

0

Overskud

1,2*

1

0

1

2

*) Du skal opgøre overskuddet af efterafgrøder på baggrund af de 4 forudgående planperioder. Derfor skal du ikke medtage overskuddet fra 2003/04.
**) Skal altid være 0

 

3.9 Antal dyreenheder (DE) i perioden

I gødningsregnskabet opgøres, om dit forbrug af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning (opgjort i dyreenheder) overholder harmonikravet i forhold til størrelsen af dit harmoniareal. Hvis du ikke har husdyr på din bedrift, og du ikke har modtaget husdyrgødning, skal du udfylde felt 209 (Udbragt antal dyreenheder (DE)) med 0.

Harmonireglerne handler om, hvor meget husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning opgjort i dyreenheder (DE), du må bruge på din landbrugsbedrift (ét CVR-nr.) hvert år. Reglerne findes i Miljøministeriets bekendtgørelse om husdyrbrug og dyrehold for mere end 3 dyreenheder, husdyrgødning, ensilage mv.

Du skal overholde harmonireglerne, hvis du har et dyrehold eller opbevarer eller anvender husdyrgødning eller forarbejdet husdyrgødning, der svarer til tre dyreenheder eller derover. Når du beregner harmoniforholdene, kan du benytte hjælpeskemaet i denne vejledning.

Harmonikrav
Harmonikravet for landbrugsbedrifter er opgjort i tabellen nedenfor. Harmonikravet opgøres pr. planperiode. For at beregne om du overholder harmonikravet, skal du dividere den udbragte gødning opgjort i dyreenheder (DE) med størrelsen af dit harmoniareal i ha. Resultatet skal være under kravet til den type landbrugsbedrift, du har. Hvis du producerer flere dyrearter, skal du beregne kravet til harmoniarealet forholdsmæssigt efter antal dyreenheder af hver art.

Oversigt 6: Harmonikravene

DE/ha/planår  

Type af landbrugsbedrift

1,4 DE

Du må udbringe husdyrgødning på din jord svarende til højest 1,4 DE/ha/planperiode,
1) hvis du ikke er omfattet af nedenstående undtagelser.

1,7 DE

Har du kvæg, får, geder eller hjorte, må den udbragte mængde af gødning fra disse på din jord svare til 1,7 DE/ha/planperiode*)

2,3 DE

 

Er mindst 2/3 af dit husdyrhold kvæg, og overholder du betingelserne i Tabel 9 må den udbragte mængde gødning på din jord svare til 2,3 DE/ha/planperiode *) Husk økologer må ikke benytte undtagelsen.

*Deltager du i en Produktionsmæssig sammenhæng, er du også omfattet af harmonikravet.

 

Undtagelsen om 2,3 DE: Hvis dit husdyrhold er på mindst 2/3 kvæg, kan du benytte undtagelsen (2,3 DE/ha), hvis du kan dokumentere, at betingelserne i Tabel 9 er opfyldt. Økologer må ikke benytte undtagelsen.

Du skal oplyse, om du benytter undtagelsen i gødningsplanlægningen, i gødningsregnskabet og ved kontrol. Du skal være opmærksom på, at der gælder særlige regler, hvis du er omfattet af reglerne om nedsat kvælstoftilførsel. FødevareErhverv http://www.ferv.fvm.dk kan oplyse mere.

Oversigt 7: Krav til dokumentation, hvis de særlige regler for kvægbrug benyttes

Dokumentation

Betingelse i Tabel 9

Erklæring om udbringning af husdyrgødning – dateret og underskrevet gødningsregnskab

Pkt. 2

Afkrydsning i gødningsplanen (skema A) eller i enkeltbetalingsansøgningen

Pkt. 7

Afkrydsning i gødningsregnskab (skema B)

Pkt. 7

Jordprøver – analyseresultater for indhold af fosfor og kvælstof

Pkt. 6

 

Du afkrydser ’Ja’ i gødningsregnskabs felt 403 og 405, hvis din virksomhed har benyttet undtagelsen på 2,3 DE/ha for harmonikravet for kvæg i planperioden 2008/09, og hvis du ønsker at benytte 2,3 DE/ha i planperioden 2009/10.

Erklæring om udbringning af husdyrgødning: Du skal med en dateret underskift vise, at du for planperioden 2008/09 er indforstået med punkt 3 i Tabel 9. Det gør du ved at datere og underskrive gødningsregnskabet, hvor du har afkrydset ’Ja’ eller ved, at du indsender det elektronisk.

Hvis du benytter harmonikravet på 2,3 DE/ha skal du for hvert 3. år (hvis de tre år ligger efter hinanden) udtage en jordprøve for hver fem ha areal, der er i omdrift i den pågældende planperiode. Jordprøven skal analyseres for indhold af fosfor og kvælstof. Indhold af fosfor oplyses som fosfortallet Pt, og indhold af kvælstof angives enten som kg totalkvælstof pr. ha eller som kg N-min kvælstof pr. ha. Husk at skrive datoen for prøvetagningen. Analyseresultaterne skal du opbevare på bedriften og vise ved eventuel kontrol.

Beregning af dyreenheder
En dyreenhed beskriver en bestemt mængde husdyrgødning eller forarbejdet husdyrgødning. Reglerne er beskrevet i Miljøministeriets ”Bekendtgørelse om husdyrbrug og dyrehold for mere en 3 dyreenheder…”. Når du indberetter elektronisk, udfyldes udregningen af antal dyreenheder automatisk fra husdyrindberetningen i gødningsregnskabet. Du skal selv indtaste, hvor mange DE der totalt er udbragt.

