VEJLEDNING OM GØDSKNINGS- OG HARMONIREGLER
5. Afmelding fra Register for Gødningsregnskab
Du afmelder din virksomhed ved at sende et gødningsregnskab med ophørsdato i felt 917, en overdragelseserklæring eller et brev direkte til Plantedirektoratet, Sektor for Miljø.
5.1 Hvis du ønsker at afmelde dig
Du kan afmelde din virksomhed med virkning fra den 31. juli 2009. Ved afmelding gælder:
- Du skal indberette et gødningsregnskab for perioden 1. august 2008 - 31. juli 2009. Plantedirektoratet sender en indkaldelse i oktober 2009. Fristen for indberetning er 1. februar 2010.
- Du kan købe afgiftsfri gødning frem til 31. juli 2009.
- Du skal opbevare dit gødningsregnskab og din gødningsplanlægning i mindst fem år.
5.2 Når du skal afmelde din virksomhed
Når du sælger din virksomhed, bortforpagter din ejendom eller afmelder dit CVR-nr. hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, har du ikke længere pligt eller ret til at være i Register for Gødningsregnskab. Du skal give Plantedirektoratet besked om dit ophør senest 21 dage efter, at du er ophørt. Du kan vælge at sende et gødningsregnskab for perioden 1. august 2008 og frem til din ophørsdato, hvor din ophørsdato oplyses i felt 917. Du kan også underskrive og indsende en overdragelseserklæring sammen med den nye ejer/forpagter af ejendommen. Du må ikke gøre begge dele. Det er en fordel for sælger at indsende en overdragelseserklæring.
Her skal du også afmelde din virksomhed
Hvis du laver dit selskab om (nyt CVR-nr.): Hvis du laver ændringer i din virksomhed, der bevirker, at du skal have et nyt CVR-nr., skal du afmelde dit gamle CVR-nr. og tilmelde det nye til Register for Gødningsregnskab.
Generationsskifte og salg til ægtefælle: Hvis du overlader din ejendom til andre, herunder dine børn eller din ægtefælle, og virksomheden derved får et nyt CVR-nr., skal det gamle CVR-nr. afmeldes og det nye skal tilmeldes. Af- og tilmeldingen sker ikke automatisk.
Dødsfald: Hvis en ejer af en enkeltmandsvirksomhed afgår ved døden, skal virksomheden afmeldes, og der skal ikke indsendes gødningsregnskab for virksomheden. Det skyldes, at virksomhedens CVR-nr. er knyttet til den afdøde. Plantedirektoratet får oplysninger om dødsfald og vil derfor automatisk afmelde virksomheden og orientere de efterladte.
Hvis boet efter afdøde ønsker at drive ejendommen videre, eller hvis ejendommen har pligt til at være tilmeldt Register for Gødningsregnskab, skal boet oprette en ny virksomhed og have et nyt SE/CVR-nr. Dette nummer skal tilmeldes registret. Når boskiftet er afsluttet, skal bobestyreren indberette et gødningsregnskab med ophørsdato eller en overdragelseserklæring i forbindelse med overdragelsen til den nye bruger. Hvis pårørende driver virksomheden videre i eget navn, kan/skal de tilmelde virksomheden på deres eget CVR-nr. (se afsnit 1).
5.3 Afmelding ved overdragelseserklæring
Hvis du indsender en overdragelseserklæring, skal du overholde følgende:
- Indsende overdragelseserklæringen inden 21 dage efter dit ophør.
- Give din gødningsleverandør besked om, at du er afmeldt registret jf. SKAT's regler
- Skriftligt give den nye bruger oplysninger om forfrugt, kvælstofkvote, -lagre og -forbrug frem til din ophørsdato. Den nye bruger skal have oplysningerne inden 21 dage efter dit ophør. Husk at skrive ændringerne i din gødningsplanlægning
- Beholde din gødningsplanlægning og erklæringen på bedriften i mindst fem år.
Du skal ikke udfylde et gødningsregnskab, når du laver en overdragelseserklæring. Du kan kun bruge en overdragelseserklæring, hvis den nye bruger er tilmeldt Register for Gødningsregnskab. Du kan ikke bruge en overdragelseserklæring, hvis du ophører 31. juli eller 1. august. Du skal i stedet indberette et gødningsregnskab med ophørsdato.