Eksempel 16, punkt 3.9: Antal dyreenheder (DE) i perioden

Samlet normproduktion i antal dyreenheder (DE)

201
Kvæg

202
Svin 

207
Pelsdyr, fjerkræ

208
Får,
Geder

203
Andre
husdyr

204
I alt
DE

81 DE

DE

DE

2 DE

DE

83 DE

Udbragt antal dyreenheder (evt. overført fra hjælpeskema)

78 DE

209

Har du anvendt det særlige harmonikrav på 2,3 DE/ha for kvægbrug i planperioden 2008/09, herunder overholdt bestemmelserne i bilag 2 til husdyrbekendtgørelsen?  (Sæt kryds hvis Ja)                                     

¨

403

Ønsker du at anvende det særlige harmonikrav på 2,3 DE/ha for kvægbrug i planperioden 2009/2010?  (Sæt kryds hvis Ja) 

x

405

Indgik din virksomhed i produktionsmæssig sammenhæng i 2008/09?       (Sæt kryds hvis Ja)

¨

406

Et husdyrbrug har 50 årskøer, 10 årsammekøer (over 600 kg) og 20 årsopdræt kvier og stude (> 6- 27 mdr., tung race). Herudover har landmanden 14 geder. Bruget beregner dyreenheder ved hjælp af Tabel 8 og hjælpeskemaet. Kvæg: 50/0,85 + 10/1,4 + 20/2,6 = 80,8 DE, Geder: 14/7 = 2
Der udbringes 78 DE, de sidste 5 DE lægges på lager.
Samtidig mener bruget at de i næste planperiode vil kunne overholde reglerne for at have 2,3 DE/ha beskrevet i Tabel 9, og ønsker derfor at anvende dette harmonikrav.

 

Husdyrgødning: Tabel 8 giver en oversigt over, hvor mange enheder af forskellige dyretyper, der går til én dyreenhed. Der skal f.eks. 2,3 ammekøer (under 400 kg) til én dyreenhed. Det vil sige, hvis din virksomhed har 23 ammekøer (under 400 kg), svarer det til 10 dyreenheder. Du kan bruge hjælpeskemaet bagerst i vejledningen til at beregne antal producerede dyreenheder. Resultatet skal du overføre til gødningsregnskabets punkt 3.9.

Du skal korrigere for afvigende vægt og alder ved beregning af dit harmoniforhold (Tabel 8).

Græssende dyr: Gødning afsat af græssende dyr skal du medtage som udbragt (inkluderet i normproduktionen, hvor udgangspunktet er den valgte staldtype). Husdyrgødning, omregnet til dyreenheder, som dyrene afsætter på marken, kan du fratrække i det samlede antal dyreenheder (fratrækkes normproduktionen), hvis:

Du kan ikke fratrække dyreenhederne, hvis dyrene afgræsser dine egne arealer, som kan og må gødskes, da disse arealer indgår i opgørelsen af harmoniarealet. Du kan kun fratrække dyreenhederne for den periode, hvor dyrene går på græs.

Forarbejdet husdyrgødning: Ved afsætning af forarbejdet husdyrgødning beregner du antallet af dyreenheder således, at forholdet mellem dyreenheder og kvælstofindhold svarer til de gødningstyper, der indgår i anlægget. Du skal have skriftlige oplysninger og dokumentation fra anlægget for dette.

For husdyrgødning, hvor der må udbringes 1,4 DE/ha, kan kg N pr. DE dog øges fra 100 kg N op til 120 kg N pr. DE i visse fraktioner, hvor kvælstoffet kan udnyttes bedre efter en forarbejdning. De øvrige fraktioner skal til gengæld tillægges et tilsvarende antal dyreenheder. Der er dog følgende krav:

For forarbejdet husdyrgødning fra biogasanlæg kan du omregne til dyreenheder som 100 kg N/DE. Hvis biogasanlægget laver en afsluttende forarbejdning af den afgassede gylle i et forarbejdningsanlæg, kan ovenstående model også anvendes.

Modtagere af fraktioner fra et forarbejdningsanlæg i tilknytning til et biogasanlæg kan derfor modtage forskellige typer fraktioner med forskellige forhold mellem kg N og DE.

Dyreenheder i husdyrgødning afsat til eksport eller afbrænding: Du beregner det afsatte antal dyreenheder ud fra den afsatte mængde kvælstof, som beskrevet ovenfor. For forarbejdet husdyrgødning kan du bruge reglerne i det forrige afsnit.

Dokumentation
Gødningskvitteringer: Hvis du videregiver husdyrgødning for at overholde harmonikravet, skal du have gødningskvitteringer liggende senest 31. juli 2009. Kvitteringer for husdyrgødning udbragt i den forlængede planperiode skal du dog først have dokumentation for den 1. oktober 2009. I gødningskvitteringer skal der være sammenhæng mellem mængderne af kvælstof og dyreenheder. Sammenhængen skal svare til produktionsformen for din bedrift (ikke modtagers).

Forpagtningsaftaler: Forpagtningsaftaler, der er nødvendige for at overholde harmonikravet, skal være skriftlige og indeholde oplysninger om:

Produktionsmæssig sammenhæng
Deltagelse i en produktionsmæssig sammenhæng betyder, at en landbrugsbedrift har indgået en skriftlig aftale med en eller flere bedrifter med kvæg, får eller geder om, at hovedparten af afgrøderne fra bedriftens arealer afsættes til disse bedrifter (afgrøder fra mere end 50 pct. af arealerne). Hvis landbrugsbedriften, der deltager i produktionsmæssig sammenhæng, vil anvende op til 2,3 DE/ha skal begge bedrifter opfylde de krav, der fremgår af Tabel 9. Økologisk autoriserede bedrifter kan ikke deltage.

4. Vejledning om randzoneordningen

Der er etableret en frivillig 1-årig randzoneordning. Dette er sket på baggrund af regeringens indsatsplan om kompenserende foranstaltninger som følge af midlertidig ophævelse af kravet om braklægning i 2008. Formålet med ordningen er at øge arealet med randzoner og således bidrage til at eliminere miljøeffekten af den midlertidige ophævelse af EU’s braklægningskrav.

Det er muligt at være med i denne ordning og samtidig modtage støtte fra andre ordninger, f.eks. via MVJ-midlerne til ordningen ”braklagte randzoner”. Man skal i så fald være opmærksom på at overholde bestemmelserne i de pågældende ordninger.

4.1 Hvad går ordningen ud på?

Hvis din virksomhed er tilmeldt Register for Gødningsregnskab, og du har udlagt randzoner omkring vandløb og søer eller op ad Natura 2000-områder, kan du øge din virksomheds kvælstofkvote ud fra de angivne procentsatser i nedenstående oversigt.

Det er et krav, at du øger dit efterafgrødeareal. Det vil sige, at hvis du vil være fuldt med i ordningen, skal du have 20 pct. efterafgrøder i forhold til randzoneordningen. Disse efterafgrøder kan ikke erstattes med vintergrønne marker. Derudover skal du som hidtil etablere lovpligtige 6, 10 eller 14 pct. efterafgrøder, hvoraf alt ud over 4 pct. som hidtil kan erstattes af grønne marker. Se yderligere under afsnit 4.4 om randzoneordningens efterafgrødekrav.

Oversigt 8: Øget kvote og krav til efterafgrøder afhængig af antal ha randzoner

Randzone i ha, 10 m-20 m bred

Øget kvote i procent

Øget krav til efterafgrøder i procentpoint

0,1-0,19

2

4

0,2-0,59

5

10

0,6-0,99

8

16

1,0->

10

20

 

4.2 Hvordan udlægges randzonen?

Randzonens bredde måles fra vandløbets eller søens øverste kant. Randzonen skal overalt være minimum 10 m (inkl. 2 m bræmmen) og være udlagt op ad et støtteberettiget areal, som giver ret til støtte efter Det Europæiske Fællesskabs Rådsforordning 1782/2 af 29. september 2003. Randzonebredder på over 20 m indgår ikke i beregningen af randzonearealet. Den samlede randzonelængde skal minimum være 50 m langs vandløbets eller søens øverste kant og det samlede areal skal minimum udgøre 0,1 ha.

Randzonen skal minimum være udlagt ved 90 pct. af din virksomheds ejede eller forpagtede areal med naturlige eller i regionplanen højt målsatte vandløb og søer, som er omfattet af vandløbslovens bestemmelser om 2 m bræmmer og som samtidig opfylder kravene til at kunne udlægges som randzone. Vandløbsloven gælder ikke isolerede søer under 100 m2. Det vil sige, at hvis der efter vandløbsloven er krav om, at du skal udlægge en 2 m bræmme, skal du også etablere en yderligere randzone langs 90 pct. af disse arealer, som i øvrigt opfylder kravene til at kunne udlægges som randzone, for at være med i randzoneordningen.

Du skal stadig følge vandløbslovens bestemmelser, selvom du er med i randzoneordningen. Er du i tvivl om, hvilken status dine vandløb/søer har, bør du kontakte din kommune.

Først når randzoneordningens krav er opfyldt til at udlægge randzoner omkring naturlige eller i regionplanen højt målsatte vandløb og søer på bedriften, kan du supplere randzonearealet med randzoner omkring andre vandområder (kunstige og lavt målsatte vandløb) og op ad kortlagte naturtyper i Natura 2000-områder. Der er ikke krav om, at du skal udlægge en bestemt andel af disse arealer, der ikke er omfattet af vandløbsloven, men de øvrige betingelser til randzoneordningen skal være opfyldt.

Udpegningsgrundlaget for de danske Natura 2000-områder består af en række naturtyper og arter, hvoraf en del er kortlagt inden for det enkelte Natura 2000-område. Placeringen af de enkelte lokaliteter inden for et Natura 2000-område findes på kortbilag på:
http://www.vandognatur.dk/Emner/Naturplaner/Naturomraader

Krav til udlægning af randzoner langs kortlagte naturtyper (heder overdrev osv.) i Natura 2000-områderne følger de øvrige krav til randzoner for søer og vandløb mv. med den tilføjelse, at randzoner, der ligger 10-30 meter fra området, godt kan indgå i randzonearealet, hvis der ikke er befæstet areal inkl. veje mellem den kortlagte naturtype i Natura 2000-området og randzonen, dvs. at afstanden skyldes hegn, skel o. lign.

4.3 Hvilke krav er der til randzonen?

Både støtteberettigede og ikke-støtteberettigede landbrugs- og naturarealer kan udlægges til randzone. Allerede eksisterende småbiotoper, hegn og enkeltstående træer er tilladt på arealet. Vildtstriber må ikke etableres. Det er ikke tilladt at udlægge randzoner med skovbevoksning, dvs. træbevokset arealer på over 0,5 ha. med en bredde på over 20 meter, hvor træerne er over 5 meter høje og hvor kronedækket udgør mere end 10 procent af arealet.

Du kan udlægge randzoner, hvor der er græs- eller naturarealer pr. 20.oktober 2008 til 19.oktober 2009. Hvis du etablerer et plantedække, må det udsås med max. 25 pct. kvælstoffikserende planter.

Vær opmærksom på, at hvis arealet samtidig indgår i støtteordninger, kan der være skærpede krav til plantedække og pleje af arealet.

Du må ikke jordbehandle i randzonen eller tilføre arealet pesticider eller jordforbedringsmidler. Du må ikke tilføre randzonearealet gødning, udover den gødning, som afgræssende dyr afgiver i randzonen. Gødning fra græssende dyr skal fratrækkes i gødningsregnskabet. Randzonearealet har ingen N-kvote og tæller derfor ikke med i harmoniarealet.

4.4 Særligt om randzoneordningens efterafgrødekrav

Der skal ikke indregnes eftervirkning af de efterafgrøder, som er udlagt i medfør af randzoneordningen. Efterafgrøderne skal du etablere i 2009. Disse kan ikke indgå i opsparing til efterfølgende år, og efterafgrødekravet som følge af randzoneordningen kan du ikke opfylde under henvisning til din virksomheds opsparede efterafgrødeareal fra tidligere år.