5.4 Afmelding ved gødningsregnskabet
Hvis du indberetter et gødningsregnskab med ophørsdato i felt 917, skal du overholde dette:
- Indberette et gødningsregnskab fra 1. august 2008 og frem til din ophørsdato. Husk at skrive din ophørsdato i felt 917
- Afmelde din virksomhed inden 21 dage efter din ophørsdato
- Give din gødningsleverandør besked om, at du er afmeldt registret jf. SKAT's regler
- Hvis virksomheden drives videre af en ny bruger, skal den nye bruger have oplysninger om forfrugt, kvælstofkvote, -lagre og forbrug frem til din ophørsdato. Den nye bruger skal have oplysningerne inden 21 dage efter dit ophør. Husk at skrive ændringerne ind i din gødningsplanlægning
- Beholde din gødningsplanlægning og dit gødningsregnskab på bedriften i mindst 5 år.
Lagre ved ophør: Når der i Gødningsregnskabet står, at du skal oplyse om dit slutlager pr. 31. juli 2009, skal du i stedet skrive slutlageret på din ophørsdato. Hvis du ikke har oplyst et CVR-nr. på den nye bruger i felt 918, må du ikke have gødningslagre. Du skal afsætte husdyrgødning til andre jordbrugere og sørge for at have en gødningskvittering. Hvis der er usikkerhed om indholdet af kvælstof i lageret af husdyrgødning eller forarbejdet husdyrgødning, kan vi i særlige tilfælde tillade, at kvælstofindholdet i lageret analyseres på et autoriseret eller akkrediteret laboratorium. Hvis du har et lager af handelsgødning, skal du videresælge mængden til en anden tilmeldt jordbruger. Hvis du som privatperson ønsker at beholde mængden, skal du videresælge gødningen fra dit CVR-nr. til dig selv som privatperson. Du skal i begge tilfælde betale kvælstofafgift til SKAT. Se afsnit 6 for yderligere oplysninger.
|
Eksempel 17: Hvad skal sælger indberette? | |||
|
Startlager pr. 1. august 2008 |
|
50 kg N |
708 |
|
Indkøbt handelsgødning i perioden 1. august 2008 til 31.juli 2009 |
|
+ 500 kg N |
703 |
|
Lager status pr. 31. juli 2009 |
100 kg N |
|
705 |
|
Forbrug fra 1. august 2008 til 30.september 2009 (til afgrøder høstet eller afgræsset før 31. december 2009) |
- 0 kg N |
|
704 |
|
Slutlager pr. 31. juli 2009 (felt 705 minus 704) |
= 100 kg N |
- 100 kg N |
707 |
|
Samlet forbrug af handelsgødning i kg kvælstof 2008/2009 (felt 708 plus 703 minus 707) |
|
= 450 kg N |
706 |
|
I eksemplet sælger jordbruger en ejendom den 1. marts 2009 med en samlet kvælstofkvote på 700 kg N. Ejendommen har et startlager på 50 kg N (felt 708) og har købt handelsgødning der indeholder 500 kg N (felt 703). På tidspunktet for salget har ejendommen et lager på 100 kg N (felt 705). Den resterende kvælstofkvote kan nu udregnes som 700 – 450 kg N. Det svarer til 250 kg N Det er datoen for overdragelse af ejendommen, sælger skal bruge til at opgøre slutlager, ikke den 31.juli 2009. Den samme dato skal sælger som ophørsdato (felt 917). | |||
Hvis du har solgt din virksomhed i perioden 31. juli 2009 - 30. september 2009, skal du ikke justere dine lagre til forbruget til gødskning af efterafgrøder i denne periode. Det har den nye bruger pligt til.
Andre oplysninger
Hvis du overdrager din virksomhed inden udgangen af en planperiode, og der forud er sket en overgødskning på virksomheden, er det dig, der hæfter for denne. Dette gælder ikke, hvis den nye bruger skriver under på, at han vil medtage det overskydende forbrug af kvælstof i sit gødningsregnskab.
| Til top | Forside | Indhold | Forrige | Næste |
Denne side er kapitel 5 af 10 til publikationen "VEJLEDNING OM GØDSKNINGS- OG HARMONIREGLER".
Version nr. 1.0 af 02-10-2008
Publikationen kan findes på adressen http://www.netpublikationer.dk/FVM/9114/index.htm
© Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009