En ejendom med 100 hektar efterafgrødegrundareal, der vil være med fuldt i randzoneordningen skal udlægge mindst 24 ha efterafgrøder, (20 ha som følge af randzoneordningen og minimum 4 ha lovpligtig efterafgrødeareal beregnet af efterafgrødegrundarealet). I dette tilfælde skal resten af bedriften udlægges med grønne marker, jf. § 29 i bekendtgørelsen eller de lovpligtige 6,10 eller 14 pct. efterafgrøder. Bemærk, at kravet om etablering af 4pct. efterafgrøder kun gælder for bedrifter over 30 ha.

Den øgede kvote og det ekstra efterafgrødeareal vil kun blive udregnet på basis af de arealer, der indgår i efterafgrødegrundarealet. Du kan se, hvilke afgrøder der indgår i efterafgrødegrundarealet i Oversigt 4. Det er muligt, at differentiere randzoneordningen. Du kan således f.eks. udlægge over 1 ha randzone, men vælge kun at øge kvoten med 5 pct., og derved dit efterafgrødeareal med 10 pct. point.

4.5 Tilmelding

Tilmelding sker i forbindelse med enkeltbetalingsordningen senest den 21. april 2009. Randzonearealet skal indtegnes på markkortet, og randzonerne skal have et specifikt marknummer.

Vær opmærksom på, at hhv. støtteberettigede og ikke-støtteberettigede arealer i randzonen skal indtegnes særskilt på markkortet, og dermed have forskellige marknumre. Gødningsplandelen i enkeltbetalingsansøgningen skal udfyldes. Virksomhedens kvælstofkvote vil herefter blive beregnet ud fra, hvor mange ha med randzone, der er udlagt på bedriften. Den samlede kvote vil derefter blive forudfyldt i virksomhedens gødningsregnskab for 2008/09.

Hvis du ikke opfylder de stillede betingelser for deltagelse i randzoneordningen, herunder hvis du ønsker at udtræde af ordningen, skal du være opmærksom på, at du ikke kan benytte dig af den ekstra kvælstofkvote, som ordningen åbner mulighed for. Hvis du uberettiget benytter dig af den forhøjede kvote, kan du således risikere at foretage overgødskning med heraf følgende risiko for pålæg af bøde.

5. Afmelding fra Register for Gødningsregnskab

Du afmelder din virksomhed ved at sende et gødningsregnskab med ophørsdato i felt 917, en overdragelseserklæring eller et brev direkte til Plantedirektoratet, Sektor for Miljø.

5.1 Hvis du ønsker at afmelde dig

Du kan afmelde din virksomhed med virkning fra den 31. juli 2009. Ved afmelding gælder:

5.2 Når du skal afmelde din virksomhed

Når du sælger din virksomhed, bortforpagter din ejendom eller afmelder dit CVR-nr. hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, har du ikke længere pligt eller ret til at være i Register for Gødningsregnskab. Du skal give Plantedirektoratet besked om dit ophør senest 21 dage efter, at du er ophørt. Du kan vælge at sende et gødningsregnskab for perioden 1. august 2008 og frem til din ophørsdato, hvor din ophørsdato oplyses i felt 917. Du kan også underskrive og indsende en overdragelseserklæring sammen med den nye ejer/forpagter af ejendommen. Du må ikke gøre begge dele. Det er en fordel for sælger at indsende en overdragelseserklæring.

Her skal du også afmelde din virksomhed
Hvis du laver dit selskab om (nyt CVR-nr.): Hvis du laver ændringer i din virksomhed, der bevirker, at du skal have et nyt CVR-nr., skal du afmelde dit gamle CVR-nr. og tilmelde det nye til Register for Gødningsregnskab.

Generationsskifte og salg til ægtefælle: Hvis du overlader din ejendom til andre, herunder dine børn eller din ægtefælle, og virksomheden derved får et nyt CVR-nr., skal det gamle CVR-nr. afmeldes og det nye skal tilmeldes. Af- og tilmeldingen sker ikke automatisk.

Dødsfald: Hvis en ejer af en enkeltmandsvirksomhed afgår ved døden, skal virksomheden afmeldes, og der skal ikke indsendes gødningsregnskab for virksomheden. Det skyldes, at virksomhedens CVR-nr. er knyttet til den afdøde. Plantedirektoratet får oplysninger om dødsfald og vil derfor automatisk afmelde virksomheden og orientere de efterladte.

Hvis boet efter afdøde ønsker at drive ejendommen videre, eller hvis ejendommen har pligt til at være tilmeldt Register for Gødningsregnskab, skal boet oprette en ny virksomhed og have et nyt SE/CVR-nr. Dette nummer skal tilmeldes registret. Når boskiftet er afsluttet, skal bobestyreren indberette et gødningsregnskab med ophørsdato eller en overdragelseserklæring i forbindelse med overdragelsen til den nye bruger. Hvis pårørende driver virksomheden videre i eget navn, kan/skal de tilmelde virksomheden på deres eget CVR-nr. (se afsnit 1).

5.3 Afmelding ved overdragelseserklæring

Hvis du indsender en overdragelseserklæring, skal du overholde følgende:

Du skal ikke udfylde et gødningsregnskab, når du laver en overdragelseserklæring. Du kan kun bruge en overdragelseserklæring, hvis den nye bruger er tilmeldt Register for Gødningsregnskab. Du kan ikke bruge en overdragelseserklæring, hvis du ophører 31. juli eller 1. august. Du skal i stedet indberette et gødningsregnskab med ophørsdato.

5.4 Afmelding ved gødningsregnskabet

Hvis du indberetter et gødningsregnskab med ophørsdato i felt 917, skal du overholde dette:

Lagre ved ophør: Når der i Gødningsregnskabet står, at du skal oplyse om dit slutlager pr. 31. juli 2009, skal du i stedet skrive slutlageret på din ophørsdato. Hvis du ikke har oplyst et CVR-nr. på den nye bruger i felt 918, må du ikke have gødningslagre. Du skal afsætte husdyrgødning til andre jordbrugere og sørge for at have en gødningskvittering. Hvis der er usikkerhed om indholdet af kvælstof i lageret af husdyrgødning eller forarbejdet husdyrgødning, kan vi i særlige tilfælde tillade, at kvælstofindholdet i lageret analyseres på et autoriseret eller akkrediteret laboratorium. Hvis du har et lager af handelsgødning, skal du videresælge mængden til en anden tilmeldt jordbruger. Hvis du som privatperson ønsker at beholde mængden, skal du videresælge gødningen fra dit CVR-nr. til dig selv som privatperson. Du skal i begge tilfælde betale kvælstofafgift til SKAT. Se afsnit 6 for yderligere oplysninger.

Eksempel 17: Hvad skal sælger indberette?

Startlager pr. 1. august 2008

 

     50 kg N

708

Indkøbt handelsgødning i perioden 1. august 2008 til 31.juli 2009

 

+ 500 kg N

703

Lager status pr. 31. juli 2009

    100 kg N

 

705

Forbrug fra 1. august 2008 til 30.september 2009 (til afgrøder høstet eller afgræsset før 31. december 2009)

-      0 kg N

 

704

Slutlager pr. 31. juli 2009 (felt 705 minus 704)

= 100 kg N

-   100 kg N

707

Samlet forbrug af handelsgødning i kg kvælstof 2008/2009 (felt 708 plus 703 minus 707)

 

 = 450 kg N

706

I eksemplet sælger jordbruger en ejendom den 1. marts 2009 med en samlet kvælstofkvote på 700 kg N. Ejendommen har et startlager på 50 kg N (felt 708) og har købt handelsgødning der indeholder 500 kg N (felt 703). På tidspunktet for salget har ejendommen et lager på 100 kg N (felt 705). Den resterende kvælstofkvote kan nu udregnes som 700 – 450 kg N. Det svarer til 250 kg N

Det er datoen for overdragelse af ejendommen, sælger skal bruge til at opgøre slutlager, ikke den 31.juli 2009. Den samme dato skal sælger som ophørsdato (felt 917).

 

Hvis du har solgt din virksomhed i perioden 31. juli 2009 - 30. september 2009, skal du ikke justere dine lagre til forbruget til gødskning af efterafgrøder i denne periode. Det har den nye bruger pligt til.

Andre oplysninger
Hvis du overdrager din virksomhed inden udgangen af en planperiode, og der forud er sket en overgødskning på virksomheden, er det dig, der hæfter for denne. Dette gælder ikke, hvis den nye bruger skriver under på, at han vil medtage det overskydende forbrug af kvælstof i sit gødningsregnskab.

6. Leverandører, forarbejdnings- og forbrændingsanlæg

6.1 Leverandører af handelsgødning

Hvis din virksomhed er tilmeldt Register for Gødningsregnskab og du afsætter handelsgødning til andre virksomheder, skal du registreres som leverandør hos Plantedirektoratet. Du kan få flere oplysninger og vejledning til, hvordan du indberetter i "Sådan indberetter du salg af gødning elektronisk" (http://www.pdir.fvm.dk/Leverandoerregister).

Du skal senest den 1. september 2009 oplyse os om, hvem du har leveret gødning til i planperioden 2008/09. Hvis du afsætter handelsgødning til virksomheder uden for Register for Gødningsregnskab, skal du betale kvælstofafgift hos SKAT.

Hvis din virksomhed ikke er tilmeldt Register for Gødningsregnskab, skal du kun oplyse om den gødning, du har leveret til tilmeldte virksomheder. Vi skal have oplysning om:

Handelsgødningen regnes for afsat i planperioden, hvis den er faktureret inden for perioden (1. august 2008 til 31. juli 2009). Den fysiske levering kan godt ske på et andet tidspunkt.

Vi fortrykker automatisk den modtagne handelsgødning i dit gødningsregnskab. Her vil eventuelt afsat handelsgødning også være trukket fra den modtagne mængde.

Kvælstofafgift
Hvis modtager af handelsgødningen er tilmeldt Register for Gødningsregnskab, skal der ikke betales kvælstofafgift af den afsatte mængde.

Hvis du afsætter gødningen til en privatperson eller en virksomhed, der ikke er tilmeldt Register for Gødningsregnskab, skal der betales 5 kr. pr. kg N. Afgiften skal betales til den lokale skatteregion senest den 15. i måneden efter den måned, hvor handelsgødningen er faktureret. Hvis du har spørgsmål til betaling af afgift, skal du kontakte SKAT i Skive.

6.2 Leverandører af anden organisk gødning

Virksomheder, der leverer anden organisk gødning til virksomheder, der er tilmeldt Register for Gødningsregnskab, skal registreres som leverandører i Plantedirektoratet. Senest 1. september 2009 skal leverandøren indberette til Plantedirektoratet, hvem der er afsat anden organisk gødning til i perioden 1. august 2008 til 31. juli 2009. Indberetningen skal indeholde oplysninger om:

6.3 Biogasanlæg

Et biogasanlæg er et teknisk anlæg, der ud fra husdyrgødning og andre gødningsprodukter producerer afgasset biomasse. Anlægget kan modtage gødningen fra en eller flere producenter.

Hvem skal indberette om leverancer af afgasset biomasse: Betegnelsen ’biogas- og fællesanlæg’ er udeladt i teksten. I stedet er der henvist til biogasanlæg, der samtidig er tilmeldt Register for Gødningsregnskab og biogasanlæg, der ikke er tilmeldt Register for Gødningsregnskab. Udeladelsen medfører ikke en realitetsændring.

Hvis din virksomhed er tilmeldt Register for Gødningsregnskab og samtidig har et biogasanlæg, skal du oplyse om dine leverancer via gødningskvitteringen (B1-aftaler) i forbindelse med indberetning af din virksomheds gødningsregnskab.

Hvis din virksomhed ikke driver landbrug og dermed ikke er tilmeldt Register for Gødningsregnskab, skal din virksomhed registreres som leverandør i Plantedirektoratet. Mængden af modtaget og afsat kvælstof skal du oplyse til Sektor for Miljø. Registrerede leverandører modtager en indkaldelse i juli 2009. Øvrige oplysninger om indberetning kan du få hos Plantedirektoratet, Sektor for Miljø.

Brug af analyse til fastsættelse af kvælstofindhold i den afgassede biomasse: Mængden af kvælstof i den afgassede biomasse skal bestemmes ud fra indgangsmaterialet.

Biogasanlæg, der afsætter afgasset biomasse, kan alternativt få indholdet af kvælstof i afgasset biomasse bestemt ved analyseprøver. Det betyder, at biogasanlæg, der bruger al afgasset biomasse på egen bedrift, ikke må benytte analyser. Her skal virksomheden benytte normtal for den husdyrgødning der tilgår anlægget.  

Analyseprøver og udnyttelsesprocent af afgasset biomasse: Biogasanlæg, der afsætter afgasset biomasse, kan få indholdet af kvælstof i afgasset biomasse bestemt ved analyse af repræsentative prøver foretaget mindst én gang inden for planperioden, hvor gødningen skal anvendes. F.eks. kan man tage fem prøver fra fem lagertanke med afgasset biomasse og benytte gennemsnitsresultatet af de fem prøver til at bestemme indholdet af kvælstof til alle de virksomheder, der modtager afgasset biomasse i den planperiode, hvor analysen er foretaget.

Udnyttelsesprocenten for den afgassede biomasse beregnes som et vægtet gennemsnit af udnyttelsesprocenterne for indgangsmaterialet.

Videregivelse af afgasset biomasse
Biogasanlæg, der ikke er tilmeldt Register for Gødningsregnskab, der videregiver afgasset biomasse, skal senest den 1. september 2009 oplyse os om, hvem de har leveret til i perioden 1. august 2008 til 31. juli 2009. Det gælder også, når leverancen er sket gennem tredjemand. Du skal oplyse om:

Modtagelse af gødning til biogasanlæg

Senest den 1. september 2009 skal du give Sektor for Miljø besked om, hvem du har modtaget husdyrgødning fra i perioden 1. august 2008 til 31. juli 2009. Det gælder også, når leverancen er sket gennem tredjemand. Du skal oplyse om:

For modtaget anden organisk gødning skal du oplyse:

Ved modtagelse af husdyrgødning eller anden organisk gødning fra andre, der ikke er tilmeldt registret, skal du kun oplyse om typen og mængden af den gødning, der samlet er modtaget.

6.4 Forarbejdningsanlæg

Et forarbejdningsanlæg er et teknisk anlæg, der fra husdyrgødning og andre gødningsprodukter producerer forarbejdet husdyrgødning. Forarbejdet husdyrgødning er produkter fra et forarbejdningsanlæg (dog ikke afgasset biomasse medmindre der sker en forarbejdning efterfølgende).

Senest når du tager et anlæg i brug, skal du anmelde det til Plantedirektoratet, Sektor for Miljø med oplysning om:

Videregivelse af forarbejdet husdyrgødning
Hvis din virksomhed samtidig er tilmeldt Register for Gødningsregnskab, skal du fortælle om til- og afgang af gødning via gødningskvitteringer (B1-aftalen) i dit gødningsregnskab.

Hvis dit anlæg ikke er tilmeldt Register for Gødningsregnskab, vil du blive tilmeldt som leverandør af forarbejdet husdyrgødning. Du skal derefter én gang årligt indberette til Plantedirektoratet, hvem du har modtaget og leveret gødning til. Du vil modtage en indkaldelse i juli 2009.

Indberetningsfristen er den 1. september 2009. Du skal oplyse os om, hvem du har videregivet gødning til i perioden 1. august 2008 til 31. juli 2009. Det gælder også, når leverancen er sket gennem tredjemand. Du skal oplyse om:

Det totale indhold af kvælstof og udnyttelsesprocenten beregnes af producenten ud fra indgangsmaterialet og ud fra sammensætningen af de forarbejdede produkter.

Til beregning af dyreenheder skal forarbejdningsanlægget kunne gøre rede for, at forholdet mellem kg N og DE i den samlede afsatte gødning svarer til forholdet i de modtagne mængder. Modtagere af fraktioner fra et forarbejdningsanlæg kan modtage forskellige typer fraktioner med forskellige forhold mellem kg N og DE.

Hvis anlægget videregiver forarbejdet husdyrgødning til virksomheder/private, der ikke er tilmeldt registret, skal der betales kvælstofafgift af den solgte eller afsatte mængde. Afgiftspligten begynder, når den forarbejdede husdyrgødning gives videre i pakninger på 50 kg eller derunder. Der skal ikke betales afgift, hvis det totale indhold af kvælstof i gødningen er under 2 pct. af gødningens samlede vægt. Afgiften betales til SKAT, som sender et girokort til dig. Du kan få mere information på SKAT’s hjemmeside http://www.skat.dk eller hos SKAT i Skive.

Husk at den forarbejdede husdyrgødning skal være anmeldt og deklareret til Plantedirektoratet, Sektor for Foder- og Gødningsstoffer inden den kan sælges til private.

Modtagelse af husdyrgødning
Senest den 1. september 2009 skal du give Sektor for Miljø besked om, hvem du har modtaget husdyrgødning eller anden organisk gødning fra i perioden 1. august 2008 til 31. juli 2009. Det gælder også, når leverancen er sket gennem tredjemand. Du skal oplyse:

Ved modtagelse af husdyrgødning fra virksomheder/private, der ikke er tilmeldt registret, skal du kun oplyse om typen og mængden af den gødning, der samlet er modtaget.

Andre bestemmelser
Både forarbejdningsanlæg og produkterne, der afsættes fra forarbejdningsanlæg, skal opfylde regler, fastsat af de veterinære myndigheder. Vær særligt opmærksom på bestemmelser om hygiejnisering, og at du skal anmelde dit anlæg til din lokale fødevareregion.

Derudover kan der på jordbrugsvirksomheder med husdyrhold, hvor der etableres et gylleseparationsanlæg, gives dispensation fra landbrugslovens arealkrav. Du kan få mere at vide hos FødevareErhverv http://www.ferv.fvm.dk.

6.5 Forbrændingsanlæg

Et forbrændingsanlæg for husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning er et teknisk anlæg, der ved forbrænding omdanner husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning til varmeenergi, røggasser og forbrændingsaske.

Et forbrændingsanlæg kan være et centralt anlæg, der er etableret og drevet alene med henblik på forbrænding. Foruden forbrænding af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning kan et centralt anlæg være indrettet og drevet med henblik på forbrænding af andre affaldstyper, f.eks. slagteriaffald, spildevandsslam mv.

Et forbrændingsanlæg kan også være etableret hos en jordbrugsvirksomhed, der er tilmeldt Register for Gødningsregnskab, med henblik på forbrænding af virksomhedens egen produktion af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning.

Afbrænding af husdyrgødning og fraktioner af husdyrgødning skal efter miljølovgivningen altid foregå i anlæg, der specifikt er godkendt til den type af forbrænding (Miljøstyrelsens bekendtgørelse om anlæg der forbrænder affald).

Med hensyn til mulige konsekvenser for arealkravet henvises til Miljøministeriets Bekendtgørelse om husdyrbrug og dyrehold for mere end 3 dyreenheder, husdyrgødning, ensilage mv.

Modtagelse af husdyrgødning/forarbejdet husdyrgødning på centrale forbrændingsanlæg
Centrale forbrændingsanlæg, der modtager husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning, skal senest 1. september 2009 give Plantedirektoratet, Sektor for Miljø besked om, hvem anlægget har modtaget husdyrgødning mv. fra i perioden 1. august 2008 til 31. juli 2009. Det gælder også, når leverancen er sket gennem tredjemand. Forbrændingsanlægget skal oplyse om:

Afbrænding på eget gårdanlæg
Hvis du etablerer et forbrændingsanlæg på din egen jordbrugsvirksomhed (gårdanlæg), vil du i gødningsregnskabet kunne fratrække kvælstofmængden i husdyrgødningen eller den forarbejdede husdyrgødning, hvis følgende kontrolbetingelser er opfyldt:

Behandling af forbrændingsasken
Både centrale forbrændingsanlæg og gårdanlæg skal overholde regler for opbevaring og bortskaffelse af forbrændingsasken, der er fastsat af miljømyndighederne. Du skal være opmærksom på, at hvis asken er tiltænkt jordbrugsformål, må den udelukkende bestå af aske fra forbrændt husdyrgødning, og anvendelsen skal følge slambekendtgørelsens regler.

Opbevaring af aske fra forbrænding af husdyrgødning kan ske uden tilladelse på brugers virksomhed (miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 eller § 19), hvis det sker på et overdækket opbevaringsanlæg (se om reglerne hos Miljøstyrelsen http://www.mst.dk)

Hvis du videreleverer forbrændingsasken helt eller delvist som handelsgødning, skal du forinden have deklareret gødningen hos Plantedirektoratet, Sektor for Foder- og Gødningsstoffer, og du skal indberette til Plantedirektoratet, Sektor for Miljø, hvilke virksomheder, du har leveret gødningen til samt mængde og type.

7. Generelle oplysninger

7.1 Regelsæt der danner grundlag for denne vejledning

Nedenfor er der en liste over de regelsæt, du skal overholde i forbindelse med gødskning, og som vejledningen bygger på. Endelig er der en kort vejledning om din ret til at kræve indsigt i de oplysninger, vi har om din virksomhed.

Lovgivning og bekendtgørelser
Denne vejledning er udarbejdet på grundlag af:

Miljøbetingelser i enkeltbetalingsstøtte
For at få udbetalt enkeltbetalingsstøtte skal du overholde en række krav vedrørende miljø, fødevaresikkerhed, dyrevelfærd og god landbrugs- og miljømæssig stand, herunder reglerne om jordbrugets anvendelse af gødning (krydsoverensstemmelse). Det betyder, at nogle af de regler og krav, der er omtalt i denne vejledning, også er omfattet af krydsoverensstemmelse. Overholder du ikke kravene, kan din støtte blive nedsat. Hvis du laver grovere og gentagne overtrædelser, kan nedsættelsen af din støtte blive større, eller støtten kan helt bortfalde.

De nærmere regler kan du læse om i FødevareErhvervs bekendtgørelser og vejledninger om krydsoverensstemmelse http://www.ferv.fvm.dk.

7.2 Oplysning om virksomheds- og personoplysninger

Hvor finder du oplysninger?

Hvilke oplysninger har Plantedirektoratet?
Hvis du henvender dig til os, kan du få at vide, hvilke oplysninger vi har registreret om din virksomhed. Vi retter forkerte oplysninger og giver besked til andre, der har modtaget forkerte oplysninger i det omfang, det er muligt. Hvis vi ikke selv kan rette oplysningerne, vejleder vi om, hvordan du kan få oplysningerne rettet.

De fleste oplysninger får vi, når vi modtager pligtige indberetninger, ansøgninger om tilladelse, autorisationer, godkendelser m.m. I forbindelse med vores kontrolbesøg på virksomheden kan vi også indhente oplysninger. I disse tilfælde har du pligt til at give os oplysningerne. Du skal være opmærksom på, at du kan blive straffet, hvis vi ikke modtager oplysningerne til tiden eller slet ikke modtager dem.

Plantedirektoratet kan hente oplysninger fra andre offentlige myndigheder, herunder SKAT i forbindelse med vores generelle kontrol med overholdelse af lovens regler, så vi har mulighed for at sammenligne oplysninger, herunder personoplysninger, til brug for vores kontrol.

Det er bl.a. hensigten at indhente oplysninger om indførsel af kvælstofholdige gødninger fra udlandet. Dette skal være med til at sikre, at disse mængder kvælstof kommer med i gødningsregnskabet.

Hvilke oplysninger videregiver Plantedirektoratet?
Til brug for den øvrige kontrol videregiver vi oplysninger til andre enheder inden for ministeriet. Endvidere videregiver vi, når vi bliver bedt om det, visse oplysninger til andre offentlige instanser, herunder SKAT og private organer under iagttagelse af persondataloven og forvaltningsloven.

Hvad bruger Plantedirektoratet oplysningerne til?
Plantedirektoratet indsamler oplysninger om din virksomhed til brug for kontrol og administration af de regler, som vi administrerer.

Vi kontrollerer, om du overholder reglerne om anvendelse af gødning, plantedække, ’Randzoneordningen’ og harmoni. Vi kontrollerer de gødningsregnskaber, vi modtager, og gennemfører kontrol på virksomhederne. Du skal opbevare din gødningsplanlægning og dit gødningsregnskab mindst 5 år. For at kunne kontrollere din virksomhed kan vi kræve, at du indsender eller viser os alle dokumenter, der kan have betydning for kontrollen. Hvis reglerne overtrædes, kan det straffes med bøde. Når vores kontrollører viser legitimation, har de adgang til din virksomhed.

Offentliggørelse af gødningsregnskaber
Gødningsregnskaberne offentliggøres på Internettet, når vi har afsluttet sagsbehandlingen af de indsendte oplysninger. Aftaler om overførsel af husdyrgødning til andre jordbrugsvirksomheder offentliggøres ikke.

For gødningsregnskaber, der har været udtrukket til kontrol, påfører Plantedirektoratet i forbindelse med offentliggørelsen koder for henholdsvis ingen bemærkninger, påtale eller vedtaget administrativt bødeforlæg. Vi offentliggør ikke oplysninger, vi har videregivet til politiet med ønske om, at de rejser tiltale, og sager hvor der er faldet dom.

Når du modtager et bødeforlæg fra os, vil vi oplyse dig om, at oplysningerne i gødningsregnskabet sammen med en kode for administrativt bødeforlæg, vil blive offentliggjort på Internettet, når du har betalt bøden.

Oplysningerne vil være tilgængelige på Internettet i 5 år. Vi sørger for, at alle oplysninger, der inden for denne periode viser sig at være forkerte eller vildledende, vil blive slettet eller rettet (i overensstemmelse med persondatalovens regler).

Klagemuligheder
Du har mulighed for at klage over vores behandling af oplysningerne til Plantedirektoratet, Skovbrynet 20, 2800 Kgs. Lyngby, pdir@pdir.dk eller til Datatilsynet, Borgergade 28, 5, 1300 København K, dt@datatilsynet.dk

8. Forkortelser

Nedenfor er en oversigt over de forkortelser, der bliver brugt i denne vejledning.

Ab lager      Fra lager
DE             Dyreenheder
FE              Foderenhed
GHI            Gødnings- og Husdyrindberetning
Ha             Hektar
JB-nr.         Jordbundstypenummer
K               Kalium
Kg             Kilo
Mm            Millimeter
M2                 Kvadratmeter
M3                 Kubikmeter
M.v.           Med videre
MVJ           Miljøvenlig jordbrugsforanstaltninger
N               Kvælstof
O.l.            Og lignede
P               Fosfor
P.b.a          På basis af
Pct.            Procent
Pga.           På grund af
Vha.           Ved hjælp af
VVM          Vurdering af virkning på miljøet

Tabeller

Tabel 1: Landbrugsafgrøder og grønsager på friland, kvælstof-, fosfor- og kalinormer 

Tabel 1: Landbrugsafgrøder og grønsager på firland, kvælstof-, fosfor- og kalinormer

 

Kvælstofnormer og retningsgivende normer for fosfor og kalium i kg pr. ha for 2008/09

Normerne angiver total mængde kvælstof på årsbasis. For grønsager på friland, hvor der er fastsat en artsspecifik kvælstofnorm, gælder normen pr. kultur.

 

Af-grø-de-ko-de

Afgrøde

For-frugts-værdi

Ind-reg-ning af for-frugts-værdi i afgrø-dens kvæl-stof-norm

Uvandet grovsand JB 1+3

Uvandet finsand JB 2+4 og 10-12¹

Vandet sandjord JB 1-4

Sandet lerjord JB 5-6

Lerjord JB 7-9

Kor-rek-tion for ud-bytte

Retnings-givende normer for fosfor og kalium18)

 

 

 

Kg N/ha

Ja/Nej

Udbyt-tenorm hkg/ha

Kvæl-stof-norm  kg N/ha

Udbyt-tenorm hkg/ha

Kvæl-stof-norm  kg N/ha

Udbyt-tenorm hkg/ha

Kvæl-stof-norm   kg N/ha

Udbyt-tenorm hkg/ha

Kvæl-stof-norm   kg N/ha

Udbyt-tenorm hkg/ha

Kvæl-stof-norm  kg N/ha

kg N/ hkg

kg P/ ha

kg K/ ha

 

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12

13

14

15

16

17

Vårsæd til modenhed

1

Vårbyg2

0

Ja

38 (42)

116

 45 (50)

113

50 (55)

132

57 (63)

120

61 (67)

133

1,5

22

50

2

Vårhvede2

0

Ja

   35 (39)

115

41 (45)

111

46(51)

131

52 (58)

118

56 (62)

133

1,7

21

60

3

Havre

0

Ja

40

93

47

89

52

109

56

88

56

101

1,5

26

70

4

Andre kornarter, vårsået

0

Ja

40

94

47

91

52

110

52

88

56

102

1,5

23

55

5

Majs til høst ved modenhed

0

Ja

64

151

64

139

71

164

70

141

74

157

1,5

40

100

7

Korn + bælgsæd, vårsået,

maks. 50 pct. bælgsæd

9

Ja

39

65

42

54

45

68

48

48

50

57

0,5

21

45

Vintersæd til modenhed

10

Vinterbyg2

0

Ja

49 (55)

151

53 (59)

143

57 (63)

160

72 (80)

154

77 (85)

168

1,2

18

54

11

Vinterhvede2

0

Ja

48 (53)

152

62 (68)

155

66 (73)

172

80 (89)

167

85 (94)

181

1,3

20

70

13

Vinterhvede, brødhvede2

0

Ja